The father of a healer

Tid: 15.50
Dag: Fredag
Vejr: Trækker op til torden.
Sted: Grænsen til Niylahs område.
Omgivelser: Oppe i et træ på dens øverste grene, omgivet at fugle og andre dyr.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var varmt. Næsten for varmt for så mange folk. Ingen orkede at lave noget og mange havde fundet floder eller søer at svale sig i. Der var dog dem der var vant til det utrolige varme. To af dem boede i skoven.

Obi-Wan havde fået en besked fra sin søn om en Shapeshifter ugle i skoven. Han var meget påpasselig og når han ikke stod ved Niylahs side vandrede han langs grænsen. Sommetider som bjørn. Andre gange, så som nu, i hans menneskeform. Den høje og bredskuldret mand sad oppe i et træ. På dens øverste grene, lænet op ad stammen og kappen smidt over en gren over ham. Øjnene gled rundt omkring og hvilede sjældent et sted længere tid af gangen. En gren knækkede til højre for ham og han kiggede ned.

En hjort og hendes mage kom gående ind i hans synsfelt. Han smilede og lagde hovedet på skrå. Han havde aldrig tænkt sig at gifte sig. Han havde sin far og sin søn. Og selvfølgelig Tatia. Han vidste dog ikke helt med Gautham eller Claan. Begge næsten på alder med Yu-Sien. Gode drenge. Og Tatia. Hans adoptivdatter som han holder meget af. En stille klukken rejste sig dybt nede fra hans massive brystkasse. At skulle blive bedstefar ville være ham en fryd. Han var vant til varmen og da han var yngre kunne dette blot være en normal dag for ham.

Kira kom, som så mange gange før, flyvende på udkik efter forskellige urter. Hun sørgede for at holde sig uden for grænsen til det territorium som tilhørte den flok som boede i denne del af skoven. I sine klør holdte hun sin sammenfoldede støvblå kåbe og sit urtebælte med de mange poser. Hun fik øje på hjorte parret som kom gående og smilede indvendigt. Det gjorde hende dog så meget uopmærksom at hun stødte ind i et træ med sin højre side, og smerten fik hende til at miste koncentrationen, så hun vente tilbage til menneske skikkelse.
"Så sku da osse." Hendes stemme var en anelse anstrengt, da hun lagde sin venstre hånd på skulderen. Hun gispede lidt ved smerten i skulderen. Hvorefter hun bandede over at skulderen var gået af led. Hun rejste sig op og så skulende på træet. Det var en gammelt og kraftigt eg. Så trak hun vejret kraftigt et par gange inden hun med så megen kraft hun kunne, hamrede skulderen ind i træstammen, med bagsiden af skulderen først. Hun bed tænderen sammen, men der slap alligevel et skrig ud, nok til at skræmme de forskellige dyr i området. Desværre var slaget ikke kraftigt nok, så hun sank ned for foden af træet med tårende løbende ned over kinderne. Af ren afmagt bandede hun igen og så sig lidt over venstre skulder, hvor hendes kåbe og bælte lå. Hun sukkede og rakte om efter det med sin venstre arm, men selvfølgelig lå det lige udenfor hendes fingerspidser, hvilket fik hende til at skære tænder igen.

Obi-Wan så ned og hævede et øjenbryn. En unge kvinde sad under hans træ og så ud til at have problemer. Han kravlede lydløst ned på en anden gren og tippede hovedet på skrå. Hans brune tøj hjalp ham med at gå i et med skyggerne. Han opdagede at hun intet tøj havde på. En shapeshifter så. Han så da hun ikke kunne nå sit tøj lod han sig dumpe ned foran hende. Trods hans store skikkelse landede han let på fødderne og så hende i øjnene. Han tog kåben og lod den glide over hendes skuldre. "Er du okay, kiddo?" spurgte han med sin dybe stemme og smilede venligt.

Kira havde intet hørt eller fornemmet, så hun nærmest sprang i vejret, da en mand landede ved siden af hendes kåbe og lagde den over hendes skuldre. Hun skreg og bankede tilbage i egens stamme, hvilket fik hende til at jammer af smerte og knuge venstre hånd om højre skulder.
Hun så med nervøse øjne på ham og viste ikke hvordan hun skulle forholde sig til denne mand. Han virkede ikke til at være en jæger, men man viste aldrig.
*Hvorfor skal jeg altid være så uheldig? Jeg er fandeme på den, hvis han er jæger.*

"Hey Kiddo. Er du okay?" Obi-Wan gentog sit spørgsmål og så på hendes arm. Det så ikke slemt ud, men måtte gøre ondt. "Jeg kan hjælpe. Min søn er en healer i en anden flok så lidt erfaring har jeg." Han rakte hænderne ud og ventede på at hun ville stole på ham. Han håbede at hun ville stole på ham, men han kunne ikke nævne Yu-Sien ikke før han vidste hvor hun stod. Han lyttede med halvt øre mod et kald fra hans hjem. Niylah kunne få brug for ham, men han kunne ikke efterlade denne unge kvinde alene.

Kira trak vejret dybt et par gange, imens hun lyttede til hans ord. Da han nævnte at hans søn var healer i en flok, fik det hende til at tænke lidt over hendes valg.
"Bortset fra en skulder, som er gået af led, så er jeg okay." Hun valgte at tage chancen og stole på at han ikke ville gøre hende noget ondt.
"Jeg vil være meget taknemlig hvis de vil hjælpe mig med at få den sat på plads igen." Hun bukkede af høflighed, selvom det strammede en del i hendes smertende skulder.

Obi-Wan gik hen og tog blidt fat om hendes skulder. Han studerede den og så smilende, beroligende på hende. "Ikke slemt, men det kommer til at gøre ondt." Hans store hænder gled ned over skulder og brynene trak sig sammen i koncentration. "Du må være stille." Han tog en indånding og gav armen et ryk. Han gav ikke slip før skulderen var på plads. Frøs og lyttede efter om de var afsløret. Det var ikke tit der kom jægere herud, men han tog ingen chancer.

Hun nikkede til ham, løftede sin venstre arm og lagede munden imod armen, klar til at bide i den hvis smerterne skulle for slemme.
Da han trak hårdt i armen, bed hun hårdt armen og kvalte det skrig, som var resultatet af den hårde behandling.
Hun bemærkede godt at han frøs og tænkte på om han havde hørt et eller andet, som hun ikke havde. Hun slap sin arm og så ned på bidemærket i den, det var ikke så dybt som hun havde troet. Hun slikke det lidt inden hun så sig om efter sit tøj. Hun fandt det, gik hen, tog kåben på og smøgede ærmet op. Hun fandt nogle urter fra bæltet, tykkede lidt på dem og smurte massen ud over bidemærket, hvorefter hun forbandt armen med et stykke stof, som hun havde revet af kåben.