Howling night, and storming morning

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Katana var ude og jage. Eller det havde været planen. Tatia var ikke rigtig hjemme, Niylah var syg, Raksha stod for at lede, og Wade ville helst være hendes rådgiver imens. Så ingen så om hun lige tog sig et smut ud og jage eller ej. Det var tidligt, men hun havde ikke kunn få meget søvn klemt ind. Det havde været fuldmåne og hun havde hørt på varulvenes hyl hele natten. Der havde været ældre krigere oppe hele natten for at sørge for varulvene ikke angreb deres flok. Mest taktisk. Nu løb hun igennem skoven, dog i sin menneskelige form. For hun følte sig bedst tilpas der, af en eller anden grund. Katana hørte nogle råbe op længere inde i skoven. En frygt hang i luften. Det fik hende til at liste sig lydløst imod lyden. Lidt nysgerrig var man dog. Det kunne være jægere, men det lød ikke som jægere. Snart opdagede hun hvad der skete, imens hun gemte sig bagved et af træerne. Hun kunne ikke bare flyve ud, hun var nød til at se situationen an og hvad der forgik. Katana kneb øjnene let. De tre mænd var afskyelige og hun havde lyst til at flå hovedet af dem med det samme. Kontrol. Tag en dyb indånding Katana.. Kunne hun hører Wade sige i hendes hoved. Det skete når hun blev irriteret så fik hun den her lyst til at flå hovedet af nogle. Derfor passede det jo fint at have Tatia som sin mentor. De tre mænd der kastede sig over pigen, som var omkring hendes egen alder. Skriget gik igennem Katanas øre og hun fik nok. Pigen vred sig frem og tilbage for at komme væk. Katana fik nok. Hun trak sine knive op og kunne mærke grebet der strammede sig omkring det.
"Hey boys." Sagde hun lidt sukkersødt med hænderne på ryggen. Så blev den ene af dem opmærksom og slap benene, han rejste sig op og gik imod hende med dette smil - som om, at han havde vundet endnu en til buffeten. Da han kom helt hen til hende fik hun dog et andet udtryk i sit ansigt. Katana trak knivene frem og borede dem ind i hovedet på ham fra siden af. Så løftede hun det ene ben op og sparkede ham væk fra sig imens hun rev hovedet imod sig. Det gav den klammeste lyd der fik det til at løbe koldt nedover hendes ryg, da hovedet forlod kroppen. Så trak hun den første kniv ud af kraniet, og lavede en fin lille bevægelse så hovedet faldt på jorden. "So who is next?" Spurgte hun med et skævt smil. Den som havde fat i Elenas arme blev siddende og så lidt skeptisk på Katana.

Den anden rejste sig op. Ledt vippede Katana hovedet lidt på skrå og så ham an. Hun kunne se han var fysisk stærk. Race kunne hun ikke sætte finger på, men hun var ikke bange for dem. Han løb imod hende og slog ud efter hende. Katana veg til siden og løftede sit knæ op og fik sit ben i et stræk så hun fik sparket ham på ud af balance.
"You know you can still run. I wont blame you." Sagde hun med et skævt smil. Han rystede dog på hovedet. "Great." Tilføjede hun og løb imod ham. Det virkede ikke til, at hun ville stoppe - hvilket overraskede ham lidt. Katana fik sat sit første skridt perfekt. Hun løb op af manden som var det noget af det letteste hun havde gjort længe. Han bøjede ryggen bagover i det hun satte hun af, og vendte sig i luften. På vej ned imod jorden lod hun sine knive igennem hovedet på ham, og så snart fødderne plantede sig på jorden trak hun dem ud og placerede dem igennem halsen på ham nede fra. Så trak hun knivene til sig igen og kiggede over imod den sidste.
"Want to try or?" Spurgte hun imens hun tørrede blodet fra hans venner af i en af fyrernes tøj. Hun satte sine knive på plads.

Den sidste fyr rejste sig rystet op og glemte næsten den nøgne varulv han skulle holde fast i. De havde været ældre end hende og større end hende. Størrelse var intet når man kunne sine angreb nøje. Hun trådte et skridt frem. Let kiggede hun ham i øjnene og brugte sin evne. Pludselig kom han i en form for trance. Ikke fordi, at hun kunne gøre det. Men hun kunne i en periode simpelthen påføre hans hjerne så meget skade at den ikke kunne fungere på det niveau den burde. Hvilket gjorde de havde en chance uden mere blod blev spildt. Endnu. Så rakte hun sin hånd frem imod pigen.
"Hey. Are you okay?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå.

Katana lod blikket glide henover pigens krop for at tjekke for ydeligere skader. Måden pigen prøvede at gemme sin krop uden grund fik det til at vende sig inde i Katana. Led bed hun sig i kinden. Der var noget over situationen hun ikke brød sig om, og hun talte ikke om de klamme mænd. Der var noget andet hun ikke kunne sætte sin finger på - så hun prøvede at ignorer det. Til sidst fik hun nok.
"Why are you hiding your body? I mean you look very beautiful, you should not hide your beauty away." Sagde hun så lidt forkastet. Det var dog sandt. Katana var ofte kommet i problemer for sine hurtige ord uden at tænke sig om. Specielt efter alt det drama med Jeremy og Cleo, så var hun gået fra den søde og uskyldige pige til den som ikke havde noget imod at bøje reglerne lidt. Tatia var der heller ikke til at tage hånd omkring det, og der var så travlt - så hun nød ikke lige nu at få ballade. Hvad de ikke  vidste havde de ikke ondt af. "But I'm happy I got here in time." Tilføjede hun og sendte varulven et smil. Hun var heldig at være varulv, de healede hurtigere end shapeshifters. Så takkede varulven hende, hvilket gjorde Katana trak mildt på den ene skulder.
"Glad I could help." Svarede hun med et skævt kækt smil på sine læber. Blodet fangede Katanas opmærksomhed, den måde det trillerede stille henover kinden og ned på læberne. Dog da Elena talte igen så blev Katana taget ud af sin trance.
"I'm Katana." Præsenterede hun sig selv og gik så et skridt tættere på Elena. "Let me help you." Sagde hun så og lod sin tommelfinger glide henover læben, hvor blodet var landet. I en fin blid bevægelse fjernede hun blodet og med en anden finger fjernede hun det fra kinden. Såret måtte vel snart heale, ellers måtte hun finde noget til at stoppe blødningen.

Katana tænkte lidt over sin næste handling, også trak hun sin overtrøje af. Hun havde en top indenunder. Hun rakte den til Elena.
"Take this on. It will keep you warm." Sagde hun med et skævt smil. "If you want, I can take you with me. We can clean you up, I can find you something to wear. My mentor is just as tall as you, she is not home, so I can sneak in and find you something." Tilbød Katana med et skævt smil. "If you want to." Katana talte meget. Og den sidste overlevende af mændene sad næsten hjernedød på jorden og halv savlede.
"I might just end him first. Then we are sure he don't follow us or anyone." Pointerede hun lidt for sig selv. Så gik hun over til ham og trak sin ene kniv. Hun lod bladet glide henover hans strube så blodet flød ud og kvalte ham. Så drejede hun sig rundt.
"I promise you, I'm not this brutal all the time. You know what anger can do to people." Beklagede hun let og sank en klump.

Ikke tilpas ved at være nøgen. Når man var shapeshifter så kom det som en selvfølge, og man var van til det. Så Katana forstod ikke det helt, men alligevel kunne hun godt sætte et andet fokus på det end hendes eget.
"Well, I don't know that feeling. As a shapeshifter in a pack of shapeshifters, we shapeshife all the time.. Being naked is not something to be insecure about." Pointerede hun lidt henkastet, det var ikke noget de behøvede at diskutere. Alle havde deres forskelligheder, og sådan var det blot.  Elena modtog trøjen, det var da det mindste hun kunne gøre og alligevel ikke. Katana havde ikke behøvet at hjælpe, hun havde ikke stået i nogen form for gæld til Elena, men hun gjorde det af ren instinkt. Elena takkede hende og Katana nikkede blot. Elena modtog invitationen hen til flokken. Ikke at Katana lagde noget i det som sådan.

Katana kiggede på manden som var ved at kvæles i sit eget blod. Noget i hende nød synet og noget i hende skar ansigt af væmmelse. Pludselig tog Elena hendes kniv, og før Katana nåede at sige noget ham skreg Elena op imens hun hamrede kniven i ansigtet på manden. Blodet fløj op på dem og ramte Katanas varme. Hun blinkede kort overraskende og kiggede så over på Elena.
"Wauw." Mumlede hun lettere chokeret. Yeah I know the feeling fik Katana til at trække en kort grimasse og sende hende et sjovt smil.
"You don't say." Sagde hun lidt ud i luften og så hvordan Elena endnu engang pakkede sig selv ind med sine arme. "Yo complei ste odon" Hviskede hun imod mændene.
"Yeah.. lets go." På de ord begyndte Katana lystigt at gå videre. Der var ikke så langt hjem. Folk kiggede lidt henkastet på hende, eller ikke mange gjorde. Normalt var der flere til at være opmærksom, men idag passede de fleste sig selv. Hun fik Elena med op på sit værelse.
"Just stay here, I will be right back." Sagde hun og smuttede så ind på Tatia og Wades værelse. Wade var der heldigvis ikke og det var Tatia heller ikke. Katana fandt nogle bukser og en trøje som hun mente ville passe Elena bare lidt. Så listede hun tilbage til sit værelse.
"I found these, I hope they fit." Sagde hun og kastede tøjet hen på sin seng.

Så bankede det på hendes dør, og Katana gik hen og åbnede op. Før hun nåede at se hvem der var fløj dette væske i hovedet på hende. Det klamme røde væske klistrede sig fast til både hår og hud. Jeremy havde sikkert været nede og rense dyr efter jagt. Nu lå de sørgelige rester af indvolde på gulvet foran hendes fødder og på hende. Katana var ved at brække sig men holdt hovedet koldt. Han irriterede hende altid når han kunne komme afsted med det. Katana bed sig selv i kinden. Det burde være hende der var efter ham, hun havde aldrig gjort andet end at elske ham. Og nu var han sådan her overfor hende. Katana bukkede sig ned og samlede indvoldende op fra sit gulv, og prøvede at glemme at det også var klistret imod hendes hud. Heldigt for hende at man ikke kunne se den lille tåre der begyndte at slippe hendes øjne og trillerede ned af kinderne. Heldigt for dem at Niylah ikke var ved sig selv, ikke at Katana nogensinde ville løbe sladrende derhen. Wade havde engang haft fat i Jeremy før, men det var dengang han havde været hende utro.
"It is nothing.. just some idiots trying to be funny." Sagde hun så for Elena ikke skulle tro alt muligt.
"You are okay.. okay okay okay." Hviskede hun lavt til sig selv og samlede alt i en spand. Hun fandt en klud og tørrede blodet op fra gulvet og smed kluden i spanden bagefter. Katana rystede let. For hun var trods alt ikke helt okay, men så længe hun selv troede på det - så gjorde det ikke ligeså ondt som hvis hun accepterede hun ikke var. Så var der ikke mere at se på gulvet. Så gik hun ud på det lille badeværelse og fyldte et kar med vand.
"I... I'm gonna take a shower.. " Lykkedes det hende at sige med nogenlunde normal stemme, men hun fik kort øjenkontakt med Elena. Der var ikke ligefrem en dør til hendes badeværelse det var nærmere en lille tilføjelse af rummet. Katana trak bukserne af og derefter trøjen. Der var sår på hendes krop fra kampe, og den tonede muskulatur var tydelig bagfra. Så satte hun sig op i karret og lod den røde farve sive af huden og forene sig med vandet. Katana lod hovedet sive under og nød stilheden der var under vandet. Alle bekymringer forsvandt nærmest der. Og hun kunne nærmest blive derunder foraltid. Måske skulle hun bare lade det ske? Så skulle hun aldrig bekymre sig om hendes mors død, hendes fars forsvinding.. om hvorfor Tatia altid smuttede og hvornår Jeremy ville holde op med at være så led overfor hende... Alle bekymringer ville forsvinde fra hendes skuldre forevigt. I tankernes mørke dyb glemte hun alt om tid og sked.. og pludselig havde hun været under vandet for længe. Det føltes som om at hendes tanker holdt hende nede, og pludselig begyndte hun at hive efter vejret. Vandet løb ned i hendes lunger så hurtigt de kunne, imens Katana prøvede at holde fast om kanten på karret for at trække sig selv op. Det lød voldsomt ude fra og det var det også... til sidst brød hovedet over kanten af karret og hun gispede. Derefter kom en voldsom hosten, hvor vandet blev hostet op.

Det gjorde ondt i halsen af hoste så meget, men til sidst stoppede det også. Hjertet sprang afsted hurtigere og hurtigere. De blå øjne registrede den sløret skikkelse der kom løbende over imod hende. Armene omkring sin våde hud. Varmen fra varulven var en varme hun ikke havde oplevet før. Dengang hun var sammen med Jeremy var han der først inden de kom ind og blev seriøse. Men det var jo også klart når han havde den anden trunte at holde om. Elenas stemme skar igennem til hendes tanker, og Katana havde slet ikke først registreret at Elena var faldet ned i vandet til hende. For lige nu så var øjnene lukket imens hun blot nød varmen imod sin hud. Katanas vejrtrækning spejlede hurtigt sig i Elenas, og hun sørgede for at følge den. Let pustede hun stille ud og lukkede øjnene op igen. Billedet var tydeligt igen. Katana havde altid manglet noget eller blot nogle til at holde om hende. Dog gemte hun altid sine egne behov væk, også selvom hun ikke havde mange omkring sig. Hun brugte sine frustrationer i kamp. Det kunne så diskuteres om det var sundt eller ej. Så gik det op for hende, at de begge sad i karret og hun kiggede let op på Elena.
"Thank you for coming in." Sagde hun ganske svagt. For der var lige præcis plads til dem begge to i karret, og derved var de ret tætte på hinanden. "No one.. no one has ever done that for me before." Hviskede hun og slog derved blikket usikkert til side. Heldigvis var Katana van til at acceptere sin krop og bemærkede slet ikke hun faktisk var nøgen. "No one really cared so.." På et punkt var det sandt.

Hun boede på et familie værelse. Der var et rum hendes forældre havde sovet i. Hendes mor død. Hendes far var stukket af uden at sige et ord, og Katana fandt ofte sig selv i at tænke, hvad hun havde gjort for at få ham til at smutte fra hende. Alle smuttede fra hende, sådan var hendes liv. Om og om igen i samme cirkler.
"We should change the water. After that we could still be in the water. It's nice." Sagde hun stille og så frem for sig. Vandet var trods alt farvet efter blodet der var kastet udover hende.Ikke at hun havde lyst til at Elena skulle slippe hende.. ikke endnu. Så måtte hun alligevel rejse sig op. Vandet var ikke ligefrem lækkert at blive liggende i. Så snart de begge to var oppe skiftede hun vandet, så det blev fyldt med noget rent.
"You don't have to If you don't want to." Sagde hun så og trådte op i karret. Vandet fra det andet kar beklædte stadigvæk hendes hud, dråber trillerede henover huden. Den tonede muskulatur var tydelig, hvor den havde været gemt bag tøjet før på slagsmarken. Det var tydeligt, at hun trænede meget. Så sank hun let en klump. Hvorfor hun havde en bestemt kilderen i maven vidste hun ikke. For det burde hun da ikke have, eller burde hun?
"You can keep the clothes If you don't want to take it of. That is up to you." Sagde hun lettere nervøs, og satte sig så ned i karret igen. Vandet var en anelse kølligere end det fra før, var det fordi, at Elena manglede der? Det var et godt spørgsmål.

"I'm not sure there is anything to save.." Indrømmede hun lettere skeptisk for sig selv. Så åndede hun ud. Katana var lettere overrasket. Hendes blå øjne fulgte Elenas bevægelser imens hun trak sit tøj af. Det gik op for hende at hun ikke anede, hvorfor hun var overrasket. Hun havde nok blot ikke forventet det. Katana kendte ikke til sin egen seksualitet eller havde tænkt over det før - men de forskellige typer kendte hun til. Hun havde set Rhaella og Raksha. Hun havde set Niylah og dæmonen. Så at man kunne være tiltrækket af en af det samme køn kom ikke bag på hende. Dog var hun stadigvæk nervøs af den tiltrækning hun havde til det ukendte. Det gjorde hun stod i ukendt grund, og alle hendes instinkter skreg for at komme tilbage i sikkerhed. Dog var der alligevel noget over situationen som gjorde, at hun ikke ville træde tilbage. Elena gemte en del af sig selv, dog var det op til Elena hvad hun gjorde. Katana kunne ikke sige til hende, at der ingen grund til det var, og at hun ikke burde være bange for nogle dømte hende. For hvis Elena havde sat ind i sit hoved, at folk dømte hendes krop - så var det kun Elena selv som kunne ændre den mening. Det var en ting som hun havde lært her i livet. Hvis man havde sat sig noget for, så var det kun en selv som kunne ændre det. Andre kunne have en indflydelse, men hun hvis man lod dem. Katana var fanget i sine egne tanker og bemærkede knap nok Elena havde sat sig i vandet før hun flyttede sine ben til siden, så at Elena kunne være der også. Stemmen skar igennem hendes tanker igen og sendte hende tilbage til virkeligeheden. "You look serious, what's on your mind Peaches?" havde sætningen lydt. Det var egentlig også et ret godt spørgsmål. Katana bed sig kort i læben og rystede en enkelt gang på hovedet.
"I don't know. Many things." Sukkede hun lettere håbløst. Så rystede hun på hovedet igen. "I live alone here. I used to live here with my parents. My mom died, few days later my dad left.. no goodbye.. he just left." Hun slog blikket væk og sukkede atter. Hvorfor hun sad her i vandet og følte en trang til at lette hjertet. Det var blot sådan noget der skete når man stod omgivet af vand. I hvert fald for Katana.
"The two people from before. It is my ex boyfriend and his girlfriend. They live for pranks.. I don't know why.. they just do. Once my alpha gets better, she will take care of it." Ja selvfølgelig ville Niylah ordne det. Hvis hun vidste det, og Katana havde ikke tænkt sig at være belastende ved sådan et lille problem.

Det var let at blive enig med sig selv om, hvad man fortjente. Nogle havde et godt liv. Andre havde et dårligt. Nogle havde en god opvækst og så endte det som en tornado der kom og ødelagde alt. Katana havde mistet en del af sig selv, og hun anede ikke, hvem hun helt var mere. Naturligvis var hun en kriger, men det var også det hun vidste.
"Tell me something about yourself Elena. I know you are a werewolf and I know your name. Tell me something more about the beautiful person who sits in front of me. " Sagde Katana, måske lidt for at få opmærksomheden væk fra hende. Det var nok, at Tatia prøvede at lukke mere og mere op for hende. Tatia var også væk for tiden, allerede der folk forsvandt - og nogle forstod ikke hvorfor hun havde tillidsproblemer? Katana vippede hovedet lidt på skrå.

Katana fortrød hurtigt hun havde åbnet munden, mest fordi, at hun ikke havde regnet med nogle ville vise hende omsorg. Hun var ikke van til den omsorg, og ledte efter alle de hylder hun kunne smide dem på - for ikke lige pludselig at lide af overbelastning. En ting hun godt kunne lide, var det kalde navn som Elena kaldte hende. Det var unikt - og unikt var godt. Igen, stærk. Ordet stærk. I Katanas hoved var Tatia stærk, den måde Tatia kunne håndtere alt på sin vej og det samme med Wade. De var de to personer som hun så mest op til - og for tiden var der ingen opmærksomhed til hende fra deres side. Ikke at hun ikke forstod det, de havde været udsat for en masse lort - men nu var hun blot alene igen. Forladt. Alle efterlod hende i sidste ende.
"I might just leave this place. The only things that is going on here is gonna hurt me. But I would, If I was ready. I don't know If I am." Sagde hun så og kiggede lidt til siden.

Så var det endelig væk fra hende, opmærksomheden. Lettere nysgerrig kiggede hun på Elena. Lyttede til hvad varulven havde at sige. Targaryen... det lod bekendt.. Et eller andet underligt sted fra. Men hun slog det hurtigt til side igen. Så kom hun hurtigt indover sin far, men sprang hurtigt fra det igen - dog var det hvad Katana bed mest fast i. Så fokuserede hun på det næste. Fortalte om dans. Om sin mor. Katana savnede hendes moder, men af en underlig grund savnede hun en anden person mere. Audrey, også selvom hun ikke havde siddet med den kvinde i mere end en uge - der havde været en underlig forbindelse som hun ikke havde kunne sætte fokus på.
"You are lucky to have her, she sounds amazing." Svarede Katana til hvad Elena fortalte. Så bed hun sig let i læben.
"I love to sing... I did it alot before my mother died.. Now not so much." Let trak hun på den ene skulder. "I love fighting. Not because it helps me with my anger or anything like that, just because I like getting stronger." Tilføjede hun med et skævt smil. "Uh! And I love drawing too.." Indrømmede hun lidt skeptisk. Så tænkte hun på et eller andet.
"But you know.. if you ever want to I could teach you a few fighting tricks?" Tilbød hun med et skævt smil og vendte derpå sit hoved til siden, og så ind i de mørkebrune øjne.