Time to kick some butt - Ethan

S: Doomsville City - Kroen Det Vilde Svin
T: 21:30.
O: En hulens masse fulde væsner, tilsølede borde og gulv, samt støj og glade dage.
V: Halvkølig med klar Himmel.
P: Højhælede støvler, sorte læderbukser, en hvid top, samt en mørk og kort skindjakke.

Øllen skummede og snakken gik højt. Kroen Det Vilde Svin var fyldt til randen denne aften, hvilket i høj grad kunne fornemmes på lydniveauet og farten, hvorved drinks blev serveret ud til kunderne, hvis tørst ikke stod til at slukke. Musikken flød og stemningen var god. Selv endda for en noget ualmindelig engel.

Emery sad placeret ved et rundt bord i selskab med en dværg og en varulv. Det lød egentlig lidt som starten på en dårlig joke, men den var god nok. Hun var altid lidt i tvivl, om hun ville det beskrive, hvad de havde sammen som venskab, men det var i hvert fald tæt på. De kunne i hvert fald sidde sammen et par timer af gangen uden at slå hinanden ihjel - og så var de vældige gode at udveksle historier og øl sammen med! Dværgen, Maurice, havde hun mødt engang, at hun skulle have fundet sig en god daggert, og ulven, Balder, var dusørjæger som hende selv. De mødtes nu og da til en god snak, og skiltes så derefter uden ret meget anden kontakt. Emery kunne mægtig godt lide den idé. Specielt denne aften, som var gået ualmindelig godt ift. deres sædvanlige måde at uddele drinks-tjansen på. Taberen i armlægning gav øllen.

"Give it up, Balder! It's getting embarrassing!"
"Shut it, feathers! I can still make it!"
"Suuuuure!… I was weak like you!"

Med et ordentligt bump, og en ubehagelig knagen til følge, røg ulvens hånd i bordet med en utilfreds snerren. Til gengæld røg begge arme i vejret hos englen.

"WOOOO! OWNED!"

Med himmelvendte øjne og et utilfreds suk, samlede Balder sin møntpose og sjoskede op til baren, hvor han gav sig i kast med at bestille tre nye øl, hvilket var lidt en process blandt alle folkene. Emery lænede sig selvtilfreds tilbage i stolen, smed fødderne op på bordet og satte armene bag nakken. Hun var i godt humør. Rigtig godt humør faktisk. De 5 øl kunne måske forklare en del, men hun var stadigvæk på toppen, hvad angik hendes game. Måske hun skulle begynde at væde om penge i stedet for øl? Så blev tingene da først rigtig spændende.

"Give him a chance, will ya? The kid still needs to keep up som' confidence for his hunting game."
"Yea, yea. I hear you. I'll go easy on him next time. But hey, who are you to talk?!"

Dværgen lo muntert, og klappede hende på skuldrene, inden han smuttede ud for at slå en streg. I mellemtiden sad Emery dovent og kastede et blik rundt i lokalet. Hendes øjne glødede ikke helt som de plejede, hvilket var grundet den døsende effekt fra alkohollen. Der var stadigvæk liv, men tingene var ligesom… roligere.

Ethan var kommet lidt på afveje for engangs skyld, han havde startet noget han ikke kunne håndtere. Han burde lytte til sig selv noget mere lad være med og spille helt, sådan var det nu engang.

Han havde på topsiden af det startet noget han ikke kunne klare. Han blev derefter kastet ind i baren, hvor en varulv lige, havde spiste gruppen han, havde startet en kamp med var ikke andet end en varulv og en ork sammen med en vampyr, han havde taget sig af vampyren med en træpæl men ikke før de to andre, havde fået overhånden i kampen, så meget for at være en helt. "You should not have jumped in, in was not your fight but still you did and killed one of us," the orc said were after Ethan got up agian and looked at them,

"is that so so hurting one other shapshifter is what makes you day omg, you are nothing less than a jerk mate." Lød det fra ham, hvorefter han blev stormet og grebet af en ork som slog ham ind mod en mur,
" this is not my day." Lød det fra Ethan af, hvorefter han blev kastet ned på jorden igen han spyttet noget blod op, hvorefter han træk sin kniv frem, "you picked the wrong person to have a match agianst," Inden han kunne nå og gøre noget greb varulven ham om livet, hvorefter orken begynde og hamre ham med hans store hænder.

Det var næsten som taget ud af en dårlig actionfilm (hvis den slags da eksisterede) - Emery sad roligt i sin egen verden, og så op mod baren med et smil, hvor Balder var i færd med at betale for tre nye øl. Det var egentlig ikke fordi hun var specielt tørstig, men hun sagde aldrig nej til gratis mad og drikkelse… specielt ikke øl! Det næste der skete kom derfor en smule bag på hende. Da deres bord var placeret nær døren og ikke nær baren, så var det hende der blev ramt først. Pludselig - ud af det blå - væltede det ind med en gruppe forskellige væsner, som var i færd med noget som vist forestillede en slåskamp. Selve braget og styrken bag gruppen fik både Emery og selve bordet til at vælte bagover, så det hele fløj af helvedes til. Med et utilfreds grynt mærkede hun ubehaget, da hendes skuldre første ramte gulvet og derefter baghovedet. Slaget fik pludselig den døsige alkoholiske følelse til at vende sig i hende. Nu var det bare ren hovedpine og ubehag. Langsomt, imens slåskampen stadigvæk foregik blot få meter borte, fik hun stablet sig på benene igen og tørret de værste splinter væk. Hun var ikke skadet, men bare irriteret. De fleste havde trukket sig i sikker afstand fra kampen, og gav sig i stedet til at væde eller bevæge sig mod døren. Det lod til at aftenens fest var overstået.

"What the hell…?!"

Balder havde på en eller anden måde fået reddet sig øllene til trods for slagsbrødrene, og stod nu og gloede måbende ved siden af Emery, som hurtigt fik snuppet sin andel.

"I don't know know, and I frankly don't give a shit. They ruined our table…"

Med et skulende blik tog hun en god slurk, imens hun betragtede, hvordan en af mændende blev holdt fast, hvorefter orken begyndte at tæve løs på ham. Synet fik et lille smil frem hos hende, men tilsyneladende ikke hos hendes makker, som blot sendte hende et opgivende blik.

"What?!"
"Aren't you supposed to be an angel? A guardian angel if I remember correctly?…"
"Shut your face. I'm not HIS angel."
"Well… you should still help him."
"Why?"
"… I can't. It's a wolf. Bad reputation you know."
"Like you care, pussy."

Balder knurrede en enkelt gang men kom ikke med flere kommentarer. Emery sukkede endnu mere irriteret. Hun kunne - måske - godt se en lille pointe. Men hun gad ikke. Alligevel bundede hun sin øl, smed kruset til siden og greb en stol. Hurtigt trak hun den over mod flokken, hvorefter hun løftede den op over hovedet, for så at hamre den ned over ryggen på orken.

"LEAVE HIM AND GET OUT!"

Ethan lod bare slagene falde ind, efter hver eneste af dem, fik han kæmpede sig videre, så han ikke falde sammen. Han orken skulle lige til og stikke ham med en kniv, den selv samme knive som han havde trukket frem. Da en person hamret en stol ned i ryggen på orken, varulven vende sig om da de slag var fløjet ind og orken faldt sammen.

Ethan greb derefter hans kniv igen, hvorefter han satte den ned og begynde og kæmpe mod varulven. Varulven, kende ikke til ham og den måde han kæmpede på på den anden side englen havde lige givet ham nok tid til og smadre varulven. Slag fløj mellem dem, hvorefter Ethan træk hans kniv op, han hamret den så ind i varulvens hjerte.

Den var dyppet i sølv hvilket, gjorde at varulven faldt ned, hvorefter Ethan træk den ud igen, han var smadret træt men han måtte stadig takke hende, "Thanks, miss, but i had it." Lød det svagt fra ham, hans øjne var os blevet lidt mere normale igen.

Da han, havde dræbt varulven, havde de været som en ulvs selv om han ikke var en varulv, havde hans øjne været blodrøde.

Han havde dog fået styre over sig selv igen han måtte lære , og holde hans egen ulv under kontrol dette her, ville ikke være sket liget ville ikke være der.
Ethan fandt nogen penge frem, hvorefter han gav dem til Emery, som en slags undskyldning for, hvad der var skete herinde. Da han, havde taget det fra dem, de havde jo været problemet ikke ham.

"Thanks for the help miss ?" Lød det fra ham, hvorefter han så fik styre over sin krop igen og hans ulv, han bevægede sig op til kroværten og fik bestilt et glas whisky, hvorefter han lod nogen penge ramme bordet.

Emery havde blikket rettet mod orken, men så ikke kniven før, at den faldt til jorden sammen med den tunge krop. Overrasket over sin egen styrke smed hun resterne af stolen til side, og rettede opmærksomheden imod varulven, som også lod til at have fået øje på hende. Hun havde ikke lige regnet med at skulle slås denne aften, og havde derfor efterladt stort set alt sit udstyr derhjemme. Det måtte blive endnu en nævekamp. Dog før, at hun overhovedet nåede at få et enkelt slag ind, rejste fyren fra førhen sig pludselig fra gulvet, og før nogen af dem overhovedet kunne nå at reagere var kniven ikke længere på gulvet, men i brystet på ulven, hvilket udløste et overrasket gisp fra Balder blot et par meter borte.

"Dude!"

Emery tog sig selv til hovedet og sukkede træt. Great. Nu skulle hun også lege diplomat. Hun kastede et hurtigt blik over imod Balder, som stod og prustede sig mere og mere op. Heldigvis lod Maurice endelig til at være færdig på tønden, og kom spadserende ud med et forvirret blik. Hun nægtede simpelthen at forklare, og viftede derfor blot hen imod Balder, som han hurtigt trak med udenfor. Derefter vendte hun sig imod den fremmede, som havde bevæget sig hen imod hende.

"Right… and I'm Queen of Underworld. You got your ass kicked so bad, that it was embarrassing to watch."

Ud fra hans øjne at dømme vurdere hun ham til at være en shapeshifter. Det forklarede ikke helt stridighederne, men muligvis hans temperament. Hun så forvirret til imens han fandt sin pung frem, og stod mundløs tilbage da hun fik stukket nogle penge i hånden. Med en enkelt grov bevægelse klaskede hun pengene tilbage i hånde på ham, og knurrede så irriteret.

"The name's Emery… and I don't want your blood money."

Da han så vendte hende ryggen for at bælle sig et glas whiskey, da fik hun endelig nok. Da glasset landede på bordet, marcherede hun over til disken og snuppede glasset foran næsen på fyren. Imens hun holdt glasset svævende uden for hans rækkevide, sendte hun ham et hidsigt blik der matchede hendes urolige og lysende hår.

"You killed the guy! What the hell were you thinking?! If I hadn't been here, you might not have been dead by the hand of the orc, but this room was filled with other wolves!… They don't like people killing their sisters and brothers."

"I did what need to be done an eye for and eye, angel they killed a shapshifter, " kom det ud af hans mund uden han tænkte over det, and the werewolf was the one who end up doing it, i killed the vamp to, but only because they would not back away, thats how this starte and how i ended in here,"

Lød det fra Ethan, "maybe i lost control of my animal but what would you have done, and if you are a guardian angel what would you have done if it was that person." Lød det kort og kontant fra Ethan af, hvorefter han vende sit blik mod hende igen.

"I did what i had to do, if that means, i made a tone of new enemys then what, i made them pay for killing that little girl there had nothing to do with anything, that they killed." Lød det fra Ethan hans, øjne havde fået en normal farve igen og ikke den hans ulv bar, hvilket betød han, havde kontrol igen. Sandt men varulve gjorde ikke ting med vampyrer normalt, det var ikke sådan verden hang sammen.

Ethan vidste godt det, men om de andre varulve bekymret sig om det gjorde ved sig selv ingen forskel, Ethan var træt af hvordan disse væsner bare mente de kunne gøre, hvad der passede dem, overfor hans race hans egen slags.

Ethan tog derefter hans glas tilbage tømte det, hvorefter han så på hende igen, "but thanks Emery, i guss, not that it would have made a big change in my life, but you helped me and by that i owe you so thanks."

Emery tog sig til hovedet, som stadigvæk værkede efter sammenstødet med gulvet, og sukkede tungt af fyrens sølle forklaring. Shapeshiftere. Så snart der var bare den mindste smule rovdyr over dem, så ejede de hele verden. Hendes tanker faldt kortvarig på Selene, inden hun rystede dem af sig igen og fortsatte sin hidsige opsang.

"You know... there are other ways to make people leave. An eye for an eye will leave everyone blind. It's no excuse."

Egentlig så var hun ved at falde lidt til ro igen. Hun var stadigvæk enormt oprevet over mandens stupide forsøg på at være helt, men det ramte hende alligevel ikke helt så hårdt, som mandens næste spørgsmål. I samme øjeblik ordene havde forladt hans mund, lignede hun en der lige havde fået en lussing. Hendes læber blev en tynd streg og øjnene blev hårde. Hendes svar kom som en iskold hvislen.

"If you know what I am, then you should also know, that as a Guardian Angel, I would never be able to do what you just did. It's wrong."

Ligesom med Ethan så havde Emery's øjne ligeledes genvundet deres normale kulør. Den matte dis skabt af alkoholens bedøvende effekt var blevet skyllet bort af raseri og slaget fra førhen. Nu strålede de med en uhyggelig kraft, hvilket mest af alt mindede om en flammer der havde lyst til at grille deres øjemål. For... hvor vovede han! Hun var millisekunder fra at smække ham en blodtud og så skride, men en eller anden usynlig kraft holdt hede naglet til stedet. I stedet fnøs hun højlydt, og strakte en arm om bag sig.

"And you think this is something she would be proud of? There were people having in this room, who were having a good time, before you showed up. Now there's dead bodies on the floor and others got hurt... Because you're an idiot who lacks self controle."

Da han snuppede drinken fra hende igen, smed hun sig op på en barstol ved siden af. Dernæst rakte hun over disken, fandt en god rom og placerede så flasken foran sig efter at have taget en god slurk.

"Yea. You owe me. Big time, actually. I won't forget that. I just hope that you're a man of words... or God help me, I will make you one when the day comes."

"Ohh yay, i know she did not want it, but that does not make it any less, a crime, if i had not been there well then, i dont know what would have happend, so keep your shit, sometimes blood demands blood." Lød det ganske enkelt fra Ethan, hvorefter han tog sin drink og drak af then, " i never said i was proud of it, because i am not."

Han lyttet kort efter til hende som hun talte til ham angående at han skylde hende, " i am a man of my word, dont bother treathing me about making me a man of my word, you dont know me." Lød det ganske enkelt fra, ham hvorefter han drak videre. Han var ikke sur på hende, men bare skuffet over den måde hun mente han var skurken, hvilket han ikke var en masse varulve ville vide han gjorde det rigtige en masse shapshifter ville os vide det, men der til kunne hun ikke belære ham hun, havde ikke set rovdyret i de tre.

Da de stod over den hjælpeløse shapshifter. Men han ville ikke forklare sig han var træt af at folk bare troede det væreste om ham. "Idiot dont even think about it, i killed no one, people are gonna miss, they were rapiste thiefs, oh yeah and killers, i thought a Guardian angel would understand but you dont so theres that, next time before you just attack me about it, think about the girl, and that it would have been her or him you needed to protect."

Ethan tømte derefter hans flaske og købte en ny, hvor han begynde og drikke igen.

Emery slog ud med hænderne, inden hun himlede med øjnene og fortsatte sin opgivenhed mod verden og shapeshiftere.

"You know what? Fine! Whatever! It's not even my problem, that you kill people. I just hope that you can sleep at night with all the blood on your hands. This doesn't seem to be your first kill."

Hun tog endnu en god lang slurk af rommen, og mærkede den krydrede væske glide ned, hvorefter en varm kriblen spredte sig i kroppen. Hun var næsten sikker på, at hendes vrede og adrenalinen ville forhindre hende i at blive fuld, men det var da værd et forsøg. Der var intet værd ved den aften at huske alligevel.

"No. I don't know you. That's why I use big words. The only thing about you is that you just killed a man… and you have a soft spot for little girls."

Hun var sådan set ligeglad med om hans følelser var sårede. Hun var mistroisk, vred og dømmende. Sådan var hun altid, og sådan var hun overfor de fleste. Det var sådan, at hun have holdt sig i live og uden forfærdeligt mange skrammer. Engang kom der en undtagelse, men fyren var bestemt ikke en af dem. Skyldte han hende ikke en tjeneste, så ville hun faktisk meget nødigt se manden nogensinde igen. Specielt ikke da han valgte at træde hende over tæerne endnu engang. Hun knaldede en knyttet næve hårdt imod bordpladen, hvilket fik træet til at slå revner. Hendes øjne udsendte et skarpt grøn lys, samt temperaturen steg yderligere et par grader, da hendes blik rasede imod ham.

"LISTEN. You will NOT teach me about being a guardian angel, because you know jack-shit about it. I DON'T understand, because I will NEVER kill, because I CAN'T kill, idiot! I will do EVERYTHING in my power and beyond to protect my chosen on, but killing is NOT an option. If I kill… I fall. Being a fallen angel is worse than death, and I will have failed my duties and my person, whom I can no longer protect! You got that?!"

Det var lige før, at hun fysisk knurrede. Det var et utroligt ømt punkt for hende, da hun aldrig havde tilgivet eller forstået sin faders valg. Faderen der havde valgt det ultimative: at begå mord for sin udvalgte. Efter det var de begge forsvundet, og Emery var blevet efterladt med den største følelse af sorg, skuffelse og en række ubesvarede spørgsmål. No way en hell, at en eller anden stupid shifter skulle fortælle hende, hvordan tingene skulle gøres, når han ikke fattede konsekvenserne.