Bjørn i protest - Isabell

Tid: 12.26
Sted: Den østlige del af Ashenwood forrest i en lille lysning
Vejr: Koldt og klart, der er næsten ikke en sky på himmelen
Omgivelser: Gauthams værktøj, vogn, skind samt et lille bål
Påklædning: Bare tær, brune hør bukser, brun hør kjortel samt et skind over skuldrene

Lyden af træ der blev kløvet, og fløj rundt omkring stilnede hen da en stor skikkelse slap taget i sin mellem størrelse brændeøkse, manden rettede sig op og løftede armene op bag hovedet for at strække ud, små knæk lød fra hans ryg.
Efter han atter havde ladet armene falde ned gik han hen til en lille spand af træ med vand i han stak hænderne i det kolde vand og smed en stor håndfuld vand i hovedet, og igennem håret

Med et var der noget der fik ham til at stoppe, lyden af kviste der knækkede i skovbundet, han vendte hovedet og så en Lee Cross, en fantastisk skabning man ikke så hver dag længere, racen var på heftig tilbagetog, deres gevir var utroligt populært at bruge hos alkymister og andre mikstur miksere, og deres skind utroligt værdigfuldt, smukt, blankt og blødt
Han stod og faldt lidt i staver over denne fantastiske skabning, godt nok var jægeren i ham fyr og flamme, det var en kæmpe bonus den der.. men den var truet, tæt på udrydelse, han ville aldrig kunne tillade hvis der skete dette dyr noget. Han rystede tanken af sig da han fornemmede en anden tilstedeværelse, der var et tvist i luften, en anden fært, en anden person.. menneske.. måske en anden jæger?! tanken fik noget til at vågne i ham, han så sig omkring og fik øje på sin store økse der stod op af vognen
Et let suk undslap ham, det var ikke sikkert han noglesinde ville se sådanne et væsen igen, i et langt skridt gik han hen til vognen og samlede øksen op, han havde tideligere da han satte sit grej op set et halvråddent træ ikke så langt der fra, så han skyndte sig hen til det gamle faldefærdige træ og bankede øksen der i så træet væltede med et ordenligt raballer, som skræmte dyret væk i fuld fart, men som også afslørede ham over for den anden fært

Påklædning(inkl frisure) + bue og pil + Grøn kappe

En stille formiddag, Isabell var på jagt, hun søgte noget helt unikt. Hun bevægede sig lydløst igennem skoven, som hun roligt søgte det hun var taget ud efter. Hun mødte mange forskellige dyr på sin vej, men Lee Cross som var den specifikke ordre hun havde fået, det var straks værre. Det var en sjælden race, der var ikke mange af dem. Og normalt ville hun ikke jagte truede dyr, det var for meget imod hendes principper. Men den betaling hun var lovet kunne hun ikke sige nej til. Det ville være et godt skridt imod at kunne købe sig selv fri. Der ville stadig være lang vej, men et beløb som det, hun kunne ikke sige nej.

Hun fik endelig øje på det hun søgte, 5 timers utrættelig søgen havde endelig båret frugt. Hun havde bemærket der var en anden til stede, men hun var ikke interesseret i ham. Han kunne passe sig selv, og ville han slås om hendes mål, well så måtte de tage den til den tid. Hun rettede en smule på hætten som dækkede hendes hoved. Lydløst fik hun placeret sig i den helt rigtige vinkel. I ly af et træ fik hun forsigtigt spændt sin bue. Hun trak vejret roligt og tog sig god tid, hun ønskede ikke kun og såre dyret, det skulle ikke lide. Når hun skød, så var det for at dræbe øjeblikkeligt, noget der krævede det helt rigtige skud.

Netop som hun skulle til at lade pilen flyve, lød der et kæmpe brag som et træ væltede og skræmte dyret væk. Et irritabelt suk forlod hende som hun rejste sig og lod sine arme slappe af, så buen ikke længere var spændt. En irritabel mine faldt over hendes yndefulde ansigt, og hun gik med raske skridt i den retning lyden kom fra. Selvom synet der mødte hende var en meget høj og muskuløs mand, så tøvede hun ikke et sekund. ”Du synes sikkert det der var super smart, og en fantastisk ide. Men jeg må indrømme jeg ikke er enig med dig..” Hun sukkede irriteret som hun stoppede op et par skridt fra ham og lagde irriteret armene over kors, stadig med hætten til at dække hendes ansigt. ”Har du nogen ide om hvor? Nej ved du hvad.. glem det.. Jeg er sikker på du udmærket godt er klar over hvad du lige lavede..” Selvom man ikke kunne se hendes ansigt som hun stod der, så var det tydeligt på hendes kropssprog og på hendes stemme, at hun bestemt ikke var tilfreds med situationen.

Gautham tav lidt.. hvad havde han dog gjort? skræmt sådanne et fabelagtigt dyr væk sådan? han nåede ikke engang at forsøge på at komme tæt på den, men tiden havde jo ikke været til det.. havde den? hvor langt væk var den fremmede egentlig? Dette spørgsmål skulle han snart få svar på viste det sig

Han støttede sig let til den langskaftede økse, rystende på hovedet, og med følsen af en enkelt tåre var ved at presse sig på? det var ikke ofte han følte sådan
Roligt gik han hen til vand spanden hvor han atter kastede en håndfuld vand i hovedet lige inden den anden tilstedeværelse trådte ind i lysningen, han lyttede til hvad kvinden som det viste sig hun var havde på hjerte

Han vendte sig i en rolig bevægelse, hans blik løb kort over kvinden hvis ansigt var dækket af en hætte.. han strammede grebet omkring øksen "selvfølgelig er jeg klar over hvad jeg har gjort" kom svaret fra ham, "det var da et tåbeligt spørgsmål at stille.. spørgsmålet er om De har styr på hvad De var i gang med at gøre? et stakkels forsvars løst dyr..
for ikke at sige et truet dyr! han måtte tysse sig selv lidt ned igen da han kunne mærke blodet begyndte at koge i ham, "har De da ingen ære i livet at jage sådan et smukt dyr?"

Hun sukkede opgivende, som hun fjernede hætten og afslørede det kobberrøde hår og de klare blå øjne. Som forventet vidste han udmærket godt hvad han havde gjort, og hun kunne nok selv have fundet på det. Men nu stod hun selv i en forfærdelig situation, og det her dyr, det ville virkelig kunne hjælpe hende. Men til hvilken pris? Som han stillede spørgsmål ved hendes ære, gik det op for hende var hun var i gang med. Hun gik et par skridt bagud og lænede sig imod træet. En hånd blev placeret imod hendes pande. *Hvad har jeg gang i? Jeg kan ikke sætte en hel races eksistens over styr pga min egen frihed. Sådan er jeg ikke*

Hun kiggede op på den store mand der stod foran hende. ”Undskyld jeg.. Jeg tænkte mig vist ikke om. Jeg ville aldrig, altså normalt.. Det ligner mig ikke.” Hun rykkede sig væk fra træet og placerede pilen i sit pilekogger på ryggen, og hang buen på det som det plejede. Hun følte ikke lige for og stå og komme med en lang forklaring for hvorfor hun havde gjort som hun gjorde. Han havde trods alt nok også bedre ting og tage sig til. Hun kunne fornemme vreden i ham, den var tydelig i hans øjne, og hele den måde han stod og holdt om øksen. ”Undskyld ulejligheden.” Hun sendte ham et kort blik, og forsøgte og skjule den foragt hun følte for sig selv lige nu. Det lykkedes dog ikke helt. Hun drejede så rundt og begyndte roligt og gå væk fra den store mand.

Han løsnede let sit greb om øksen, som kvinden snakkede, han kunne mærke på hende at hun angrede hvad hun havde haft gang i, og han fik på fornemmelsen hun rent faktisk havde det dårligt med sig selv omkring hvad hun havde været ved at gøre, hendes aura ændrede sig også kunne han mærke

Han måtte tage sig let sammen da hun 'smed' hætten, det kobberrøde hår nærmest glinsede i vintersolens stråler, Gautham tog sig selv i måske at stå og kigge lidt for meget på den unge kvinde, og han forsøgte at ryste en tung følelse af sig hvilket undrede ham.. Hvorfor havde hun været efter denne Lee Cross? Det kunne ikke være for fornøjelsens skyld.. eller jagt for føde eller mad.. så ville hun aldrig have haft reageret på den måde

Han rakte en hånd ud imod hende for at stoppe hende, "Hey!?" kaldte han, "jeg tror på det ikke skulle ligne dig at jage sådanne et dyr for dets kød.. jeg har på.. og nu må du stoppe mig hvis jeg tager fejl her.. men du har ikke jagtet denne Lee Cross for din egen vendings skyld.. er der en aller anden der har noget på dig som har bedt dig om at jage denne?" spurgte han og løftede det ene øjenbryn

Hun stoppede da han råbte efter hende. Hun vidste egentlig ikke hvorfor, hun burde nok bare komme væk. Måske finde et andet dyr og jage, så turen herud ikke var forgæves. Hun stod dog blot med ryggen til ham, kiggede ikke på ham, selvom hun hørte ham snakke. Det var et fair spørgsmål, men ville hun svare ham? Han var en fremmede trods alt. Hun knyttede sine hænder, og bed sig i underlæben imens hun overvejede sit næste træk. ”Jeg fik blev opsøgt af en mand. Han ønskede dens pels. Jeg kunne beholde resten, bare han fik pelsen. Og de penge han tilbød var bestemt ikke små.” Hun drejede sig endelig om imod ham før hun fortsatte. ”Tanken om de penge jeg kunne tjene på resten af dyret, udover pelsen alene. Det ville svare til hvad jeg normalt kan tjene på et par år. Og jeg var svag.”

Hun gik et par skridt så hun kom tættere på ham igen, og kiggede på ham med de blå øjne der var fulde af fortrydelse. ”Jeg var egoistisk. Den er ikke længere end det. Så en mulighed for at tjene nogle penge hurtigere. Men jeg kan ikke lade et dyr uddø bare for at gøre mig liv nemmere, og for min egen frihed.” Hun drejede blikket over på stedet hvor dyret havde været kort for inden. Ville hun nogensinde have kunne tilgive sig selv hvis hun havde skudt det?

Gautham nikkede kort imens hun snakkede og forklarede hvad det var hun havde gang i.. han gav hende ret, prisen på en Lee Cross ville kunne løbe op i, var man presset som hun åbenbart var, og en person kom til en og tilbød en bunke Velv for bare skindet.. lagde man det hele sammen ville man nok kunne fem doble sin fortjeneste eller mere.. hvis man da ellers kunne finde den rette køber, det var ikke fordi han ikke kunne sætte sig ind i hendes situation.. mangel på penge.. og så få tilbudt sådan en bunke velv.. og som hun selv sagde det måske ville kunne være heldig at indtjene på to år, med mindre man var en utrættelig arbejdshest, eller havde forbindelser til undergrundens klaner og bander

Han gik atter hen til kærren som han atter placerede øksen op af, han vendte sig imod hende og kørte en hånd igennem det tykke krusede hår da hun var færdig med at snakke 'for min egen frihed' han placerede en hånd på sin overarm.. på den brede metalring den eneste ting som afslørede hans slavetid.. altså hvis man så bort fra de mange ar.. men igen, de kunne være kommet fra arbejde eller en ulykke
"Hvad mener De med deres egen frihed? Er De en form for slave eller?" spørgsmålet kunne være hårdt for nogle, men dette var en sag han virkelig gik ind for, han forbandede stadig den familie der havde holdt ham slave.. de ting han var blevet udsat for
Han trak en skind dunk op af kærren og trådte atter længere ind på pladsen hvor han slog hånden ud imod et par nedhuggede stammer, de tog sig godt ud for en primitiv stol "navnet er forresten Gautham.. mere så du ikke behøver kalde mig 'manden der skræmte min Lee Cross væk' hvad kan jeg kalde Dem?"