Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
A Rainfull day ~ Chester
:: Sunfury City :: Shadowflame District :: Gågaden
A Rainfull day ~ Chester
✣
Sted: Lige udenfor gågaden af Shadowflame District
Vejr: Overskyet med regnvejr
Omgivelser: Fugle, få væsner.. Eh - stuff
Tid: Aften-ish
Påklædning: Dette tøj dog uden halsklædet, håret er sat op i en passende hesthale - Dette er hendes sko
Tag: @Chester <3
✣
'' LET ME GO! '' En stemme fangede hurtigt Nilayas øre. Selvom hun havde en pose fyldt med vare, slap hun dem alligevel for at undersøge sagen nærmere. Stemmen kunne hun dog ikke helt finde ud af, om det kom fra en mand eller kvinde. Et blik tættere på, gav hende ikke kun en forskrækkelse over synet, men også en opkast fornemmelse. Kvinden var hængt op med søm igennem både hænder og ben. Tod herre stod ved siden af. Var de blot mentalt skadet, eller sindssyge? Måske begge dele? Et kort blik fra Nilaya fik dem hurtigt til at få opmærksomheden over på henden. De havde lige, få sekunder inden skåret maven op på hende, så levende var kvinden i hvert til fald ikke længere. Et hvæs fra begge herrene som et tegn på de var vampyrer. Det tog dem ikke to sekunder før de havde fat i Nilaya. Et skrig fra hende, gav genlyd igennem gaderne, men ingen mennesker var i nærheden til at gøre noget som helst. Både klør og tænder blev hurtigt trukket frem. Et hvæs fra hende gav hun imod de to herre, men ingen af dem blev bange eller noget.
_________________
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
Sv: A Rainfull day ~ Chester
Chester var blevet smidt ud. Igen. Ikke at han nogensinde ville indrømme, at han rent faktisk fysisk blev smidt ud. Nej, hvis nogen ville spørge, så ville han enten sige at de ikke skulle blande sig eller sige, at han selv skred. Det var vel egentlig også lidt det der var sket. Han havde sagt, at enten kunne Valeria tage sig sammen eller også måtte hun smide mig ud. Hun valgte, hvad hun mente var bedst, vel. Det syntes Chester godt nok ikke. Det var nu en god aften. Regnvejret skadede ikke og det betød også at færre mennesker var ude. Færre mennesker betød færre vidner. For Chesters plan var at jage.
Den plan blev dog hurtigt skubbet til side. Det var ikke fordi at han egentlig var tørstig, han var bare legesyg. Men som han kom gående ned af Shadowflame Districts gader, med hænderne i lommerne, hørte han noget, som formegentlig ville blive hans nye legetøj. Et skrig. Formegentlig fra en kvinde. Det fik ham til at standse op og lytte ekstra efter. Efter skriget kunne han høre nogle råb og latter, muligvis fra de mænd, som var skyld i kvindens skrig. Det var ikke svært at regne sig frem til, at det de havde i tankerne ikke var godt for hende. Normalt ville Chester have været ligeglad. Men tænk hvis det her var de eneste personer der virkelig var ude den her aften. Måske var mændene endda sjove og villige til at få en nye jage-makker. Det havde sjældent lykkes, men efter Razor var Chester begyndt at åbne øjnene op for at dele sine bytter med andre.
Så med rolige skridt bevægede han sig længere ned af gaden. Han drejede om hjørnet og der var det - en kvinde var hængt op på et kors men hun var allerede død, så hun var ligegyldig. Så var der to mænd, vampyrer, kunne han se på deres tænder, som de villigt blottede. Dem var han også ligeglad med. Hvad der virkelig fangede hans interesse var kvinden i live. Hun var ikke en race som han før havde set. Hendes tænder og klør kunne selvfølgelig være en evne men han tvivlede på det. Nej, hun var anderledes.
Derfor traf han et valg - det var meget sjovere at snakke med en unik race end to typiske vampyrer, der var så dumme, at de ikke en gang havde set ham endnu. Han strakte sig kort, knækkede nakken og så gik han i gang. Det var alt for nemt. På knap et sekund han var derhenne, foran pigen og med en hånd i brystet på en af mændene. Et skævt smil prydede hans læber.
"That's really not the way to treat a lady," sagde han og rev hjertet ud på ham. Hans lig dumpede på jorden og han vendte sig mod den anden, "At least take her out to dinner first."
Den anden mand angreb ham men det var forudsigeligt. Chester undgik hans slag, placerede et knæ i hans mave og knækkede nakken på ham. Det var selvfølgelig ikke nok, så før den bevidstløse krop faldt til jorden, rev han også hjertet ud på ham. Hans ene hånd var nu dækket til af blod. Han så overvejende på det før han bare tørrede det af i sine bukser. Det gjorde at der nu både var blod på hans hånd og bukser.
Han så ikke på pigen, selv hvis hun talte til ham. Han vendte sig i stedet mod pigen der hang på korset.
"Wow," startede han ud, "If you wanna make a number out of killing someone you could at least be a bit more creative. Hanging someone on a cross is sooo last century."
Han grinte let for sig selv og gik helt tæt på for at undersøge det nærmere.
"They didn't even use proper wood. The rain will tear this down before anyone else see it. What a waste."
Han trak så let på skuldrene og drejede sin overkrop for endelig at se hen på pigen. Han lavede en gestus mod sig selv. "I'm Chester by the way."
Han vendte sig ordentlig op og gik hen mod hende.
"And you," sagde han med en let latter. Han pegede på hende, "You sure are something special."
Han trådte helt tæt på hende. Ikke truende, blot fordi han var nysgerrig. Han tog hendes hånd op for at se hvor hendes kløer sad eller ville sidde, hvis hun havde trukket dem ind igen.
"How does it work? Does it hurt?" Han virkede til ikke at tænke over hendes intimsfære. Han havde fundet aftenens underholdning.
Gæst- Gæst
Sv: A Rainfull day ~ Chester
Nilaya var ikke meget for andres væsners hjælp, med hensyn til kamp. Hun kunne sagens klarer sig selv, det var hun allerede ret sikker på. Hvalpen havde lagt sig i et hjørne i rædsel for det hele. Da begge fyre allerede var døde og de yderst sarkastiske svar var kommet fra Chester. Måske var han i virkeligheden hendes frelser, eller den person der skulle tage livet fra hende. Føde var noget af det hun manglede en del af, måske var det også grunden til hun ikke selv kunne klarer de to mænd selv. '' Chester, what a name.. '' And you Skulle hun blot give sit navn til en vildt fremmede mand? Det var ikke ligefrem en unaturlig ting for hende, så med selvsikkerhed i stemmen fik hun frembrummet sit navn - '' Nilaya, but yo can call me Nella. '' Måske var den hans udstråling der gav hende lyst til at lade ham kalde hende, sit kælenavn.
'' Speciel? You think i'm speciel? '' Måske hentydet han i virkeligheden til hendes specielle race, men normalt lod folk ikke mærke til det. Mange samlignede hende enten med en vampyr eller vareulv. Mest en vareulv, grundet tænderne og kløerne. Hans pluselig tiltrækkelse af hendes intimfære fik hende blot til at undre sig en del mere. En naturlig evne hun besad, var ren og skær tiltrækkelse af de forskellige væsner, måske han blev påvirkede, selvom hun ikke engang forsøgte? Hun smilede kort til ham. '' Sometimes it's hurt. Sometimes not. How does you teeth works? It's the same way. '' Et lille smil satte sig roligt på hendes læber. Måske var det blot hele den charme han besad, der gjorde hun ville lærer ham en anelse mere at kende.
'' But another time. Maybe you should ask me, if i needed help. I could take them all by my self. '' Nilaya satte sig roligt ned på sine knæ. Selvom gaden lige her, var fyldt med blod og indvolde fra kvinden på korset, gjorde det hende intet. Hun havde ædt mennesker lige efter at have fortaget deres sjæl, hvad kunne i alverden være det værste hun ville opleve?
'' Come here little poppy. There is nothing to be afraid of more. I'm gonna procect you. '' En lille hvalp rejse sig langsomt op. Man kunne tydeligt mærke nervøsiteten der stadig sad i den. Var det så underligt egentlig? Dens ejer havde nærmest været ved at blive flået i to stykker af to vampyrer, hvis det ikke have været for en tredje vampyrs skyld.
'' Good girl! '' Hvalpen stod allerede over ved Nilaya inden hun havde stoppet sit korte blink med øjet. Alligevel lod hvalpen støde imod Chesters håndled - Et lille slik i hånden gav den også. Et tydeligt tegn på et tak.
(( Håber svaret kan bruges!! ))
_________________
I have become my own version of an optimist.
If I can't make it through one door, I'll go through another - or I'll make one on my own.
Something terrific will come no matter how dark the present.
- Elizabeth Leidolf
Elizabeth- Evolved
- Antal indlæg : 1550
Reputation : 38
Bosted : The Sunfury Castle, when ever Valentine lets her stay there
Evner/magibøger : Skinwalking & Age Changing
» Wanna play with me? - Chester
» Are you my light in the darkness? ~ Chester
» DARON, CHESTER OSV FØDSELSDAG
» Just let me fucking kick your ass okay? Chester
:: Sunfury City :: Shadowflame District :: Gågaden
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth