Warm me up! im cold and needs fish! -Stella-

Tid: 10:00
Sted: Some random forest
Vejr: Koldt, blæst og en smule byger en gang i mellem
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Ahri havde gemt sig inde i skoven, for alle de vrede landsby folk. Hun havde været der ude i en dag eller to, måske mere. hun talte ikke rigtig, hun holdte sig mest bare i sindet og gik ned til floden for at fange fisk hvis hun kunne. Hun plejede at bruge en pind til at spide dem med, men den knækkede ved sidste fangst. Hun var enlig heller ikke sulten, nok mere frossen. Over det kolde vejr.
Hun holdte sig varm ved at ligge oppe i træer, så hun ikke ville ligge nede på den kolde mudret jord. Mens det havde godt nok regnet en smule, men træet var bedre end at ligge i en kæmpe smat jord. Hun klatrede op i en af de tykke grene, som han ud over søen. Hun satte sig på den, mens hun kiggede ned på sit eget spejlbillede. Med et lille katte smil på sine læber, lagde hun sig ned.
Grenen virkede solid, mens vinden kærtegnede hendes hud, lod hun sig skule ned i vandet. Hvor fisk nærmest svævede rundt i store grupper, hun fugtede sine læber roligt. Mens lyden af et knæk blev høret, hendes sorte øre drejede mod lyden af knækket. Mens den hvide hale, lå blødt over hendes hofte!
Hun satte sig hurtigt op, da knækket blev hørt. I det hun fik rettet sig op, faldt grenen af og et kæmpe plask gav genlyd i den stille skov. Et skrig slap de bløde læber, mens hun viftede rundt med armene. Vand, vand, vand! Hun kunne ikke svømme. Havde aldrig rigtig lært det, hun havde enlig aldrig rigtigt været ude at svømme. Hun plaskede rundt, mens hendes hoved få gange røg under vandet, hun gispede desperart efter vejret mens hendes øre faldt ned og halen viklede sig omkring hende. hun skreg, som desværre blev kvalt af vand der sivede ind i hendes mund, så host i stedet blev hørt.
Vandet sprøjtede ud til alle sider omkring hende, mens hun ivrigt forsøgte at komme til at røre bare bunden af vandet! Desværre var der for dybt til det, hun kunne dog mærke hvordan fisk svæmmede forbi hendes ben og arme. Nogle svømmede endda ind i hende!

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Stella havde valgt at gå sig en stille tur igennem den nærmeste skov. Hun havde brug for lidt tid til blot at være sig selv - og det var jo ikke så tit at der skete så meget i en skov - eller jo om aftenen og natten kunne den være skræmmende at gå i alene - like en gyserfilm, hvor en eller anden ville springe ud og jage dig - men om dagen virkede den nået så fredfyldt. Udover når det som idag var koldt - og vinden greb slog fast om hendes hud i nogle korte stunder inden regnen sommetider fald ned - heldigvis kunne hun søge ly under træernes store kroner og vente på det dryppede lettere af. Pludselig hørte hun et ordenligt plask efterfuldt af et skrig - det gjorde hun løftede blikket hurtigt op og lod de smaragdgrønne øjne køre henover skovens våde blade inden hun så satte af og løb hen imod, hvor lyden kom fra. Søen så ud til at være dyb nok til at den unge - kattekvinde- ikke kunne svømme ordenligt ind til breden. Stella havde ikke tid til at stå og tænke over, hvad hun mon var fordan en. Hun tog hurtigt sin hat af - den skulle ikke blive våd - og sprang derefter i vandet og svømmede hen til kvinden og greb rundt om hendes liv. Det var nået helt ekstraordinert over denne kvinde - ørene. Hun mindede hende om en kat - som sjovt nok ikke kunne svømme. Stella tog nogle tag med sin frie hånd for at svømme op imod bredden. Hun var stædig nok til at det lykkedes hende at gå dem hen til bredden og løfte kattekvinden op på land. Det var fascinerende at se en kvinde som så sådan ud - det var helt unikt - og sødt. Stella lænede sig henover kvinden for at kigge hende i øjnene. Imens hun stille brugte sine gode sanser til at lytte efter hjerteslag. Så greb hun fast i hendes blå beanie og trak den over det nu våde hår. Hun var RIGTIG glad for den beanie - VIRKELIG glad for den. "Klare du den?" Spurgte Stella lidt tøvende og sank en klump imens hun trak sig lidt væk så kvinden kunne gå bare lidt plads til sig selv.

Ahri kunne intet høre, ud over vandet der slog mod hendes trummehinder og lyden af de plask hun nu lavede. Hun var gået helt i panik, alt omkring hende var ikke andet end vand. Hun klemte sine øjne sammen, mens hun hev eftervejret. Hendes hoved var næsten helt under vandet, mens hun gispede efter luft. Da hun pludselig følte en hånd på hende, des langsomt viklede sig om livet på hende. de blå øjne sprang op, EN SLANGE! Nu ville hun helt sikkert blive trukket under vandet, og drukne. Hun skreg, da armen nærmest blev fast. Til hun opdagede hår, brunt hår?
Kort rettede hun blikket mod personen, som var i færd med at hjælpe hende. man kunne ikke se om hun græd, da vandet enlig var kommet ind i hendes øjne, så de var en smule rødlige. Som hvis man havde grædt i flere år, venstre øre rejste sig en smule, mens det andet lå en smule nød. Hvad skulle hun gøre, hun forsøgte at hjælpe en smule. Mens hun stadigvæk gispede en smule efter luft, hun hjalp ved at sparke en smule med benene.
Da hun følte mudderet under sin ryg, lå hun nærmest stille. Det var koldt og smattet, hun hostede en smule mens hun klemte sine øjne sammen. Hendes brystparti samt mave, reflekterede efter hendes lunger. Som om de løftede sig en smule, ved hver vejrtrækning. Hun satte sig roligt op, da pigen trak sig en smule væk. Det sorte hår klistrede en smule mod hendes ansigt!
Hun satte sig på sine knæ, med begge hænder nede i jorden. Hun kiggede på pigen, hvor hun kort nikkede. Hun forstod de korte ord pigen havde sagt, at klare du var hende og den. Kunne dog betyde noget mere, som at hun skulle se på ’Den’ eller at der var en bold, den bold der… dog gættede hun sig til det hun sagde og nikkede bare.
Hun rystede af kulde, mens den hvide hale viklede sig om hendes hofte. I håb om at den ville varme hende, bare en lille smule. Hun fjernede en tot hår fra sit ansigt hvor hun roligt placerede sine øjne ned i jorden, og derefter op på pigen igen. ”Ta-Tak” Stammede hun, både fordi hun frøs og fordi hun næsten havde glemt hvad ordet Tak nu var. Hun kravlede roligt hen mod pigen, hvor hun krammede hende. hun havde set folk gjorde det, hvor andre somregl smilte eller grinte af det. Hvilket betød at et kram betød tak, eller bare bragte en smule glæde med sig.
Sådan havde Ahri i hvert fald forstået det.

Det kulsorte hår var klistret ind til pigens ansigt. Stella betragtede hende ganske kort og lod et smil blomstre op på hendes læber- men det forsvandt stille igen da hun bemærkede, hvor meget den unge kvinde faktisk frøs. Stellas blik kørte rundt omkring i skoven - hun havde været tæt på dette sted før og vidste at der var en grotte lige i nærheden, hvor de kunne lave et bål. Dog blev hun slået ud af tankerne da pigens arme blev svunget rundt om Stella. Stella svang sine arme om pigen - af ren refleks - men det var nu dejligt med et kram sommetider som ikke kun var fra Josh. Lidt efter rejste hun sig op og lod sin hånd løfte sig et lille stykke ud fra hendes krop som at kvinden kunne tage hendes hånd. "Kom med." Smilede hun blidt og kiggede kort op. Det begyndte at regne mere og om kvinden ville med eller ej ville Stella altså i læ. Hun lavdede et kort nik til at kvinden kunne følge md hende.

Stella gik med hasstige skridt igennem krattet til hun kom til grotten, hvor hende og Nora havde sovet en nat for at ungå at blive opdaget af jægere eller andre. Der var ikke meget plads. Der kunne stå et bål og så kunne de lige være der - men ville ende med at sidde ret tæt op af hinanden. Så bålet måtte ikke være for stort, hvis de altså skulle undgå at smelte. Heldgivs havde Stella lagt brænde derind - til, hvis hun skulle komme forbi en anden gang - så det var tørt. Hun kravlede en i grotten og begyndte på at lave bålet.

[Ved ikke om det bare var et rigtigt dårlig svar men er virkelig træt xD ]

Ahri kunne mærke blæsten spide hendes våde krop, normalt ville det være rart med en smule blæst. Dog ikke når man frøs, så føltes alt som en kniv der bare langsomt kørte rundt på din hud. Hun rystede en smule, selv i krammet med Stella. Det var dog mere varmt at kramme pigen, end at side alene mens man rystede.
Følelsen af pigens arme der skubbede Ahri forsigtigt væk, fik hende til at kigge forvirret rundt. Havde hun gjort noget forkert, måske havde hun holdt krammet i alt for langtid. Hun rettede sit hoved mod pigen, mens hun rakte en hånd ud til Ahri. Ahri kiggede skiftevis på hånden og derefter pigen, hvor hun forsigtigt lænede sig frem til hendes hånd og snuste til den. Da hun kiggede op på pigen, slikkede hun kort hendes fingre. Hun forstod ikke hvorfor personen, ligefrem rakte sine hånd ned til hende. først forventede hun mad, men da der intet var i hendes hånd. Forstod hun intet, tog et intativ om bare at slikke hendes hånd kort.
Hun fik rejst sig op, med et lille hop og kiggede omkring sig. da lyden af kvindens skridt, fik hendes øre til at rejse sig ret op. Hun rettede sit blik mod kvindens ryg, mens hun med meget hastige skridt gik fra Ahri!

Ahri fulgte efter hende, med hænderne omkring sig. for at varme sig selv en smule op, hendes hvide hale viftede forsigtigt fra side til side. Mens de lysenblå øjne flakkede rundt, det var svært at gå igennem alt kratteret. Mens hun forsøgte at holde hovedet koldt, hun frøs og var utrolig træt. Hun havde brugt mange krafter, på at holde sit hoved oppe over vandet. Hvilket ikke ligefrem havde være vellykkende for hende, siden hun ville være død hvis pigen ikke var kommet.
Et lille brav blev hørt, og regn begyndte at falde fra den mørke himmel. Ahri stivnede nærmest af bravet, hvor hun rettede ansigtet op mod himlen. Da en dråbe ramte hendes kind, sprang hun til side og susede hurtigt forbi kvinden. Hvor hun nærmest kravlede ind i den lille grotte, før kvinden overhovedet nåede det. Hun satte sig helt op af væggen, mens hendes blik stirrede ud i det åbne.
Man kunne vel godt sige, at Ahri aldrig havde oplevet Regn i sit liv. Hun havde sovet de gange det havde regnet, indeni et træ. Hvor hun ikke kunne blive ramt af vandet, torden havde hun oplevet.bare ikke regn, det var som om himlen jo faldt ned! I små dråber, hvor det måske ville drukne dem alle.
Hun kiggede på pigen, som begyndte at lave et bål. Forsigtigt kravlede hun en smule tættere på pigen, der var ikke ligefrem meget plads. Så hun var nødtil at kravle, hun var ej langt fra kvinden men kravlede bare tættere på hende alligevel. Hun kiggede kort ned på bålet, da en lille flamme steg op fra det tørre brænde. ”Ahri!” Sagde hun højt, hvor hun placerede en hånd på sig selv. For at give tegn på at det var hendes navn.

Den katteagtige kvinde kom med hende - hun virkede mere dyrisk en menneskelig - men alligevel en blanding - tazanagtig, selvom den film jo ikke ligefrem er nået de kender til. Stella kunne mærke hun kom tættere på hende, men det gjorde hende intet - hvad gjorde man ikke for varmen? Overlevelsen og friheden. Man kunne gå langt. Et enkelt ord slap kattekvindens læber i en høj tone der gjorde Stella opmærksom. Stella nikkede og lagde så en hånd mod sig selv som kvinden
"Stella." Svarede hun. Det var nu sjovt - aldrig havde hun snakket med sådan et væsen her før - det gjorde hende så nysgerrig på det ukendte som hun havde lov til at være - mystikken omkring det. Flammernes skær farvede nærmest deres hud i en smuk varm farve. Stella bed tænderne kort sammen imens hun lod varmen sive ind i hendes krop. Stella var van til at 'snakke' med ulve - kattelignende væsner ikke ligeså meget, men hun nød skam selskabet hvis det først var der. Stella vendte blikket fra flammerne og over på Ahri. Hun kunne ikke modstå de pjuskede ører og lod sine fingre kørt rører ved dem - blødt. Stella holdt sine bevægelser i en blid og stille rytme for at Ahri ikke skulle tro, at Stella ville begynde at tæve hende eller lignende.

[Det blev lidt kort sorry :i ]

Stella? Den underlige kvindes navn var Stella, Ahri smilte stort til Stella. Efter at vide hendes navn, hun nikkede forstående omkring det og placerede begge sine hænder ned i jorden. Mens ilden varmede hendes våde krop, det sorte hår skinnede da flammernes belysning blandede sig med vand dråberne i håret.
Ahri satte sit hoved en smule til skrå, da Stella drejede hovedet mod hende. hun gjorde det jo så pludseligt, mens brændet knitrede og en lille røg sky fra brændet rejste sig. Trak Ahri sit hoved en smule væk, da Stella løftede hånden mod hendes hoved. Ørene lod hun sig trække en smule tilbage, selvom hendes bevægelser var rolige og nærmest bevægede sig så stille som de nu kunne.
Ville Ahri ikke rigtig lade fremmede røre hendes øre, efter alt den tortur havde hun hadet når folk rørte hendes øre og hale. Det virkede så sært, samtidig med at hendes øre enlig også var hendes svage spot. Det sted man skulle røre, for at hun ville blive mega kælen og nærmest gnuppe sit hoved op af en. Det var som en knap der startede hende op, og fik hende til at glemme alt om opførelse.
Hendes blå øjne sænkede sig uskyldigt, samtidigt med ørene. Da en lyd pludselig lød, nærmest som torden, men på samme måde som et dyr. Ahri placerede en hånd på sin mave, hvilket var tegn på at det var hendes mave. Regnen udenfor deres lille skjulested, fik engang i mellem sneget sig ind. Hvor den fik ilden til at dø stille ud, hvilket gjorde at Ahri pustede til ilden engang i mellem, for at holde bålet i gang.


((SAmme her XD))