A new beginning - Mizu (Afsluttet)

Elizabeth havde netop forladt hendes far, Fenrer Leidolf, kongen af Sunfury City, som hun var ankommet med. De havde haft deres far-datter dans og han ville gerne tale med andre mennesker. Det var ikke fordi hun ikke ønskede at tale med andre, men hun ville gerne selv udforske ballet.. Generelt hjemmet, før hun tilsluttet sig sin far atter engang.
Hun elskede sin far af hele sit hjerte og nød hver eneste sekund med ham, men til tider havde de brug for at være væk fra hinanden. Han havde lært hende en del allerede om anstændigheder, høflighed og kamp. Hvordan hun skulle kunne forsvarer sig selv med spyd, hvis nogle valgte at angribe hende, hvilket hun dog stærk tvivlede på nogle ville gøre, eftersom at hun næsten altid var omringet vagter, der sørgede for hun var okay. Netop dagen i dag, var også en af de dage hvor vagterne var med dem, for at beskytte dem.

Dagene op til ballet, havde alligevel været en anelse hårde. Pakningen for at kunne komme afsted, Doomsville lå alligevel et stykke væk fra Sunfury City. At skulle lærer kampsport langt hurtigere end normalt, samt at forholde sig til at hun skulle sørger for hun ikke så for gammel ud, i forhold til hun for et par måneder netop var blevet født.
Det var en stor udfordring, for mange havde allerede anklaget enten hende eller Fenrer for at være heks og troldmand og nogle ignorerede tanken, da de stadig havde travlt med at sluge dronnings død. Fenrer var en god konge, ingen tvivl om det. Men tingene var blevet langt hårdere og strammere efter hans reagerings tid.



Hendes blik fangede hurtigt en yngre herre, så han ud til at være, iført et blåt jakkesæt. En kongelig farve. Mon han var kongelig? Eller blot rig? Hendes lyst til at vide mere, fik hende til at bevæge sig imod ham. '' Excuse me, sir? '' Han nejede stille foran ham. '' My name is Elizabeth Cassandra Leidolf Descouteaux-Lemaire. '' Hun trak vejret stille, som hun rettede ryggen helt op, efter at have nejet. '' I must say i love your suit. Its very elegant and is a pretty colour... Are you a prince or something? '' Hun var fuld af spørgsmål, for hvorfor han var ankommet i en generel kongelig farve, men han havde sin ret til at svarer uden hun beskyldte ham for at have stjålet eller noget.
Det gik dog alligevel hurtigt op for hende, at han var en af de vagter Fenrer havde bedt komme med sig, for at beskytte dem. '' I am so sorry. I forgot that my dad had asked some of the guards to join us to night. But still. It's nice to meet you. '' Hun smilede stille til ham, som hun nærmede håbede på at han ville spørgere hende op til dans.


// Jeg håber det er en okay emnestart. //

Mizu havde set frem til det her i længere tid. Så snart han havde vidst der var et stort midsommerbal i Doomsville, havd ehan sådan ønsket han kunne tage til det. Det var så sjældent han kom udenfor Sunfury's mure efterhånden, så at komme så langt nordpå? Det ville være dejligt. Derfor var det heller ikke noget under at så snart han hørte kongen, Fenrer, havde brug for nogle vagter til at ekskortere ham og prinsessen til byen, så havde englen været en af de første til at melde sig. Egentligt havd ehan godt kunent se der var mange andre der havde meldt sig der måske havde været mere egned eend ham som ikke kom med, og han var ikke helt sikke rpå hvorfor. Var det blot fordi han var en engel og kongen måske stoled elidt mer epå det? Det var trods alt ikke den store hemmelighed at Fenrer ikke brød sig om de mørke væsner. Så kunne det være han tænkte en engel ville være en god balance til det, når det nu var en dæmon der holdt ballet? Det var selvfølgelig kun spekulationer, og noget han kunne være rimelig ligeglad med nu, for faktum var at han var kommet med.

Han så sig omkring med et smil på læben da han var kommet ind i haven, hvor det var tydeligt at næsten alle der var her, var af rimelig høj profil. Royale, adelige, herskere, fyrster... Hvadend man nu ville kalde dem alle. Social livets elite. For måske at blende lidt mere ind havde han valgt at tage et blåt jakkesæt på denne aften, for ikke at gøre det alt for tydeligt at han i virkeligheden ikke havde nogen som helst social status. Og hvis han havde, så var den nok rimelig lav med de steder han færdedes. Han havde fået sig en drink, en godt stærk en, ellers ville han jo ikke kunne mærke den så tit som han selv drak. Han havde da også næsten fået tømt den, da han hørte en ung kvindes stemme, og vendte sig om - selv før hun fik talt færdigt, kunne han jo godt se det var prinsessen, nu han trods alt havde ekskorteret hende og hendes far herhen. Han bukkede derfor med det samme for hende af respekt, og smilede svagt som hun fik standset sig selv da hun opdagede at han netop 'blot' var en af deres vagter.

"No need for any apology, your Highness," sagde han med et blidt smil, som han fik stillet sit nu tomme glas fra ham. "And excuse me for my... Slightly poor manners, but you do look just a little lonely. Or are you just looking for some company while the King is speaking to others? Anyway... May I have this dance?" hun var trods alt en meget køn kvinde, og han ville meget gerne lære hende bedre at kende... Mens hendes far var optaget af andet. Så han stillede sig der, i et svagt buk, den ene arm omme på ryggen og den anden hånd rakt frem til at hun kunne tage den, hvis hun ville.

// [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

'' No matter what, a princess need to apologyes for her mistakes. '' Hun smilede tilbage til ham, som hun stille rettede ryggen helt op.
'' Lonely, yes.. I don't know that many people. My dad is a little... Harsh, when it's about me, meetting new people. But yea.. I am waiting for my dad to be finish so i can have one dance with him, after i have had this one with you. '' Hun nikkede, som hun stille lagde sin egen hånd i hans hånd, for at godtage dansen.

Som de bevægede sig ud på dansegulvet/dansegræsset, smilede hun blot. Hun var lykkelig over at have mødt en venlig vagt, som ikke blot fik alt til at handle om at skulle passe på hende og rende hende i røven.
'' I must say, you look lovely tonight. '' Sagde hun, som hun lagde sin ene arm på hans skuldre og lod den anden hånd omfavne hans hånd endnu mere.
'' But.. Do you like to be a guard or? '' Hun så spørgende på ham, som de bevægede sig videre i dansen. Dans var en af de få ting hun havde lært hurtigt. Måske lå det i hendes natur at være let på fødderne? Hun holdte en smule øje med fødderne stadig dog, hun skulle være sikker på hun ikke fik trådt ham over tærerne.
'' But, you didn't tell me, your name? '' Hun så stille spørgende på ham igen, selvom de stadig bevægede sig rundt. Der var flere mennesker som havde valgt at deltage som de havde danset længere og længere tid.

"I guess that just means you've already learned more manners than I have through several centuries, princess." sagde han med et venligt, blidt smil på læberne, og lyttede bare stille til hvad hun sagde, før hun tog imod hans arm og han førte hende ud mod det område der var blevet cleared for at gøre plads til dem der ville danse. "He's probably only harsh like that, because he loves you. Especially with thought on what happened recently." man kunne vel ikke rigtigt bebrejde kongen at være lidt overbeskyttende for sin datter, nu hans kone var blevet dræbt.

"Why, thank you. You don't look too bad yourself, if I may say so," sagde han så med et skævt smil og et blink hendes vej, som de begyndte at danse. Det var meget tydeligt at det var noget han var meget vandt til, måske ikke lige hvad man forventede af en vagt. Men nu havde han jo også et andet arbejde... Omend han dansede lidt mere... Sensuelt der. Men standard dans var da også noget han kunne finde ud af, især valsen lå lige på rygraden. "Whether I like it? It's a job like any other, I guess. And I seem to be good at it. And I do like it, or I wouldn't have taken different guard jobs for centuries. But it's not my favourite of the two jobs I have, no." sagde han ligeud, men dog stadig med et smil på læben. Hans andet arbejde var så heller ikke lige hvad man normalt forventede af en engel. Generelt følte han sig sjældent som noget af alt det folk som regel sagde om engle. "My name is Haneul Kim, my dear Princess. But usually, people call me Mizu."

Mizu smilede og nikkede let af hvad hun sagde først - ja, det var da vel altid en ting at være stolt af? Selvom nogle folk nok ikke helt ville mene at han selv også vidste hvad der var rigtigt og forkert, men det var vel bare fordi de havde forskellige moraler. han havde i alt fald mødt andre engle der syntes han gjorde lige lovlig mange ting han ikke burde, men han var selvfølgelig bare ligeglad - det var hans liv, hans valg hvordan han ville leve det og bedst kunne nyde det. Og han havde da også overlevet et stykke over seks århundreder nu, uden at falde, så noget gjorde han vel stadig rigtigt?

Smilet forblev på hans læber som de dansede, tydeligtvis uden at han tænkte særligt meget over det, det hele sad på rygraden, faldt ham blot helt naturligt. Næsten ligeså naturligt som det var for ham når han tog ud på nogle længere flyveture. Der var da også næsten samme elegance over det som at flyve, den måde man strøg ind over dansegulvet på... Eller, græsset, i denne sammenhæng.

"Sounds like your life is no dance on roses, indeed... And there's none of the personal guards that you like? Or do they all just stay silent unless spoken to?" spurgte han stille. Han var altid hurtig til at bygge sine meninger op om folk, og han kunne allerede godt lide hende. Hun virkede til at have lidt af en rebelsk sjæl i sig... Noget der måske var lidt fanget i en prinsesses verden. Men hvis nogen kendte noget til ikke at passe den form folk prøvede at presse en ned i, så var det trods alt Mizu selv. Han smilede let da hun komplimenterede hans kaldenavn, indtil hans ansigt pludselig lyste lidt mere op da hun talte om kæledyr - og så endda hunde! "Like them? I love them. I've got three of them, back in Sunfury. Got one of my good friends to take care of them while I'm here... I miss them a lot, though." men altså, alle der havde kæledyr savnede dem da når de var væk fra dem, gjorde de ikke?

Hun betragtede stille folkemængden, imens hun dansede med Mizu. Som han spurgte om alle deres vagter altid blot stod stille og aldrig snakkede med dem, eller om hun blot ikke kunne lide hende, fik det hende til at smile.

'' Well.. Most of them stands like they are a statue and some of them is just anoying. I had one guy, that my mom hired right before she died to protect me when i was gonna be born. Gale. My father fired him right on the clock, but i still keept seing him even i didn't know him at first, but his heart seems so pure. He gave me a teddy and i still sleep with it this day to day. I miss him the most of the time, but i accept my fathers wishes. ''

Sagde hun roligt, som hun havde rettet sine øjne tilbage ind i de mørkebrune øjne. Det var sjældent at hun brød sig om farven brun, men Mizu's øjne havde et specielt glimt. Et glimt af kærlighed, men alligevel sorg. Styrke men alligvel svaghed. Han måtte være speciel. Måske skulle de nok møde hinanden flere gange i fremtiden. Han var trods alt vagt i Sunfury City.

Som han fik svaret på hendes spørgsmål omkring hunde, lyste hendes ansigt hurtigt op i glæde, da han fortalte at han havde tre. Hun elskede hunde, generelt dyr. De havde altid en rolig aura over sig, som gjorde man kunne lide at være sammen med dem. Hunde, menneskets bedsteven som altid var nær dem, for at beskytte dem og trygheden. Katte var mere specielle. De strejfede gerne for dem selv, men kom altid tilbage med føde til deres herre eller herinde. Og selvom det måske blot var en alt for lille fugl, takkede herrene og herinderne dem altid. Heste, trofast og elegant.

'' I understand. I love dogs, and all animals. I even can form my self to one, but thats not the same. ''

Hun smilede stille, som hun stoppede deres dans.

'' Do you wanna get something to eat and drink, with me? I am sure, Natalie has make sure there are something to eat for all. ''

"He sounds like a nice guy," sagde Mizu med et stille smil, til da hun talte om Gale. Han havde godt hørt rygter om en dæmon der var blevet fyret for noget tid siden... Var det mon ham? Det ville i alt fald ligne kongen at fyre alle af den race så snart han fandt dem. Selv havde Mizu ikke det store imod dæmoner eller andre af mørkets væsner, selvom mange troede han ville, alene på baggrund af nok at være skabt til at være det stik modsatte af en dæmon... Men bortset fra at han altså ikke lige havde dræbt nogen, som farven på hans vinger bevidnede om når de da var synlige, ja, så var han altså ikke særlig meget mere uskyldig end de var. Andre engle dømte ham ofte for det, for at være så ligeglad med mange ting de mente var det vigtigste i verden... Men han ville nu bare have så meget sjov ud af livet som han kunne, mens han stadig havde livet i behold. Var det virkelig så dårlig en ting? Det mente han i alt fald ikke selv at det var.

Han smilede mens hun også talte om sin egen kærlighed for dyr - og selvfølgelig det at hun kunne skifte til formen af et dyr, men det gav jo næsten sig selv med den fader hun havde. I alt fald nikkede han da hun spurgte om de skulle find enoget at spise og drikke, og fulgte hende over til hvor de forskellige ting stod. Han kiggede lidt rundt på hvad de havde, skævede ned til hende, og ja... Så bestilte han det stærkeste de havde. Mens det blev hældt op til ham, smilede han skævt til hende som han hviskede en kort forklaring; "Don't worry, it won't affect me much... I'm used to the much stronger stuff," for hendes far ville trods alt nok brokke sig hvis han vidste en af vagterne drak mens de jo egentligt var på arbejde, her. I alt fald hvis der blev drukket mere end øl, mjød eller vin... Men de ting stillede jo knap nok hans abstinenser, så det her var lidt en nødvendighed. mente han i alt fald selv.

Af mad tog han blot det hun også valgte, han var ikke ligefrem kræsen der - så længe det var veltilberedt så var det ligemeget hvad det var, han kunne lide langt det meste, havde sjældent stødt på noget han direkte ikke kunne lide smagen af. "So, tell me, princess..." sagde han så efter lidt tid. "If you weren't a princess. Didn't have all your duties. What would you like to do with your life?" han elskede sådan nogle små tankelege - især fordi det sagde så meget om en som person.

'' Yea, he is a nice guy. '' Smilede hun stille til ham, som hendes hånd langsomt strøj igennem luften imod maden. Hun var sulten, hvilket var tydeligt at se. Hendes mave gav også lyde fra sig, som tydeligt indikeret at den gerne ville have noget den kunne fortærer.
'' Don't worry, i don't blame you. All people do something they are not proud of... Not that i know, if you are proud of drinking or not. '' Hun var egentlig ret ligeglad med hvor vidt han drak eller ej - Det var et valg han som person valgte at tage. Skadet det hans krop, ville han lærer det i sidste ende, men som engel ville han nok ikke tage den store skade. Hun tog selv et glas fyldt med saft, en rød saft. Det var ikke vin, men det kunne sagens ligne det, hvis man ikke kendte forskellen på de to drikke.

'' If i not where a princess.. Then i would be an exotic dancer, who would travle the world around.. No. No. I know what i would be doing. I would be traviling the world on new adventures. I would make it a mission to learn all kind of creature to know. I would search for things that people can't find that easy, like an unicorn. I would find love in every place i search, but i would also miss my dad alot. '' Han smilede stille til Mizu, som hun havde besvaret hans spørgsmål. Hun havde tænk på Valentine i starten, hvor stor en indvirkning han havde haft på hende med hans dans. Selvom han ikke ligefrem spurgte folk direkte efter sex, af hvad hun havde oplevet, tilbød han det til dem der ønskede. Hans krop var elegant, slank og veltrænet i forhold til de almindelige borger der alligevel altid knoklede røven uden af bukserne for at bringe penge ind til deres føde.
Det var en af de ting hun ville lave om, når hun en dag ville sidde ved tronen. Folket skulle have en mindste løn. En mindste løn der ville sørger for at de kunne bringe føde ind til deres familier uden store problemer. Ja, de ville skulle tænke over hvilket mad de købte, men de ville have penge nok i det store billede.
Slaver ville blive forbudte, netop fordi folk ikke gjorde det frivlligt. Nogle var blevet taget til fange og gjort til fange, mens andre havde valgt det for at kunne brødføde deres familie.
'' But Mizu.. What would you do if you where born to be a king? '' Hun så stille på ham. Der var så mange ting man kunne gøre..

Elizabeth's blik gled stille over imod et par som tydeligt så ud til ikke at bryde sig om hinanden nær så meget længere, som de havde tidligere på aften. '' Look at them. Lovers, but they hate each other as much, as they love each other. '' Hun smilede stille. '' Love is all about finding your bestfriend and say that you can spend the rest of your life with that person and never get tired of them. '' Hun smilede stille, som hun gav Mizu's ene hånd et glem, som hun havde fået fat på. '' Have you ever feelt love? '' Hun så nysgærrigt på ham. Hun ønskede at vide alt. Om kærlighed, om livet om alt..

Mizu fik også selv fat i noget af maden, og trak let på skuldrene - han var hverken stolt af det eller skammede sig over det. Han vidste jo godt det som regel blev setned på, nok mest fordi mennesker og lignende ikke kunne tåle det i så store mængder over så mange år. Men han havde drukket godt til i... Ja, velnok halvdelen af hans liv, så omkring de tre hundrede år, og intet var der sket endnu, udover den sædvanlige effekt af at blive fuld, omend det krævede en hel del i forhold til hvad det gjorde for så mange andre. Så han følte ikke den store trang til at forsvare sig som mange andre gjorde når der blev talt om deres druk.

Smilet vendte dog tilbage til hans læber som han hørtehendes svar - eller, de to svar, som det jo nu var. Interessant, men ikke helt uventet. Måske lidt det første, men det med at tage ud og undersøge alt? Det sagde vel sig selv at hun havde lyst til de tnår hun nu i hverdagen var holdt meget fast i helt bestemte rammer omkring sin far så hun ikke ville få mulighed for at rejse alene rundt og opdage verden, på samme måde som Mizu havde i sine unge dage.

Han blinkede let, og løftede etøjenbryn af hendes spørgsmål, dog. Hvis han var født til at være en konge? Det var nærmest et skræk scenarie for ham. Så hans svar kom rimelig hurtigt. "I'd denounce the crown as soon as I possibly could. I don't want that kind of responsibility, nor would I want to decide what others should and shouldn't do." det var virkelig et af de værste scenarier han kunne forestille sig. Også med hvor meget man selv som konge ville være bundet til alt muligt. Ja, godt nok var han vagt lig enu og bundet lidt af det, men det var fuldkomment af eget frit valg, for at have penge han kunne bruge når han havde pauser mens han skiftede fra et arbejde til et andet, som han så ofte havde gjort i sine mange leveår. Han gad simpelthen ikke alt det der ville være krævet af ham hvis han var blevet født royal... Så han var noget så evigt lykkelig for at han bare var blevet født ind i middelklassen og intet andet.

Hans blik gled over til parret hun talte om, og øjenbrynene blev let rynket sammen. Han havde tit set sådanne par... Og altid funderet over hvordan det egentligt måtte være, at være i et fast forhold... Men samtidig også haft ondt afdem, af at de ikke var så frie som de ellers kunne være. Hans øjne gled kort ned mod deres hænder da hun klemte om hans, før han så på hende igen, sukkede, og rystede let på hovedet før han tog en tår af sin vin. "No... I haven't." Ikke på dén måde, i alt fald. Begær og lyst? Meget ofte. Men ligefrem kærlighed? Ikke nogen slags udover dem man havde til sine forældre. "And I don't really mind it."

Hun tog stille en slurk af sin saft, som hun rakte ned imod maden på bordet. Hendes hånd fik fat i et stykke kyllinge lår, som hun spiste af uden kniv eller gaffel. Hun var egentlig ret ligeglad med om kjolen ville blive beskidt, men hun forsøgte stadig at spise så den ikke blev. Hun vidste udmærket godt at hendes far ville blive vred hvis han fandt ud af at hun ikke forsøgte at være fin.. '' It's not responsibillity. Its about being friends with your people, listen to them and do things for dem, like you would for your own family. There are not any defrend about the job, if a king where a cook. It's the same. A king just the one who takes the big choices. '' Hun smilede til Mizu. Han ville nok ikke forstå hende, han var trods alt hverken konge eller prins, så han ville ikke kunne sætte sig ind i det på samme måde som hende selv.

Elizabeth tog stille en bid mere af det store stykke kyllingelår, inden hun lagde det fra sig igen. Hun var ikke overrasket da Mizu fortalte han aldrig havde oplevet ægte kærlighed og heller ikke ønskede det på samme måde, som menneskerne havde behovet for det. '' You just haven't meet the right person. I haven't either, but i know that love is that one thing, that makes life worth living. It can both be love for a friend but also that one big love, there is a place in the world. '' Hun smilede stille til ham endnu engang, selvom hun godt vidste han sikkert syntes hun var irriterende trods hun blot forsøgte at være sød imod ham. Hun gav ham, hendes holdninger, som hun selv ønskede at vide hans. Selvom hun ikke forstod dem, forsøgte hun desperat at acceptere dem, selvom det til tider kunne være svært. Kærlighed var svært at acceptere, at han var ligeglad med det. Hun rystede blot på hovedet af det.


'' Tell me something about you self, that no one knows. '' Hun vendte sig imod ham, som hun betragtede folkene omkring hende. Der var mange ting hun ønskede at vide om folk, men hun havde efterhånden lært de forskellige dufte, af de forskellige racer. Gale, som var dæmon havde en tydelig duft af død. Engle havde en duft som en sommereng fyldt med blomster. Shapeshifter havde lugten til tider når de var våde, som en våd-hund. En forfærdelig duft, men som regl havde de duften af deres dyr. Hun ventede spændt på hans svar, men inden hun fik set sig om, havde en fuld mand fået svunget en arm imod hende, som ramte hende i hovedet. Hvis Fenrer havde været der, havde han reageret i vrede med det samme, det var hun sikker på.
'' Watch out man! '' Sagde hun en anelse vredt, men stadig i en stille tone imod manden. Han vendte sig blot om og gav hende et vredt ansigt.. Ingen undskyldning.. Uforskammet, var hendes eneste tanke.

Han fik selv spist lidt mens hun talte. Tja, det kunne godt være at hun så sådan på det, men han ville helst heller ikke trække alt for meget opmærksomhed hen på sig selv medmindre han var til fester, eller igang med sit andet arbejde. Ud ei hverdagslivet? Der var det som regel dem der passerede under radaren der overlevede længst, og han havde da også selv holdt sig i live på den facon i nogle århundreder, nu. Så han holdt sig til den plan, da det også gjorde det nemmere at gøre præcis hvad han ville. Når folk ikke bekymrede sig om dig, så var der heller ikke mange der lagde mærke til hvad du gjorde eller ikke gjorde. Rent win-win i hans øjne. "Maybe it's not what you'd call responsibility... But it's still a lot of attention, and a lot of people relying on your actions, heeding your words. Believe me, the world is much better off with me not being in power of anything." det kunne godt være mange tænkte det måske ville være perfekt med en engel til at styre noget, men han så sig selv som værende den store undtagelse til den regel, i så fald.

Han holdt dog sine tanker omkring kærligheden for sig selv. Så meget som hun lod til at brænde for det, så havd ehan ikke lyst til at være lyseslukkeren der stod her og sagde han absolut ikke troede på ægte kærlighed på samme måde som langt de fleste nok gjorde. Han var blevet forrådt et par gange for meget af folk der skulle have været hans tætteste venner til at tro på at kærligheden virkelig var der. Alle havde altid en bagtanke med alt... Alt folk nogensinde gjorde var i sidste ende for at tilgodese dem selv. Det var i alt fald hans opfattelse af verden, med alt hva dhan havde set og oplevet i sit liv indtil videre. Men han smilede dog stadig til hende, lod ikke nogen af sine tanker blive synlige på hans ansigt eller i måden han bevægede sig på.

"Something no-one knows? Anything in particular you're trying to fish for? I have a lot of secrets, princess... I think everybody does, to be fair. Some secrets are just darker and more well-hidden than others." det gav ham også lidt tid til at tænke over hvad han egentligt havde lyst til at fortælle hende. Hvad han kunne stole på hun ikke ville sige videre til nogen. Han kiggede dog brat op og over på manden der stødte ind i hende, og hans bryn rynkede let som han så præcis hvor uhøflig manden var, med det vrede blik han gav hende. Før manden fik chancen for at gå videre, greb han fat i hans arm, stopped eham i at gå. "I'm so terribly sorry my dear Sir, but I don't think I heard the apology you owe this beautiful young lady," sagde han derpå i en høflig, men bestemt tone. Manden sagde et eller andet der var for grødet til at man rigtig kunne forstå det i hans fulde tilstand, men det var i alt fald ikke en undskyldning. Hvilket gjorde at Mizu sukkede og gav slip på ham, for blot at lægge en finger på mandens pande, og aktivere hans evne.

Da manden på nuværende tidspunkt absolut ikke kunne lide Mizu, krummede han med det samme lidt sammen som et stærkt jag af smerte gik igennem ham. Englen trak igen sin hånd til sig, men med lidt mellemrum fik manden stadig de smerte jag, og imellem dem formåed ehan rent faktisk at komme med en undskyldning til Elizabeth. Tilfreds med det, smilede Mizu let og venligt til ham igen. "Thank you." sagde han så helt simpelt, og manden gik lidt efter derfra igen, nu uden smerterne da evnens effekt langsomt var ophørt, omtrent et halvt minut efter Mizu havde rørt ham.

Elizabeth ignorerede blot Mizu's tankegang om sig selv og kongelighed. Det var ikke fordi hun ikke accepterede hans tankegang, hun forstod den blot ikke. Hvordan man ikke ønskede at bestemme over hele verden, over alle. Godt nok bestemte hendes far ikke over alle, men han bestemte over Sunfury's og Minotauris befolkning, nu han havde erobret byen.
Og det var langt fra fordi han bestemte, han gav blot nogle hjælpe midler til borgerne, så de nok skulle klarer sig bedre.

'' I know dark things. '' Smilede hun roligt imod Mizu. Hun vidste det havde været voget at spørger om noget der indbar hemmeligheder, men hun havde blot tænkt på at hun skulle bryde den tavshed der ville komme efter konge og kærlighedsnakken. Hendes mund bevægede sig tættere på Mizu's øre, som hun stille hviskede til ham; '' My biggest secret right now, is that i'm not a virgin, like my father thinks. '' Hun så ned i jorden. Mange ville sikkert dømme hende, hvis de vidste det. Hun var ikke speciel gammel og hun havde endnu ikke fundet sig en mand. Hendes far ville sikkert blive rasende hvis han fandt ud af det og ikke nok med det, så havde han helt sikkert bedt en eller anden magiker om at redue it.

Som manden undskyldte til hende, smilede hun blot stille imod Mizu. Det var sødt gjort uden tvivl, sådan et beskytte hende, trods hun selv havde lært blot at lade dem slippe væk. Ikke at koncentere sig om så meget andre mennesker gjorde, men mere om sine egne ting og acceptere det.

Mizu vidste godt selv der var mange der ikke forstod det... Men de rvar også mange i verden der for alt i verden godt ville have mere magt, gerne ville ændre deres liv så drastisk de kunne, mens han... han var egentligt rimelig tilfreds med hans liv som det var lige nu. Mere magt ville højst sandsynligt ødelægge hvordan det gik lige nu, og vigtigst af alt, putte ham mer ei rampelyset end han var komfortabel med at være... Når han altså ikke lige var igang med sit bijob.

Han løftede let et øjenbryn da hun kom med sin hemmelighed, og et skævt smil var at se på hans læber bagefter. "Well, would you look at that... Good on you, princess..." ja, lige med sådan noget var det meget svært at forarge ham... Altså, det var det nok bare helt generelt, men specielt med ting som dette. Måske også lidt grundet hans eget bijob? Who knew. I alt fald gav det ham grund nok til selv at læne sig lidt tættere ind mod hende, for stille at hviske tilbage, "... And I work as a stripper at a night club, too. I... Take 'special' customers, too." var måden han valgte at formulere det på, før han trak sig en smule tilbage igen, stadig med det smil på læberne som han drak lidt mere af sin vin.

Ja, det var nok ikke lige hvad folk forventede af en engel, men han var også fløjtende ligeglad. Han hyggede sig, og det var det allervigtigste. Det, og lige nu, også sørge for at fulderikken fik bare lidt manerer med sig på vejen. Endnu en ting der måske ikke helt blev forventet, efter man vidste lidt mere om ham... Men han gik rent faktisk stadig meget op i høflighed og manerer.

Hun smilede blot til Mizu som han svarede på hendes største hemmelighed, som han ikke var specielt imponeret. Det var vel også bund og grund hans valg. Det generede ikke Elizabeth det mindste. Alle havde deres ret til at være den de var og have deres meninger, som de nu end gang havde. '' Speciel customers. Fancy i think. '' Hun smilede stille til ham. Hun ville aldrig selv lade sig prositurere for at tjene penge, måske hvis hun virkeligt havde haft et behov for det, men hun var kongens datter.. Hvordan ville hun nogensinde få det behov?

Hun så imod sin far, som havde fundet sig vej over til en anden herre. '' I think i must leave. But it was nice to knowing you. '' Hun nejede stille til Mizu, inden hun begyndte at bevæge sig imod hendes far.

// OUT //