So you are my father? ~ Noah

Sted: Sunfury City - Noahs hus overfor slottet.
Vejr: Solskin over alt.
Omgivelser: Huse, mennesker, vagter samt træer og andre naturlige natur ting.
Påklædning: Bliver beskrevet i teksten.
Emnepartner: @Noah

William stod foran døren indtil det store hus. Slottet til Sunfury City, hvor dronningen boede, lå ved siden af. Det havde taget ham meget mod at bevæge sig herover for at møde sin biologiske far. Han havde mødt et par folk der havde fortalt hvor meget han minde om denne engel Noah. Flere gange havde sagt at han var den biologiske far til William. Måske var det sandt, måske var det ikke. Det her var tidspunktet at finde ud af det. William lagde let sine knor imod døren. Ligeså stille bankede han på døren. Forhåbentligt var han ikke hjemme. William var langsomt begyndt at fortryde at have bevæget sig herover. Hvad hvis han intet ville have med ham at gøre? Hans moder og Noah måtte jo have haft en grund til at bortadoptere dem? Ham og Isabella.
Døren gik op. En skikkelse af engel stod foran ham. ’’ Hallo? Who are you? ’’ Noahs stemme var rolig men forvirret.
William smilede blot langsomt til ham. ’’ I’m your son.. William… ’’ Hans blik vendte sig fra Noahs ansigt ned imod jorden.

Tidligere på dagen havde William ellers været ret sikker på sin handling. Han havde besluttet sig for alt det han skulle fortælle og ikke mindst alt det han gerne ville gøre med sin far. Det underlige var dog, at hans far var engel, mens hans mor var tidligere dæmon. Det var derfra at han var blevet dæmon fra.
Han havde klædt sig pænt på, og var godt forberedt. Måske ville han elske og se sin søn igen. Måske ville han blot hade ham for evigt? Ville svarene komme for hvorfor de havde bortadopteret dem? Han smilede for sig selv, imens han havde bevæget sig imod hans hjem.

Noah stod foran køkkenet. Han boede okay pænt. Det var Andrea der havde fundet hjemme til ham, for at han kunne være tættere på Elena. Uheldigvis var Andrea godt på vej til at flytte væk. Måske kunne Noah overtage slottet i det tilfælde? Han måtte høre hende ad.
Noah så roligt imod de få tjeneste folk han selv havde ansat. Selvom han ikke havde behov for det, havde han ansat dem fordi de manglede penge og et sted at bo. De havde mulighed for at overnatte i huset, og de havde hver i sær deres lille værelse som et tegn på at de rent faktisk boede der.
Noah rettede hurtigt hoved imod hoveddøren. Han kunne høre hvordan at en person bankede på hans dør. Hvem kunne det dog være? Han smilede for sig selv. Måske var det Andrea der ville tilbage til ham. Giftes med ham endnu engang. Selvom Noah havde mistet de fleste følelser for kvinden, var der stadig et håb tilbage om deres fremtid. Nicholas havde forelsket sig i kvinden og underligt nok var Andrea også blevet forelsket i ham. Det havde gjort Noah mere vred end noget andet.

Noah bevægede sig ned imod døren. Roligt åbnede han den op. Han så en anelse forvirret ud i ansigtet. Hvem stod foran ham? Hvem pokker var dog det? ’’ Hallo? Who are you? ’’ Hans stemme var yderst forvirret, og ikke mindst hans blik.
’’ I’m your son.. William… ’’ hans blik blev endnu mere forvirret. Var det virkeligt det barn, sammen med en pige Catherine og ham havde bortadopteret. Levede de stadig? Noah havde ellers været ret sikker på at de begge var døde.
’’ I’m happy to see you. Come in my son! ‘’ Han smil var fuld af glæde.