When you meet the unexpected. (Kace = privat)

Emmaline stoppede op og lænede sig imod et træ. Det var da her ikke? Var det ikke her de havde sagt han var. Hun havde jagtet ham i 3 uger nu, eller jagtet og jagtet hun havde ledt efter ham. Hun lukkede en smulende opgivende øjnene og mærkede en brise på hendes kind der fangede det blonde hår kort. *Det var her, der ingen grund til at se så bekymret ud* Et lille dyr gik roligt frem bagved træet som Emmaline stod op af. Hun smilede til det, før hun satte sig på hug og strøg en hånd henover den. *Ja ja da.. Men hold dig nu gemt ik? Vi ved ikke hvem der lurer*
Emmaline rejste sig og strakte sig en smule dovent før hun gik videre ind i skoven. Det lille dyr var forsvundet i mørket igen. Det var ikke meget lys nymånen nåede at give, og stjernerne var ikke til megen hjælp i den tætte skov. Emmaline bar en lille lanterne som kun lige gav det mest nødvendige lys. Hun havde intet ønske om at rende ind i ulve eller lign. Det havde nok også været bedre og lede om dagen, men af en eller anden grund syntes alt info hun havde fået at sige at han var at finde om natten. Hun pustede lettere opgivende ud ved tanken om hvor længe hun havde ledt.

*Der er spor fra et menneske til venstre for dig, og jeg kan lugte nogen.* Emmaline stoppede et kort sekund før hun drejede omkring og gik i den retning stemmen i hendes hoved havde sagt hun skulle. Hun håbede i nat endelig var det tidspunkt hvor hun fandt ham. Hun var ærligt træt af at lege katten efter musen. Hun havde andre ting hun skulle opleve, men der var intet og gøre. Et løfte var et løfte.