Damn it Moon Moon -Moo-

Sted: Soul River.
Tid: 12:12
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hvad skulle man lige sige til dette, Rose fandt Soul river skræmmende, hun ville aldelses aldrig bade der. Da sagnet gik på, at hvis man druknede i vandet, ville man vågne op som en af de levende døde, også kendt som Zombier. På den anden side, var vandet smukt at se på. Den måde solen skabte et varmt skær i sig, og vandet roligt sivede omkring i verden. Soul river, kørte rundt over alt på kortet Rose ejede.
Hun så kort på kortet, inden hun lagde det ned i en skulder taske, der var svunget over venstre skulder. Roligt satte hun sig ned på jorden, mens hun sad og stirrede ud på vandet. Hun havde efterhånden været mange steder for at finde Xander, men ende aldrig rigtig det sted hun håbede. Hvordan skulle hun helt beskrive dette. Hun var nyssgerrig på hvor han boede, men turde ikke helt spørger indtil om hun måtte se hvordan han boede, eller om de ikke skulle hænge ud hjemme hos ham i stedet for hende.
Hvad nu hvis han misforstod det, og han virkede til at bo uden forældre. Så hvis han misforstod det, som i at hun ville... Hun rystede blidt på hovedet, hvor hun trak sin bog op af tasken og skrev Soul river, hvor hun stregede den ud. Her var han heller ikke, hun kunne selvfølgelig altid gå lidt rundt, men det ville ikke være særlig godt. Hun var som altid, meget svag, så hvis en zombie ville komme for tæt på, ville det hurtigt ende galt. Samt det, at Xander sikkert ikke ville bo så tæt på Zombier overhovedet, man skulle vel være lettere dum for at bo så tæt på dem.
Hun sukkede blidt, inden hun rettede de brune øjne op mod himlen.
Det var enlig længe side, hun sidst havde sin egen kjole på. Den var varmere end det tøj hun arbejdede i, samt den i det mindste dækkede hendes ben og skuldre. Hun følte ikke ligefrem for at gå i så fremvisende tøj, efter den underlige episode der skete i gyderne i Humvita. Følelsen af mandens hånd på hende, var der stadigvæk. Bare tanken af det, fik hende til at gyse.
Eller... Hun lagde en hånd tæt ved sit hjerte, det gjorde ondt... Fik tanken hende til at føle smerte? Nej! Hun.. Hun var ved at få et anfaldt igen! Hun rejste sig hurtigt op, for at finde kortet frem. Hvor hendes vejrtrækning pludselig blev smertefuld og hård. Det gjorde ondt... Det...
Hendes krop gav efter, langsomt bukkede hun under og faldt tilbage, tilbage i Soul River. Vandet omsluttede hende, mens hun kun kunne krumme sig sammen. Det gjorde så ondt... *Far... Joaquin! Hjælp!* Var alt hun kunne tænke, hvis hun døde her, ville hun så vågne som de døde? HVordan ville hendes far ikke reagere på det, hvis han en dag fandt hende sådan? Hendes luft forsvandt hurtigt, ikke at hun i forvejen havde meget tilbage. Da smerten fik presset det meste af hendes luft ud, sammen med følelsen af sin krop. Hvorfor skete det også så pludseligt, normalt kunne hun mærke det, inden det skete...
Måske det var alvorligt denne gang, måske hun ikke ville overleve uanset hvad? Tsk, trist og underlig død. Sådan at lede efter en dreng der var vild med hende, bare fordi man gerne ville se hvordan han boede.

((Sorry det er lidt kort! >o<... Håber det kan bruges.))

// Kort? Det var perfekt xD Hvis emner bliver alt for lange kan jeg godt blive lidt stresset xD Så det helt fint :3

Alt hun kunne føle, var en arm omkring hende. Øjnene åbnede sig langsomt, mens vandet svang omkring hende. Hun var under vand, det var der ingen overraskelse i. Hun kunne føle sig selv miste bevidstheden mere og mere, det virkede alt sammen som en drøm. Hun panikkede ikke engang over hendes mangel på luft, selvom det gjorde ondt. Følelsen af vandet der blev trukket ind i stedet for luft, fik hendes lunger til at snurre sig selv rundt i knuder. Hvordan burde hun reagere på dette, burde hun… Nej vent. Hun kunne alligevel ikke røre på sig. Så hvad skulle hun lige gøre godt for anyways?
De brune øjne faldt i endnu engang, da de atter sank begge to. Denne person der ivrigt havde forsøgt at redde hende, gjorde kun dette mere forfærdeligt. Hvorfor, hvorfor springe i vandet? Hun ønskede bestemt ikke at lade en anden lide livet sammen med hende, hvilket form for person ønskede at hive en anden med ned i underverden? Bevidstheden forsvandt dog hurtigt igen, smerten i hendes bryst, havde formet sig til hendes lunger, og ned efter. Alting var alligevel så smertefuldt, så at forsvinde ud i mørket var nok for det bedste.
Smerte, samt banken mod hendes lunger, bragte hende dog tilbage til virkeligheden. De brune øjne spærrede op, i det hun bukkede forover, for at hoste/kaste vand op. Hun hostede en del, hvor hun faldt på knæ. Det gjorde dog stadigvæk ondt, denne gange gjorde det dog mere ondt i hendes lunger, end før. De brune øjne rettede sig op mod denne person, som hun havde været i færd med at lokke ned i undergrunden med hende. ”U…ndskyld…” Lød det udmattet fra hende, hvor tåre spredte sig i hendes øjenkrog. Hvordan skulle hun lige kommentere på dette, hun havde bestemt ikke set pigen. Og det at snakke virkede på ingen måder til at hjælpe hende, eller hendes mange smerter.

((Det jeg glad for XD!... Skal nok forsøge ikke at lave dem så lange så ^^!))

Det første Moon gjorde da pigen rettede sig op var at kramme hende. Et venligt, og varmt kram, dog var Moons kropstemperatur ikke som så særlig høj. Men man kunne mærke at hun mente det. Hun lukkede sine øjne i for en stund mens hun roligt åndede ud:” Du skal ikke undskylde..” kom det fra hende og hun slap hende roligt.
Hun rejste sig roligt og hjalp pigen op, trak hendes arm over sin skulder så pigen også selv kunne få lov til at gå. Hun så lidt frem og smilte roligt inden et lettet suk undslap hendes læber:” Jeg troede næsten det var for sent.. At du ikke have overlevet det… Det havde ikke været godt..” hun så kort på pigen og fortsatte fremad. Pigen kunne sagtens stritte imod, men Moon ville gøre sit bedste for at få hende hjem og få hende varmet op igen.
Hun vidste ikke hvor længe de havde gået men hun var ved at være træt. Og koldere. Hun så lidt på pigen og var lidt usikker på om det var godt for hende at blive kold, de fleste som blev kolde blev syge og døde. Hun nåede frem til et stort hus som så meget nedslidt ud. Hun tog en nøgle op og stak den i låsen inden hun drejede. Da døren blev åbnet blev de mødt af en stærk lugt af støv. Huset var meget gammelt. Moon trådte ind med pigen og trak hende ind i en stor stue.
Hun trak hurtigt kjolen af pigen uden at stirre og trak et tæppe om hende så hun ikke ville fryse, hvorefter hun gik hen til pejsen og smed træstykker ind efterfulgt af kviste og en underlig olie inden hun tændte en tændstik og smed den oveni det. Et lille puf kom der fra bålstedet og flammerne kom frem. Varmen bredte sig hurtigt og Moon rakte sine hænder lidt frem for at føle varmen:” Undskyld at jeg slæbte dig hele vejen med… Men jeg ville ikke have at du skulle rende rundt i vådt tøj og blive syg…”
Hun satte sig ved siden af pigen for ikke at blokere de varme stråler, men også så hun kunne se hende. Hun lagde hovedet lidt på skrå og fjernede forsigtigt noget hår fra pigens ansigt:” Hvad er dit navn, kære?” spurgte hun roligt inden hun fnøs kort af sig selv og grinte kort:” Jeg glemte helt at fortælle dig mit navn… Jeg er Moon..” kom det muntert fra hende.

Pigen krammede hende?! Ikke at det gjorde hende noget, men det overraskede hende skam. Hvem ville ikke lige blive overraskede, af en der pludselig krammede hende. Dog var hun forholdvis kold, det samme var Rose. De begge havde lige været i noget, man kunne kalde et opvækkende bad. Hun lagde sine hænder omkring pigen, hvor hun kærligt smilte. Smerten var der endnu, men som altid, ønskede hun ikke at vise at hun havde den. Hendes arm der blev trukket omkring pigens skulder, så Rose kort ned i jorden. Bare hun ikke var for besværlig, men... hun var svimmel, smerten gjorde hende kun mere svimmel, samt det at hun havde svært ved at gå ordentligt efter det med vandet. Gad vide hvordan Xander ville reagere, hvis hun fortalte ham, at hun var tæt på at dø, bare fordi hun gerne ville se hvordan han boede?
"Men du kunne også være kommet galt afsted." Hun så kort op på hende, med et varmt smil. "Navnet er Rose... Undskyld.. endnu engang." Hun gik en smule ustabilt, men gjorde i det mindste sit bedste for at holde sig på benene. Åndsvage sygdom, hvis bare hun ikke havde den, ville hendes liv være mindre kompliceret, og hun ville sikkert ikke komme ud i så mange problemer, eller bringe folk i fare, som denne person.
De nåede efter noget tid, til et ret så stor hytte. Det virkede en smule uvirkeligt for Rose, men hendes krop var forfærdelig kold. Hun rystede, og følte enlig ikke helt for at blive udenfor mere end højst nødvendigt. Roligt løftede hun hovedet, da pigen pludselig valgte at trække kjolen af hende. "Uhm.. Jeg... Hey!" Lød det kort, fra hende, hvor tæppet blev svunget omkring hende. Hun rødmede en del, det at blive klædt af, var bestemt ikke en ting hun var glad for - Men personen virkede ikke til at være skummel, samt det at det var et hunkøn, de var sjældent perverse, ikke at mænd var... Gah hvad tænkte hun lige over, hun burde ikke tænke så meget over dette, hun burde bare være glad for den hjælp hun gik af denne person.
Hun holde tæppet omkring sig, hvor hun roligt lagde hovedet blidt på skrå. "Det skal du ikke tænke over, jeg klare mig... Men, dit tøj er ligeså vådt som mit, så..." Hun så kort ned på tæppet, og derefter omkring sig. "Måske vi kunne finde endnu et tæppe til dig, ellers kan vi sagtens dele?" Hun satte sig ned i en sofa, der ellers var ligeså støvet som alt andet her. Hun smilte kærligt, da Moon endelig sagde sit navn. "Rart at møde dig Moon" Hun løftede sit hoved en smule, hvor det altid så varme smil, forblev på de bløde læber hun ejede. "H-Hva lavede du så langt ude byen?"