Trouble will always come around - Razor

Utroligt som hvor hurtigt man kunne gå fra at hade en person til at synes helt igennem meget om dem. Razor havde haft sine tvivlsomme øjeblikke med Selene - men han havde da i løbet af meget kort tid denne aften affundet sig med at hun måske faktisk ikke var helt så skidt som først antaget. Det faktum at hun var i stand til at få ham til at have det som han havde det på nuværende tidspunkt. Det var et plus, et stort plus. Nok det der i sidste ende ville gøre at det at opretholde et venskab med shapeshifteren var kampen værd. På trods af hendes sider der nok i nogle tilfælde var lidt for gode. At stå i vejen for ham når han havde et bytte var aldrig en god ting. Men lige nu var hun intet andet end perfekt! Han kunne ikke ønske sig et bedre selskab på dette ultimative eventyr! - Hvor sølle det så end kunne virke, så var det som at rejse til månen for Razor lige nu. Hans sind var forgabt i glæde og kastede rare følelser og fornemmelser rundt i hans krop hele tiden. Det var sikkert også derfor at Selene havde den effekt på ham som hun havde.
" Selene.. I'm trusting you! Don't let me down now.. " Sagde han så bare med et lille grin og puffede kort lidt til hende før han hurtigt smuttede med hende da turen gik mod vandet. Som Selene forhåbentlig kendte vejen til. Det var alt for længe siden Razor sidst selv havde været der til at kunne huske præcis hvor han skulle bevæge sig hen. Især i denne tilstand, hans hoved havde ingen kontakt med hans krop - men stadig så utrolig meget kontakt at han kunne mærke - hvad der føltes som genopstandelsen for alle hans celler.

Det at gå føltes slet ikke som at gå - mere som at svæve, som de bevægede sig mod søen. Den dukkede op efter ikke alt for lang tid. Glimtede næsten fra himlens spejlbillede og gjorde det hele endnu mere magisk. Han lod kort blikket falde på Selene før han kort lidt skuttede skuldrene lidt - men kun i begejstring. Der gik et sekund før han så mod søen igen og trak hende med tættere på.
" Well! Lets go then - It's just a matter of time before the calling stops! " Sagde han hurtigt og lod blikket hvile mod søens mens han hastigt træk Selene med. Dog fik han et øjeblik et lidt lusket men drillende smil frem om læberne og han snoede sig ud af den armkrog de ellers havde haft før han greb fat omkring Selenes liv og løftede hende op i en styrke man ellers ikke skulle tro Razor havde i sig. Men han var stærk - meget stærkere end han så ud. Dæmon var man vel ikke for ingenting.
" Are you reeeeeady!? " Spurgte han så bare med et grin før han luntede nærmere mod søen. Et øjeblik overvejede han om han bare skulle taget springet med i med hende på armen, men han droppede det lige inden han så bare kastede hende i vandet. Selvfølgelig med et smil om læberne - der hurtigt udviklede sig til et grin. Heldigvis var søer lidt mere til at stole på når det kom til dybde. Det var ikke fordi han kastede hende på lavt vand, direkte ned i jorden.

Vandet var så smukt og hun kunne ærligtalt ikke vente med at springe i det. Lade det dejlige vand omfavne huden med sine bløde kærtegnelser, og bare elske hende. Razor trak hende medvilligt med, og latteren flød glad ud i nattens mørke. Dog gik der ikke mere end få sekunder før Razor løftede hende op. Selene havde ikke ligefrem forventet at han ville gøre det, men hvis han havde kunne klatre med hende - så kunne han vel også løfte hende.
"Well, now I'm flying," pointerede hun med et bredt tandsmil og grinede kærligt. Han spurgte om hun var klar, og ærligtalt var hun klar på alt. Virkelig. Lige nu kunne verden smide alt på hende, og hun ville være klar til hver eneste kamp - følte hun i hvert fald. Han luntede nærmere søen og hjernen begyndte allerede at tænke på, hvad han nok ville gøre. De skulle i vandet, så på den ene eller anden måde vidste hun - at hun nok sikkert ville ende derude. Med eller uden Razor - eller med eller uden hende.
"I'm always ready, bring it on!" Udbrød hun i latter, og lige på det ord - så fløj hun direkte i vandet som Razor kastede hende i. Heldigvis var hun langtfra vandstræk, og dykkede længere ned så snart hun var kommet under vandet. Vandet dansede omkring hendes og til sidst lod hun sig selv svømme op til overfladen. Det mørke brune hår klistrede mod ansigtet som hun så imod Razor. Et drillende smil lyste op på hendes læber imens hun plaskede noget vand imod ham.

"What are you waiting for, come on in - it's amazing!" Udbrød hun glad og lod sig egentlig bare flyde. Det var næsten bedre end at sidde på taget. At mærke vandet imens hun så på stjernerne var fantastisk. "You know as I'm floating, you should swim closer and grab a little bite - if you want," tilføjede hun og lukkede blidt øjnene.
"You can even kiss my not awful or deadly lips, everything is so fucking good with you at the moment. I can't describe it - or want it to go away," pointerede hun ganske roligt og åbnede så øjnene forsigtigt op. Hun nød tydeligvis tilstanden af vandet og bare at flyde rundt.

Hans blik var rettet mod vandet da Selene forsvandt under efter han havde kastet hende i. Smilet forsvandt dog ikke fra hans læber. Det var ikke fordi han var bekymret for om hun kom igen - selvfølgelig gjorde hun det. Med alt hvad de var i stand til ville det ryge i vandet kun være en bagatel at skulle tage stilling til. Da hun endelig dukkede op og spurgte hvad han ventede på. Vågnede han op af den trance han ellers et øjeblik var faldet i som hans blik havde fulgt de ringe der dansede hen over vand overfladen og de små følge der skvulpede ind mod bredden. Hurtigt havde han taget et par skridt tilbage før han så bare traskede frem igen og satte af. Hoppede ned i vandet som egentlig burde føltes koldt, men det var det slet ikke. Det var nærmest som at springe i et dejlig varmt karbad. Han dykkede et par meter før han selv vendte tilbage til overfladen og lod blikket glide lidt hen mod hende. Et lille grin flød ud over hans læber.
Der var ikke langt fra hvor han var hen til Selene at svømme - så på et kort øjeblik var han henne ved siden hende. " Juuuust a tiny little bite. Same goes to you - if you want. " hviskede han så bare lidt drillende og lod blikke glide fra hendes ansigt og ned over hendes arm som hans fingre kort efter rørte ved. " The water makes you sparkle.." Sagde han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå.

Han så så bare lidt mod hendes ansigt og de omtalte læber før et smil blomstrede igen. Han gjorde det dog ikke - endnu. Måske det kunne komme på tale. Han dykkede i stedet under hende og dukkede op igen tæt ved hendes hoved som han vendte blikket mod. " You're right though - it is amazing.. " Sagde han så bare lavt med et lille grin før han kort prikkede hende på kinden.
" Now would be a good time to grow a fish tail. " Han kneb kort øjnene lidt sammen. " Imagine how fast we would be able to swim. Un-catchable! " Sagde han så lidt før hans blik flakkede mod Selene igen. Hendes puls var som en sød melodi i hans øre - kun forstærket af det faktum at han havde fået tilladelse til at drikke. " Iiiii want your bite.." hviskede han så bare i en nærmest spindende tone tæt ved hendes øre før et lille grin slap ud over hans læber. " But first, where do you want mine?" Spurte han så. Det var helt fortryllende - vandet gjorde det kun endnu bedre. Det var aldrig sket før at vand havde sådan en omklamrende men fantastisk følelse mod hans krop.

Som Razor sprang i løftede hun kort hånden op for øjnene, for ikke at få vandet i dem. Bagefter forlod det glade grin læberne og hun så på ham svømme hen imod hende. Det var fantastisk vandet og hun smilede blot varmt til Razor, han tilbød hende en bid, hvilket fik hende til at løfte fristet på et øjenbryn.
"It's very tempting," svarede hun blot og gispede lydløst som hans fingre ramte armen. Fingrene blev fjernet og han dykkede ned under vandet, blot for at dukke op tæt på hende igen.
"I'm always right," pointerede hun med et skævt drillende smil. Hun lod ham prikke til hende, det var blot kært i hendes verden. Endnu engang brød hendes latter igennem nattens stilhed, og hun nikkede bekræftende af hans ord. Det kunne være smart.
"I always wanted to be a mermaid when I was younger. My brother Kubo, is scared of the water - maybe because he almost got drown in it, like our mother... but how can you fear something so beautiful forever - i mean it's the most incredible place to be," fortalte hun. Normalt nævnte hun aldrig fortiden, men det var ligesom at det var lige meget lige nu. Der var intet der gjorde ondt, ingen af de kvaler hun egentlig normalt havde virkede hårde. Der var intet ondt lige nu, kun godt. "As long as i'm not scared of the water - I'm okay. The water will never loose me," pointerede hun afslappet.

Selene så Razor i øjnene da blikket flakkede imod hende igen. Smilet blev breddere da han sagde, at han ville have hendes bid også. Fantastisk. Øjnene lukkede i til tonelejet af Razors stemme og hun sukkede let. Han spurgte hvor hun ville have bidet, det var jo egentlig et godt spørgsmål.
"Hmm," startede hun eftertænksomt ud og så ham i øjnene, "just take a bite from my neck," afsluttede hun. Så fjernede hun det mørke hår fra den ene skulder, så nakken var blottet for Razor. Hun så ham i øjnene før hun lukkede øjnene i. Lod ham tage for sig af goderne. Stemningen var så intim, og det havde hun ærligtalt ikke oplevet på den måde før. DEt var helt specielt og hun ønskede ikke at det skulle stoppe. Kunne det ikke bare vare ved forevigt?

" Scared of water? How's that even possible - I did actually drown once.. I'm not scared - tell him that. That might show him some hope for the furture.. " Sagde han så bare med et lille grin før han betragtede Selene et øjeblik, lyttede til hendes hjerte som på trods af hvor roligt og fredeligt det føltes i deres sind, så forhindrede det ikke hjerterytmen i at reagere på det stof der havde fået deres hjerner til at agere.
Han rykkede hovedet tættere mod hendes og lod blikket glide ned over hendes hals. Han lod kort tungen glide over sine tænder før et lille skævt smil bredte sig over hans læber. Men den ene hånd placeret ved hendes skulder lod han så bare munden findes hendes hals og plantede kort efter tænderne i hendes hud - det var næsten som om hans egen krop reagere på det. Som om den betegnede smagen af hendes blod som noget mere end blod. Det var nok også derfor han kort bed en smule mere til - en smule grådig efter mere blod. Den knurrende lyd der havde været der første gang han bed hende var der ikke denne gang. Men de var også alene så hvem skulle stjæle hans 'bytte'. Han slap hende til sidst og lod tungen glide over mærket fra hans tænder som stadig gav lidt slip på noget blod. Han lukkede så bare kort øjnene et øjeblik og nød den sidste smag på tungen.

" Devine.. " Mumlede han stille men rettede så endelig blikket lidt mod hende. Han kunne sagtens forestille sig hvad det var for en fornemmelse Selene måtte opleve ved det. Han havde jo selv følt det - følte det stadig. Måske ikke lige så overvældende som da hun først havde plantet tænderne i hans håndled. Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare sendte hende et smil.
" Better? " Spurgte han så bare drillende med et lille grin. Han flyttede sig dog ikke, ikke endnu - blev bare stående lidt. Søens bund var heldigvis til at nå lige her men kun for en stund. Den var blød og fandt meget hurtigt ud af at trække sig længere ned under hans fødder. Så måtte man jo bare træde i vande - eller følge Selenes forhenværende eksempel på at flyde. Det var fristende. Han skævede kort lidt mod himlen før han så lod fingrene danse lidt omkring på vandets overflade. Tankerne røg et øjeblik tilbage på deres emne fra før. Hvordan kunne man være bange for vand? Det var smukt og afslappende og.. alting. Smilet om hans læber voksede endnu engang før han så mod hende.

Selene trak let på skulderen. Måske bare Kubo ikke havde så mange erfaringer med at skubbe tingene fra sig igen, eller måske havde han - hvad vidste hun om det.  
"I shall tell him that, when he wants to talk with me," svarede hun med et skævt smil på læben.
Hovedet kom tættere imod hendes hals, og hun kunne mærke Razors ånde danse henover den blottede hud. Der gik ganske kort før tænderne plantede sig i kødet på hende, der var ingen smerte. Kunne det intense vidunderlige boost hun kunne mærke sive ind i kroppen på hende som et klik. Fungerede hundrede gange bedre end alkohold. Hjernen reagerede ikke på, hvor farligt det var - hvornår havde den nogensinde gjort det alligevel? Fornuften sammenarbejdede langtfra med hende og det var nok alligevel heldigt at hun kunne nå bunden på søen. Selene bed sig kort i læben som bidet blev mere intens, ikke fordi det gjorde ondt på hende - det gav hende bare en eller anden bestemt følelse som hun ikke kunne finde ud af hvad var. Tænderne slap hende til sidst, hvilket fik hende til at slå de mørke brune øjne op. Tungen henover halsen gav hende gåsehud, og hun sukkede næsten af følelsen. Måske var den ikke ligeså intens som første gang, fordi hun havde det i systemet nu - men det gjorde det ikke mindre fantastisk at få i sit system. Hun rettede blikket mod hans øjne som han så imod hende.
"Much better," svarede hun med et stort smil og et anelse dragende blik. Han tænkte for meget, tegn på tænkning var at se på vejret og lege med vandet  - eller tænkte hunfor meget nu? I hvert fald slog hun det ud af hovedet og vippede det lidt på skrå.
"Your turn Spidy," pointerede hun så og løftede let på et øjenbryn. "You can float as I bite you, if you want - just close your eyes and I will take you even further into wonderland," tilføjede hun i et lettere hviskende toneleje med et strejf af en dragende mystik. Smilet på hendes læber lyste op i en speciel glød, som ingen kunne tage fra hende lige meget hvad.
"Question is, where do you want me to bite you?" Spurgte hun imens hendes finger kørte henover hans nakke i et lille drillende strejf. Fingeren forsatte henover hans arm, og henover hvor hun før havde bidt ham. Blot for at finde ved op under hans hage for at han så hende i øjnene.

Der var intet som smagen af blod - den eneste smags forstærkning der manglede i Selenes blod på nuværende tidspunkt, var den smule frygtsomme adrenalin de fleste havde i blodet før Razor valgte at sætte tænder i dem. Men det gjorde faktisk ikke noget at det manglende her og nu - der var så mange andre goder ved blodet at det overdøvede hvad han ellers normalt søgte efter i smagen. Det var som en slange der snoede sig omkring i hans krop og spredte en fornemmelse af overskud i hele hans krop. Han bed sig kort lidt i læben før han sendte hende et smil. Tanken om at det rus han allerede havde i kroppen ville kunne blive forstærket ved at hun bed ham igen, så fristende.
Razor overvejede et øjeblik spørgsmålet mens han egentlig faktisk lidt nød fornemmelsen af hendes fingre mod hans hud. Der var noget helt dragende ved det - ikke kun dragende. Forførende. Også selvom det måske slet ikke var intentionen. Men alt taget i betragtning, så var der intet der kunne modsige den alligevel lidt sensuelle fornemmelse og energi der dansede i luften omkring og drev dem tættere og tættere mod hinanden. Han lod blikket strejfe over hendes ansigt men trak så en smule på den ene skulder. Dog ændrede hans udtryk sig et øjeblik efter.
" Riiiiight here.. " Sagde han så alligevel og førte hendes fingre ned over hans hals til lige under hvor halsbåndet var placeret. Han løftede så en finger kort efter og placerede den mod hendes læber mens han så mod hendes øjne. " I gotta ask though - why Spidey?" Spurgte han så bare med et lille grin og lod hovedet glide en smule på skrå. Meget var han blevet kaldt gennem tiden men Spidey? - Det var ikke just en af dem.

Hun havde adgang til at bide ham når hun havde lyst - i princippet var det vel ikke engang nødvendigt at drikke hinandens blod - så længe giften fra tænderne røg ned i blodbanen og kunne føre det rundt i deres system. Tanken om at flyde var som sød musik der spillede igen og igen gennem hans sind. Men faktisk at gøre det var ikke nødvendigt. Der skulle ikke mere end en tanke til før man følte at det var præcis hvad det var der foregik. Selvom forestillingen om at være på månen var nok til at få det til at vise sig fra det indre sind. Razor kunne hvert fald hurtigt overbevises om at det var muligt, at det var hvad der ville ske om ganske få øjeblikke. Månen ville være hvor de var placeret. Hvem havde alligevel nogensinde sagt at der ikke fandtes søer på månen? Ingen. Et lille smil bredte sig over hans læber og hans ene hånd fandt vejen op til hendes skulder.

Ikke engang et skud adrenalin kunne gøre hvad giften fra Selene kunne gøre ved hans krop. Det var ellers et rus han jagtede til daglig - men et simpelt bid kunne gøre det tusind gange mere effektivt og det var allerede blevet en farlig ting. Han mærkede hendes tænder bore sig ned i hans hud hvilket fik han til at strække halsen en smule mere sammen. Sammen med følelsen der med det samme sprang rundt i hans krop igen. Mange følelser kunne blandes sammen og give bare en snert af hvad dette var - men intet kunne helt sammenlignes. Han bed sig kort i læben og tog en dyb indånding. Rart - smilet om hans læber voksede i takt med at blodet forlod hans krop. Han havde lukket øjnene igen og åbnede dem først igen et øjeblik efter at Selene havde sluppet. Det føltes så godt, lod en sitrende fornemmelse danse under huden på hele hans krop. Det føltes godt - som at ligge endnu et lag oven på første rus. Få ham tilbage til det punkt han havde været på til at begynde med.
Han lod blikket falde på Selene igen med et smil om læben - mindst lige så dragende som hun selv var. " I know right? Not ever having to go back? " Sagde han så lidt og lod kort sine fingre glide gennem det våde hår.
Han betragtede hendes ansigt før han kort bed sig lidt i læben.

" You really think of a beautiful spider when you see me move around? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide lidt på skrå. Der var intet galt i det - edderkopper var elegante væsner. Razor var før blevet galt elegant, han var bevægede sig sikkert og smidigt omkring. Til tider nærmest yndefuldt. Det gjorde sikkert også en del at han havde den spinkle statur han havde.
Han lod fingrende glide gennem en lille tot af Selenes hår og lod blikket strejfe ned over hendes ansigt. Han var i tvivl om han stadig selv var helt i kontrol over sin krop eller om den bare famlede rundt i sin egen verden og han svævede rundt derinde et sted i en boble af glade og helt uvirkelige følelser. Men en eller anden form for kontrol måtte han jo have for at kunne styre sin krop til de bevægelser den gjorde. Det hele var bare stadig så fint og skrøbeligt, så perfekt og rart og noget han aldrig ville give slip på.

Han kort lidt hævede et bryn ved hendes spørgsmål.
" Nothing you don't want to do." hviskede han så bare mens han blik lå fast mod hendes. Hendes alt for dragende blik, sikkert noget han heller ikke helt selv kunne snyde sig fra at have. Han lænede sig dog bare tættere mod hende og lod fingrende finde sin vej om i hendes nakke mens hans læber fandt hendes i et kys. Ikke bare et lille et - det varede længere end han først havde troet - det var nærmest som om de ikke helt ville give slip igen. Den tiltrækning hans krop havde på Selenes var ikke som en normal tiltrækning til et andet væsen. Det var ikke det samme som når han hungrede efter kontakt med Reign eller den boblende forelskede han kunne mærke når han kiggede på ham. Nej det var noget helt andet - som at være tryllebundet.

Hun nikkede let. Selvfølgelig kunne hun se ham som en edderkop. Klatre på væggene, være ligeglad med om omgivelserne ønskede en til stede eller ej. Det var jo ikke ligefrem fordi, at Kira dengang havde ønsket at Razor skulle blive hængene - men han havde været ligeglad. Ligesom når edderkopper fangede fluer i deres spind - det var nok nærmere det som fangede Selenes træk ved Razor - selvfølgelig sammen med hans skills også. Hun havde brugt meget tid på at læse om forskellige dyr og de forskellige arter under. Hun elskede denne her stemning, det var som om at alt andet var lige meget nu. Hun kunne gøre hvad hun ville, føle hvad hun ønskede. Det behøvede ikke at betyde noget, så længe hun følte sig tilpas. Så da Razors fingre fandt deres vej om hendes nakke som han lænede sig tættere på, og læberne plantede sig imod hendes. Det var nemt at rive sig med ind i det her, alt for let. At lade sig falde ind i disse baner og leve igennem den følelse Razor var den eneste der kunne give hende. Måske var det nemt nok for hendes evne og i selskab med alkohol at lade som om at alting var okay. Dette var anderledes her behøvede hun ikke at lade som om nogle ting var okay - alt var okay. Selene tøvede ikke med at kysse ham tilbage, hvorfor skulle hun? Der var intet forkert i deres verden, det ord fandtes simpelt ikke længere. De var fanget i hinandens klør og der var ingen vej tilbage. Det var som om at der intet var at gøre, og de havde egentlig bare accepteret den skæbne ret hurtig. Normalt var hun tilbageholden på dette punkt, meget endda. Ikke så meget med kys, men med sådanne voldsomme tiltrækninger til folk. Razor fik det hele til at forsvinde, hver eneste lille frygt. Hver eneste lille fordom. Selene ønskede ikke at slippe hans læber. Som var de forhekset til at være mod Razors resten af livet. Alligevel lykkedes det kysset at blive mere og mere intimt - lidenskabeligt. Det var som om at det var nødvendigt for deres overlevelse i en mild grad - det var bare noget de var nød til. Det var som om, at der ikke var en eneste tanke omkring det. Det skulle de bare - sådan var det. Heller ikke fordi at hun følte de var tvunget, der var som sagt ingen forkerte ting overhovedet.
Så trak hun i sidste ende hovedet lidt til sig og afbrød deres læber.
"So you should know, that I have an ability to see things though others eyes - I can also show people where I am.. so I can easily contact you - because I'm pretty sure I don't want to live without this," pointerede hun og strøg ham kort med sin håndryg over kinden. Smilet var varmt og fristende - ligesom de mørke brune øjne.

Resten af aftenen forløb sig egentlig stille og roligt. Den blev bragt i form af svømmeture, dybe samtaler på kanten mens fødderne plaskede i vandet. Og solen stod op samt virkeligheden satte ind - så måtte de gå - i hvert fald Selene skulle på arbejde.


//Out <3