Er dette sikkert eller ej? - Lithra

Påklædning
- Ulveform Hendes ulveform er meget stor (Vejer over 100 kg og omkring 1,90 meter høj) [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
- Tøj + Sko Hun er i første omgang nøgen, da hun næsten lige har forvandlet sig tilbage til et menneske. Hun har ingen sko på
- Hår + Make-up + smykker Hendes hår hænger løst og uglet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har krigsmakeup i ansigtet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har ingen smykker på
- Andet Hendes krop er fuld af ar, samt tatoveringer rundt omkring på sit krop

Det var en ukendt følelse, det at være fri. Efter nærmest 20 år i fangeskab, var hun endelig fri. Hun var ikke længere tvunget tilbage i buret, ikke længere tvunget til at kæmpe. De første par dage havde været hårdest, hun var konstant usikker på hvad der skete, og de første par nætter ledte hendes drømme, hende tilbage til buret og de tvunget kampe. Selvom hun nu rent faktisk kunne føle friheden, så havde de mange år haft en effekt på hende, skulle hun blive triggerede angreb hun hurtigt. Hun ville ikke vise det, men hun havde også en frygt over sig, som var kvælende og mindet om den tid, de havde forsøgt at drukne hende. Dog syntes de mange løbeturer, at hjælpe og hun var her ikke bundet af den frygt, som ellers havde bundet hende.
Flokken som havde taget hende ind, var hun evig taknemmelig imod, og doghavde det ikke været folk, som hun rent faktisk stolede på. Hvilket nok også var derfor, at hun efter kort tid stak af og fandt sit eget sted, et sted hun kunne kalde sit eget. Hun ville tage folk ind, folk som havde været ramt af kampe, vold og selv de som havde været ofre for krige. Selv havde hun været så vant til den usikkerhed, som kom ved volden og døden.
Som hun løb gennem skoven, nød hun følelsen af vinden i sit hår. Normalt løb hun i sin ulveform, det gav en ro ved følelsen af vind gennem pelsen. Som menneske var hun så nøgen, og selvom hun var blevet vant til tøj, så var det endnu ukendt for hende. I så mange år, havde hun været vænnet sig til, at være nøgen. Pelsen var hendes tøj, men åbenbart var det ikke noget alle gik ind for, og for at "passe ind" skulle man åbenbart have tøj på. Hun fandt det selv idiotisk, for som Shapeshifter ville ens tøj jo gå i stykker, det sekund man skiftede til sin dyreform. Ikke desto mindre virkede det som en regel, at dette var sådan man skulle agere.
Hun stoppede op, da hun opdagede en ukendt fært, hvilket enten kunne betyde jæger eller en ukendt Shapeshifter. Hun bevægede sig lydløst imod vedkommende, nok ville denne person være en Shapeshiter, men hun bar så lidt tillid i sig, at hun faktisk var ret ligeglad med hvilken art vedkommende var. Hun gemte sig væk bag en busk, hvor hun så på ryggen af den ukendte kvinde, og samtidig opdagede hun hjorten, og blot synet af dyret fik savlen frem, hun slikkede sig om munden. Med næsten meget lidt lyd fra sig, sneg hun sig frem imod dem, og da hun var tæt nok på, angreb hun den unge kvinde. Med sin massive vægt, holde hun den fremmede kvinde ned. Nok havde hun været sulten, men hun vidste ikke hvem denne kvinde var, og en fremmede var nogle gange bedre at angribe end mad.
Hun kneb øjnene sammen, og betragtede den fremmede tøs, med et par øjne der kunne ligne rent guld. Med en snerren blottede hun sine tænder, fra kvindens syn ville hun nok se en ualmindelig stor ulv, hvis størrelse i den grad var større end normale, de fleste troede ofte hun var en mand, når de så hendes ulveform før hendes menneskelige form. Efter noget tid, forvandlede hun sig tilbage til et menneske, hvor hun lagde sin hånd omkring tøsens hals, som hun holde grebet, var hendes muskler tydelige omkring hendes arme. Nok havde pigen ikke rigtig gjort noget, mens hendes evne havde en tendens til, at gøre hende meget vred, og til tider kunne hun ikke styre sit temperament. Da hun samtidig også var en Shapeshifter, gjorde det hende ikke så meget, at hun rent faktisk sad nøgen over hende. Hun knurrede dyrisk, og de gyldne øjne var endnu fremme "chon yu bilaik" (Who are you) de fleste Shapeshifters som hun kendte, talte sproget som hun selv gjorde, og et øjeblik forventede hun at denne tøs gjorde.

Hun kneb øjnene sammen, og betragtede kvinden med et koldt udtrykke. Hun kendte hende ikke, og siden hun næppe havde kunne stole på andre, siden hun var sluppet fri, kunne man kalde hende mistænksom. Kvinden behøvede ikke engang, at ville hende noget ondt, men med alt hvad der var sket, kunne dette vel kun forklarer, hvorfor hun var så fjendtlig. Da kvinden udtalte hun ikke kunne sproget, strammede hun grebet en smule hårdere. Dette måtte betyde hun var en outsider, en der ikke kendte til skoven eller også havde hun ikke kendt til de flokke, som faktisk brugte det sprog og endda brugte det ofte. Hun hævede øjenbrynet, og løsnede igen grebet "I said who are you?" lød det igen fra hende. Hun havde en hæs stemme, hvilket tydede på at hun nok sjældent talte, måske endda aldrig. Hun befandt sig så ofte i sin ulveform, at hun aldrig rigtig brugte ord, for at kommunikere, det var nok snarer lyde og andet der lignede dette.
"What are you doing here? Are you with hunters?" hun lagde hovedet på skrå, og blottede sine tænder. Det var tydeligt, at hun var i angrebsmode, og hvis denne tøs gjorde noget, for at indikere hun kunne være en farer, ville hun have et par tænder i sin strube. Hvorfor hun helt præcis havde valgt, at spørge om kvinden var med jægere, var fordi hun havde set Shapeshifters, som bevægede sig rundt med jægere, og man kunne efterhånden ikke vide sig sikker længere. Hun var samtidig også ekstremt paranoid, hvilket nok var på grund, af alt det som var hændt hende, så i sidste ende kunne hun sikkert ikke, skelne virkelighed fra paranoiaen "joken joka" (Fucking fucker) knurrede hun for sig selv. Det så ikke ud til, at hun havde nogen intentioner om at give slip, medmindre kvinden her, gav hende de svar, som hun ønskede sig.