Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164972 indlæg i 8752 emner
A step too close - Sayra
Side 1 af 1
A step too close - Sayra
Tid - Tidlig eftermiddag
Sted - Hans klans territorium
Vejr - Køligt og blæsende
Omgivelser - Skov omgivelser
Påklædning - Intet på overkroppen, men han har et par shorts på. Ingen sko
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det var tidligt på eftermiddagen. Sachin havde taget dagen fri, han var så træt, fordi han slet ikke havde sovet den nat. Hans mareridt om hans mor, der slog ham, kom hele tiden til ham, han kunne ikke slippe af med dem, end ikke stoffer kunne slå ham omkuld. Lederen af klanen var kommet tidligt om morgnen og havde sagt til ham, at folk ikke kunne sove, på grund af hans skrig hver gang han vågnede op. Alle medlemmer sov i telte, det var store telte, men det var bare telte, så alle kunne høre en, især når man skreg som han gjorde.
Lederen havde sagt at hvis han ikke fik styr på det, hvis han ikke kunne finde ud af at stoppe disse mareridt, blev de nød til at flytte ham væk fra lejren, for at andre kunne sove. Så siden at mareridtene ikke ville stoppes, så havde han pakket en lille taske med noget mad, så han havde til sin gå tur, når han skulle ud og finde et sted, hvor han kunne slå sit telt op, så han ikke forstyrede de andre i lejren mere.
Sachin var ikke kommet langt fra klanens lejr, da han kunne høre lyde, lyde af fødder der ramte jorden, på vej hen til klanens territorium. Duften der ramte ham, var ikke nogen han kendte til, det var ikke nogen som tilhørte klanen, det ville han kunne sige med det samme.
Han stoppede op og kiggede rundt, lyden var stoppet, så det måtte vel betyde at personen også var stoppet?
Han sank en klump og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Skulle han konfrontere personen? Hvad hvis nu personen var farlig?
Han rømmede sig højlydt, for at advare denne person der nu var der, at der var en lige ved siden af.
I know you are there sagde han stille og roligt, uden at virke truende. Han ville nødig provokere personen og så var han også lidt nervøs selv.
Sted - Hans klans territorium
Vejr - Køligt og blæsende
Omgivelser - Skov omgivelser
Påklædning - Intet på overkroppen, men han har et par shorts på. Ingen sko
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Det var tidligt på eftermiddagen. Sachin havde taget dagen fri, han var så træt, fordi han slet ikke havde sovet den nat. Hans mareridt om hans mor, der slog ham, kom hele tiden til ham, han kunne ikke slippe af med dem, end ikke stoffer kunne slå ham omkuld. Lederen af klanen var kommet tidligt om morgnen og havde sagt til ham, at folk ikke kunne sove, på grund af hans skrig hver gang han vågnede op. Alle medlemmer sov i telte, det var store telte, men det var bare telte, så alle kunne høre en, især når man skreg som han gjorde.
Lederen havde sagt at hvis han ikke fik styr på det, hvis han ikke kunne finde ud af at stoppe disse mareridt, blev de nød til at flytte ham væk fra lejren, for at andre kunne sove. Så siden at mareridtene ikke ville stoppes, så havde han pakket en lille taske med noget mad, så han havde til sin gå tur, når han skulle ud og finde et sted, hvor han kunne slå sit telt op, så han ikke forstyrede de andre i lejren mere.
Sachin var ikke kommet langt fra klanens lejr, da han kunne høre lyde, lyde af fødder der ramte jorden, på vej hen til klanens territorium. Duften der ramte ham, var ikke nogen han kendte til, det var ikke nogen som tilhørte klanen, det ville han kunne sige med det samme.
Han stoppede op og kiggede rundt, lyden var stoppet, så det måtte vel betyde at personen også var stoppet?
Han sank en klump og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Skulle han konfrontere personen? Hvad hvis nu personen var farlig?
Han rømmede sig højlydt, for at advare denne person der nu var der, at der var en lige ved siden af.
I know you are there sagde han stille og roligt, uden at virke truende. Han ville nødig provokere personen og så var han også lidt nervøs selv.
Sidst rettet af Sachin Tirs 25 Jul 2017 - 19:50, rettet 1 gang
Gæst- Gæst
Sv: A step too close - Sayra
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en beige skjorte, og en rød nederdel [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har et par sorte ballerinaer på.
- Make-up + Hår + Smykker Hun har en lidt mørk make-up på, med meget fokus på både øjnene og læberne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hendes hår hænger løst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Ellers har hun en masse ringe om fingrene.
Hvis der var noget hun elskede, så var det naturen. Det var ligegyldigt om det var nat, eller morgen, eller et tidspunkt mellem de to, men ville ofte finde hende udenfor. Da hun trods alt selv havde en barndom, hvor hun var tvunget til at blive inde, forsøgte hun nu at komme ud så meget som muligt. De øjeblikke hvor hun kunne stoppe op, og fylde sine lunger med den rene luft, det fik virkelig det hele til at virke det mere virkelig. Et mindre smil formede sig på hendes læber, som hun lod sin håndflade glide hen over den hårde bark. Hun havde aldrig forstået de, som havde noget imod at stå tidligt op, hvorfor dog gå klip af den skønhed, som hed en solopgang. Der var en direkte umenneskelig skønhed, som var associeret med dette og taget i betragtning hun kun, havde set solopgangen gennem et vindue, var det helt fantastisk, at kunne se det fra udsigten fra en gade.
Så mange folk havde friheden, og de udnyttede det ikke engang. De havde friheden, til at kunne gå ud og opleve verden, og alligevel brokkede de sig om så meget andet. Som en der var holdt fanget, plaget, nedgjort og tæsket hele sit liv, og som kun for nyligt havde fået frihed, forstod hun ikke at andre ikke gjorde mere ud af deres liv. De havde trods alt så mange muligheder for det. Ikke desto mindre udnyttede hun for alvor sin frihed nu, specielt når hun kom ud og gå.
Som hun vandrede gennem skoven, var det med et smil på læberne. Luften var så frisk, og skoven så fuld af vidunder. Hun havde set et par enkelte dyr, dog holde de fleste sig væk fra hende, hvilket vel i sig selv var på grund af hendes art. Nok vidste hun ikke hvad hun selv var, men for mange andre væsner med gode sanser, havde hun ikke samme fært som et menneske. Hendes fært var ukendt, hvilket var grundet at Gorgoner ikke var en så velkendt art. Med et blev hun kastet ud af sine tanker, som hun bemærkede duften af en fremmede, havde det ikke været for hendes gode sanser, ville hun nok næppe havde opdaget den. Hun stoppede fuldkommen op, og rynkede brynet. For selvom hun kunne dufte vedkommende, så havde hun endnu ikke synet op for, hvor vedkommende befandt sig.
Dog fik lyden af stemmen, hende til at opdage hvad køn vedkommende havde, og i hvilken retning han stod. Hun rynkede brynet, og kiggede i retningen af hvor stemmen var kommet fra "I know you're there too, so why don't you come forward, I won't do anything" hun smilede blidt og holde samtidig sine hænder oppe, som et tegn på, at hun intet ville gøre
- Tøj + Sko Hun er iført en beige skjorte, og en rød nederdel [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har et par sorte ballerinaer på.
- Make-up + Hår + Smykker Hun har en lidt mørk make-up på, med meget fokus på både øjnene og læberne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hendes hår hænger løst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Ellers har hun en masse ringe om fingrene.
Hvis der var noget hun elskede, så var det naturen. Det var ligegyldigt om det var nat, eller morgen, eller et tidspunkt mellem de to, men ville ofte finde hende udenfor. Da hun trods alt selv havde en barndom, hvor hun var tvunget til at blive inde, forsøgte hun nu at komme ud så meget som muligt. De øjeblikke hvor hun kunne stoppe op, og fylde sine lunger med den rene luft, det fik virkelig det hele til at virke det mere virkelig. Et mindre smil formede sig på hendes læber, som hun lod sin håndflade glide hen over den hårde bark. Hun havde aldrig forstået de, som havde noget imod at stå tidligt op, hvorfor dog gå klip af den skønhed, som hed en solopgang. Der var en direkte umenneskelig skønhed, som var associeret med dette og taget i betragtning hun kun, havde set solopgangen gennem et vindue, var det helt fantastisk, at kunne se det fra udsigten fra en gade.
Så mange folk havde friheden, og de udnyttede det ikke engang. De havde friheden, til at kunne gå ud og opleve verden, og alligevel brokkede de sig om så meget andet. Som en der var holdt fanget, plaget, nedgjort og tæsket hele sit liv, og som kun for nyligt havde fået frihed, forstod hun ikke at andre ikke gjorde mere ud af deres liv. De havde trods alt så mange muligheder for det. Ikke desto mindre udnyttede hun for alvor sin frihed nu, specielt når hun kom ud og gå.
Som hun vandrede gennem skoven, var det med et smil på læberne. Luften var så frisk, og skoven så fuld af vidunder. Hun havde set et par enkelte dyr, dog holde de fleste sig væk fra hende, hvilket vel i sig selv var på grund af hendes art. Nok vidste hun ikke hvad hun selv var, men for mange andre væsner med gode sanser, havde hun ikke samme fært som et menneske. Hendes fært var ukendt, hvilket var grundet at Gorgoner ikke var en så velkendt art. Med et blev hun kastet ud af sine tanker, som hun bemærkede duften af en fremmede, havde det ikke været for hendes gode sanser, ville hun nok næppe havde opdaget den. Hun stoppede fuldkommen op, og rynkede brynet. For selvom hun kunne dufte vedkommende, så havde hun endnu ikke synet op for, hvor vedkommende befandt sig.
Dog fik lyden af stemmen, hende til at opdage hvad køn vedkommende havde, og i hvilken retning han stod. Hun rynkede brynet, og kiggede i retningen af hvor stemmen var kommet fra "I know you're there too, so why don't you come forward, I won't do anything" hun smilede blidt og holde samtidig sine hænder oppe, som et tegn på, at hun intet ville gøre
Gæst- Gæst
Lignende emner
» ⚜ You might actually be useful! (Sayra)
» All I need after a bad day is being close to you ~ Gaia
» To close //Maxi//
» Close enough (Othilie)
» Step away from my children! - Catherine
» All I need after a bad day is being close to you ~ Gaia
» To close //Maxi//
» Close enough (Othilie)
» Step away from my children! - Catherine
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Idag kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» A ballad of song birds and cool hats ~ Katrina (Featuring Edgar)
Søn 17 Nov 2024 - 15:18 af Edgar
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth