Morning kisses ~ Niylah

Påklædning
- Hår + Smykker Dele af hendes hår er flettet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Det sædvanlige smykke i hendes pande, mellem hendes øjenbryn [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Tattoos Hun har en tatovering på ryggen [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og en på armen [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Andet Hun har ar rundt omkring på sin krop, alle kommer fra kamp. Hendes værelse er stort, består af en seng, et sofa område, et sted til hendes tøj og et sted for hendes våben [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Der var en stilhed i værelset, og det eneste man kunne høre, var lyden af vejtrækning. Det var tidligt, og egentlig burde hun være oppe nu. Dog så det ud til, at hun lod sig selv, nyde morgnen. Det var sjældent, at hun lod sine murer ned og fremviste sin mere bløde side. Skulle det være ærligt, så gjorde hun det stort set ikke. Som leder skulle hun fremstille sig selv, som værende en dominerende person, hvis tilstedeværelse ville få dem omkring hende, til både at respektere hende, men måske også frygte hende. Hun kunne ikke tillade sig, at lade sine mure ned, hvis hun gjorde dette, kunne hun fremvise svagheder. Folk der måske ikke var glade for hende, ville helt sikkert bruge det som et våben.
Caleb virkede dog til, at bringe den mere blide side ud af hende, hvilket fremstod tydeligt ved det faktum, at han befandt sig i hendes seng og hun i dette øjeblik, lå med kinden imod hans bryst. Normalt sov hun meget let, så havde det været under normale omstændigheder, ville hun allerede havde været vågen, som han begyndte at røre hendes hår. Dog var dette ikke de normale omstændigheder, hvilket var tydeligt, fordi hun nærmest ubevidst, puttede sig ind imod ham. Det var ikke fordi hun direkte havde følelser for ham, men han havde været der for hende, da hun havde brug for at nogle var der for hende. Han gik så også hurtigt fra, at være en blandt mange andre, til at blive inviteret til hendes seng, når hun ikke gad være alene, og af ukendte grunde, fandt hun sig selv nyde hans selvskab.
Det var som om hun kunne sove hele dagen, men som han begyndte at nusse videre med hendes hår, begyndte hun ligeså stille at vågne op. Hun begyndte stille at røre på sig, og det var der hun blev opmærksom på alt. Hun blev opmærksom på, hvordan hun lå ovenpå ham, men også at han strøg hende gennem håret. Havde hun ikke været så vant til dette, så ville hun nok havde smidt ham ud, eller gjort værre. Om ikke andet, så var hun vant til dette, hvilket også forklarede, hvorfor der kom et smil frem på hendes læber. Hun løftede sit hovede op, netop som han sagde godmorgen til hende. Hun kravlede halvt om halvt, hen imod hans ansigt, hvor hun blidt trykkede sine læber imod hans "good morning handsome" sagde hun, netop som hendes læber forlod hans.
Havde dette været nyt, ville denne gerning havde overrasket hende selv, specielt også da hun lagde sig ned igen, det var dog ikke nyt for hende og derfor føltes det hele langt mere naturligt. Som hun lagde sig ved siden af ham, var det denne gang med sit ansigt, lige ude foran hans. Hun forblev dog stadigvæk tæt op af ham, med andre ord ramte hendes hud stadigvæk imod hans "did you sleep well?" spurgte hun, med et mindre smil på sine læber.

//det er perfekt <3

I første omgang havde denne ordning været svær for hende, og hun havde sikkert ikke været god ved Caleb. Hun mindede første gang de havde sex, hvordan hun nærmest kastede ham ud, efter at de rent faktisk havde gjort det, og sådan var det de første mange gange. Hun var ikke vant til, at fremvise svaghed, så selv når de havde sex, havde hun den fulde kontrol og hun lod ham sjældent røre ved sig. Hele formålet ved det, var at få nydelse og ikke knytte et bånd. Det var næsten også lidt halv komisk, hvordan andre så skævt til Caleb, men egentlig ikke turde gøre det ved hende, men så igen de vidste jo ikke hvordan hun kunne agere i sengen. Måske var de også nysgerrig, for hvem vidste hvad de ville finde, sekundet de trådte ind i hendes private gemakker og endda havde den slags intimitet med hende. Selv tænkte hun ikke, at hendes folk havde tænkt den slags tanker om hende.
At tænke hvordan de startede ud, og at de nu var på sådan et punkt, hvor hun var så komfortabel omkring ham, at hun lod ham sove ved sin seng og endda kyssede ham. Det var en stor forandring, og meget nyt for hende. Om ikke andet, så fandt hun ikke sig selv fortryde, nogensinde at havde inviteret ham til sin seng, for ligeså god han var i hendes flok, ligeså god var han også i sengen. Hans ord om, at han altid sov godt, specielt når det ved ved hendes side, fik hende til at ligge sin hånd imod hans kind, og et mindre smil dannede sig på hendes læber "Mhhh good" mere sagde hun ikke. Hvor det i starten kun havde været om lysterne, havde det i den grad skiftet retning, og var måske nu også om at søge selskabet af en anden.
Da han udtalte, at han fandt hende så smuk, bed hun sig svagt i læben. Som leder var det sjældent, at hun lod folk komme så tæt på, at de så den blidere sige til hende, og derved kunne sige den slags ting om hende. Man kaldte trods alt ikke en kriger smuk, men dømte dem mere på deres evne, til at kæmpe imod deres fjender. Så selvom hun ikke just havde et dårligt selvværd, så var det heller ikke fordi, at hun ofte fik den slags af vide. Hendes forældre havde altid været mest koncentreret på, at hun skulle være en god kriger, leder og diplomat, en som kunne fører deres flok imod gode tider og samtidig holde dem sikre. Det var egentlig kun hendes elskere og mager, som kom med den slags ord. Ikke desto mindre fik det et smil frem på hendes læber, og en af de få ægte smil, som i den grad fremviste den anden side af hende. En side der var blid, og måske endda også fuld af sødme. I stedet for at sige noget, fjernede hun sin hånd fra hans kind, og lagde den i stedet over hans, hvor hun førte den ned til sin mund og her kyssede hans håndflader.
Som ville hun ikke forlade hverken sin seng, hans selskab eller sit værelse, fandt hun sig selv putte sig længere ind imod hans arme. Hun placerede sit ansigt lige ud for hans, og endda ganske få cm fra hvor hans begyndte. Let bed hun sig i læben, og hendes hånd fjernede sig fra hans, og med sine fingrespidser lod hun dem glide ned fra hans kind, hen over hans hals og hun sluttede til sidst, med at ligge den imod hans bryst.

//Det er som altid perfect <3

Alting havde ændret sig dette år, og ikke til noget dårligt. Det havde startet dårligt, men de havde alle klaret sig gennem den storm af kaos der havde ramt dem. Selv Tatia og Wade havde klaret den - om de opsøgte ham eller ej, havde de stadigvæk klaret den, og det var han umådelig glad for. Det var ikke længere bare lysterne og følelsen af at føle sig sikker. Calebs evne havde det bedre nu, og takket være Nora havde han fundet en måde at fokusere bare lidt bedre på - Niylah hjalp også med det. Ikke at hun vidste det, men hendes selskab gjorde at evnen kun var rettet imod at den blev aktiveret hvis der kom en fare imod hende. Dette ville selvfølgelig ændre sig så snart han forlod værelset, men det var stadigvæk bedre end ingenting. Selvfølgelig vidste han også godt hans valg af ord ikke ligefrem var de mest fantastiske og dog, hun fortjente at vide hvor smuk hun var - også selvom det måske ikke var det man sagde til en kriger. De var kendt på deres styrke i flokken, des stærkere des bedre - Caleb havde aldrig været den stærkeste kriger, men han var en kriger. Trods alt havde han trænet med Wade i mange år, og Christopher. Dog havde han altid været den folk ikke rigtig så, fordi han levede af informationer udefra flokkens grund - og sin evne. Evnen var sikkert en af de grunde til at folk havde fundet ham nødvendig. At vide hvis nogen fare ville ramme flokken, bragte en trykhed når han så gik rundt i fred. Sikkert også derfor så mange lod ham gå rundt og opfører sig som han nu før i tiden havde gjort. Dette år havde ændret ham, markant. Måske i sidste ende hans evne havde været grunden til at han var anderledes. Folk syntes dog ikke til andet end at nyde det, nok var Nora den eneste som faktisk kendte grunden til hans ændring - hvis det ikke havde været for hende havde han sikkert været død nu.

Smilet på hendes læber kunne redde resten af hans dag, og han var næsten sikker på at det kunne få alle de sorte skyer til at forsvinde - hvis der da var nogle. Caleb vidste også at deres roller ville ændre sig bare lidt så snart de forlod hendes kammer. Han så blidt ned imod hende, som hun kyssede hans håndflader, hvor ville han ønske de kunne blive i dette øjeblik forevigt - det ville være så perfekt. Et perfekt sted hvor virkeligheden blev sat på pause og lod dem ånde frit ud bare lidt. Som Niylah puttede sig ind til ham, blev han klar over at de måske kunne lade virkeligheden vente bare lidt. I hvert fald var det tidligt, og det kunne ses på solen ikke stod særlig højt. De havde lidt tid endnu, bare lidt. Caleb nød fingerspidserne der dansede henover hans hals og dernæst hans bryst. Han holdt hende en anelse tættere til sig, og vendte blikket ned imod hende med et varmt smil på læben. Det var tydeligt at han var glad, det kunne ses i hans øjne når han så på Niylah. Hun bragte en speciel glød frem i øjnene på ham, som ingen havde set længe.
"I wish we could stay here all day," indrømmede han svagt med sin halv morgenhæse stemme før han flyttede blikket hen imod vinduet hvor solens lys prøvede at nå dem fra. Måske var det i sidste ende derfor at han faktisk ikke bare længere var en lyst, fordi, at han rent faktisk nød hendes selskab for den hun var - og ikke for den tilfredsstillelse hun kunne give - naturligvis var det et plus. Men Caleb blev også fordi, at han havde fanget sig selv på dybt vand efter han havde fundet den skat på bunden - som besad alle de dele af Niylah han nu kendte. Hver eneste ting havde fået hans øjne til at åbne sig mere, og i sidste ende - måtte han vel snart indrømme at han var faldet for sin alfaa - nej - han var faldet for Niylah. "What do you wish we do?" Spurgte han og flyttede øjnene tilbage på Niylah. Niylah kendte ham nok, til at hun faktisk kunne sige alt - og han ville gøre det. Om han så skulle hente en blomst på det højeste bjerg, ville han nok gøre det.

Et mindre smil formede sig på hendes læber, da han trak hende tættere ind imod sig. Måske var dette ikke det bedste at gøre, det at knytte alt for tætte bånd med andre. D'avin som agerede som flokkens præst, sagde altid det at være leder, var noget man gjorde alene og hvis man lavede for tætte bånd med folk, kunne man ikke kun sætte dem i farer, men man viste også svagheder frem, hvilket kunne være ekstremt farligt. Dog ville hun gerne tillade sig selv, disse små stunder, nok var hun en alfa og leder, men hun var også en person, som havde brug for sammenværget fra andre, også selv hvis det betød hun skabte tætte forbindelser med andre. Hun kunne føle sig ekstremt ensom, hvilket nok også forklarede hvorfor hun overhovedet, tillod at Caleb kunne komme tæt på hende i denne form.
Hans ord om, at han ville ønske de kunne blive i sengen hele dagen, fik hende til at smile blidt. Hun satte sig op, således hendes ryg var imod ham, samtidig vendte hun sit ansigt om, så hun kunne se på han over skin skulder "Well there is also tonight, unless you have others plans" hun bed sig i læben, og et drillende udtrykke kom frem i hendes øjne, og hun satte sig derpå på hans mave. Hun fangede hans hænder, og holde dem tvunget over hans hoved "because if that were the case, then I could just find someone else to pleasure me, or do it myself...I mean I can't hold you in here" der var et drillende udtrykke i hendes øjne, som hun snakkede. Det var ikke fordi hun rent faktisk havde tænkt sig at gøre det, det med at finde en anden hun kunne have sex med, måske ville hun tilfredstille sig selv, men det var en helt anden ting.
Hun bøjede sig ned, og kyssede ham op langs halsen "it's not about me right now, instead tell me what you want to do" hviskede hun i hans øre, kort før hun drillende bed ned i hans øreflip. Mange vidste ikke, at Niylah også havde en drillende side til sig, hun kunne pine folk og skabe frygt i andre, men de få som så det gode i hende, så også hendes mere kærlige og legesyge side, hvilket han i den grad så af lige nu.