~Are you sure you want to help me?~ -Kace XXX

Beklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kace havde fået et heldigt job af en gut, der havde økonomien i orden. Åbenbart var han så interesseret i at få denne specifikke vampyr ryddet af vejen, at han var villig til at sørge for husly, mad, drikke samt en god løn oveni til Kace, når jobbet var fuldført.
Og mennesket nød det i fulde drag. Når han ikke sov et sted udenfor, fandt han som regel et billigt værelse, så dette var helt nyt. Stedet var en helt anden standard - noget man måtte forvente, når det lå i Terrorville - og de ansatte opførte sig som underdanige slaver, der lydigt hørte efter alt, man sagde. Det var helt utroligt, at sådan nogle steder fandtes, syntes Kace, der aldrig havde forbundet et lejet værelse med ordet 'service'.
Til gengæld var Terrorville ikke stedet at finde informationer om de mere skumle og mørke tin, der foregik, så han var taget til det fattige distrikt - Rotten Root - for at spørge ind til vampyrens opholdssted. Og trods turen ikke havde båret frugt, havde han da fået sig en god snak og et terningspil eller to med et par fyre, samt hevet en pige med sig. Det var overraskende nemt at score, når man sagde, man boede i Terrorville.

"So... do you pick up girls often?" spurgte hun i færd med at sætte håret op i en hestehale og skævede hen mod mennesket, der gik ved hendes side. Kace hævede et øjenbryn men grinede så lidt, som han svang armen om hende, "whaaat, me? Noooo." Hun fniste lidt af den tydelige sarkasme men måtte stoppe op, da Kace gjorde det.
Han havde fået øje på en person, han, hvis han havde været bare en anelse påvirket, aldrig ville havde set. Lori lignede mere en hjemløs bums, end han gjorde sig selv lige nu - liggende i gyden som en stykke efterladt skrald med blod i hovedet og et gennemsmadret ansigt.
"Wait here," befalede Kace og trådte ind til dæmonen, der tydeligvis forsøgte på et eller andet uden det store held. "Shit, Lori..." satte sig på hug ved siden af og kunne ikke undgå at trække lidt på smilebåndet, "I gotta be honest, you have looked prettier."
Han lod blikket glide ned langs hans krop for at være sikker på, at alt sad, som det skulle, og at der ikke stak en knogle ud et eller andet sted. Heldigvis virkede han nogenlunde intakt trods- resten. "You need a hand?" spurte mennesket ironisk, da svaret var indlysende. Lori lignede knapt nok en, der kunne gå selv.

Han ville lyve hvis han sagde at det ikke gjorde ondt. det gjorde virkelig ondt, og hans ansigt dunkede helt vildt. Han havde været nød til at vende hovedet til siden for ikke at ende med at blive kvalt i blodet han hele tiden hostede op.
Han var i tvivl om hvor længe han have ligget der. Tiden virkede til at stå stille, der var koldt, fugtigt og klamt i gyden, og efterhånden var bådet blodet og fugten fra jorden under ham, gjort hans tøj gennemblødt. Det rungede for hans øre, og det var nok også grunden til at han faktisk ikke hørte at der kom nogle… og igen.. hvad skulle han gøre ved det. Det var ikke fordi han bare kunne rejse sig og gå. For hver eneste muskel i kroppen strittede imod.
Det var faktisk først da han fornemmede at der var en omkring ham, og han hørte denne meget hule lyd af nogles stemme. En stemme der, trods det lød som et ekko, han kendekende. Han åbnede øjnene så godt han nu kunne, det var svært at se noget ud af de 2 øjne hvor det ene var mere hævet ind det andet.
Han skulle lige bruge et øjeblik på at se hvem det egentlig var.
”kace?....” mumlede han hæst.
Han kunne ikke undgå at smile, og komme med en små klukken af det Kace sagde, dog var latteren ikke den sundeste, for det fik ham til at hoste, og det var en smertefuld affære.
Han fik vendt sig lidt rundt, og måtte spytte en klat blod ud, han havde hostet op. Han fik kæmpet sig op og sidde ved at gribe en smule fat i Kace.
Han kom mere op og sidde, og tørrede ind over hans læbe, hvilket efterlod et blodspor ind over hans arm. Han lagde dog mærke til at de ikke var alene, da han fornemmede en skikkelse, han så lidt over mod pigen der sikkert var noget chorkeret over synet af ham.
Han var ikke ligefrem den kønne unge mand han normalt var lige nu, derimod havde han sår i hele hovedet. Han kunne dog alligevel ikke lade vær med at grine lidt, og så på Kace ”det må jeg sige… du har god smag” drillede han lidt. Han ømmede sig lidt, og lukkede øjnene i, da det næsten var ubehageligt at have dem åbne.

Lori fik kæmpet sig op og stå, hvilket ikke var nemt, og han var da også ved at stå på hovedet da han var rundtosset også. Han nåede dog at fange væggen, og støtte sig til den.
”det fint, det fint…. Jeg har det fint… smut du bare” sagde han med en viften med hånden der dog viftede i en helt forkert retning en den Kace stod i. Han hostede dybt, og måtte endnu engang spytte noget blod ud, da det netop var det han hostede op.
Han kiggede lidt ned på sin jakke der var ødelagt ”forbandede vareulve… jeg glemmer altid de jager i flok” sagde han med et træk på læben og et tørt grin.

Kace havde lyst til at hjælpe Lori, da han forsøgte at komme op at sidde, men modstod for i stedet at se, hvad han egentlig kunne. Og selvom det krævede en del energi samt noget at holde fast i, lykkedes det, så helt ødelagt var han altså ikke. Selvom det ikke var et godt tegn, at han hostede blod op.
Han så tilbage mod pigen, der havde bevæget sig en anelse tættere på men så meget utryg ud ved situationen, og vidste allerede nu, at han måtte lade hende gå. En skam for hun var nu meget køn.
Denne gang valgte Kace ikke selv at lade Lori stå på egne ben - bogstaveligt talt - men havde ikke lagt mærke til, han havde rejst sig, før det var for sent. Var ved at række ud efter ham, da han så ud til at være ved at falde, men fik reddet den selv. Linedanser blev han i hvert fald aldrig - slet ingen balanceevne.
Mennesket kunne ikke lade være med at le lidt af Loris forsøg på at få ham til at gå, "do you actually think I'm gonna leave you like this? Wauw, thanks, Lori." Muligvis var deres sidste møde endt en smule ærgerligt, men det ændrede ikke på, at dæmonen havde hjulpet ham utallige gange og vist sig som værende en hjælpsom ven.

Kace spurgte ikke om lov, inden han forsigtigt fik sneget armen om Lori og lagde hans arm over sin skulder, "here we go, just lean on me." Pigen havde endelig rykket sig ordentligt tæt på og åbnede munden for at sige noget, inden hun blev afbrudt, "you don't mind us being watched by a cripple, right? Come on, it'll be a fun story to tell your friends." Hun stod måbende og vidste tydeligvis ikke rigtigt, hvad hun skulle sige, så Kace fortsatte bare, "or we could let him join in if that's what you're into? i don't know, you seem like the freaky kind of girl."
Forsøget på at få hende til at blive fungerede dog ikke og efterlod ikke andet end et rødt mærke på menneskets kind, da hun stak ham et lussing og forlod gyden med et fnys og en fornærmet mine.

Kace var ikke uvant med lussinger. Nogle fandt ham vældig sjov og charmerende, mens andre slet ikke kunne klare al den sarkasme og humor, der forlod hans mund som et vandfald. Men det var okay - lussinger var trods alt ikke det værste, man kunne udsættes for.
"Guess I deserved that one," sagde han henkastet med et skuldertræk og greb fat i den af Loris arme, der lå over hans skulder, for at være sikker på, han ikke faldt midt i det hele, "come on, pretty boy, time to go." Og Kace gik afsted, ud af gyden og ned af de mørke gader, kun belyst af de olielamperne, der fulgte stierne. "So - werewolfs, huh?"

Det snurrede i hovedet og gjorde ondt i det meste af kroppen, særligt hans ansigt og bryst. Det rungede stadig lidt for ørende, og der var endda kommet en underlig høj hyletone.
Da Kace snakkede om at det vidst var lidt sårende at Lori regnede med at Kace cille forlade ham i den her tilstand, fik blot Lori til at trække på smile båndet. Tja... men hvordan kunne han være sikker på andet? Sidst de havde set hinanden havde Kace sneget sig ud af huset uden et ord. Og Lori havde faktisk en klar ide om hvorfor.. Så hvorfor skulle fyren have lyst til at hjælpe ham nu?
Hvis han var så bange for Lori, hvorfor så hjælpe ham?. Men han var da glad for det det forholde sig anderledes.
Han lod Kace hjælpe ham, og i stedet for at støtte sig til væggen var det nu Kace der måtte holde ham oppe, det han ikke selv klarede.

Han blev dog noget overrasket over hvad Kace valgte at sige til det stakkels pigebarn der lignede en der havde set en død mand. Så det virkelig så slemt ud? Det føltes så slemt, men han kunne virkelig ikke definere hvor og hvormange sår han havde.
Tøsens reaktion var vel at forvente, med mindre hun VIRKELIG havde været frisk.
Han kunne ikke undgå at små grine, hvilket faktisk var en smertefuld affære.
"du er virkelig også en idiot" grinte han blot, mens han tog sig til den ene siden.. uha.. den smerte der tydet lidt på nogle brækkede ribben.

Han fulgte med Kace ud af gyden. "yaeh... vareulve.. jeg glemmer altid at de møgdyr ofte færdes i flok.. jeg kunne have sagt mig selv at man ikke skulle starte et slagsmål med sådan en" brokkede han sig, og afslørede netop at det her ikke havde været et overfald men derimod en slåskamp.
Han sukkede lidt. "jeg er ked af det med din pige.. hun så sød ud" sukkede han og hang lidt fremover fordi det gjorde for ondt at gå oprejst.
"kunne jeg ikke bare logge dig til at finde et værelse til mig?... jeg har ikke lyst til at komme hjem sådan her! Men Roomie vil gå i panik hvis han ser mig på den her måde" knirkede han lidt mens han ømmede sig.
"jeg skal nok betale et værelse for dig også hvid du vil have det" lød det roligt.

Kace lo lavmældt af Loris indrømmelse af sin egen fejl. Det var vel rigtig nok, men nu rendte han selv ud og sloges med vampyrer ofte, så han havde ikke selv noget at skulle have sagt. Vampyrer, varulve - så forskellige og alligevel så ens. Nok derfor de to racer ofte hadede hinanden så meget.
"Werewolfs are nasty beasts. Next time, pick something else, okay? Like an angel maybe. Or a human," Kace skævede til siden mod Lori og tørrede en dråbe blod, der gled fra næsen og var på vej ned mod hagen, væk. Den stakkels fyr var helt ødelagt. Der var ikke meget dæmon over ham lige nu. "Nah, don't worry about it. She wasn't that cute. Besides, I'd much rather spend my night dragging you through Doomsville," drillede han og så frem igen efter at have rettet lidt på sit greb om Lori. Det ville godt nok være ærgerligt at tilbyde sin hjælp for så at tabe ham.

"A room..." gentog Kace lavt og overvejede situationen lidt. Selvfølgelig skulle Lori ikke hjem, hvis han ikke havde lyst, men det virkede som sådan et spild at have fået et stort lækkert værelse i Terrorville og så ikke engang sove i det - for det havde han ikke tænkt sig. Incubusdæmon eller ej, så forlod han ikke Loris side, når han så sådan der ud.
"The thing is, I have a room in Terrorville..." forsøgte mennesket at forklare dæmonen situationen i stedet for at tænke over det men kunne godt se, at han ikke kunne lægge ansvaret hen på en, der knapt nok kunne stå oprejst selv. Så han tog en hurtig beslutning og greb lidt bedre fat om Loris håndled, der havde plads foran et af hans kraveben, "you know what, we're heading to Terrorville. Your body may be busted but look at those legs," Kace nikkede mod fyrens lige nu meget ustabile ben og fløjtede imponeret, "nice and strong. They can handle a short walk, right? Besides, it'll be good for you. The wind in your face... the stars... yes, a walk will make you feel better. And then," han placerede et kys mod Loris hår og klappede ham blidt i siden for at være sikker på ikke at gøre skade på hans ribben, "I'll tuck you into a nice, warm bed and spoil you rotten. Is that okay, hm? Just a short walk."

Det var ikke fordi han ikke ville høre efter hvad mennesket sagde, men han brugte i forvejen for mange krasfter på bare at holde sig på benene. Så at lytte til hvad Kace fortalte om pigebarnet. Det var ligefør han ikke engang havde mærket at Kace havde tørret den dråbe blod væk, der var på vej ned over hans hage, men som var vandret fra næsen og ned over hans læber. Han havde dog i forvejen smagen af blod i munden, så det var ikke fordi det gjorde den store forskel. Han var klar over at han blødte meget. Ikke at han kunne mærke det, men han kunne mærke at han fik det i øjnene hvis han fik taget hovedet for meget op.
Han havde faktisk blandede følelser omkring at Kace var dukket op. Han var da glad for hjælpen, og for ikke at skulle lægge der i gyden og fryse, eller skulle vandre hjem, hvilket sikkert kun havde kostet ham mere skade.
Men han havde nu heller ikke det særligt fedt med at Kace skulle se ham sådan her. Virkelig sårbar. Måske mere end han noglesinde havde været. Han brød sig ikke længere om at vise den side af sig selv.
Han vende dog blikket en smule mod Kace da han talte om at han havde et værelse i terroville. Hvad lavede knægten der? Kace var bestemt ikke typern der ville leve sådan et sted.. første gang han så fyren, havde han ikke engang råd til et af de billigste værelser i hele byen?!
Værelset var dog mere tiltalende, for så skulle han ikke gå nær så langt. Men den mening blev dog skudt i sænk. Han sukkede lidt tungt og så faktisk ned på sine ben der næsten ikke kunne tage det næste skridt, fordi det gjrde for ondt, og han var svimmel. Skulle de gå til Terroville.
Han kom med en lidt utilfreds lyd, han opgav dog hurtigti da han slet ikke var i stand til at diskotere med Kace. "Så længe du tieer stille på vej der hen, mit hoved dunker som et tærskeværk" brummede han og tog sig lidt til det blødende ansigt, noget han dog hurtigt fortrød på grund af de mange sår.
Han mærkede kysset mod sit hår, der dog fik ham til at sukkede lidt roligt ud. Selvom det faktisk gjorde en smule ondt, når Kace bevægede sig for meget på forskellige måder, så var det nu meget rart at mærke lidt ømhed. Noget han ikke rigtig havde følt så meget af på det sidste.
Han kunne ikke undgå at smile over det Kace sagde med at han ville gå Lori hjem i en varm seng og ligefrem forkæle ham. Han kunne ikke undgå at smile skævt, hvilket også gjorde ondt, ligsom alt andet.
"det lyder faktisk fristende" erkende han.

"Sure, sure, I'll be quiet," lovede Kace med det samme og nikkede for at gøre det ekstra klart, hvor stille han havde tænkt sig at være, "quiet as a mouse."
"As a church during prayer," tilføjede han kun sekunder efter, mens de gik. Fortsatte tænksomt med blikket frem for sig, "as quiet as an owl gliding towards its prey. As quiet as-" Kace lavede en grimasse, da hans stilhed var blevet erstattet af endeløse idiomer og skævede mod Lori med et undskyldende smil, "sorry, I'll be quiet now."
Og skønt Kace elskede at tale og høre sin egen stemme, respekterede han dæmonens ønske resten af vejen til Terrorville. Måtte stoppe op et par gange på vejen for at rette på sit hjælpende greb og skiftede endda helt side en enkelt gang for at hvile den ene arm en smule, men det lykkedes, og de kom frem.

'Nymfen' hed stedet, og hvis man var i tvivl om, at man var trådt ind i Terrorville frem for en af de andre distrikter, gjorde denne kro det klart, når man trådte ind. Det var ikke det typiske slidte træ, højlydt sang og musik og store tønder fyldt med øl. Her var rent og pænt og langt fra overbefolket, og dem, der sad og tilbragte tid ved bordene, var stille og meget nydelige at se på.
Bordene havde duge på, flaskerne stod placeret snorlige bag baren, der havde spiralskårede stolper ude på siden, og på den ene væg var der malet et stort billedet af nøgne kvinder, der badede i en sø fyldt med åkander og blomster. Kace havde været ved at falde bagover, da han var trådt ind første gang.

Der blev stirret på dem, da de trådte ind, og gæsterne begyndte at hviske forarget til hinanden. I en mere snusket bar var det ikke unormalt at se blod og skrammer fra slåskampe, men sådan et sted gik det ikke helt så let.
"We just have to get up the stairs and-" forsøgte Kace at berolige Lori, der måtte være træt efter gåturen, men blev stoppet i sin gang hen mod vindeltrappen i midten af rummet, da bartenderen trådte ind foran dem med et bekymret ansigtsudtryk. En ældre mand med kun en smule hår tilbage på hovedet, "sir, do you need me to get you a doctor? There's one right over by the corner of the street and I can-"
"No, no, no, it's fine," forsikrede Kace om og klappede Lori lidt på kinden, "he's totally fine, it's just a minor scratch. No need to worry. Come on, Lori," gik videre mod trappen med tilføjede hurtigt, inden de gik ovenpå, "oh yeah, could you bring up some snacks or something? Thanks!"

Kace ledte dæmonen ned af den gyldne løber, der lå på gangen, og til sidst ind på sit værelse. Som på de fleste andre kroer var der ikke mere på værelset end det nødvendige - seng, skrivebord, skab og spisebord. Alligevel gjorde kvaliteten samt de mange pyntegenstande, at det hele så enormt luksuriøst ud. Lange gardiner bundet op i snore, stort, blødt tæppe, malerier... sådan nogle ting gjorde virkelig en forskel. Det måtte være derfor, kvinder altid var så besat af at have nipsgenstande i hjemmet.
"Look at that, right there. Is that worth the walk or what?" spurgte Kace med et lille grin, som han hjalp Lori det sidste stykke hen til den store, nyredte himmelseng og lod ham dumpe ned i den.

Det var ikke ligefrem fordi Kace havde fattet hentydningen om at han skulle være stille... eller, det havde jo ikke ligefrem været en hentydning, men en direkte forspørgelse. Han sukkede opgivende ud som Kace fortsatte sin ligegyldige talestrøm. Han blev dog noget lettet over at Kace endelig var stille. Og heldigvis holde det da også hele vejen hen til kroen, der tydeligt var noget andet end den kro han havde brugt tid på tidligere på aftnen. Han havde faktisk været herr før! En gang.. en aften han var taget hjem fra Sean så sulten at han havde kunne tage hvad som helst. Det var lige i starten, og der var det ekstra svært når han og Sean lavede noget. Da han havde sværre ved at styre sin sult!
Da de kom ind, var det ikke meget indretningen han lagde mærke til, men derimod de mange blikke, og folk der begynde at viske i hjørnerne. Han tog sin frie arm op foran munden. Bare for ikke at risikere at dryppe blod på det fine gulv, på trods af at hele hans ansigt blødte, og der sikkert ramte et par dråber eller 2 alligevel.
Da de blev stoppet, var Lori faktisk sikker på at han ville blive smidt ud. Men for en gang skyld kunne den knævrende mund af Kaces bruges til noget.
Han sende dog mennesket et dræber blik da han valgte at klappe Lori på kinden. Det gjorde pænt ondt!

Træppen føltes som om den ville tage livet af ham. Han havde ondt, og særligt hans side brød sig ikke om dette. Da de endelig kom til værelset, havde han virkelig lyst til at smide sig i sengen. Men han ville ende med at smørre den ind i blod. Han lagde også godt mærke til at Kace ville have ham over i den. Han rystede på hovedet "nej... badeværelset" brummede han lidt som han selv fik begyndt at gå der ud.
Og han havde haft ret. Der stod en kande med vand, og en balje, besværet fik han hældt noget vandt op i baljen. Han lagde hænderne mod bordet, og lod ellers bare hele ansigtet blive dybbet ned i vandet. Det sveg, men han var nød til at vaske det, OG han var nød til at vågne lidt op. Han stod der faktisk forholdsvis længe, inden han løftede hovedet, og pustede ud på vej op, hvilket lavede bobler i vandet. Han lod vandet løbe af hans ansigtet, mens han stod med lukkede øjnene for ikke at få mere blod i dem.
"har du noget jeg kan tørre blødet væk med" brummede han som han tog sig lidt til siden. Han havde virkelig ondt. Han rettede sig op, og tog fat i sin jakke, og hev den af, og smed den over i badebajen, inden T-shirten var den næste. Det var tydeligt at det gjorde ondt, på hans grimasser og hans ømmende lyde.
Da T-shirten kom af, kunne man se det store mærke i hans side, der allerede var begyndt at blive lillablåt.
Han tog sig til hovedet. "jeg.. jeg har brug for at sidde ned" mumlede han lidt svimmelt.

Kace gloede efter Lori, da han pludselig havde sat mod badeværelset i stedet, og at pakke ham ind i dyner og puder virkede pludselig så langt væk. "You're gonna throw up?" spurgte mennesket nysgerrigt og fulgte snart med for at få et kig med. Ikke at opkast var særlig attraktivt at se på, men det lå instinktivt hos de fleste, at hvis en person kastede op, gloede man. Om man havde lyst eller ej.
Men der kom ikke noget ud af Lori - i stedet dyppede han hele ansigtet ned i en balje vand og fik Kace til at hæve et øjenbryn. Han lænede skulderen ind mod dørkarmen og ventede utålmodigt med armene over kors.
Nåh ja, forskellige personer, forskellige lyster. Måske var det ham, der var mærkelig, for at tro, det var rarere at slappe af i en stor, blød seng end at stikke hele hovedet ned i koldt vand. Lori blev i hvert fald dernede længe, så helt skidt kunne det ikke være.
"You happy now?" spurgte mennesket ironisk, da dæmonen endelig rettede sig op, men blev straks bedt om hjælp og efter at have gjort det og rakt Lori et håndklæde, var endnu mere hjælp påkrævet.

"Jeeeez, Lori, you think?" sarkasmen var tyk som grød, der havde stået lidt for længe, og efter at have rystet lidt på hovedet af dæmonens forsøg på at være uafhængig, snuppede mennesket fat om livet på ham igen på samme måde som før, "stop fighting me and just let me take care of you, okay? Here, lie down."
Kace gjorde et nyt forsøg på at få Lori ind til sengen og ned i den. Måske det var sådan, det føltes, at være forældre til en teenageunge, der kom plørefuld hjem. Faktisk opførte Lori sig lidt som en teenager, sådan som han gik og startede slåskampe mod tilfældige personer. Tilfældige personer der uheldigvis havde vist sig at være varulve. "Just sleep. You know, sleeping is actually the number one way for your body to heal and repair on its own," fortalte Kace i et voksent og modent toneleje, der dog blev ødelagt af det næste mere usikre, "eh, at least that's what I've been told by some weird hippie fortune teller guy I met a few weeks back. I have no idea if it's true, to be honest."

Hans ellers så gode forsøg på at få det lidt bedre, og måske komme af med den rundtossede fornemmelse han havde i hovedet. havde ikke rigtig lykkedes som den skulle. i stedet havde han bare fået en dunkende hovedpine af at holde vejret undervandet.
Det var også derfor han lod Kace hjælpe ham ind i sengen. Han kunne vel lige så godt lægge sig ned, og slappe af. Blødningerne var efterhånden begynde at stoppe lidt efter deres gå tur. Og vandet, samt håndklødet havde fået det meste blod væk fra hans ansigt. Han så stadig noget mørbanket ud, men han lignede da i det mindste en smule mere sig selv, dog bare med et blåtøje, en hævet læbe og de værse rifter og sår hidst og her i ansigtet.
Han brummede ømmende da han kom ned og ligge i sengen, da selve bevægelsen at skulle lægge sig ned var temmelig smertefuld. Han trak vejret lidt tungt. Okay... det var faktisk bedre at ligge ned.
Han vende blikket lidt mod Kace da han hørte hvad han sagde, og kunne ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet over hans alligevel ikke helt sikre råd.
Han vidste godt han bare burde lade Kace tage sig af ham. Men det havde han det ærligtalt ikke særlig godt med.
Han brød sig ikke om når andre skulle tage sig af ham, og slet ikke på den her måde. Var han stor nok til at slås, var han vel også stor nok til at klare sig selv?

Han lå lidt inden han sukkede lidt. "forrasten... så må du undskylde sidst.... jeg var tydeligvis gået over stregen når du følte dig nødsaget til at snige dig ud" sagde han så, mens han så lidt op i loftet. Han havde faktisk været temmelig sur på Kace. Skuffet og følt sig udnyttet da han var gået. Men jo mere han havde tænkt over det, så måtte det jo havde været Lori selv der havde gjorde noget, og han havde jo kørt en del på Kace den aften og morgen.
Han lå lidt. "måske skulle du træne lidt i at modstå en incubus... hvis du mødte en rigtig incubus dæmon.. så ville du ikke have en chance når du ikke engang kan sige nej til mig" han vende blikket mod Kace med et lidt mere alvorligt blik.
"det er ikke alt du kan joke dig ud af Kace..." sagde han lidt bestmet.

Han skubbede sig lidt op, så han kom halvt op og sidde. Han så på ham. "måske vi skulle træne dig... jeg ville nødig finde ud af at du var dræbt af en af mine artsfæller, fordi du ikke kunne sige nej" sagde han så, og slog lidt ud med hånden mod pladsen ved siden af ham i sengen.

Trods de mange beklagende lyde lykkedes det til sidst Kace at få Lori ned i sengen. "What a good boy," roste han lystigt fyren, der ligeså stille virkede til at have gjort sig det behageligt i havet af bløde dyner og puder.
Kace gik hen for at tage den grønbetrukkede stol, der stod foran skrivebordet, og så på dæmonen, som han trak den hen mod kanten af sengen. Han fnøs og viftede henkastet med hånden, "naaah, It's fine. I was just a bit intimidated, that's all," fandt plads på stolen og smilede drilsk, "Intimidated by your dashing looks. You're looking really hot right now with your busted lips and that giant purple eye of yours, you know that? Damn."
Kace huskede, hvordan han selv havde set lige så slem ud de gange, hvor vampyrjagten ikke var gået lige som planlagt. Engleblod var efterhånden blevet en fast del af hans kost. Måske han skulle rende ned og få fat i noget til Lori.

Mennesket lyttede til Loris advarsler men smilede blot lidt af dem med ordene, "sure I can. Have you met me?"
Men selvom han gjorde grin med det, kunne Kace godt se, fyren havde en pointe. Han jagede vampyrer, KUN vampyrer. Men det havde hændt, at han havde været uheldig og var endt i en skidt situation med andre farlige racer. Noget han ligeledes havde gjort sig klar til med blandt andet altid at have en dæmonfangende cirkel med sig - som Lori allerede var blevet introduceret for. Men disse lystdæmoner, succubus og incubus, havde han ikke meget mod specifikt. Egentlig var han ret hjælpeløs mod dem.
Kace så op fra sine tanker, da Lori rettede på sig. Formåede faktisk at sætte sig op helt selv. Der gik lidt, inden han forstod, hvad der blev foreslået, men lod så et kort, usikkert grin forlade sin mund, "you serious? I mean, I don't wanna be rude but..." han lod blikket glide lidt ned af dæmonen, "you're not exactly attractive right now." Det gik meget hurtigt op for Kace, at det slet ikke var pænt sagt til en, der lå og havde ondt over det hele, og forsøgte hurtigt at rette op på sin fejl med hænderne viftende forklarende rundt foran sig, "I mean, you're attractive. Very attractive. I'm just not sure you're... 'oh yes, make love to me and suck my soul out' attractive right now. Maybe if we covered your face but then again... I'm not very attracted to people without faces."
Mennesket var faldet ud på et sidespor og skævede lidt til siden, inden han rystede på hovedet igen og prøvede en gang til, "what I'm trying to say is; if I gotta practice shouldn't it be with a demon I find good-looking? Someone not covered in bruises and shit?"

Han kunne ikke undgå at girne lidt af Kace da han forklarede hvorfor han var gået. Og endnu mere da han prøvede at bilde Lori ind at han var lækker som han så ud nu. Han var da udemærket klar over at han ikke lignede sig selv, og at han så forfærdelig ud med det store blå øje, og hans flækkede læbe og øjenbryn.
Og han vidste da også godt, at det næste han havde foreslået var noget af en underlig ting for en som kace, der tydeligt regnede med at en incubus dæmon behøvede sit kønne udsende for at lokke folk i fordærg.
Åh.. der var så meget det menneske åbenbart ikke vidste! For udsendet hos en incubus var kun det halve. Det var kun en del af det de brugte for at forføre folk ind i deres fagn, og gøre krav på det de hungrede efter.
Han kunne ikke undgå at grine lidt over Kace kommentar.
"der er virkelig meget du ikke ved om os hva?" drillede han, inden han fik kæmpet sig op, han kom op fra sengen, og stillede sig i stedet overfor Kace der sad i den grønne stol. Han lænede sig frem, og hvilede sine hænder mod armlænene på hver side af Kace.
"hvis du tror at en incubus ikke kan forføre dig uden sit smukke ydre... så har du jo heller ikke noget at miste... har du?" spurgte han med en lokkende og blød stemme.
Han satte roligt sin ene knæ mellem Kace ben, og lænede sig mere ned mod ham.
"jeg har ikke brug for mit udsende for at forføre dig Kace" sagde han mens de sølvgrå øjne blev rettet mod ham.
"Jeg har andre metoder.... desuden" Han lænede sig ned mod Kace, og stoppede ved siden af hans øre.
"så har jeg ikke tænkt mig at elske med dig.... jeg havde tænkt mig at Kneppe med dig" Den søde og artige Lori var sværd at finde, i stedet stod der en und mand der ossede af flirterig, begær, og lyst.

Han satte det andet ben op i stolen også, på den ene side af Kace ben. Han lod den ene hånd lægge sig ned og hvile mod Kace skulder, og den anden, lod han glide langsomt ned af hans brystkasse, og ned mod hans buksekant.
Han vende hovedet lidt og placerede et silkeblødt kys mod Kace hals.
"bare stop mig hvis ikke du vil have det" hviskede han lokkende og forfærende. Han var allerede begyndt at bruge sin evne. En evne alle Incubus dæmoner havde, en evne til at virke komplet uimodstålig overfor andre væsner.
Det har var ikke ligefrem en smertefri affære. Men han var nød til at vise Kace, at selvom han troede at han var redet at noget så dumt som ikke at være tiltrukket af ens udsende, så kunne rasten af en incubus dæmones evner sagtens indfange et mennekse som ham.

"It's- a possibility," indrømmede Kace med et tænksomt blik i øjnene. Han var ikke en racekender, slet ikke. Den viden, han havde suget til sig gennem hans endnu kun korte liv, havde været i rent forsvar. Han havde ikke brug for at vide, at sirener havde 43 tænder, og at alle skyggedæmoner lugtede lidt af gulerod. Men at vampyrer ikke brød sig om sølv, og at hellige genstande kunne skade skyggevæsner var til gengæld sådan nogle ting, han kunne udenad efterhånden.
Selvom det forsvandt lidt om i baghovedet og gemte sig væk, da Lori formåede at rejse sig trods de mange smerter, det måtte medføre, og snart stod tættere på, end det burde være lovligt.
Kace glemte helt at kommentere på alle de ting, der blev sagt, med både fokusset og blikket hængende nede på det ben, der på mystisk vis var endt mellem hans.
Han overvejede, om Lori allerede var igang med at bruge sin evne, men de næste ord gjorde, at det virkede ligegyldigt. Sendte bare kuldegysninger ned af menneskets arme og gjorde det svært at tænke på andet end Loris tilstedeværelse og ligeud tilgang. Men trods det hele fik Kace nosset sig sammen til at se op på ham med et lille smil over læberne, "you're not shy, are you?"

Det tilbagevendende fokus var kun kortvarigt, og Kace kæmpede en indre kamp med sig selv om ikke bare at slippe alle hæmninger. Hele situationen føltes så unaturlig - at modstå en anden person. Kace var vant til, at hvis en person lagde op til at ville knalde, så skulle han da ikke være personen, der stod i vejen for det. Men dette... dette var en test. En test mennesket ikke engang var gået med til til at begynde med og alligevel var begyndt at lægge lidt seriøsitet i, nu han for alvor kunne mærke kræfterne begyndte at virke på ham.
Og selvom det var svært konstant at huske på, at det var en øvelse, forsøgte Kace oprigtigt med flere forskellige metoder. At tænke på ulækre ting, at lukke øjnene, ikke at kigge på Lori, at kigge direkte på Lori. Forsøgte endda med at fokusere på dæmonens hævede og ikke særlig kønne øje men blev i stedet fanget af den grå farve, der mest af alt mindede om en nypoleret sølvmønt.
Med åben mund og tydeligvis i en helt anden verden fandt et smil vej til Kaces læber og bredte sig henover ansigtet, "you have really pretty eyes." Havde knapt nok hørt, der var blevet sagt noget til ham, og anede da slet ikke hvad det skulle have været. Men trods det både drømmende og meget Lorioptagede blik formåede mennesket at holde sine arme på stolens armlæn, hvor de hele tiden havde været. Ikke at det var noget, han havde specielt forsøgt på, men fyrens øjne virkede af en eller anden grund bare langt mere interessante. Nok til at få Kace lokket tættere på, tættere ind i et forsøg på at stjæle et kys fra dæmonens læber, der slet ikke så så forfærdelige og flækkede ud nu.

Det var faktisk lidt underligt at gøre det her! Særligt fordi det var det her der havde fået Kace til at snige sig ud om morgenen sidst de så hinanden. Men Kace var nød til at lære det! Var der en ting Lori ikke ønskede så var det at Kace kom i fingrene på en incubus. Skulle nogle ende med at suge hans sjæl ud under sex, så skulle det være lori selv! Og han ville aldrig gøre det mod Kace.
Kace klarede det noglelunde, eller…. Overfor en virkelig dæmon var han allerede endt i sengen med dem Men han havde da i det mindste ikke lavet nogle bevægelser.
Ikke som når det f.eks galt Reign, i starten havde Lori jo ikke engang skulle bruge sin evne, før Reign ikke kunne klare fristelsen mere.
Kace her! Han kæmpede virkelig med sig selv, og indtil nu, så sagde han bare ikke fra. Men han lavede ingen bevægelser der kunne føre til noget.
Da Kace spurgte om Lori var genert grinte Lori blot lidt.
”hvorfor? Fortrækker du da det?” spurgte han drillende som han nappede mennesket i øret.

Han lod sine læber danse over Kace hals, mens hans hænder fik lov til at bevæge sig rundt på mennesket. det hjalp en del at Lori havde alkohol i kroppen, for ellers havde han sikkert været tilbage holdende i frygt for at Kace ville blive skræmt. Men ærligtalt! Vis Kace reagerede sådan her over for Lori, hvis kræfter ikke var særlig stærke endnu, og som var helt forslået. Hvordan ville han så klare sig overfor en incubus der vidste hvad vedkommende lavede? Og som så billedskøn ud!?

Der var dog noget der hylede selv Lori ud af den. Og det var Kace kommentar.
Han vende de sølvgå øjne mod ham. ”hvad?” mumlede han lidt forundret. Han lagde mærke til hvordan Kace lænede sig hen mod ham, og vidste med det samme hvad mennesket ville gøre. Nej! Det var jo meningen at han skulle modstå! Det var ikke meningen at han skulle prøve på at Kysse Lori. Han vidste godt at det var nu han burde stoppe mennesket, sige at han havde fejlet testen, og bede ham prøve igen. Men… der var nu noget.. noget der fik ham til selv at læne sig lidt frem. Han lod stille sine læber ramme Kaces. Hans ene hånd gled op, og lagde sig mod kace nakke, mens han modtog, og ikke mindst deltog i det kys Kace havde lænet sig ind til.
Han forstod det ikke helt selv! Det var ham der skulle lokke Kace! Ikke omvendt!
Det var Lori der skulle være den viljestærke her! Men det var måske også på grund af Alkoholen at hans dømmekræft ikke helt fungerede, det var også som om han lidt glemte smerten i hans læbe, trods den var der.

Kace vidste ikke helt, om han havde glemt, det var en prøve, eller om han blot var nået et punkt, hvor han var ligeglad og langt hellere ville kunne kaste sig over Lori end at kunne blære sig med at vinde en eller anden åndssvag test.
Dæmonen selv virkede heller ikke særlig uvillig, men mindre da han var imod og bare var helt enormt dårlig til at give udtryk for det. I hvert fald følte Kace ikke på noget tidspunkt, at han manglede en partner til sin læbedans. Mærkede først blot lidt på Loris læber, smagte på dem, inden det udviklede sig til det mere grådige, og tungen ivrigt legede med, om Lori ville have det eller ej.
Menneskets hænder blev heller ikke på sin plads meget længere, end de allerede havde gjort. Havde fat om dæmonens nakke, gravede sig ind i det korte, mørke hår, der stadig var vådt efter at have haft hele hovedet ned i vand. Den ene gled snart videre ned over ryggen og endte på Loris lænd, mens den anden snuppede fyrens hånd og førte den ned over sin brystkasse.

Kunne et kys blive for langt? Muligvis men tiden var stoppet for Kace, der ikke havde den fjerneste anelse om, hvor længe han havde taget over dæmonens læber. Kunne højst sandsynligt have fortsat ud i evigheder, hvis ikke det pludselig havde banket på døren.
Mennesket slap den af Loris hænder, han ellers lige havde fået sneget op under sin t-shirts kant og rykkede sig ud af kysset, som opmærksomheden faldt hen på døren i stedet. Det var den gamle bartender fra før, der bar på et sølvfad.
"I'm sorry to have kept you waiting," sagde han blot og reagerede ikke det mindste på positionen, hans to gæster pt. sad i eller det faktum, at Lori var halvnøgen. Han havde nok set langt værre før.
"I'm just gonna put it here," erklærede den gråhårede mand og stillede fadet fra sig på skrivebordet. Det var fyldt med en masse gode ting - vindruer, pillede hasselnødder, tørrede abrikoser og andet frugt skåret i små, fine stykker. Bukkede for dem og var ellers væk igen. Af ren høflighed for ikke at forstyrre dem yderligere, var Kace sikker på.

Der var stille på værelset, som Kaces blik langsomt gled tilbage på Lori, en anelse usikkert, en anelse akavet. Det var ikke helt gået, som det skulle.
"Well, that went well," sagde han sarkastisk, slap dæmonens lænd og rykkede sig tilbage i stolen, så fyren let kunne flytte sig igen. Smilede og kneb øjnene en anelse sammen, som han kradsede sig i nakken, "are you going to boast if I admit to being wrong?" Kace kunne stadig smage Lori på sin tunge, mærke hans hud under sine fingerspidser, men prøvede hårdt på at ignorere det og komme videre.

Hvad foregik der? Hvorfor var det Lori der lige nu ikke kunne stoppe sig selv? Kaces læber der dansede over hans egene, og tungen der snart fik del i legen, og som uden indvendinger fik selskab af Loris. Fingrene der begravede sig i hans hår, fik det til at sitre ned gennem hans krop. Han vidste ærligtalt ikke hvor længe de havde siddet sådan her. Og på trods af den trykkende smerte han havde i siden, og hvordan hans hoved dunkede, så lagde han faktisk ikke mærke til smerterne! Han lagde kun mærke til de ting Kace gjorde. Som for eksempel at guide Loris hånd ned over Kace brystkasse. En bevægelse der hurtig blev meget selvstændig alligevel.
Han havde overgivet sig, ladet sig virvle ind i denne nydende leg, og han glemte alt om deres dumme test! Han skulle nok lære Kace det!.. men så igen.. hvis han bare sørgede for at holde sig fra dæmoner, så gik det nok, gjorde det ikke?
Bedst som Loris hånd var på vej op under kace T-shirt. Lød den forstyrrende lyd af nogle der bankede på. Lori fik hurtigt brudt kysset, og fjernet sine hænder. Han nåede dog ikke at fjerne sig helt fra Kace før den ældre mand stod i døren. Lori bed sig lidt i læben og vende blikket bord fra manden igen. Pludselig kunne han mærke hvor øm han var, og hvor pinligt det her var!

Han så ned på Kace da mangen var gået, og rettede sig selv op, han fjernede sig, og satte sig i stedet på sengen. Han hørte hvad Kace sagde. ”der er vidst ikke så meget at prale over…” mumlede han blot, mens han kløede sig lidt i nakken. Hvad skulle han prale med? At han selv havde givet efter?
Han sukkede dog lidt. ”men du fejlede.. havde jeg ikke været din ven havde du allerede været død nu sikkert” brummede han blot, i et forgæves forsøg på at give Kace mere af skylden end Lori havde.
Han vidste det var barnligt han kunne jo bare havde sagt nej da Kace ville kysse ham. Men i stedet lod han sig rive med ind i det.
Han sukkede lidt. ”det er vidst træning nok for i dag” sagde han blot, og lod en hånd glide gennem håret. De sølvgrå øjne hvilede lidt mod gulvet, selvom de ind i mellem ramte Kace. Det var underligt at noget så simpelt som en kommentar om hans øjne havde kunne hyle ham ud af det!
Han måtte virkelig savne Sean..

Kace stak armene i vejret, strakte dem godt og grundigt med en brummende lyd af tilfredshed. "Would've been a pleasurable death, tho'," udstødte en kort latter, idet armene faldt ned igen og landede på stolearmene. Og selvom det blev sagt i sjov, var det egentlig ikke helt forkert. Hellere dø efter en god omgang sex end ved at blive skudt i ansigtet eller tømt for blod af en spidstand.
"Well, shoot, I was just getting the hang of it," sagde Kace sarkastisk og sukkede beklagende ud, hvorefter han rejste sig og gik hen til faddet for at se på sagerne. Snuppede en halv valnød og rullede den rundt mellem pege - og tommelfingeren, mens tankerne ligeså stille begyndte bag det stille og ubekymrede ydre.
Stadig i tvivl om, hvorvidt det havde været Loris race ellers hans egne lyster, der fik ham til at æde hans læber på den måde. Det måtte være incubus'en, det var det, der gav mest mening. Det havde bare føltes så rigtigt, og Kace havde slet ikke kunnet mærke, at han var under nogen form for kontrol. Men det var han jo - ikke? Lori sagde selv, han brugte sine evner, og det var også ret tydeligt på de ting, der blev sagt og gjort.

Mennesket valgte ikke at tænke mere over det eller i hvert fald forsøge på det. Det kunne være ligemeget. Det var bare et kys. Smed i stedet nødden i munden, snuppede faddet og bar det hen til sengen, hvor det blev stillet midt på.
"You should probably eat. I know it's not delicious souls or anything but," Kace havde sat sig i sengens fodende med det ene ben hængende ud over kanten af sengen, og det andet foldet sammen på madrassen. Smilede skævt hen til Lori og spiste en nød til, "it's still pretty good."
Han overværede dæmonen, så nærmere på de mange rifter og mærker, der var på hans krop og ansigt. Havde vist i bund og grund ikke været til megen hjælp i forhold til skaderne, men sådan noget var ikke hans boldgade. 'Sov og spis' - det var hans råd, næsten uanset hvad der var sket.

"So! How's that love life going? Still hung up on that special guy of yours?," spyttede Kace pludselig ud uden at stoppe sit æderi. Hævede afventende et af sine mørke øjenbryn hen mod Lori, "are you still stuck on the fact that you're an undateable incubus demon who needs to screw someone, like, once a day?"
Trods han havde altid været okay til smalltalk, glemte han det som oftest meget hurtigt igen. Men denne snak fra sidst havde han godt kunne huske. Loris raceproblem og det faktum, at det holdte ham en del tilbage i forhold til kærlighed og forhold. Det måtte heller ikke være nemt, måtte Kace indrømme.

Han kunne faktisk mærke at han var nød til at gear ned. Han tak vejret tungt et par gange mens Kace befandt sig ved fadet. Det var faktisk sådan så han selv var i tvivl om det her havde haft noget med hans evne at gøre eller ej. Eller! Jo, det havde startet sådan, men han havde stoppet den så snart han havde hørte Kace tale om hans øjne. En kommentar han ligefrem kunne rødme over. Han fik tit komplimenter på hans udssende, men den der kommentar! Den var kommet bag på ham.
Han så over mod Kace der mente at Lori burde spise. Han smilede lidt.
”nu spiser jeg også almindlig mad” grinte han lidt. Indtil han havde lært sin sande race at kende havde han faktisk altid spist menneske mad. Dog åd han mere end de fleste, noget Reign f.eks havde oplevet et par gange. Han smilede som han satte fadet på midten af sengen, og vende sig selv rundt, og sad i skrædder stilling i sengen.
Han stjal lidt frugt og nødder og spiste. Det gjorde en smule ondt at tykke da han havde en dunkende hovedpine men ellers gik det fint.

Han sende Kace et smil som han tog endnu en nød fra fadet.
Dog forsvandt det hurtigt da han hørte Kace spørgsmål, og i stedet sad han blot med et lamslået udtryk. Hvorfor? Hvorfor skulle han spørge om det? Netop nu hvor hans tanker lige netop havde forladt Sean et øjeblik. Kærlighedsliv!? Det var der ikke noget af.. Den eneste han tænkte på, på den måde var Sean.. og.. lige nu lå han i sin seng, døende. Og Lori kunne ikke engang være der for ham, da han risikerede at blive smittet.
Lori sad blot i sine egne dystre tanker, så meget at han ikke engang hørte hvad Kace sagde.
Han kunne mærke en varme i kinderne, og en forfærdelig smerte i brystet. Han tog sig lidt til brystet der nev så forfærdeligt! Han hev lidt efter vejret som han fornemmede at hans øjne blev fugtige. Ikke græde! Ikke nu. Han gjorde hvad han kunne for at holde det tilbage. Men en enkelt tåre forrådte ham og trillede ned af hans kind, han skylde dog at tørre den væk.

Han rømmede sig lidt. ”undskyld..” sagde han roligt, inden han gled sine hænder lidt.
”uhm… ja.. han.. han er stadig meget speciel” sagde han og snøftede en enkelt gang, men prøvede ellers at holde sig i skindet.
”men.. uhm.. Han.. han er her nok ikke ret meget længere” erkende han mens han tørrede det sidste våde ud af øjnene..

Kace glemte helt at tygge den drue, han netop havde stukket ind i munden, da svaret på spørgsmålet slet ikke gav den forventede reaktion. Havde regnet med at skulle sladre med en rødmende Lori, der ikke helt ville vide, hvor han skulle gøre af sig selv, men fik i stedet tårer og sorg. Og det var ellers lige så hyggeligt.
Mennesket tænkte som det første, at fyren havde forladt Lori, men det ville ikke give mening. 'Han var der nok ikke ret meget længere' - han var der altså stadig men forsvandt snart. Rejste væk? Døde? Loris reaktion fik det til at virke som det sidste, og Kace forstod pludselig lidt bedre reaktionen på det meget uheldigt timet spørgsmål.

Han var ikke god til følelsessnak men havde heller ikke lyst til at joke sig ud af det her, når dæmonen var så ked af det - det ville være for uhøligt selv for Kace.
Rejste sig i stedet fra sengen uden et ord og stillede det stadig halvfyldte fad på det lille firkantede bord ved siden af. Greb fat i Loris ankler og foldede dem ud af skrædderstillingen for i forsigtighed at kunne trække bukserne af ham. "Don't worry, I won't be inappropriate," tilføjede han med et lille, drilsk smil, selvom det ødelagde hans plan om ikke at lave sjov. Men det var okay, et lille smil midt i alt det sørgelige gjorde ingen ondt.
"Down, down, down you go," beordrede Kace roligt og greb fat i dynen for at lægge den over Lori, efter han havde fået ham ned at ligge. Sparkede støvlerne af og smed læderjakken på vej omkring dobbeltsengen, hvorefter han kravlede ned og lagde sig bag dæmonen under dynen.
Kace havde misbrugt Loris godhed så mange gange. 'Nus mig!', 'klø mig på ryggen!', 'put med mig!'. Men nu var det hans tur til at give lidt. Gøre det behageligt for den tilsyneladende ret ulykkelige Lori. Lagde armene om ham med en tilfreds brummen og placerede et enkelt kys i hans nakke, "don't be sad." Begravede sine læber i fyrens hår, "just sleep."

Lori havde selv det faktum at han lige havde ødelagt stemningen der ellers var så god. De havde faktisk formået at sætte sig ned og hygge sig stille og roligt, og Loir havde nydt det. Og nu sad han her og tænkte ikke på andet end Sean i sin seng.. døende…..
Og her var han på et kro værelse efter et slagsmål. Hvad var det han lavede? Han ville gerne bare fortsætte med at snakke, tænkte på noget andet. Ja det var lige før han hellere ville gå tilbage til at teste Kace og træne med ham! Ind at tænke mere på den uundgålige sandhed.
Han så dog undrende på Kace som han fjernede bakken. Men blev dog noget chorkeret da Kace ligefrem åbnede hans bukser og ville trække dem af. Øh… hvad lavede han. Han hørte dog hvad Kace sagde, og lod ham i stedet gøre det. Lod ham trække dem af, og mærkede at han lagde dynene over sig.
Han forstod ikke helt hvad fyren havde gang i, men lagde sig ned som han fik besked på.

Han så Kace komme op i sengen, og mærkede ham krybe op bag ved ham. Han blev faktisk overrasket. Han havde været overbevist om at hvis de overhoved kom til at ligge op af hinanden så ville det være Lori der lå og holde om ham, det plejede det at være. Han mærkede kysset mod sin nakke, og mærkede hvordan det sitrede underligt ned gennem hans rygsøjle.
Han lå lidt, overvejede om han skulle adlyde den blide ordre. Han bed sig i læben, og ende dog med at gøre noget andet. Han vende sig rundt i sengen. Han så på Kace.
Han havde ikke lyst til at sove, når han sov tænkte han stadig på det samme. Han bed sig en smule i den forslået læber, inde han lagde en hånd blidt mod Kace kind. ”tak” sagde han stille, inden han dog lænede sig frem, og stjal Kace læber.

Ville Kace skubbe ham væk var han velkommen, og det ville han selvfølgelig acceptere. Men lige nu havde han virkelig brug for at tænke på noget andet. Der behøvede jo ikke ske mere! Det behøvede ikke udvikle sig men siden deres situation før, havde han ikke tænkt på ret meget andet end at prøve igen. Selvom han vidste de sikkert ikke burde.

Kace vidste jo godt, at det altid var bedst at snakke om tingene. At få redigeret følelserne om til ord og som en ven være der og lytte. Få bearbejdet tingene i stedet for at holde dem indebrændt og i sidste ende sprænge.
Men han kunne slet ikke finde ud af sådan noget, og hvis han prøvede, kunne det hurtigt ende akavet eller værre; med flere tårer. Så var det bedre - trods det ikke hjalp i det lange løb - bare at trøste, holde om og varme uden alt for mange ord. Kace ville have slået ihjel for at have fået en smule trøst, dengang efter han mistede sin familie. Det ville have ændret ham en helt del den dag idag, var han sikker på.

Lori formåede at ændre planen om at sove, da han i stedet vendte sig og fortsatte, hvor de slap.
Kace overvejede kraftigt situationen, så godt det nu var muligt med et par bløde og meget villige læber mod sine. Han ville jo gerne, meget gerne. Det her var ikke træning, og hvis Lori havde tænkt sig at argumentere for, at det var det, så løj han.
Alligevel var der hele tiden noget i Kace, der forsikrede ham om, at han gjorde noget meget forkert. Han var ikke normalt en person fyldt med moralske skrupler - hans job og hverdag var trods alt at slå ihjel - men noget føltes skævt. Måske fordi Lori var ulykkelig, og han ikke ville udnytte en sådan sårbarhed. Måske fordi han ikke selv gad at være en sutteklud, en trøst. Måske fordi Lori var den første person, han anså som værende en ven, siden han var barn, og han ikke ville ødelægge det. Måske lidt af det hele.

Tankerne snurrede fortsat rundt i hovedet på Kace, hvis krop ignorerede dem fuldstændigt og trykkede sig ind til dæmonen. Fingerspidserne fra hans ene hånd fandt ind under Loris underbukser, mens den anden havde bevæget sig op i hans hår, hele tiden i en mellemting mellem at rode i det og gribe fat.
En ny tanke fik dog mennesket til at slippe fyrens læber. "Wait, is that why you were fighting those werewolfs? Because you're sad?" Kace så på Lori, øjnene knebet tænksomt sammen. Tilføjede hastigt med en truende tone, "you're not trying to get yourself killed, right? 'Cus then I've got some serious scolding to do."

Han vidste godt at det var forkert! Og at han i virkeligheden lidt udnyttede det faktum at Kace vidste hvor trist han var! De fleste ville have svært ved at sige nej til en incubus der gladeligt omfavnede en. Og Kace var eller ikke anderledes. Ikke at det var en dårlig ting! Det var hvad Lori havde brug for! Og det var rart ikke at skulle snakke om det, ikke at skulle udtrykke sine følelser og tanker! Det havde han slet ikke brug for! Han havde derimod brug for bare et øjeblik at føle sig lidt holdt af! Uden at han skulle sidde og snakke. Kace opfylde det behov til fulde, da han gengælde Loris kys, og endda lod sine hænder bevæge sig rundt på hans krop.

Han sukkede lidt mod Kace læver da han mærkede hånden der forsvandt ned i hans underbukser! Og hånden der rodet rundt og grab fat i hans hår, hjalp også til. Det her var godt! Ikke nogle tåbelige samtaler ikke nogle forklaringer og ikke nogle spørgsmål han ikke kunne svare på! Det varede desværre bare ikke ved.

For pludselig valgte mennesket at spørge om lige netop det, Lori ikke ønskede at tale om. Han sukkede lidt, og lagde den ene arm under hovedet.
"Og jeg som troede at jeg kunne undgå at tale om de her ting med netop dig..." Mumlede han lidt.
Han sukkede og lod finde finger glide i nogle små cirkel bevægelser på Kace arm. "Jeg tror mere det er fordi jeg er fustreret... Fustreret over ikke at kunne stille noget op... Alt hvad jeg har prøvet har mislykkes... Og jeg kan ikke engang være der for ham, da der er risiko for jeg selv bliver smittet" erkende han. Han sukkede og så på Kace. "Kan vi ikke godt lade vær med at snakke om det... Det er lidt derfor jeg undgår at tage hjem.. fordi jeg ikke magter at tale om det" erkende han stille. Han lå lidt, inden han dog vippede sig hen, og lagde ansigtet lidt mod Kace bryst. Sukkede stille og hovedet virkelig at mennesket accepterede og forstod

Kace var ikke sikker på, om han var tilfreds med forklaringen eller ej. Ikke at han troede Lori løj, slet ikke, men han havde desperat brug for at høre ordene "nej, Kace, jeg prøver ikke at slå mig selv ihjel. Jeg vil gerne leve".De kendte knapt nok hinanden - men han ville blive ked af det, hvis Lori gik hen og smed sit eget liv i vasken.
Han åbnede munden på klem for at sige noget, da dæmonen kom ham i forkøbet med en forespørgsel, der var alt for sød og ren til at kunne afslå. Desuden var pointen med alt dette her at hjælpe Lori, ikke at gøre ham endnu mere miserabel.
"Yeah. Sure. Of course," skyndte Kace sig at acceptere og få trykket fyren ind til sig igen på trøstende manér. Var samtidig gået fra at holde fat i hans hår til blidt at rode rundt i det, "we don't have to talk about anything. Anything at all."

Men Kace, der ikke var typen, der kunne holde mund åbnede øjnene på klem kun sekunder efter, de havde lukket sig i. Stirrede på Loris øre. "You should get your ears pierced. Or maybe... just one of 'em. Or your nipples," han trak sig en anelse tilbage for at løfte lidt op i tæppet og kunne se ned på Loris brystvorter, "oh, yes. That would look hot."
Mennesket hævede atter blikket og sendte dæmonen et lille smil, inden han rykkede sig ind til ham igen, "or tattoos. You're a tattoo-guy, I'm a tattoo-guy... we should get one together. I'm thinking my name written in some big, fat letters," smilede igen, denne gangs mest for sig selv, som han tog Lori på røven, "riiiight here."

Det var bestemt lettelse at Kace acceptede Loris ønske om ikke at snakke mere om det. Han vidste godt at Kace måske havde håbet på et andet svar. Lori havde ikke ligefrem afkræftet at han prøvede på at få sig selv slået ihjel. Det var jo ikke det han ville! Slet ikke fordi han var for stor en kujon til at gøre den slags, og fordi han som Kace altid på pegede tog sig alt for meget af andres følelser. Han ville aldrig kunne få sig selv slået ihjel.. for hvad så med Raign? Hvad med Vienna -selvom han ikke havde set hende længe- selvom han lige pt følte sig virkelig ensom, så havde han stadig en masse som han ville efterlade. Reign ville ikke have noget hjem.. Morty ville være alene i bog butikken.. hvis Sean overlevede -hvilket var usandsynligt- ville han også efterlade ham! Noget han havde svoret han aldrig ville gøre!
Han smilede roligt som Kace trak ham mere ind til sig. Han sukkede roligt, og næsten lettet. Det var det her han havde brug for! Ikke at skulle forklare det hele, men derimod bare glemme! Desuden! Hvad var den bedste måde ikke at tænke på alt muligt andet? Det måtte vel være fysisk kontakt med en anden, og Kace klarede det til fulde.
For allerede Kace næste kommentar fik et smil frem hos Lori igen. Han kunne ikke undgå at grine lidt over det han sagde. "Så må du jo hjælpe mig med at få dem lavet næste gang" grinte han lidt.
Han så på ham da han talte om Tattoos. Han smilede lidt "forskellen er bare at jeg aldrig er blevet tatoveret" grinte han lidt. Noget der kunne lyde mærkeligt når man så den enorme afmærkning han havde op af rygge og ned af armene.

Han smilede over Kace hånd mod hans røv. "Hmm pas på dig ikke gør det" drillede han sig som han lænede sig frem og kyssede Kace kæbe lidt. Han pressede sig en smule mere mod Kace.