It appears that we have all taken away from the warm embrace of sleep

Tid Det er tæt på midnat
Sted En gang på Slottet, omkring samme sted, som Gemma har sit værelse
Omgivelser Der er en gang, men ellers er der hvad man kan finde på et værelse
Vejr Udenfor regner det, og der er en mindre storm. Man kan se og høre torden i det fjerne
Påklædning
- Tøj + Sko Han har et par løse bukser på, og en t-shirt Link. Han har bare tær
- Andet Han har en guldekæde om sin hals, i kæden kan man finde en ring, en ring han fik af Alycia Link.

Emnet er tilegnet @Gemma <3

Det var endnu en af de søvnløse nætter, præcis hvad der holde ham fra søvnen, kunne han ikke forklarer. Han ville ligge i flere timer, men uagtet hvor meget han vendte og drejede, så syntes han ikke at kunne falde til ro. Selv forstod han ikke hvad der skete, hvorfor han nu for 5. nat i træk var uden søvn. Den ellers så fantastisk omfavnelse, som kom når man falde i søvn, havde forladt ham og nu var han efterladt tilbage alene. Et irriterende suk kom fra ham, og da han ikke syntes at kunne sove, kunne han vel ligeså godt lave et eller andet. Han kløede sig i håret, som efterhånden stak ud til alle sider, eftersom han havde kastet rundt i sin seng. Der var også et træt udtrykke i hans mørke øjne, og man kunne lidt sammenligne ham med en træt hundehvalp.
Han strakte sig, og forlod sit værelse. Rundt på gangene gik enkelte vagter, som konge var der meget sikkerhed omkring ham, de kunne jo ikke have han døde, Drew var ikke gammel nok til at tage over. Hver gang han passerede en vagt, sendte han dem et træt smil. De var efterhånden vant til, at se ham på gangene, og han følte de halvt om halvt havde ondt af ham, de så trods alt til hver gang, at han ikke kunne falde i søvn og nærmest gik sig selv i søvne.
Han passerede ned af en gang, dog stoppede han op, da han syntes at høre lyden af gråd. Han fandt hurtigt frem til døren, som han huskede tilhørte Gemma, men hvorfor græd hun dog? Straks kom der en masse bekymringer op i ham, for nok havde han endnu ikke kendt meget til hende, men hun var en gæst i hans hjem, og når man nåede det stadie, bekymrede han sig om andre. Derudover var Elena glad for hende, og det sekund Elena accepterede andre, blev de skudt højere op på listen af de folk, som han bekymrede sig for.
Et øjeblik overvejede han at fortsætte med at få, for måske ville hun ikke have han kom ind, hun havde trods alt en masse, som hun selv gik og kæmpede med. Dog var han alt for bekymret, så før han kunne stoppe sig selv, havde han allerede åbnet døren, og efter at havde lukket den bevægede han sig hen til hendes seng "Hey are you okay?" bekymringen var tydelig i hans stemme, og da han satte sig på hendes seng, lagde han en blid hånd imod hendes ben "talk to me" der var en bøn i hans stemme, han ville trods alt gerne hjælpe hende, men han ville ikke kunne hjælpe hende, medmindre hun lod ham gøre det.

//Jeg håber det er okay

Hans mørke øjne betragtede hende, og det var tydeligt at de var fulde af bekymring. Da hun fortalte at det var et mareridt, der havde fået hende til at græde, lagde han hovedet let på skrå. Han kendte til det at have mareridt, aldrig var de rarer og det var ofte fordi man var hjemsøgt af et eller andet. Det lød dog som om, at hun var hjemsøgt af fortiden. Der var en forståelse i hans blik, og blidt lagde han en hånd imod hendes kind. Han var ikke længere kongen, men derimod en bekymret mand, der holde af kvinden foran sig "If you ever need to talk about it, all you need to is simply find me. I may not understand everything you have been through, but if it can help, then I would gladly listen to everything you have to say" der var en sandhed i hans ord, selv kendte han til det at være hjemsøgt af fortiden, hvor mange gange han ikke var holdt vågen, af hvad der førhen havde været hændt ham. Så han fortstod hende skam godt.
Da hun bad ham blive hos hende, formede der sig et blidt smil på hans læber. Hans tommelfinger strøg hende blidt hen over kinden "I will stay with you tonight, if it can help you get just a tiny bit better" nok ville det ikke være velset det han gjorde, men lige nu var han ligeglad med hvad alle andre tænkte, i dette øjeblik handlede det kun om hende, og om at hun skulle få det bedre. Blidt lagde han et kys imod hendes pande "You are not alone anymore, I am here for you" igen strøg han hende hen over kinden med sin tommelfinger. Han burde nok ikke gøre dette, men et sted virkede det naturligt og han var ikke længere fanget af tankerne, om hvad andre ville synes, i øjeblikket kunne de trods alt heller ikke se, hvad der skete. Han lagde sig op i sengen, og gjorde plads til, at hun ville kunne ligge hvor end hun skull have lyst

Det var måske i virkeligheden, ikke det mest anstændige det han gjorde, at ligge sig i sengen med Gemma og endda uden hun direkte havde forslået det. Ganske vist havde hun spurgt om, han ville blive hos hende gennem natten, men ikke et eneste sted, havde hun direkte spurgt om, han ville dele sengen med hende og denne vej igennem sove ved hendes side. Dog havde det virket så naturligt, at han ikke engang havde tænkt på det og han havde derfor i første omgang, ikke anset det som et direkte problem, det var mere da han lå stille i mørket, han opdagede han kunne havde trykket på hendes grænser. Så selvom hun ikke gav udtryk for det, så kunne det være at hun måske i sidste ende, havde fortrudt at bede ham blive natten over. Dog gav hun ikke lyd for det, og han havde så meget overbevisning i hende, at hun ville fortælle, hvis han gjorde noget hun ikke brød sig om.
Som var alle hans problemer væk, og den konstante urohed forsvundet, syntes han endelig at kunne finde en eller anden form for ro. Til lyden af Gemma's vejrtrækning og hjertebanken, fandt han sig selv falde i søvn. Søvnen var vidunderlig, og taget i betragtning han havde sovet ekstremt dårligt, de sidste mange dage, så måtte det nok være den bedste søvn, som han nogensinde havde fået. Han havde været så fanget af søvnen, han ikke havde lagt mærke til, at Gemma havde rykket på sig, og i stedet for at ligge med ryggen til ham, nu lå hen over hans bryst. I sin søvn lagde han armen om hende, og trykkede hende nærmest ind imod sig.
Selv da morgnen kom, virkede det ikke til at vække ham. Han var fuldkommen fanget af den dejlige følelse, som kom ved at sove. Han trykkede igen blot Gemma nærmere imod sig, og ellers var han fuldkommen væk. Det havde været lang tid siden, at han sidst havde sovet så tungt, normalt var han en der sov let, så skulle det havde været under normale omstændigheder, så ville han havde været vågen allerede, da Gemma lagde sig ind imod ham.

//Tænkte du kunne få æren, af at være den som vågnede op først <3