Taliias Dagbog

År 1132, 19 juli
Ombord på Sea Hawk

Tja… Det var så det besøg hos min kusine og fætter. Hvorfor skulle onkel og tante også lige netop dukke op der. Nå men, intet er helt så galt som jeg får det til at lyde… Jeg mødte faktisk en som jeg fandt spændende. En hvis kaptajn Seuzan Leigan, eller ”The Seastormer”, som han også bliver kaldt. Han er faktisk ikke så slem som rygter og myter gør ham til. I hvert fald ikke af det jeg nåede at se af ham. Hans folk er meget loyale og bekymre sig om ham. Det var noget helt andet end her på Sea Hawk. Eller retter sådan kunne det også blive her, hvis Jake ville tage sig sammen og udpege en anden kaptajn. Jeg ved at folkene gør deres bedste for at stå sammen, men det er ikke nemt når kaptajnen skaber splid og kaos ombord. Quatermaster og First mate gør ligeledes deres bedste for at holde sammen på de stumper som Vivian skaber. Hun er sikker på at jeg og et par andre er spioner for forskellige kaptajner. Og hvis hun bliver ved på den måde, så ender det nok med at hun en dag står tilbage med et skib uden besætning. Der er flere som begynder at hviske i hjørnerne og skyggerne. Jeg forstår dem godt, men beder dem alligevel om at passe på. Jeg holder af dem, og ønsker ikke at nogen kommer galt af sted. Vi har alle været meget igennem i de sidste 5 år.
Nu hvor jeg tænker over det, så husker jeg at folkene fra Resolute og Seuzan havde en diskussion i gang inden vi kom ombord. Samt at de så underligt fra mig til Seuzan. En fornemmelse sagde mig at Vivian har noget med det at gøre. Men hvordan er jeg ikke sikker på. Må heller spørge mig lidt rundt, hvad hun laver, når jeg ikke er ombord. Eller før min tid ombord.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

År 1132, 8 september
Lægehuset ved havnen i Minotaris

*suk* Det var fandeme tæt på… Kaptajn Vivian var meget tæt på at få os alle slået ihjel her for et par uger siden. Vi var kommet ind i en storm, en af den slags som ville kræve grønskollingers liv i løbet af et par timer. Hun ville absolut skyde gennemvej til Minotaris, for at komme først. Et par af hendes rivaler havde lagt og drillet hende et par dage, mens de havde bedre vind en os, og Vivian var nær et anfald af raseri. Hun nægtede at lytte til folks bønner og inorrede fuldstændig sin Quartermaster og First mate.
Og da hun faldt og brækkede det ene ben, hjalp Quatermaster Logan hende tilbage i kaptajns kahytten, på tros af hendes protester om at hun skulle holde øje med folkene. Da Logan kom ud igen kaldte han os alle sammen. Han sagde lige ud at han ønskede min hjælp med at få skibet Sea Hawk igennem stormen. Han viste at Jake havde undervist mig et par år på Draconia, før jeg ankom til Sea Hawk. Og resten af mandskabet virkede kun glade for at vi var to som vidste hvad der skulle gøres, samt at vi afløste og hjalp hinanden. Vi kom også rimelig helskindet i havn her i Minotaris. Det var imponerende hvor hjælpsomme folk i byen kunne være, når et skib kom haltende ind. Det ene øjeblik var havnen næste tom, og i det næste vrimlede det med healere og andre søfolk, som hjalp til med at få Sea Hawk over til skibsværftet. Ikke en af besætningen var sluppet for knubs og skrammer af mindre eller større omfang. Selv havde jeg redet mig en alvorlig hovedpine og nogle rifter. Healerne sagde at jeg skulle holde mig i ro i mindst en uge inden jeg begyndte på noget.

År 1132, 4 december
Handelshuset ”Red Arrow”, Aquener
Ro i en uge… Ja, som om… Der gik kun to dage før jeg igen var i gang, på tros af healernes protester. Seuzan, kaptajn for Resolute, var kommet løbende og havde brølet mit navn ud over havnen i Minotaris. Han var i byen for at rede sin mentor, som også viste sig at være hans far. Han var anbragt i fængslet og han stod dødsstraf, men vi fik ham ud i tide. Bare ærgerligt at jeg besvimede, netop som vi havde nedkæmpet vagterne. Men takket været Seuzan, hans mentor og mine egne kampfærdigheder, kom jeg ikke videre til skade. Vi kom alle 3 ombord på Resolute, og efter lidt tid besluttede Seuzan at Raco var for såret til at være ombord, hvis det skulle komme til kamp. Jeg foreslog at han kunne skjules i mit handelshus i Aquener, hvilket det blev. Lige nu sidder jeg med pennen og skriver dette, for at få hovedet lidt væk fra regnskaberne.
Ret imponerende at tænke over: Raco Fire, en af verdens mest kendte pirater, far til Seuzan. *smiler* Hvad jeg har oplevet indtil videre, så er de meget forskellige og alligevel så ens. Jeg ved det er forvirrende, men underligt nok finder jeg det beroligende. Seuzan har flere gange vist bekymring på mine vejene. Men om der ligger mere i det, ved jeg ikke. Selv finder jeg ham utrolig tiltrækkende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

År 1133, 6 april
Racos tilholdssted på en af Blodsøerne

Ved Gudinden, jeg gjorde det. Jeg fortalte Seuzan om mine følelser og han gengælder dem. Jeg er så lykkelig at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Jake havde danset letter flirtende som han gjorde ind imellem, og det reagerede Seuzan kraftigt på. Så kraftigt at jeg troede at det ville komme til en kamp imellem dem. Men heldigvis gik jeg imellem og nærmest kastede mine følelser i hovedet på Seuzan. Han elsker mig og har haft følelser for mig siden den første gang vi mødtes. Det indrømmede jeg også var tilfældet for mig. Han viste mig også udsigten fra sin verden. Seuzan viste sig nemlig at være en rigtig engel, en skytsengel for at være hel præcis. Jeg ved at han skal beskytte en kvinde og jeg har lovet at respektere det.
Når jeg nu sidder og læser dette, undre jeg mig en del over hvordan jeg har kunne overse tegnene hos ham og han hos mig. Jeg kan kun smile og ryste på hovedet, imens jeg tænker at det må være vores ungdom, som gør os blinde.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

År 1133, 22 april, aften
Ombord Black Breath, lægens kahyt

Jake gav os lov til at tage på togt, imens han og Raco får hvilet lidt. De har begge mistet deres Quatermastere, som begge var utrolige gode venner med deres kaptajn.
Seuzan, min elskede engel, skal være ledende kaptajn.
Saxon, som tidligere var på kanonholdet på Draconia, er blevet forfremmet til Quatermaster og vil fungere som kaptajn under togtet på. Jeg ved ikke endnu ikke om Seuzan bliver ombord Resolute eller om han overtager sin fars kahyt, og hvem der så vil overtage kommandoposten imens.
Hvad angår Sea Hawk, som sluttede sig til os i går eftermiddag. Jake havde en længere samtale med kaptajn Vivian, hvor han ønskede at både jeg og Quatermaster Logan var til stede. Ved Gudinden, det kunne jeg godt have undværet. Hvis det ikke havde været for at Jake havde valgt at gøre det ombord på Sea Hawk, så ville alle på stranden have hørt hvordan hun råbte af Jake og os. Hun anklagede Logan og mig for mytteri, og krævede at Jake straffede os. Men da han spurgte hende om hvem der havde fået Sea Hawk ud af stormen og i havn, blev hun stille. Jake krævede at hun svor ved sit eget blod, at hun ville adlyde en hver ordre hun fik af Seuzan. Og selv om det var noget modvilligt endte det med at hun gjorde det. Logan og jeg så på hinanden, da hun svor eden. Imponerende nok trak vi begge på skulderne samtidig, hvilket fik et smil frem hos os begge.