A new beginning ~ Neal (Afsluttet)

Sted ~ Doomsville Angerforge District - Firestep Dansekro.
Tid ~ En sen eftermiddag.
Vejr ~ Solskin med få briser i løbet af dagen.
Omgivelser ~ Forskellige væsner, stole, borde samt en bar - Hvad der ellers befinder sig i en bar.
Påklædning ~ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - Samt et par ballerinaer.
Emnepartner ~ [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Nilaya havde ikke brugt lang tid foran spejlet, denne dag. Hendes offer var på arbejde og det var også ved at være tid til, at hun selv skulle komme afsted. Måske var det hele morskaben i at jage sit bytte, der gjorde hun nød at være en Dilacoraner.
En hurtig tanke fik hende til at falde fra sin race endnu engang. Hun havde aldrig oplevet sine forældre, derimod var de forsvundet allerede sekundet efter hun var blevet født. Hun var egentlig ligeglad i længden. Hun nød at være alene i længere tid. En gang i mellem nød hun dog at tilbringe lidt tid med andre væsner. Hurtigt fik hun sat nøgle i døren, drejet om og låst den. Nu kunne hun bevæge sig stille ned imod sit arbejde, hvor denne omgang ofre var. Det var normalt en god nydelse hver gang hun indtog mere og mere af sjælen fra væsnet.
'' I'm here now. Sorry i was to late. '' Det normale ondskabsfulde, men alligevel ikke ondskabsfulde smil sad fast på hende. Hun nød at tirre folk til den mindste detalje. '' I'm glad you finaly could come. Maybe next time you will be here on the clock. '' Lederen af kroen lød ikke specielt tilfreds med hendes forsinkelse, men hvis hun forsøgte at komme med en undskyldning ville den højst sansynligt ikke lyde speciel god. '' Sorry. '' Mente hun overhovedet det hun sagde? Næppe. Hun var ikke opdraget til at have nogle følelser overfor folk.
Et hurtigt greb i et af de løse forklæder og på med det. Det tog ikke lang tid. Hun var øvet i hendes arbejde, det var nok også en af grundene til de endnu ikke have fyret hende, plus hendes evne til at få folk til at købe en del. Hendes udstråling var ikke som andre normalt havde regnet med. Den var langt mere frembrusende og utrolig svær at modstå.
'' What could i do for you? '' En kvinde stod bar disken, parat til at bestille enten noget drikkelse eller mad. Måske var det begge dele hun ønskede denne dag. Lugten lød til at være et almindeligt menneske. '' Some off this days food, and some wine. Thanks. '' Et smil lod sig ligge blidt på hendes læber. '' I will find that. I'ts gonna be 1 gold and 2 silver. '' '' Here. '' Kvinden vendte hurtigt begge ben om og forlod bardisken for at plante sig ved et bord, med 2 andre mænd.

(( Sorry starten er lidt kort.. ))

Påklædning
- Tøj Han har [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] tøj på.
- Sko Han har et par sorte sko på

Det havde været en ekstremt kedelig dag, så at bevæge sig udenfor virkede derfor, alt i alt som den bedste beskæftigelse. Heldigvis havde han drukket, så han behøvede ikke bekymre sig om, hvorvidt han rent faktisk overfalde nogen. At sige han nød at have kontrol over stort set alt, ville i den grad være en underdrivelse. Han havde kontrol over sin egen sult, og generelt alt omkring sig. De situationer hvor han rent faktisk mistede kontrollen, ende ofte ud i et slemt blodbad. Ikke at han var bange for et blodbad, men hvis det ikke var planlagt, var tingene altid værst. Som han bevægede sig rundt blandt folket, var det altid med en vis stil. Han var opdraget til altid at skulle bære en rank ryg, så selv mange hundrede år efter sine forældres død, bar han dette på sig. Egentlig fandt han disse former markeder interessante, det var altid spændende at betragte hvordan mennesker fandt sammen, og ikke mindst hvordan de reagerede på hinanden. Han havde altid fundet mennesker underlige, ved synet af noget anderledes, var deres reaktion altid at bryde i krig. Han forstod heller ikke hadet mod shapeshifters, de var mennesker som kunne blive til dyr, men i sidste ende var de mennesker.
Han kastede det ud af sine tanker, som han gik imod dansekroen. Normalt begav han sig aldrig ind, på steder som disse. Det var ikke så meget fordi, han ikke kunne lide ideen om at danse, men han havde bare aldrig fundet tiden til at være der. Ikke desto mindre skulle der vel altid være en første for alting. Så med et fast greb åbnede han døren og begav sig ind. Der var ikke nær så mange folk, som han rent faktisk havde forventet, og dog var der alligevel en fin mængde. Man var derfor aldrig i tvivl om, at dette var et sted, som folk rent faktisk kunne lide. Han hævede øjenbrynet, som han betragtede stedet, det tog ham dog ikke lang tid, før han begav sig op imod bar området. Det var som regel her, man kunne få den bedste service, plus han behøvede ikke vente i en stor mængde tid, før han rent faktisk fik sine ting. Han satte sig til rette i en af stolen, og sendte kvinden bag disken et skævt smil "Well hello, could I have some wine, possibly red and something fruity" han lagde begge hænder imod den hårde bark af disken, alt i mens han betragtede den unge kvinde foran sig.

//Det er helt fint,
Noget helt andet, hedder hun Nella eller Nilaya? Det er lidt forvirrende, at der står forskellige ting (dit brugernavn, navnet i teksten og navnet under profilen) ^-^

Et hurtigt glimt og endnu en mand stod ved hendes bardisk. Hendes og hendes, var nu så meget sagt, men det var oftes der hun stod under sit arbejde - Når nu hun ikke blev tvunget til at tage opvasket, som hun dog altid på mystiskvis fik sniget sig uden om.
'' Sure thing. I will get it. Wait here! '' Et kort smil, til den ellers ret høflige mand fik sneget sig ind på hende. Med hurtige skridt, fik hun bevæget sig imod baglokalet hvor vinen, øllen og alt andet stod loddet op. Et hurtigt snup af et vinglas, samt en fin drue til at pynte med. Normalt gjorde hun overhovedet ikke denne slags, men herren havde set ret så nydelig ud. Noget af en gevinst.
'' Here. I hope you like it. But it gonna be 1 gold and 2 silver '' Et lille blink, med det ene øje blev hurtigt skubbet afsted. Havde hun virkeligt tænkt sig at prøve at få ham som offer, eller forsætte med den person hun allerede var igang med? Dæmoner var ellers yderst charmerende hvad det angik deres måde at reagere på. Enten ville de være yderst ondskabsfulde ellers kunne de være ligeså bløde som en kær engel.
'' It's a hot day today. Hah.. I'm gonna boil before my shift ends.. '' Et lille skævt smil satte sig på hendes læber, efterfyldt med et kort fnis over hendes egen elendige joke. Måske var flirtning ikke ligefrem hendes ting.
'' A drink please. Beer thanks. Quick! '' Måske var det måden den nye ankommende herres tone lød på, der fik hende til at snerre en anelse. '' I'm gonna do it very slow. Don't temp me. '' Normalt ville hun aldrig reagere på denne måde overfor en kunde. Men denne herre pissede hende blot mere og mere af. Forhåbentligt ville det ikke skræmme den først ankommende herre væk.. Forhåbentligt..

Nilaya fik hurtigt bevæget sin korte krop imod baglokalet endnu engang. Det var ting som denne hun skulle gøre mange gange på en dag. Måske lidt for mange gange. Et lille ølglas lod hun hurtigt gribe fat i. Herren havde ikke sagt hvilken størrelse han ønskede, så hun havde taget sit eget valg.
Kort tid efter stod hun ved baren igen. '' It's gonna be one gold. and 3 cobber. '' Det ondskabsfulde smil havde endnu engang sat sig på hendes læber.
Manden rakte hende irriteret pengene, inden han forlod baren for at bevæge sig ned ved et af bordene bagerst i lokalet.



((Hun hedder Nilaya men bliver kaldt Nella - Et kælenavn. ))

Han nikkede, som hun udtalte det ville tage et øjeblik, og han rettede på sit slips mens han ventede. Da den endelig kom, sendte han hende et skævt smil, som han tog imod glasset. Han duftede til vinen, og lod den roteres rundt i glasset, før han tog en smag af den "It's perfect" han tog penge op fra sin lomme, hvor i han gav hende mindst 6 for mange "Keep the change dear" han havde aldrig mangel på penge, så at give lidt ekstra her eller der, kunne med andre ord aldrig være et problem. Han klukkede over hendes kommentar "A bit of heat never killed anyone, but then again we can't have such a pretty face boil over" Han havde altid haft en vis charme over sig, ikke han var uimodståelig som sådan, men han var god til at finde skønheden i andre, og han holde aldrig rigtig tilbage med sin mening.
Han trak på skulderne, han skulle netop til at sige noget, da en mand kom ham i forekøbet. Han hævede øjenbrynet, og betragtede idioten. Måske kendte han ikke denne kvinde, men han gik altid op i manerer og dette var på alle måde, fuldkommen uacceptabelt. han betragtede hvordan kvinden straffede ham, ved at give ham det mindste glas. Da Manden forsvandt, rejste han sig op "Just a moment dear" udtalte han, som han bevægede sig imod idioten. Med sin overmenneskelige styrke, greb han hårdt fat i mandens nakke, hvorpå han førte ham op imod kvinden "Manners are quite you see, and you shall treat a fair lady like this. So now you're going to apologize and do it as if you mean it. If you don't do this, then I will rip out your spine while you're still breathing" han havde aldrig været bange for at true folk. Han bar kvaliteterne fra en vampyr.
Da manden i starten intet sagde, rettede han ham hårdt op, og strammede grebet om mandens nakke. Mennesket pev af smerte, og han fik til sidst sagt undskyld. Neal smilede tilfreds og gav slip på ham "Now leave, your presence is no longer wanted" han hævede øjenbrynet, og hans blik fortalte alt om, hvad han ville gøre, hvis idioten blev længere end højst nødvendig. Da han endelig tog af sted, satte Neal sig tilbage på stolen og han tog igen sit glas op i hånden "I am sorry for making a scene, but I shall not stand still, while a maggot eating human, mistreats a woman" han sendte hende et smil, og tog en tår fra vinen "Mhh this is truly a fantastic wine" det trak i hans venstre mundvige, som han sagde det

//Super, ville blot være sikker

It's perfect Det var ikke kun en god ting at høre fra sine kunder men også en hel fantastisk en. Det betød hun kunne finde ud af sit job - Også selvom hun havde arbejdet steder som dette i mange år. Han rakte hende mere end han behøvede og havde blot fortalt hende at hun skulle beholde resten. Hun manglede ikke ligefrem penge. Hun havde råd til sin husleje, men et bedre sted kunne man vel altid spare op til.
Hans søde ord fik hende kun til at rødme en del mere end før. Og dog, ændrede stemningen hurtigt. Som en rigtigt mand greb Neal fat i manden der havde været utrolig uhøflig overfor hende. Et undskyld kom dog endelig efter et godt stykke tid fra herren. Måske var Neal i virkeligheden lidt for voldsom, men det gjorde hende intet.
Hun kunne selv være ligeså voldsom.
'' It's okay. It's happend all the time. You can't change people. They will always be like that. Even trough they promiss to change... '' Hun havde selv oplevet det med hendes ''fader''. Han havde været modbydelig og ondskabsfuld overfor hende igennem hele hendes barndom. Men igen, hendes rigtige forældre havde forladt hende alene.
Måske var det blot dette der skulle til for at gøre hende så stærk som hun var netop denne dag.
'' It's good you like it. '' Et smil sendte hun ham, inden hun vendte sig om for at færdig gøre et måltid mad, en kvinde tidligere havde bestilt. Ville han betragte hende bagfra, eller blot forlade stedet.


Det tog alligevel Nella et godt stykke tid før hun blev færdig med maden. Først var kødet blevet alt for sort, derefter havde hun fundet et dårligt stykke brød. Endelig var det perfekt til at blive serveret. Forhåbentlig ville kvinden ikke blive fornærmet over den lange vente tid.
'' Here. Hope you like it. Sorry for the time. '' Kvinden smilte inden hun sagde det var okay. Nella vendte sig om, for at begive sig om bag baren igen. Hun nød at betragte alle de forskellige væsner og personer der bevægede sig ind. Nogle startede altid kampe, mens andre bare nød at sidde for dem selv og nyde en drikke vare. Måske burde hun opgive sit offer for denne gang og finde et nyt et?Et med et mere spænende job.
'' Where do you even live? '' Hendes spørgsmål var henvendt til Neal, men blikket var slået ned imod glassende hun var begyndt at tøre af.

"While that may be true, I grew up with strong women in my family, and therefore I refuse to stand by, while something like that happens. And maybe I won't be able to change that man, but I will be able to make sure that, if he does it again, he won't be able to touch his own head anymore" pointerede han med et skuldertræk. Mange af de kvinder han havde i sit liv, var stærke og uafhængige af andre, og derfor kunne man sige, han var imod al form for kvindeundertrykkelse. Han sendte hende endnu et smil, som hun forlod ham, for at få lavet på den tidligere bestilling. Siden han endnu ikke var færdig med sin vin, valgte han at blive siddende. Vin skulle ikke hældes ned, det skulle nydes, så lang tid det nu end var muligt.
Hans øjne gled kort mod hende, som han sad med glasset i hånden. Han havde altid fundet det passende, at kvinder kunne arbejde, netop fordi de helst ikke skulle finde sig selv, alt for afhængig af en anden mand. Så det var med andre ord, et godt syn at se denne unge kvinde arbejde, for det viste hun ikke ville lade sig undertrykke af normerne for samfundet, og at hun sikkert sagtens ville kunne tage varer på sig selv. Som hun endnu engang kom tilbage, vendte han sin opmærksomhed mod hende igen. Hendes spørgsmål, fik det til at trække i hans mundviger "I live in Terrorville, however I do enjoy traveling around the different cities. What about yourself, where does such a fair lady live?" spurgte han med et hævede øjenbryn.

'' I only had one man in my life. A man who never knew what wrong and right was. '' Smilet fra hendes læber forsvandt hurtigt. Hun havde aldrig fået den opvækst hun havde fortjent.
Tilgengæld havde hun dog lært Gemma at kende i løbet af hendes tid - En person der hurtigt kom til at betyde en hel del for hende.
'' He used to play a game with me. He did call it, who can be most evil. I used to play it with him, because i was to scared to say no. All the time he said: Kill this Animal. Kill this person. Make it suffer. Make it cry. '' Normalt var det intet hun ønsket at tale ud om og om hele historien var korrekt eller forkert, var kun en ting hun kendte til.
Emnet skiftede hurtigt, da han spurgte ind til hendes hjemby. Skulle hun være ærlig og nævne hun boede i Sunfury City, men blot rejste frem og tilbage engang imellem? Eller skulle hun fylde ham med endnu engang pis? Make him suffer, my love. Elias sad fast i hovedet. Oftes var han aldrig aktiv og hun kunne leve sit liv præcis som hun ønskede, andre gange ønskede han virkeligt at ødelægge hendes tilstedeværelse ved hans ord. Måske var det en anden måde at leve hans liv på.
'' I live in Sunfury City. But my friend here. '' Nilaya lod sig selv pege imod en kvinde, der var igang med at servicere nogle andre. '' She lives here. I live on the street by the night. I don't have a home here, but it's was the job i could get. Normaly i travle home when i can. '' Et smil blev sendt tilbage til Neal. En hånd blev samtidigt rakt ind over bardisken, imod ham. '' Nilaya. But you can call me Nella. '' Et smil blev sendt. '' Nice to meet you, on this hot summer day. ''

Da hun med et begyndte at fortælle om sit liv, hævede han øjenbrynet. Denne mand lød meget som hans egen far, en mand der hade alle hans børn, med undtagelse af en, nemlig hans yndlings Dahlia. Hun var ligeså koldblodig og modernistisk som han havde været. Dog havde han selvfølgelig forsøgt at skyde sit mørke, over på hans andre børn. Så det at blive tvunget til at myrde, var skam noget han var vant til, og med hans evne var det også noget han hungrede efter "He sounds a lot like my own father, he was born as a hunter and loved to make those around him suffer. As a child I was forced to hunt with him, and by hunting it was mostly the torturing of other people. We were all slowly made into murders by him" det var sjældent han rent faktisk mødte folk, som forstod hvor han selv kom fra og havde prøvet ting lig det. Det så dog ud til, at han havde nogenlunde samme oplevelser, som denne unge kvinde.
Som forklaringen kom om hvor hun levede, lagde han hovedet på skrå. Dog da hun nævnte hun intet hjem havde her, rynkede han brynet "We can't have such beauty living on the street, let me buy you are room, which you can stay at...at then for the night?" han hævede øjenbrynet spørgende. Neal havde en vis mængde venlighed i sig, og det var ikke altid det blev fremvist, men når det gjorde kunne han overraske folk. I det hun rakte hånden frem imod ham, og her præsenterede sig selv, gav han slip på sit glas og tog blidt hendes hånd i sin egen "Well the pleasure is all my dear Nillaya" han kyssede hendes knoer og et skævt smil formede sig på hans læber "you can call me Neal" sagde han, og kort efter gav han slip på hendes hånd, for igen at tage glasset i hånden "Can I have some more wine?" spurgte han i det han fik tømt glasset, og herpå holde det frem imod hende.

'' I'm sorry to hear, that you father was like that. It's not easy to live with.
I promissed my self, the day that i could move, that i would never be like him.
He is not worth to remember. '' Oh love, you know you like me. Den samme stemme Elias besad, kørte endnu engang op i hovedet på hende. Var det virkeligt så vigtigt for ham at havde sat sin tilgang til hende?
Hun smilede dog stadig en anelse over at han havde været igennem det samme. Det var rart at vide nogle kunne realatere til de oplevelser man havde oplevet. Blandt andet at dræbe uskyldige mennesker. Men så igen, det var det hendes race gik ud på. At lege venner med dem, for derefter at dræbe dem og spise dem. Normalt var det altid udskud hun fandt. Nogle folk aldrig ville lede efter, eller bekymre sig om. Men engang imellem var det alligevel hyggeligt, at finde nogle der havde noget ud af deres liv, for at se deres elskede lede efter dem, opgive og dræbe sig selv over deres savn - Eller bryde ned psykisk for den sags skyld. Måske var hun syg i hovedet, men hun elskede den del ved sig selv.
'' I can't take that. There is always a nice corner on the street. But if i could sleep with you, it will be more nice. Then i know, i have someone to proctect me, if something happend. '' Et lille sødt og udskyld smil fik sneget sig op på hendes læber. Forsøgte hun virkeligt på at charmerede sig ind på en sølle dæmon? Åbenbart. Han var også kær nok.
'' Neal, what a pretty name. I like that. It's sound so sweet and kind. Varm too... '' Det samme uskyldige smil sad fast på hende.
'' Wait here then. '' Hun nuppede hurtigt Neals glas, inden hun bevægede sig ud i baglokalet. Skulle hun tage lidt ekstra med til ham, for at blot at se hvor meget mere han ville forsøge? Eller skulle hun lade den ligge allerede her?
Hurtigt fik hun trykket proppen af en ny vin for at hælde den op hans glas. Måske var det ikke ligefrem den bedste vin de havde, men de formodet alligevel at sælge den bedre end øl.
'' Here! '' Den så præcis ud som den havde gjort da han fik den tidligere. Forhåbentlig kunne han lide den for smagen og ikke bare for at charmere sig ind på hende lidt mere.

Han rystede på hovedet "It truly isn't, but in the end isn't that what makes us stronger? When you know pain, you know how it's gained and therefore also knows what not do. You say that one day you wish not to be like him, and i hope you will succes" sagde han samtidig med betragtede ende "And why remember someone, who isn't even worth remembering?" spurgte han retorisk, han gad heller ikke huske sin far, manden havde været død i så mange år, så han var virkelig ikke det værd. Problemet var han konstant blev mindet om ham, specielt via sin søster Dahlia, der i den grad mindede om ham.
Selvom han var sød imod hende, betød det heller ikke han var blødsøden, han havde gode reflekser og var altid klar. Han havde alt for meget erfaring med den slags, det med at skulle være parat og altid holde sig klar. Ikke desto mindre virkede Nilaya spændende og han kunne endnu ikke finde ud af hvad hun var, hendes fært var ikke genkendelig, hvilket betød hun sikkert var blandt en af de arter, som der var ekstremt få af. Han klukkede over hendes kommentar "I'm sure there's a chair I can sit in" han var ikke nødvendigvis typen, som sov sammen med en person, om dette så var i den seksuelle form eller ganske enkelt blot var søvn.
"Well thank you" han havde aldrig haft de store tanker om sig eget navn, han var opkaldt efter sin onkel. Som hun forlod ham for at hente mere vin, tog han sin jakke af og rettede på sine ærmer. Hvorfor han egentlig stadigvæk blev, var vel fordi han intet andet havde at lave, og Nilaya virkede interessant. Et skævt smil formede på hans læber, og han tog imod glasset. Som før duftede han til den, og roterede væsken rundt i glasset, som en måde at få det iltet "It's interesting" sagde han og tog en smag. Det var ikke den bedste, men den kunne gå an "I have tasted better, but it good" han trak på skulderne og smilede "So tell me about yourself, what do you like to do?" spurgte han nysgerrigt.

'' You know. You will never find all the pain in you life. Something come after years. From one day or another, you can fear the most loved person in your family.
I remember him, because he was the one who took me in, when my real prarents left me behind. I can't just forget that, even trough i want to. '' Et kort smil sad endnu engang på hendes læber. Havde hun egentlig planer om at opretholde dette smil, eller blot lade det passere?
'' Why do i even tell you about my life. '' Et trist mine satte sig hurtigt over hendes blik, men blot endnu et skuespil. Intet var sandt. Hendes liv havde funget optimalt som en hver anden ung teenager, men den nemmeste måde at få omsorg var igennem lyv.
'' A Chair is not good enough. I need you by my side. The love, from a person you don't love is nice. '' Et kort smil satte sig endnu engang på hendes læber, efterfuglt med et et træk i skuldren.
'' All kind of things. What about you? ''


(Beklager det korte svar.. )