A uneventful evening- Augrú

Tid: 23:45

sted: en lille kro

omgivelser: der en masse hygger sig

vejr: lunt og stjerneklart

Påklædnig:kjole, nogle mørke sko og håret er sat op stram knold.

Hun var blevet inviteret til Dragons Peak af en af hendes ældre beboer og nu vandrede hun en smule hvileløst unden nogen idé hvad hun skulle tage sig til, hun været sammen med Lyra hele dagen og bare snakket om de gammel dage. Hun havde endelig fået sit liv op at køre igen, hun fundet en mand som var god ved hende og sammen havde de en datter. Det havde fået hende til at tænke på det hun engang havde haft inden hendes liv havde taget denne drejning. Hun havde aldrig troet at hun skulle ende som en vampyr og hun hadede stadig sin skaber for at have forvandlet hende, men alligevel havde han gjort hende stærkere. Aften luften var lun og stjernerne var at skimte på natte himmelen. Hun savnede at være i stand til at kunne gå i solen mærke varmen på hendes hud. Hun savnede også at have et bankende hjerte. Ting som var blevet taget fra hende af hendes skaber. Hun hørte glade stemmere længere henne og fulgte dem. Hun betragtede folkene som de stod snakkede ude foran en kro. Hun trak på skuldrene bevægede sig der hen. Hun kunne vel lige så godt få noget ud af natten. Hun var ikke som sådan på udkig efter et bytte og hun gad  heller ikke at  jage. Hun havde næsten lige spist. Folkene betragtede hende som hun betragtede dem  inden hun gik ind på kroen. Kroen var fuld af mennesker og især mænd som hyggede sig med drikke og kæmpede om hvem der kunne drikke mest. Nogle af dem havde kvinder til sidde på deres skød, det var højt sansynligt kvinder som arbejde der. Da var også nogle mænd henne i et hjørne som begyndte at slås som hun trådte ind.  Hun betragtede dem svagt inden hun satte sig hen i det hjørne som virkede mere dunkel end de andre steder at sidde. Hun kunne på den måde se hvem der kom og gik.
Hun smilede svagt som en kvinde kom imod hende, hun lænede sig frem som hun nærmede sig og greb forsigtigt kvindens hånd. Kvinden var omkring Meredith kropsalder og langt lyst hår de blå øjne som kiggede på Meredith og smilede svagt til Meredith " kan jeg få et glas blod og gerne hurtigt" sagde hun og betalte kvinden som skyndte sig om bag  baren og ind i et lille baglokale. Hun kom tilbage efter lidt tid og rakte glasset til Meredith. Hun smilede svagt og vendte sit blik imod døren igen. Heldigvis lagde folk ikke ret tit mærke til indholdet i glasset var blod. De var enten for dumme eller for fulde. Hun lod svagt sin læber mod glasset som hun tog en slurk af det. Hun var dog ikke alene ret længe før en mand som var ret fuld mand nærme sig. Han var tyk og en del højere end Meredith selv hvis hun stod op. Hun betragtede ham, men sagde ikke noget hvilket gjorde ham vred. Hun greb hånden som fløj imod hendes kind pressede så hårdt hun kunne. Hans fingre knagede og brækkede. Manden hvinede i høj skingre lyd som alle hans fingre på nær tommlen brækkede " jeg ville lade være og bare tage hjem, jeg er ikke en kvinde du vil ligge dig ud med" sagde hun og hendes mørke øjne stirrede koldt og truende på ham. Manden fattede hentydningen og idet hun gav slip vendte han sig om og gik hjem. Han havde sikkert en som ventede på ham der hjemme. Hun fulgte ham med øjnene som han forsvandt ud af døren. Folk havde været stille kiggede dem som det hele skete, men så han var havde de vendt sig om for at snakke.

Aug havde endelig fået fri og var taget på en tur rundt i byen, han gik glad rundt i byen og hilste på alle han kom forbi, mest af alt fordi han kender alle i byen da han er opvokset der, og er et ret kendt ansigt i byen. Han kom så i tanke om at han havde nogle vigtige dokumenter der lige skulle ses på, så han tog hurtigt op på borgen igen og hen til sit kontor og fik dem kigget igennem, Assorian var jo på rejsen endnu så det hele stod til ham nu, at han skulle holde styr på byen. Det var så begyndt at blive aften og han begyndte at kede sig lidt, så han valgte at tage fra borgen og ned i byen igen. Som han kom derned af var der folk, som var fulde og hyggede sig alligevel, hver gang han kom forbi nogen vagter der var på patrulje så hilste han på dem - soldaterne i byen kunne nu altid bedst lige Augrú i forhold til Assorian da han aldrig hilste eller bare sendte dem et lille smil, han gik altid surt forbi, hvor Augru altid havde et smil på læben og hilste altid på dem han kendte. Nogen piger fik øje på ham og sendte ham nogle ret så intime blikke, men han smilede til dem og gik forbi dem igen men nu var det bare sådan at de fniste endnu mere.
Han valgte så at gå på en kro, hvor alle folk så råbte "HEEEEY AUGRU!" og kom og hilste på ham, han var en kendt mand i byen og bartenderen, som var en kvinde fandt straks hans favorit whiskey frem og hældte det op til ham, som han kom hen til baren "Den her er på huset" sagde hun med et smil på læben, men Augrú puttede en lille pose guld i baglommen på hende "ja og den her er fordi du er så sød" sagde han og smilede til hende.
En kvinde kom op til baren og bestilte noget at drikke, noget ret specielt for det var blod, så hun var en vampyr men det lod Augrú sig ikke skræmme af, han har været oppe mod de ondeste væsener men så flink, som han nu var gik han over og hilste på hende da han ikke kunne kende hende "halløj, undskyld jeg bare sådan kommer, men jeg kan se du ikke er herfra" sagde han med et smil på læben og bad bartenderen, om et glas mere med blod til kvinden "navnet er Augrú, jeg er fra Dragons Peak og kender alle herfra men ikke lige dig" sagde han med et smil på læben og drak fra sit glas.

Igen nåede hun ikke at være alene ret længe før en ny mand kom imod hende, hun smilede svagt trak vejret dybt, den søde fært af menneske ramte hendes næse. Han var ingen trussel imod hende og derfor ville hun lade ham være. Hun tog en slurk mere vendte sit mørke blik imod ham. Hun var fasineret over hvordan han virkede på folk, det så ud til at næsten  alle vidste hvem han var, men det gjorde hun ikke for hende var han bare som en af alle de andre mænd som havde ødelagt hendes liv. Han kunne ikke være anderledes " det nok fordi jeg normalt ikke her fra" sagde hun, men præsenterde sig ikke ved navn. Hun hadede at være i centrum og brød sig ikke om at snakke omkring hende selv. Hun vendte sit blik væk som hun var færdig med at snakke for nu. Hun overvejede om hun skulle gå og lade ham  værre, men han virkede så anderledes end de få mænd hun kendte som stadig levede. Hun vendte sit blik imod ham og betragtede ham ned til mindste detajle. Hun ville ikke gå glip af noget omkring ham som hun måske kunne bruge imod ham senere " faktisk så er jeg kun på besøg i nogle dage, jeg besøger en gammel veninde som betyder rigtigt meget for mig" sagde hun lod svagt en fingre glide omkring glasset så lavende en mere flydende lyd. Hun havde aldrig før set mænd som ham og for at være ærlig var hun sikker på at han ikke var anderledes, måske prøvede han bare på en anden måde  at tilnærme sig hende. Hvor andre mænd nærmst var lige frem.
Dog opgav hun at prøve gemmenskue ham, for det lykkedes hende ikke så godt og hun kom til den konklusion at hun måtte se tiden lidt an og han kunne måske give hende noget underholdning i form af en ligegyldig samtale. Så længe de ikke kom ind på ting som for hende var for private kunne hun vel godt indvie sig i en samtale. Hun havde dog aldrig efter alt det ulykkelige sit liv været istand til at snakke om sig selv. Jo længere tid der var gået jo længere var hun  gledet ind sorgen, som havde gjort hende indelukket og kold. Hun havde mistet så meget og alligevel fået så meget tilbage. Hun hadede stadig sin skaber for at have forvandlet hende, men han havde også gjort hende stærkere. Sorgen var ikke blevet mindere, men den var heller ikke blevet større, men noget andet havde vokset sig stor i hende hadet til mænd. De så næsten altid kvinder som svage, men det var  langt fra tilfældet. Kvinder kunne så meget mere end de troede hvis ikke de ikke blev hindret af mænd. Heldigvis var hun god til at skjule vreden og den kom kun sjældent frem, men når gjorde var den så meget kraftigere " jeg kan se du også kommet for hygge dig jeg vil ikke forstyrrer din hyggelige aften" sagde hun, kiggede overrasket på ham som kvinden stilte et glas blod pegede på Augrú. Han vidste altså hvad hun og han var virkede ikke bange for hende. Aften var ung og han lignede en pigerne ville falde i svime over. Hun ville ikke holde ham fra at have det sjovt.

Til forhold mange af de andre som snakkede hygge sig var hun nok den mest kedelige han kunne snakke med for engentlig brød hun sig om det. Hun havde været i centrum alt for mange gange og det bar aldrig noget godt med sig. Hun smilede vendte blikket ud imod de andre så hvordan de hygge sig. Det havde engang været hende som kunne hygge sig, men det var ved være meget lang tid siden hun nogensinde havde hygge sig. En ting var hvordan hun så ud udenpå, men indvendig var hun ødelagt. Den person hun engang havde været var væk og hun ville aldrig kunne vende tilbage til det hun en gang var "forresten så bor jeg i Doomville så det er nok derfor du ikke set mig før" sagde hun vendte blikket fra folkene. De virkede så uskydige som det ikke kunne gå galt for dem. De skulle bare vide hvor galt det kunne gå. Det var ikke så godt være så naiv. Hun vendte sig om tog glasset erstattet det med andet hun lige havde tømt. En idé formede sig i hendes hoved og sendte ham svagt lidt varmt smil "hvad laver du her, på en så kedelig aften Augrú, jeg mener du burde da finde en pige og hvad ved jeg hygge dig" sagde hun vendte spørgende sit ene bryn lidt op af. Hun ville da gerne finde ud af hvad han lavede desuden ville det være rart hvis samtale kom over på ham istedet for hende hende.