A walk in the woods

Tid - Ud på eftermiddagen
Sted - Ashen Wood Forest
Vejr - Køligt og lidt blæsende
Omgivelser - Skovomgivelser.
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Den almægtige [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Sachin havde endelig flyttet helt ind i sit nye hus. Det var mærkeligt at bo under et tag, at have fire vægge omkring sig, når han var så van til at bo i et lille telt. Men det var nu meget rart, han kunne i hvert fald godt lide sin bløde seng, den var bedre end at ligge på den kolde jord. Han var ved at finde sig til rette i de nye omgivelser af hans hus, samtidig prøvede han også nyt tøj af hver dag. Han plejede at gå rundt i kun shorts og intet andet, men nu gik han rundt i en stor trøje, nogle bukser og han have faktisk sko på. Det var nu også fordi at han ikke havde planer om at han skulle forvandle sig til sin form denne eftermiddag. Han havde valgt bare at forholde sig til sin menneskeform.
Samtidig var han også igang med en uddannelse, han havde aldrig gået i skole da han var barn, fordi hans mor og far ikke lige så det som første priotet, men han ville gerne lære at læse, at skrive og en masse andre ting. Men det var lidt svært og stressende oven i at han lige var blevet raceleder. Der var nogle ting han skulle se til, når nu han var blevet til det. Han havde sine ideer omkring hvordan de skulle føres sammen, hvordan det hele skulle gå. Han ville gøre alle klanerne til en stor klan, og det krævede ret meget arbejde, især med klanlederne, det var ikke alle der var villig til at give sin lederplads op, hvilket var derfor han havde kommet på ideen om at lave et råd, så de ikke mistede den, men faktisk havde noget at sige, når det kom til vigtige beslutninger.
Men han havde brug for en stille dag, en dag hvor han bare var sig selv, som i gamle dage. Hvor han kunne gøre som han ville. Det nye job og den nye uddannelse havde gjort hans mareridt værre, siden han var stresset oven i sin sygdom. Han havde også fået et angstanfald, da han var blevet overfaldet af en simpelt lille dyr, da han havde været ude og opsøge klanledere.
Han havde bare brug for at være sig selv, han havde brug for en slags stilhed, bare at kunne lytte til naturen og nyde de dufte der var i luften.
Han fangede dog en anden duft, end blot duften af naturen. Det var en shapeshifter. Ingen tvivl om det.
Han gik hen af hvor duften kom fra. Det kunne være han kunne svinge forbi og hilse på hvem end det nu var. Selvom det måske var lidt af en risko at løbe. Han vidste jo ikke hvem han havde med at gøre. Samtidig blev han også lidt nervøs og han kunne mærke angsten slå til. Hvad nu hvis denne shapeshifter, kunne finde på at overfalde ham, når han kom ind på deres territorium.
Han stod og tykkede lidt på sine negle, en dårlig vane han havde, når han blev nervøs. Han tog en dyb indånding og gik længere hen af hvor duften kom fra, hvor han kom til en hytte. Det var en meget hyggelig hytte. Han vidste ikke om han skulle bevæge sig nærmere, måske var det bedst bare at tage afsted igen. Men samtidig lå det også til hans natur, at være nysgerrig. Han stod og overvejede det, mens han stod i en busk og gemte sig, så hvem end der var derinde, ikke ville kunne se ham.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Wade var ude at jage, sammen med Gona. Normalt var Gona der altid, men Tatia havde virkelig overtalt Wade til at ulveungen havde godt af at løbe med en anden ulv. Det forklarede hvorfor Tatia var alene hjemme denne eftermiddag. Det var alligevel underligt, der var så mange ting hun ikke kunne gøre noget ved som hun ønskede at gøre noget ved. Alle de fangede shapeshifters i den østlige side af skoven, alt det hun havde set. Alt det hun vidste. Hvad der var sket med sine søskende, hun havde ikke kunne gribe ind tids nok. Tatia prøvede ikke at tænke over ting hun ikke kunne kontrollere, men i dag var en af de dage hun lod sig tænke over tingene. Bare lidt, imorgen ville hun ikke. Tatia sad foran flammerne ved pejsen da hun mærkede en fært udenfor. Sanserne havde altid været meget stærke for Tatia, man skulle nogle gange tro hun var mere ulv end menneske. Hvilket i sidste ende nok heller ikke krævede meget overbevisning. De grønne øjne blev røde ganske kort da hun opfangede en shapeshifter. Der var dog noget over færten, ulven i hende kendte den - men ikke nok til at den blev set som okay. Tatia rejste sig op og greb sit sværd på bordet og gik ud af døren. Hun holdt sværdet langs sin krop, men ikke fordi man skulle tvivle på at hun ville bruge det overhovedet. Lige nu så hun faktisk ret uskyldig ud, hvis man så bort fra det krigeriske udtryk i øjnene og kropssproget. Tatia gik lidt frem og de røde øjne glødede snart igen, det tætteste hun kunne komme på sin ulv under sin graviditet var sanserne.
"I can smell you, better show yourself," sagde hun advarende imens blikket vendte sig mod hvor sanserne kom fra. Det var ikke fordi, at der var nogen hadsk fært i luften eller truende. Tatia vidste hvad det stank af når folk var ude på at gøre en anden fortræd. Dog var denne shapeshifter kommet ind på hendes område, og Tatia var af gode grunde ikke ligefrem glad for den slags. "Talk," tilføjede hun og kneb lidt øjnene som hun syntes at danne sig et billed af en skikkelse.

Han tog et skridt tilbage da en kvinde kom ud af døren med et sværd i hånden. Han blev en anelse nervøs, da han på ingenmåde havde regnet med dette. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre, han overvejet at komme frem og vise sig selv, bare tale med denne shapeshifter, men samtidig tænkte han også på bare at flygte som en i helvede. Han blev nød til at tale med hende, han var lederen af shapeshifters, han kunne ikke bare flygte, fordi der kom en ud med et sværd. Han måtte ligge sin angst bag sig, bare lidt. Var det overhovedet muligt? Det ville han ikke tro, men alligevel tog han en dyb indånding og trådte frem fra skyggerne, så hun kunne se ham.
Han viste sine hænder, for at fortælle at han ingen våben havde på sig. I hvert fald ikke den dag.
I don't wanna hurt you, just talk sagde han mens han holdte øjenkontakt med hende, så hun kunne se at han mente hvad han sagde, og ikke løj for hende.
Han gik tættere på hende, han havde dog taget sine hændern ed nu, da han ikke længere fandt det nødvendigt at vise, at han intet havde i hænderne.
My name is Sachin, I'm the new leader of our kind, I could just smell you, so I decided to drop by sagde han ret casuel.
Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Hun var meget intimederende med hendes sværd i hånden, men på den anden side havde han bevæget sig ind på hendes territorium, uden rigtig at give lyd fra sig.

Tatia kneb øjnene varsomt, og hun var ikke ligefrem til at spøge med. Blikket skreg tydeligt, at hvis han bevægede sig på en forkert måde - var han så godt som død. Et fnøs forlod kort hendes læber da han sagde, at han ikke var her for at gøre hende ondt. Det var da godt for ham, ikke at hun ville sige det samme lige som det første. Da han sagde sit navn ringede det dog en klokke i hendes minder. Dog måtte hun slå det til side og løfte på et bryn af den næste sætning.
If you are the new leader, you should know better than coming unarmed. Pointerede hun og vippede hovedet stille på skrå. Det at komme og sige man var en alfa var en farlig leg også. And another thing, if you think going in and point out you are a new alpha.. I know a few alpha whom will fight back. Chose the words with care, people out here is a lot more close to their animal, tilføjede hun som hun havde sluppet sværdet på jorden. I'm Tatia, fortalte hunså lidt efter. Han havde trods alt givet hende sit navn. Tatia prøvede at finde du af hvor hun havde opsamlet hans fært fra før. DEr var et eller andet, noget hun forbandt med sin fortid - alligevel var det svært at sætte minderne på. Måske skulle hun længere tilbage, tilbage til da hun også havde været venner med Jamie. Tatia var ufattelig god til at samle prikkerne sammen, men hun skulle lige finde ud af tingene først, hvilket ofte kunne være den største udfordring.
I know you. I mean I remember you.. Remember the wolf girl who couldn't control her anger or emotions, and turned all the fucking time? Yup, thats me.

Hans øjne undersøgte hendes kropssprog og hendes ansigtsudtryk. Han vidste at han skulle være forsigtig omkring hende her. Han kunne se det på hende, hun var ikke ligefrem vild med at han var på hendes grund, og hans ord så ikke ud til at berolige hende, som han havde håbet på.
Han smilede skævt, da hun sagde at det var dumt at komme ubevæbnet, men han kom skam heller ikke uden backup.
Bellerofon var ved hans side, det var hun altid. Hun var hans bodyguard after all. Hun forlod ikke hans side.
Han kiggede hen på en busk, hvor en sort kat kom ud. I'm not coming totally unarmed sagde han og hentød til den sorte kat, der måske så harmløs ud, men i virkeligheden var en født dræbermaskine. Han forventede dog ikke at der skete noget, han havde på fornemmelsen at pigen ikke ville angribe ham.
Han trak på skulderne, han havde ikke tænkt meget over hvordan andre tog hans ord. Niylah havde ikke virket truende overfor ham, da han sagde at han var den nye raceleder, han havde også givet hende et ret godt tilbud, det var måske derfor at hun ikke havde gjort noget, eller følt sig særlig truet.
I will remember that for the next alpha I meet sagde han og smilede skævt.
Tatia, det lød bekendt, men det lå langt tilbage.
Men da hun begyndte at hun også kendte ham, og hun begyndte at nævne lidt om sig selv, som han selv kunne huske, gik det op for ham hvem han egentlig stod foran. Tatia, det var godt nok lang tid siden han havde set hende.
Tatia, it's been a long time since, how are you? spurgte han med et smil på læben.
Bellerofon sad klinget ind til Sachins ben, mens den kiggede op på Tatia med et par mistroriske øjne, som bare ventede på hun ville gøre et eller andet forkert. Bellerofon var ikke meget for fremmede personer, slet ikke nogen der kunne virke truende overfor Sachin.