~Are you sure you want to help me?~ -Kace XXX

At Kace havde drømt om sig selv undrede ham ikke, og heller ikke at han virkelig gerne ville fortælle om det! Nu var Lori heldigvis god til at lytte. Eller.. i det mindste lade som om han lyttede. I virkeligheden dunkede hans hoved, og han havde flere gange lyst til at bede Kace holde bøtte og lade Lori få ro. Men det gik nok ikke. Det var vidst nok sådan med Kace at han havde en helt bestemt kvote han SKULLE snakke, og så var der alt det løse hvor man godt kunne tillade sig at sige han skulle lukke æde spalten og samtidig lade vær med at snakke med mad i munden.. men det var vidst ikke fra morgenstunden af. Men hey... Kace rejste land og rige rundt alene.. der var vel ikke noget at sige til at han havde brug for at snakke når han endelig var sammen med nogel.

Han så lidt på Kace da han virkede til at gætte på hvad klokken var. Men han havde nok ret med den tid, det virkede meget rigtigt.
Han spiste selv lidt videre, drak lidt af vinen, og så over mod Kace da han spurgte hvorfor ville vide hvad klokken var, og om han skulle være et sted. Han rystede på hovedet, men før han nåede at svare hørte han Kace stemme. Han smilede bare roligt. "det plejer nu at være dig der har travlt med at komme videre" konstaterede han roligt.
Han sukkede en smule. "men nej.. jeg skal ikke være nogle steder, jeg skal nærmere finde et sted at opholde mig indtil jeg kan være sikker på ikke at støde på ham jeg bor sammen med" erkende han.
Han tog sig en smule til det hævede og blå øje. "han går helt i panik hvis han ser mig sådan her" sukkede han lidt.

"I can't leave with bacon on my plate," gav Kace igen med et veltilfredst smil på læben og stoppede endnu et stykke i munden. Hævede derefter et øjenbryn af Loris forklaring men forstod snart, at det var skaderne, der var problemet, "mhmm, I see the problem."
Han var stille et øjeblik. Sank så det stykke bacon, der var blevet godt gennemtygget, og greb vinglasset, der blev kørt rundt i små, lette cirkler - Kace anede ikke, hvad det betød, men de rige gjorde det, når de drak fin vin, så det måtte vel være noget godt - idet han sagde, "you know, you could stay here? I wouldn't mind. I have to go out, get some work done, but other than that - yeah, stay here. Lie around for a bit. Relax."
Kace tog endelig en tår og stillede glasset fra sig igen med et bump og et tilfedst suk. Smilede derefter hen til Lori, "guess I owe you that much. You've done so much for me, it's almost scary."

Mennesket nåede heldigvis at fange sig selv i endnu en forgabelse i dæmonens øjne, inden det blev for slemt, og smed opmærksomheden tilbage på maden, han igen proppede sig med.
"You can sleep here for the night as well if you need to. Nooo problem," Kace hævede atter blikket for at gribe fat under Loris kæbe med sin ene hånd og mase hans kinder indad med tommel - og pegefinger, "whatever it takes to make that precious face all pretty again." Sendte fyren et luftkys og grinede lidt, som han slap. Nåede at tage en bid eller to til, inden han tilføjede, "oh, and by the way - maybe you should consider talking to that bartender again about the doctor he knew. Just to make sure, u'know?"

Det var jo ikke fordi han ikke holde af Reign, eller fordi han troede at verden ville gå under hvis han fandt ud af hvad Lori rande og lavede. Men han orkede bare ikke balladen nu.. han orkede ikke snakken om der, eller det næsten uundgåelige skænderi når Lori prøvede at påstå at dette ikke var noget de behøvede at snakke om.... Hans blik gled op som Kace tilbød ham at blive. Han så først lidt overrasket ud, men et blidt smil formede sig op han læber. Kace var virkelig hans redningsmand!
Han kunne dog ikke så godt lide at Kace mente at han skylte Lori noget! Det gjorde han virkelig ikke! Lori havde aldrig gjort de ting for Kace hvis han mente han skulle have noget for det senere. "Du skylder mig ikke noget Kace" sagde han roligt.

Han mærkede hvordan Kace tog lidt fat i hans hage, og Lori kunne ikke undgå at smile lidt over det Kace sagde. Han havde nu sin helt egen måde at være charmerende på. Han kunne dog ikke lade vær med at smile lidt skævt, og så på Kace med et nysgerrigt blik. Fyren havde ikke bare tilbudt han at han kunne blive her og slappe af, og tage den med ro mens Kace ikke var her, han havde sågar også tilbudt ham at han kunne sove der. Han rettede sig en smule op.
"Kace... Tilbyder du mig det her for min skyld? Eller er det i virkeligheden fordi hun helst vil have at jeg bliver?" Spurgte han roligt, og med et smil.
Han tog sig glas op, "hvis du gerne vil have jeg bliver her, så kan du blot sige det" sagde han og sende ham et varmt smil. Han ville ikke have noget imod at blive her sammen med Kace. Ikke for at der skulle ske det samme som i nat, men fordi han nød at være sammen med Kace. Selvom han af og til kunne være ved at springe i luften af irritation over Kace, så nød han virkelig hans selskab alligevel.

Lori tog en tår af sin vin, satte den fra sig inden han rejste sig fra sengen. Han fangede et tæppe der lå på gulvet og bandt det om livet. Han gik et par skridt hen til Kace, lagde en kærlig hånd mod hans kind, inden han bukkede sig, og placerede et blidt kys mod han læber. "Hvis du gerne vil have det.. så vil jeg meget gerne bliver i nat" sagde han roligt som han rettede sig. Missede fyren i hårdt over vende om for at gå ud mod badeværelset "men først.. vil jeg se at blive vasket" sagde han mens han gik mod badeværelset med nogle vuggende bevægelser med hofterne, det var lidt en blanding af forvørelse, og at han havde ondt i sin hofte...

"Eh, a little bit of both," indrømmede Kace med et lille skuldetræk, og trods han ikke havde tænkt meget over det, var det jo nok sandheden. Han ville oprigtigt gerne hjælpe Lori - med at komme hjem, med at få tilkaldt en læge, med hvad som helst - men at han oveni det kunne blive her og dele af sit gode selskab, gjorde slet ikke noget. Og det at have noget, nogen, at komme tilbage til føltes rart. Mærkeligt og unormalt men rart.
Mennesket gik i stå og glemte at spise den mundfuld mad, han havde ført op på gaflen, da dæmonen rejste sig, et øjeblik uden en trevl på kroppen, der dog snart blev dækket af et tæppe. Modstod desperat af bide sig i læben af det interessante syn.
Lori gjorde det heldigvis lettere, da han kom hen og plantede et kys på Kace, der ikke nåede at gengælde det, før det var slut.
"I mean, I wouldn't hate it," sagde han snart efter og lod blikket føle dæmonen, der meldte sin afsked og bevægede sig mod badeværelset.
Kace lagde ikke skjul på at glo på fyrens bagdel, der, trods den var dækket, stadig var et syn. Lod sig tilte til siden for at få det hele med, indtil Lori var helt væk, og han dumpede helt ned at ligge.

Med kinden trykket ned mod sengen og blikket liggende henne på døren, brummede mennesket lavmældt til sig selv. Rullede om på maven, tilbage på siden, om på ryggen og til sidst, langsomt og uelegant, ned på gulvet med både dyner og lagen halvvejs med sig.
Kace var ikke glad for, hvor det hele var ved at føre hen. Lori havde et solidt greb i ham, og hvis han ikke tog helt fejl, var det ikke engang med vilje. Han lod sig rive med og var nået for langt til at kunne standse på denne lange tur, han ikke helt var sikker på, hvor præcist endte. Det var frustrerende.
Han skævede hen mod tøjskabet et øjeblik, så hen på døren ud til gangen og til sidst hen på døren til badeværelset. Rejste sig derefter op fra den bløde rede, der var blevet dannet på gulvet, og skyndte sig hen for at skifte til sit eget tøj.
Så tilbage mod badeværelsesdøren med kortvarig længsel, inden han gjorde det, Lori specifikt havde bedt ham lade være med, og gik. Endnu en arbejdsdag kaldte.

// ude