One wolf to another.. ~ Sajro (Fortidsemne)

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Igennem den vel oplyste skov, vandrede en ulv af abnorm størrelse. Havde man før set en ulv som denne, var man enten ekstremt heldig, eller en enormt velbevandret naturmand, men selv da ville denne ulv stå ud fra de andre kæmpeulve. Om halsen havde denne enorme ulv nemlig en byldt af brunt stof, som en ulv ikke burde kunne lave selv. Naturligvis ville dem af gode næser eller Fenrers venner kunne genkende ham eller lugte ham som formskifter, men begge af disse, var der ikke mange af. Fenrer havde set frem til denne stund, for han var her ikke uden formål. Han ledte efter en bestemt ulv, eller varulv om man vil. Han havde ledt efter denne Sajro, efter at der var en af hans patienter der havde nævnt ham for Fenrer. Fenrer havde fået manden på hjernen, for han var ikke noget man mødte til dagligdag, en varulv med noble dyder der lå i stil med hans egne og som elskede hans vidunderlige natur, åbenbart ligeså meget som han selv.

Fenrer havde fanget at han havde muligheden for at møde hans nye "helt", da der gik rygter om at han befandt sig i det område som han nu søgte i, dagen forinden af endnu en af hans patienter. Fenrer havde været ude at lede hele dagen, siden daggryet, men han havde endnu ikke noget at vise for det. Man kunne ligeså godt have ledt efter en nål i en høstak, så stor som Ashenwood var. Men Fenrer var opsat på at finde Sajro, og se denne nærmere an. Det var trods alt ikke hver dag man mødte en person som ham, det vidste selv Fenrer der kun havde opholdt sig i Doomsville, og Underworlds samfund generelt i et halvt års tid. Fenrer havde dog allerede på denne tid fået sig både et hjem og en lille familie, selvom han ikke havde set noget til hans mage længe.

Fenrer satte tempoet op i en lunten da han fik sig en lys ide; Han ville kalde Sajro an. Dette ville forhåbentligt få indskrænket hans søgen en del, for Fenrer ville ikke misse denne mulighed for at finde varulven, hvis det kunne undgås. Han skulle bare bruge en bakke eller et højdedrag at kalde fra. Ulvens enorme hovede vendte og drejede sig i hurtige vendinger som han forsøgte at finde, bare et eller andet der kunne få ham højere op i terrænet. Efter en kort tids søgen så han noget der kunne bruges. Op af skovbunden stak der en enlig tinde som rakte omtrent 20 meter op, hvilket ville føre ham helt op på højde med trækronerne, og selvom det ville indskrænke hans udsyn, så ville det også gøre hans kald mere langtrækkende.

Fenrer besteg i enkelt spring den stejle tinde og stillede sig på toppen. Efter kort at have fået vejret og snuset til skoven og dyrene i det fjerne, drog han en dyb indånding og gav et ulvehyl fra sig, hvis man kunne kalde det for et ulvehyl. Fenrers tuden var nemlig meget dybere end de almindelige ulves, ligesom de andre kæmpe ulve.
Et par af disse dybt rungende ulvehyl strakte sig fra Fenrers tinde og langt ud i skoven omkring ham, nu gjaldt det bare et svar.

Sajro var ude i skoven, og på trods af at han normalt ikke ville have ladet et ulvehyl fange hans opmærksomhed, så hørte han et der for at sige det som det var ikke lød som et normalt hyl, det var dybere og så var det også måden der blev hylet på. Normalt ville det være et enkelt langt hyl, men det her var flere hyl hvilket ikke var almindeligt. Det var dog tydeligt at høre at det trods alt var hyl fra den samme ulv og ikke fra forskellige ulve. Det varede heller ikke længe før Sajro kom gående op af bakken, det var ikke længe efter han var nået bakken at han så ulven der stod deroppe, men det lod ikke til at hans skridt på nogen måde blev langsommere eller urolige over at der stod en stor ulv på toppen.

Sajro's tøj var som altid, når han var ude i skoven, fyldt med syninger og lapper da det var normalt at hans tøj blev revet i stykker. Det var også en anden grundene til at han ikke bar noget våben. Det var simpelthen for bøvlet at bære rundt på noget man alt for nemt risikerede at miste når man skiftede udseende.

Han fortsatte op af bakken, og stoppede først da han nåede toppen. Han kiggede på ulven før han viftede lidt med hånden, det var kort men han havde tydeligt kunne lugte da han var kommet tæt på at det ikke var en ægte ulv, at det rent faktisk var en formskifter i dyreform.

"Sooo, your choice wolfy, want to do this like beast or like men?"

Sajro stod blot og kiggede på ham, afventede for at se om han forblev i hans dyreform eller om han valgte at blive menneske igen. Han forventede halvt at der var en samtale ventende og halvt forventede han at det var en der forsøgte at udfordre ham af en eller anden tåbelig grund.

Fenrer vendte hovedet i en skarp drejning og så på manden der kom gående imod ham, han var ikke helt klar på om det var manden han søgte, men så snart mandens lugt ramte Fenrers snude som en kampesten, var han ikke i tvivl. Dette måtte være Sajro. Fenrer kunne allerede nu mærke glæden ved at have spurgt sig ad de forskellige steder, og lyttet til rådende han havde fået angående varulvens temperament. Han havde trods alt også slugt hans ulvetand, så skulle det komme til kamp, var åndernes styrke kun en lille bøn væk. Men Fenrer ville helst undgå kampen med varulven hvis han kunne komme til det. Han sagde så tydeligt han kunne til manden "I've not come for combat Sajro.." og håbede at manden ville kunne forstå ham, men Fenrer tvivlede på at hans ord ville gå klart igennem.

Han satte sig og snart efter hørtes de høje smæld fra knogler og led der gled rundt i hans krop og satte sig ind på nye positioner. Han rejste sig med slaget foldet ud over sig og begyndte at trække i bukserne, men han havde med vilje ikke pakket koften. Han havde ikke ment det var nødvendigt at pakke koften eftersom at vejret var så skønt som det var, og han havde ikke taget fejl. Han rakte en hånd i vejret for at hilse Sajro an, men blev stående hvor han var. Det var næppe en god ide at gå frem mod en der havde virket til at byde op til kamp.

Fenrer kunne ikke lade være med at smile alligevel, han havde simpelthen set for meget frem til dette møde. Fenrer rømmede sig og sagde højlydt "I've heard that your a protector of nature .." Fenrer slog ud med armene mod deres omgivelser "..Such as myself"

Fenrer lod armene falde ned langs siden igen og vendte sig mod Sajro. Det gik op for ham at manden tårnede over ham. Fenrer sank en klump og håbede på det bedste. En af fortællingerne han havde hørt ville vide at Sajro kunne finde på at udfordre andre til døden, for at træde ind over hans enemærker. Et andet sagde at Varulven var højt som et hus og bred som vingefanget på en wyvern, og Fenrer tvivlede stadig på at dette var sandt, men alligevellet. Han trådte roligt et skridt frem mod manden og nikkede til ham "My name is Fenrer, son of Leidolf.." Han bevarede den samme tone som den han var blevet vant til at tale med, når en af hans formskiftere gik beserkergang over en anden, noget som de ikke var vendt af med fra tiden med klanerne, som han mere eller mindre havde opløst ".. and I've got a proposition for you"

Han kiggede på hende, og lod bare være med at gøre noget. Da han dog gjorde det tydeligt at han ikke havde nogen intention om at slås, så nikkede Sajro bare. Det måtte betyde at manden ikke havde nogen intentioner om at forsøge at presse sig ind på hans territorie og så havde de indtil videre ikke nogen grund til at slås set fra Sajros synspunkt.

Sajro tog ikke imod mandens hånd, lod den blot hænge i luften, mest af alt var det bare fordi han ikke helt var vant til menneskelig kontakt og derfor ikke var helt sikker på hvad det var en hånd betød, eller hvad det ville sige at give hånden. Han nikkede som svar til at han var en beskytter af naturen. Han sagde dog ikke rigtigt noget da han kaldte sig selv for det samme, da han vitterligt ikke kendte manden.

"Well in the case that you have a proposition, you can drop your clothes again."

Hans tone var ret tør og på sin vis kommanderende, men der var en meget simpel pointe bag det, hvilket nok blev tydeligt da sajros krop begyndte at ændre sig, pelsen spredte sig langs hans hud, og hans tøj sprængtes som han gik fra den store menneskelige skikkelse til at den monstrøse varulveform, som fra jorden til toppen af hans snude var omkring 3 meter plus, min en halv meter. Derefter kom der en ru, ubehagelig stemme som absolut ikke kom fra noget væsen der burde tale.

"Haven't eaten today... So if you wan't to talk, we will hunt first."

Han faldt ned på alle fire ben foran shapeshifteren og gjorde an til at sætte sig i bevægelse ud i skoven. Sajro var en nightcan hvilket betød at han spiste virkeligt meget. Normale varulve indtog allerede meget mad, men det var kun værre for en Nightcan. De var bare den mest ekstreme version af en varulv du kunne forestille dig. Han vendte sig om mod formskifteren.

"Too scared of the hunting grounds? Then you shouldn't have ventured here!"

Han satte så i løb ud i skoven, forventende at enten ville han følge efter hvis det han havde at sige var vigtigt for ham, eller også ville han blive stående, og det ville så i stedet fortælle Sajro at det han havde villet snakke om ikke havde været vigtigt nok.

Da den høje og slidt udseende mand foran ham, bad Fenrer smide tøjet, skød den unge skinwalkers ene øjenbryn i vejret. Hvis Varulven havde nogen sjove ideer, så ville dette ikke gå hen og blive noget behageligt møde. Det skulle dog hurtigt vise sig at Fenrer tog fejl, så grueligt fejl. Fenrers nakke knejste og knak, som han måtte løfte hagen for at følge Sajros nye hovedhøjde. Han havde ikke nogen ide om at Sajro i virkeligheden ville se så grusom ud som han gjorde nu i sin ulveform. Han vidste godt at Sajros race ikke var drevet af ondskab, ligesom dæmoner, men mere af en primær vildskab end noget andet. Det betød dog ikke at den nye form Som Sajro tårnede over Fenrer i, ikke var ekstremt skræmmende.

Fenrer vidste godt at han burde have forvandlet sig med det samme, men den skikkelse der stod overfor ham nu, havde hans fulde opmærksomhed. Der løb da også en kold gysen ned ad ryggen på Fenrer da Sajros røst brød den relative stilhed. Han gjorde ingenting som varulven talte til ham, men underligt spændt, klar til at komme væk lang nok tid til at forvandle sig tilbage. Men Fenrer tvivlede på at han ville kunne nå det i tide.

Da Varulven bød ham hån, skar Fenrer en forundret grimasse. Var Sajro så barnlig at han ville prøve at provokere Fenrer ind i jagt eller skam? Han fnøs med et smil og smed tøjet igen. I skoven gik den korte stund som det tog Fenrer at komme til ulveform, ligesom det havde taget Sajro. Men ulig Sajro, var dyret der stod i skoven efter Fenrer, et flot og velafbalanceret dyr, ikke nogen makaber sammensætning af naturens vrede.

Fenrer fnøs lidt af den selvsikre varulv og satte i løb efter ham. Fenrer kom hurtigt op bag siden af Varulven og holdte let trit med den kolossale kamp klump. Det var ikke ligefrem noget af det mest smukke og elegante som Elona'dal havde kreeret.
Fenrer skød afsted til deres venstre da hans snude fangede en svag duft af vildsvin "Found something!". Fenrer sænkede farten så hans jagt kammerat kunne følge med. Fenrer kunne lugte et vildsvin ikke for langt fra dem, men der var nogens lugt som fik svinet til at sætte i sprint. Fenrer skød afsted som en pil.

Snart kunne han så svinets ryg med de stride hår og musklerne der slog sig om som torve på dets ryg. Fenrer indhentede svinet uden størrere problemer, men han bed ikke ned i dyret, det ville han lade Sajro om. Han holdt blot trit med svinet indtil videre og ventede på at Sajro ville gøre hvad han måtte.

Der var ingen grund til at Fenrer sænkede farten for at Sajro kunne følge med. Han løb forbi ham så snart han sænkede farten for at holde trit med dyret, som dog hurtigt satte i fart for at komme væk, det var ikke ligefrem betryggende at have nogen for for ulv i nærheden af sig når man var et vildsvin. Sajro kom dog hurtigt springende, og han hagede sig fast i vildsvinet før han begyndte at bide nedover nakken på dyret, til der kunne høres lyden af rygsøjlen der knækkede og senerne der blev revet over før hovedet blev skilt helt fra kroppen. Hovedet trillede ned af jorden, og blodet fossede ud over jorden foran dyrets nu åbne hals.

Sajro sagde intet, og tilbød heller ikke Fenrer at spise, hvis han ønskede noget af kødet måtte han bare tage selv, eller i det mindste åbne munden og spørge. Hans store klør begyndte at flå svinets mave op, og flåede så ribbene op så han kunne komme til dyrets hjerte som han hurtigt spiste før han begyndte at mæske sig i resten af dyret gennem dens bug som han havde flået op.

Det var først da han havde spist færdig at han vendte sin opmærksomhed og blik på Fenrer, han var ret overrasket over at Fenrer ikke havde angrebet vildsvinet. Han sad med svinets krop som der stadig var kød på og han skar bagbenene fri fra svinet og først der lod han sig blive menneske igen.

"I have to say you behave weirdly for a wolf... No instict to kill or hunt... Oh well, you said you had a proposition."

Hans måde at tale på var tilbagelænet og selvsikker på trods af at han lige nu sad i skrædderstilling på jorden uden en trævl på kroppen, og han havde stadig rester af dyrets blod siddende omkring hans mund som han dog tilsider slikkede, hvilket kun afslørede de skarpe tænder tydeligere.

Fenrer stoppede op ved nedlæggelsen af byttet, som han målløst betragtede det rullende hovede. Han stod og kiggede en anelse foruroliget ved synet af Sajro, der med de makabre kløer fik gjort kort proces med vildsvinet. Fenrer var ikke selv sulten, da han havde spist tidligere, men havde en fornemmelse af at han alligevel ikke ville være blevet mæt, var han altså sulten, skulle han have spist hvad Sajro efterlod. Fyren havde appetit, det måtte man give ham.

Fenrer satte sig og ventede til Sajro var færdig, efter at have 'nydt' transformationen en tredje gang. Han brød sig ikke om at skulle befinde sig i sin menneskeskikkelse, uden tøj på, da den var uvant til kulden, og uden nogen betydelig form for beskyttelse mod elementerne. Fenrer tvivlede dog på at de ville kunne tale sammen, ulv til menneske, så han måtte vel bare følge skik.
"Well yes.." sagde han som han selv satte sig i skrædderstilling, en høflig afstand til Sajro. "..I'm interested in making a sort of pact, or maybe just an agreement between the shapeshifters and the werewolves"
Fenrers tone var høflig, om end en anelse forsigtig. Han var ikke helt klar på om manden ville værdige tanken så meget som et sekunds overvejelse, men Fenrer så ikke nogen anden udvej end at søge allierede. Formskifterne led under Zacchins manglende lederskab, og Fenrer havde ikke haft et held med at få flere af stammerne til at lytte til sine meninger om at holde sammen.

"We, the shapeshifters I mean, we're being hunted by the vampires and demons, we're fighting amongst ourselves, and in the meanwhile.." Fenrer sukkede og så håbløst rundt i skoven. Han var sikker på at Sajro selv vidste hvor skidt det stod til, men bare det at sige det fik Fenrer til at sukke indvendigt.
"..Well, just look at the boar you got.." Fenrer pegede på kadaveret og var klar over at det måske ikke var det bedste eksempel, nu hvor Sajro havde været over det. ".. it's what? Four years of age? And even ít, as a herbivore species, is growing leaner, the forest are hunted thin by hunters, human hunters, leaving nothing for the rest of us, should we wish to stay"
Fenrers harme blev klar, og nu blege hud, gled over i en lidt mere rødlig kulør som han mærkede blodet pumpe i vrede "Even the shapeshifters are hunted down for furs, meat and tusks, and as far as I'm aware, so are the werewolves though for.. more misunderstood reasons.."
Fenrer trak lidt på skuldrene, klar over at Sajros folk nok ikke var nært så udsatte, men de tog vel jagten på dem som en fornærmelse?

Fenrer sukkede, klar over at hans forklaring var lang, og at Sajro sagtens blot kunne gå hvis han ønskede det, såsom at finde Fenrers prædiken kedsommelig, men vreden havde hobet sig op i længere tid nu, og havde bare måtte ud.
Han rettede sig op og så Sajro i øjnene "I propose that the werewolves that follow you, and the tribes of shapeshifters that will listen to me, band together in a sort of way, and in exchange, the healers I'm teaching, will help and tend to you, like they do the shapeshifters"

Han lyttede intenst til hvad det var Fenrer fortalte ham. Han havde selv sloges med mange lignende tanker, om at få en eller anden form for alliance med nogen af de andre racer, og formskifterne var uden tvivl den race som han tænkte de burde have mest tilfælles med.

"I am listening."

Hans ord var klare og kontante, ikke mange fyld ud, og som han havde sagt lyttede han også bare efter hvad det var Fenrer fortalte. Han kunne ikke være andet end enig. Især ikke som han tænkte på hvem det var der fik skylden når en jæger valgte det forkert mål, om det så var en formskifter eller en varulv, der forsvarede sig selv.

"I understand your concern, and I know atleast the prosecution we werewolves suffer when we defend ourselves from said hunters, can't image you shapeshifters have it much easier?"

Han måtte dog også indrømme at han ikke havde tænkt så meget over at byttedyrene i skoven blev mere og mere magre, han jagede bare det mere hvis han ikke blev mæt. Det var ikke noget han havde lagt mærke til, men det gav mening som det blev fortalt til ham at det kunne skyldes at dyrene simpelthen ikke fik nok at spise.

"So you will offer healers to the werewolves? And I expect then that you would wan't warriors in return?"

Han kunne følge med så langt, han vidste dog ikke hvad præcis Fenrers intentioner var. Var det bare en erklæring af en alliance han var ude efter, eller ønskede han at skære en del af Ashenswood af og forbyde andre end varulve og formskifterne at færdes og jæge i de dele af skoven.

"And then what? You want us to carve out the ashen woods, make it a land for our people, barring the other races entry? Or at least stating that we will defend the area with all means?"

Det var ikke nødvendigvis at det var det han forventede, det var det eneste Sajro kunne se var en mulighed at gøre. Hvis det kun var varulve og formskifterne der var i skoven ville de ret hurtigt presse andre rovdyr ud af området, men da de ikke ville fælde træer og fjerne beplantning på samme måde burde det give mulighed for at byttedyret kunne vende tilbage.

"Or do you you have other plans or intentions with this?"

Fenrer så op på manden foran sig, ganske forbløffet. Han havde regnet med at blive kaldt for svag, ynkelig, måske endda fej, skulle Fenrer have dømt ud fra Sajros rygte og omtale, for ikke at sige den måde manden havde tiltalt ham indtil videre.
Fenrer lyttede dog stadig skarpt med til hvad Sajro sagde, på trods af forbløffelsen, og selvom han ikke viste det med smil eller andet, overrasket som han var, så kimede et håb hos Fenrer. Han nikkede da varulven spurgte om Fenrer ville forsøge sig med at få healere til at behandle Sajros tilhængere, omend han havde mere at tilføje. Fenrer bed dog sin tunge i sig og lod manden tale ud.

"Yes, well, I do intend to offer your people healing in exchange for warriors, and of course, those who are capable will fight along side you.." lagde Fenrer ud som et mere afslappet udtryk og tone faldt over ham.
".. I just have to admit that we can't compete in numbers of fighters when put next to your race, and we therefore need more who can fight" Fenrer tænkte kort, og prøvede at komme til tanke om de planer han havde lagt, eller måske mere groft skitseret i sine forestillinger, når det kom til stedet hvor han tænkte at det lille 'samfund', om man ville, kunne blive opsat.

"We would stake a claim to the forest, yes, or atleast a part of it, as our own, and defend it as best we can.." Fenrer lod ordene synke lidt ind, og mærkede spændingen stige i sit bryst. Måske ikke alting var helt så fortabt som han havde troet det ville blive i forhold til denne alliance. Han fattede sig, og prøvede at holde styr på begejstringen, for Sajro slog ham som en mand af alvor. "I'm thinking that the big lake a couple of days from Firewood Village, would serve great as an area in which the community would be safe.. we could set up a few halls for the winters, and if people are having children or such.."
Fenrer lagde sine hænder op, for at artikulere en form for holdepunkt da han fandt at han måtte rette sig selv".. I'm not talking of a city as such, but buildings to serve the necessities of having a human form."

Fenrer lagde en hånd på hageskægget og tænkte kort over Sajros spørgsmål, som han nært havde glemt at besvare, eftersom han havde været så forhippet på at dele sin ide med manden. Kunne de andre racer lades ind på et territorium, uden at formskifterne og varulvene ville føle sig truede, eller udsatte. Fenrer så tilbage op, da han havde nået en konklusion.
"I guess that people of other races that can be trusted, should be allowed in, if not into the hold, then into the territory? We shouldn't have a forest kin version of Humvita if you're asking me"
Et kort øjeblik skulle Fenrer til at gribe sig til hoften, hvor han forventede at finde sin taske, men blev klar over at han endnu var nøgen, og hvor kold han egentlig havde det i den pelsløse hud. Hvordan mennesker kunne holde det ud var ham en gåde, men nu havde de også et helt liv at vende sig til det. Fenrer så på Sajro med et, i al fald forsøgt, neutralt blik, der skinnede lidt af perpleksitet. "I'm afraid I forgot my pack in the hurry when we got off for the hunt, but I have a list of carpenters amongst my people, and what they'd need for the halls, and I'm afraid that since I don't have that great of an income, we'll have to make a lot of the materials ourselves"

Sajro var ikke den mest pragmatiske person når det kom til at lede en race, han var for meget en enspænder. Det var nok også derfor han aldrig selv havde søgt allierede.

"I understand, and warriors we do have, but we can heal from most wounds ourselves. However we do need healing especially when it comes to silver, do any of your healers have remedies that helps cleanse wounds caused by silver?" Han havde et meget spørgende ansigts-udtryk da det var ret vigtigt for ham at vide. Selvfølgelig var almindelige healere brugbare, men hvis der var nogen der havde evner i at håndtere sølvskader ville det have langt mere gavn go varulvene.

Han nikkede blot som svar til Fenrers fortælling om hvor, og hvordan han havde intentioner om at lave et samfund. Det var fint for ham, det bragte dog et par spørgsmål fra Sajro, fordi hvis det var intentionen at leve med formskiftere og varulve i samme område, så var der nogle ting der skulle gøres især for at beskytte de formskiftere som brugte tid i en form der kunne ligne et byttedyr.

"That all sounds good. But, and this is actually mostly for your people. If werewolves and shapeshifters live in the same area, something needs to be done to prevent accidental hunting that threatens the shapeshifters taking the form of a deer or such, or?"

Han havde næsten lyst til at grine lidt da Fenrer snakkede om at de var nød til at skaffe materialerne selv, som om det skulle være noget som helst form for problem. Hvis mennsker kunne bygge byer med kun deres hænder og værktøj så kunne varulvene og formskifterne som minimum bygge en eller flere store haller til deres folk at klare kulden når den blev for slemt.

"That shouldn't be a problem. Amongst the werewolves are many that live partway between human and werewolves they usually live as hunters or woodcutters, the woodcutters should be able to help gather straight and healthy wood. However, since as you pointed out that the animals here are growing leaner, some hunters from both your people and my people would be good to find areas that would be fine to forest?"

Det var tydeligt at se at Sajro granskede hans hoved for information. Han havde snakket med nogle af de andre raceledere før og han forsøgte virkeligt at huske de ting han havde lært, det her var første gang han havde mulighed for at lave et samfund, skabe noget der kunne hjælpe hans race. Det var ikke hans stærke side

Fenrer tænkte lidt over spørgsmålet med sølvskader, atter med det eftertænksomme træk over ansigtet og en hånd fast placeret på hagens skæg. I teorien burden hans healende miksturer og salver rense sår for alt, sølv inkluderet, og uanset hvilken skade der var tale om, så hjalp de med at heale såret. Han nikkede kort og så derefter tilbage op på Sajro "Yes, as a matter of fact they should, though I don't know if they'll have the greatest of effects with those of my pupils who are training to become shamans themselves"
Ordene var ikke rare at måtte indrømme, da Fenrer helst så at så mange af hans lærling blev i Doomsville, hvor folk havde desperat brug for dem i Rotten Root distriktet. Fenrer måtte dog erkende med sig selv, at han blot måtte besøge Rotten Root lidt oftere selv, hvis det betød at hans drøm om denne koloni kunne blive en virkelighed.

Fenrer lod Sajro tale helt færdig før end han, selv svarede og smilede med begejstring, da det viste sig at varulvene ville kunne hjælpe med selve opførslen af hallerne.
"That's wonderful.." sagde han med et smil, og denne gang tydelig håbefuld klang til stemmen ".. But about the hunting issue, I'm getting the sense that you guys can't smell the difference between races? and in that case, we'll just have to either let people tattoo with markings in their animal form, and it's not to somebody's liking, they'll have to wear some kind of cloth or something that makes them stand out, when put next to regular animals"

Fenrer rejste sig med en hånd frem for sig, og nikkede til Sajro "I'll just go get my things, enjoy your meal till then"

Fenrer havde svært ved at tro på hvor let det havde været at komme igennem dette møde. Hans gang tilbage til sine ting, foregik nærmest i lette spring af bar glæde. Han havde faktisk en mulighed for at realisere sin drøm om et fristed for sit folk. Han fik hurtigt rullet sine ting sammen til en byldt, efter at have fundet sine ting frem til Sajro, som han hurtigt gav sig tilbage til.

Fenrer opdagede hvor megen tid de egentlig havde brugt på at sige så relativt lidt, og på hans vej tilbage, besluttede han sig for allerede at sætte tingene i værk med det samme.
Da han nåede Sajro, rakte han manden listerne og beskrivelsen af stedet med et stille smil og et nik"I'll go now, and start gathering as many of my people who are ready, and as much of the tool and supplies as we can muster, but I'll let you start up the project and meet you there en a few weeks"
Med disse ord nikkede Fenrer farvel til Sajro, men måtte kort vende sig på hælen efter at have sat i tempo, tilbage mod Doomsville "Thank you for everything Sajro"



En let vrinsken lød i Ashenwood, ikke så langt fra den største af søerne, akkompagneret af lydene fra en karavane af folk og dyr der fulgte efter den store hest i spidsen af flokken. Fenrer havde samlet sig mangen en følger fra de stammer han havde samlet under sig. Han var steget voldsomt i graderne blandt formskifterne, der nu betragtede ham som deres leder. Javist havde det taget længere tid end han havde regnet med, men han havde ikke ladet Sajro og hans folk alene om kolonien. Han havde sendt folk med breve og folk der skulle hjælpe med at opsætte grænserne og hallerne sammen med Sajro og hans folk.
Men Fenrer havde ikke kunnet lade folk vandre uden hjælp, og havde brugt den tid der var nødvendig for at hans folk kunne komme bedst muligt afsted. Han sad selv på ryggen af hans Valen, Lod, der trak en af vognene der var mere tungt læsset med stammer, fra en af tømremestrene der havde tilsluttet sig.

Det var endnu en af de kolde morgener, og den lette morgendis badede skoven i et gyldent skær, hvilket gave Fenrer en underlig og rar form for sjælefred, blandet sammen med fornemmelsen af håb for fremtiden.
Følget var blevet mødt af en grænsevagt, der fulgte dem til pladsen, og på den nu korte afstand kunne Fenrer høre lyden af arbejde og byggeri. Hamre der slog mod splitte og søm, mænd og kvinder der anråbte hinanden. Fenrer kunne næsten ikke styre sin iver. Han glædede sig til at se stedet, og selvfølgelig også til at møde Sajro igen. Gad vide og varulven mon havde hørt om Fenrers nye position?

Som følget traskede ind på pladsen kiggede Fenrer sig smilende omkring. Der var folk der klatrede rundt med værktøj på halvfærdige konstruktioner, folk der savede, høvlede eller sleb, og folk der var i fuld gang over store gryder der lugtede fælt at bajs, men også folk der var i fuld gang med at kokkerere, hvilket faldt Fenrer godt for sind. Han kunne denne gang mærke en let sult røre på sig, men det var klar eftersom han ikke havde fået morgenmad.
Fenrer så sig omkring med et spejdende blik "Sajro!" Halvvejs råbte han i en tone spndt til bristepunktet med glæde "Where are you, you glorious bastard! I want to congratilate you with the proces"
Fenrer så sig om en sidste gang, inden han svang benet over Lods ryg, og landede på jorden med et blødt bump. "Sajro!"
Han vendte sig mod den nærmeste Varulv han kunne lugte og lagde en hånd på hans skulder "Scuse me, have you seen Sajro?"

Han nikkede blot, for det meste var det ikke meget han havde at sige. Fenrer derimod lod til at kunne lide at høre hans egen stemme. Han nikkede også bare til det med tøj og tatoveringer.

"Good, some werewolves can smell the difference, and some werewolves can't it just doesn't seem worth the risk... To great a risk of an alliance collapsing due to that."

Han tog imod listerne, og kiggede på dem. Hans første tanke var at han håbede der var nogen af de kløgtigere varulve som kunne læse disse lister. Han sagde dog ikke noget om det. Han kiggede efter ham som han begyndte at forlade steddet. "Yeah sure... I'll see how much we can get done." han råbte det efter ham, som om det havde taget ham lidt ekstra tid helt at forstå det hele.


Sajro havde kunnet se fordelene med at bygge dette sted. Han måtte dog indrømme at han ikke havde mange evner til at styre det. Han havde sat folk i gang, og ellers så fungerede han mest af alt som den store stygge ulv der fik folk til at makke ret når de begyndte at opføre sig besværligt.
Han hjalp dog også til med byggeriet, om ikke andet så hjalp han dem med at slæbe træ. Der var nogle af varulvene som vandrede rundt i byggeriet i deres varulveform. Det var dog kun dem af dem der kunne styre sig, og de blev mest af alt brugt til at transportere træ. Ned af en af vejene kom Sajro selv gående. Da han var nightcan kunne han styre dele af hans krops forvandling, så hans hænder var forvandlet og kløerne var begravet i enderne på hver deres søjle som han så slæbte gennem byggepladsen. Han hørte opråbene og fik smidt hans materialer på plads før han begav sig over til opråbene.

"What!? What is with all this yelling? You might spook someone, we don't need anyone causing a ruckus here!"

Varulven som Fenrer havde antastet pegede hen over skulderen på Fenrer mod Sajro som kom gående. Han var mudret ind fra top til tå hvilket passede til hvordan jorden var her omkring der var lange mudderspor i de fleste retninger fra alle de materialer og bare fodtrin der blev taget disse dage.

"Sooo? You have anything to say about it? Or have you come to do some work?"

Fenrer smilede stort, da han vendte sig om og så klapperten af en mand der tårnede sig i højder over ham. Fenrer nikkede ved Sajros ord, og sagde med en glædelige tone, der passede til hans smil "Yes, and yes, Even bring more building supplies"
Fenrer lagde en hånd ud i gestus til vognen som Lod havde trukket ind på den mudrede plads. Han gik hen og klappede tømmeret med et tilfreds smil "Great quality too, and I even got real nails, Iron, real Iron, form a couple of blacksmiths in angerforge no less, so these won't grow in rot and let the walls sag" Fenrers begejstring var ikke at holde på ti tønder land, hvilket var klar da han ikke anede at de tre spande søm han havde med, måske ville række til porten, men ikke meget andet end det.

Fenrer gik over til Sajro og måtte lægge nakken tilbage, da han rakte ham hånden "It's great to see you, and you have truly made some quite impressive progress I have to admit" Fenrer kastede et blik over på en af de nærmeste af bygningerne og gav sig til at hive sin kappe af, som hurtigt blev rullet sammen og smidt over på Lod, inden Fenrer, bogstaveligt talt, smøgede ærmerne op "I'm sorry about the wait by the way, but we, well.. I, had some problems with the tribe leaders, but I'm here now, and ready to work" Fenrer kiggede over på en af stillads grupperne og skulle til at spørge Sajro om de skulle begynde der, inden en af mændende nær vognen begyndte at brokke sig over de tunge brædder "It'll tak forever to move these through the mud.."

Fenrer viftede Sajro med sig og sagde med et smil "Well, we might as lend a hand here then, right?" Den muntre tone klang tydeligt gennem arbejds-støjen, og Fenrer vendte den snart mod mændende ved vognen "Allow me"
Fenrer greb fat om en stabel af fire planker, der så ud som om at de ville få en okse til at gå i knæ. Den ene af mændende, der havde været på pladsen i forvejen, skyndte sig at himle op "Yee'll brake yer back sir, just le..." men tav, da Fenrer, om end en anelse ubalanceret, hev planker op på sin skulder og gav sig afsted mod den nærmeste stabel planker han kunne se, der lå ganske tæt ved et af byggerierne.

Fenrer så sig over skulderen kort, med blikket vendt mod Sajro "So have things gone as smooth as hoped? Have there been any signs of hunters, spies or such?"
Fenrer rettede blikket tilbage fremad og fik lokaliseret en stabel, der var i en højde han kunne ligge plankerne på. "I've heard so little from anybody, which is ofcourse understandable when one keeps moving, but that's just left me curious to behonest"
Fenrer passede sig op med stablen og vippede plankerne af sine skuldre, i en lidt for hurtigt bevægelse. En ting som folk ofte glemmer når de tænkte på dem med stor styrke, er at hvis man er klodset, hvilket Fenrer ofte var i sin menneskeform, så er man stadig klodset, man kan bare løfte mere. Vægten og den mudrede jord fik Fenrer til at miste balancen og plankerne blev halvvejs sendt i luften, inden de landede hårdt på den unge skinwalker.

Fenrer fik banket luften ud af sig ved sammenstødet, men skyndte sig at stikke en pote i vejret og erkende stønnene "I'm Ok, nothing happened, everything is just fine.."
Fenrer fandt dog selv hændelsen ret morsom, og klukkede let med på et par fnisende forbipasserende. Han så op på Sajro, en kende flov. Han følte sig bestemt ikke særlig respekt indgydende ved siden af den bredskuldrede man der tårnede over alle på pladsen. "Sorry about that.." sagde han gennem en lille latter, og begyndte at stable plankerne op enkeltvis"Is there anything you'd like me to do instead? Or should I just help you with what I can in the heavy lifting?" sagde Fenrer og ømmede sin skulder, der ligeledes mærkede at han ikke var vant til vægten, selvom han kunne håndtere den nu.

"Good" svarede han bare tørt til at fenrer kom for at hjælpe og havde bragt materialer med sig. Han nikkede også bare til at det var ægte jern der var søm af. Der var dele af bygningsværket der havde været et helvede at samle, fordi de havde været nød til at gøre det i ren træ, og ikke alle der arbejdede på de dele havde været lige fingernemme.
Da Fenrer rækte ham hånden, tog han imod den og gav den et fast tryk. "I haven't done much though, If you want to praise someone, we should go find some of the elders some of the smarter wolves." Han grinede en og nikkede bare da han fortalte at han var klar til at arbejde nu.

"You seem Stronger than last we met?" Kommenterede han overfor Fenrer, mens han selv fik bukseret nogle brædder op på skuldrene og fulgte ellers så efter ham gennem byggepladsen. Han nikkede på hovedet om at tingene gik som smurt.
"It is going smoothly, we have had neither hunters or spies... However some people did trespass but they were scared away without any bloodshed so far." Sajro havde forsøgt i starten at få sendt beskeder til Fenrer, men jo flere da vendte tilbage og fortalte at det ikke havde kunnet lade sig gøre, jo færre løbere sendte han ud, da det simpelthen ikke var værd at gøre hvis de alligevel ikke kunne finde manden.

Sajro lagde brædderne fra sig, og stod bare og rystede på hovedet af Fenrer som var halvt begravet under dem nu. Han gik dog over og gav ham en hånd med at komme fri fra dem. Han tænkte lidt da han spurgte ind til om der var andet han kunne hjælpe med.
"Hmm, if you want to help with lifting you should probably try to impress the ladies a little less... But we could go talke to the elders who are actually leading the building process if you want something else to do."
Han pegede i retning af midten af pladsen hvor de fleste af stemmerne der kunne høres kom fra. Der lod til at være et ordentligt skænderi igang mellem flere parter der ikke var enige om hvordan noget skulle gøres.

Fenrer rettede sig op og slap Sajros hånd, med en rødmende tone blussende op i kinderne over Sajros ord, som han forsøgte at baske det værste af mudderet af sig."Stronger yes.. just as much a cluts though" Han så ikke hvorfor folk dog skulle betænke sig over at han viste sig lidt, om der var kvindfolk involveret eller ej, men han var glad for at det var her af alle steder. Men Han måtte dog give Sajro ret, der var ikke megen plads til hvalpet leg, eller at vise sig. Fenrer så op på Sajro, og fulgte hans finger mod forsamlingen, hvis larm han havde skudt under byggeristøjet, men nu hvor Fenrer koncentrerede sig lidt, kunne han da sagtens høre at det var et mere koncentreret skænderi, der lød mellem en del ældre stemmer end gennemsnittet her på pladsen. "Well, let's get to it then"

Fenrer begyndte at marchere over den mudrede plads, stolt og fyldt med hovmod, med en glædelig iver der knap var til at holde inde. Han tog et par dybe indåndinger for at komme ned på jorden igen, da han så et par tønder af tømrere, der fnes af ham. Bare fordi man gled lidt i mudderet, nåja, havde måske ikke også lavet rigeligt med fej i deres liv? Idioter! Man burde rive deres arme af og banke deres afko...
Fenrer fangede sin egen tankestrøm og stivnede et kvart sekund, inden han fortsatte for ikke at vække for megen opmærksomhed. Hvor kom de tråde af vanvidsvrede dog fra?
Fenrer forsøgte at ryste kulden, der netop havde grebet voldsom rod i hans mave af sig, og vendte blikket over skulderen mod Sajro"I'm glad to hear you haven't killed anyone thus far.. I would've expected something like that to come quite easily to you.."
Fenrer vendte atter blikket frem som de nærmede sig overdækket med samlingen af gamle mænd der råbte og glammede i munden på hinanden. "..If I we're to judge by your reputation"

Mændende om bordet med planer for området, var ganske rigtigt ældre end Fenrer og Sajro, men der ilterhed tilhørte vist mænd på halvt deres egen alder.
"There's no OTHER way about this!!" kom det hidsigt fra en af dem, en bredskuldret mand med et bryskt ansigt, grånende hår og vildt skæg, iført en blålig tunika, med halvdelen af mændende samlet på sin side af bordet"We have to get a tower system up along the outer border, and get patrols to routinely.."
"Oh SHUT YA GOB Melkrin!" Afbrød en mand modsat manden i den blå tunika, der åbenbart hed Melkrin. Fenrer anskuede den afbrydende. Manden var iklædt et mere simpelt klæde, i en ogger brunlig kulør, og havde et kort skæg, men langt hår der var bundet i nakken. "What we need, all of us, is somewhere to plant, so that both the wildlife and those of us who don't live of it, have something to eat in the winter, and we don't have the funds or time to get both things going before winter!"Melkrin fnøs som en buldrende tyr "You sab Jacob, there's plenty to ea.."

Fenrer var stoppet op, et stykket fra grupperne, temmeligt godt skjult mellem de passerende arbejdsmænd, og det travle liv mellem nybyggerne. Han så sig tilbage over skulderen mod Sajro med et overrasket udtryk som de to parter atter begyndte at toppes. "I fear that they do indeed ned our help.." Fenrers tone var en kende overlegen, men mest af alt munter, eftersom Fenrer faktisk fandt scenariet mildt underholdende ".. perhaps we should go in there in agreement on what to decide, so we atleast appear to have a strong leadership"
Fenrer lagde hånden på hagen og tænkte en kort stund. Han kunne på den ene godt følge manden med den simple tunika, Jacob. Hvis de ikke havde nok at spise, drev de vildtet væk, og energien og begyndelsen på kolonien ville blive ubehageligt præget af nød.
På den anden side kunne Fenrer også følge Melkrins forslag om sikkerhed, både fordi at Fenrer ikke vidste hvor længe at stedet her ville forblive hemmeligt, når nu der allerede havde været ubudne gæster, og følelsen af sikker var selvfølgelig også vigtig for et lille blottet samfund som dette, varulve eller ej.
Fenrer vendte sig om mod Sajro "So?" Spurgte han en anelse i vildrede selv "What do you think?"

Han havde bare først rystet opgivende på hovedet over at han stadig var klodset, og derefter havde han nikket til at de hellere måtte se på det. Han kunne dog ikke helt skjule hans irritation over skænderiet de så småt kunne høre, han hadede at skulle tage disse beslutninger, ikke fordi det normalt var besværligt men det var var bare energi han egentligt ikke gad at bruge på de her ting.

"Well, they were all smart enough to flee as a werewolf showed up, so their have been no reason to kill." Det var tydeligt at han ikke havde noget problem med at dræbe. Det havde bare ikke været nødvendigt. Han var typen der gjorde hvad der var nødvendigt, og så levede han med det. Jo nogle gange hjemsøgte hans beslutninger ham en sådan var livet jo.

Sajro stod og sukkede tungt over det skænderi der foregik, og modsat Fenrer tænkte han ikke rigtigt over hvordan de kom til at fremstå. Han var så dybt irriteret over at der nu skulle tages endnu en beslutning at han slet ikke ænsede eller hørte hvad Fenrer spurgte ham om. Istedet trådte han bare ind i rummet og hamrede hans næve i bordet de stod over. "Now you listen! Make sure to get the planting up and running! Then get some of the lazy bastards to take extra shifts as scouts at the border!" han nedstirrede begge mænd, med både et blik og en stemme der fortalte at der ikke var nogen spørgsmål eller kommentare der var nødvendige, at de bare skulle gøre som der blev sagt.

Han vendte sig først der om mod Fenrer. "Sorry, you were saying?" Han havde ikke hørt et ord der var blevet sagt. Han havde været aktiv som leder, og var af den grund blevet nogenlunde vant til at tage beslutninger baseret på kun hans mavefornemmelse. Han kunne derfor ikke sige noget om om hans beslutninger var smarte, eller om de var de rigtige, folk makkede dog som regel ret da det var ham som kommanderede det.

Fenrer så forundret op, da Sajro fortsatte mod bordet med de oprørte ældre. Det nåede aldrig at falde ham ind, at stoppe Sajro, men på den anden side, var der så overhovedet en grund til at gøre dét? Fenrer flækkede dog kortvarigt af grin, hvilket kom til høre, som et valt grynt og en kortvarig latter, da Sajro hamrede næven i bordet, og samtlige af de samlede forstummedes, ved mandens blotte tilstedeværelse. Fenrer nikkede anerkendende med et løftet bryn, da Sajro så trådte tilbage mod ham.

"Nevermind that.." Fenrers ord var spændt så det dirrede med skadefro glæde, som han skifttede blikket fra Sajro og over mod de ældre med et nik ".. I was merely pondering how we should deal with them, but it seems I should be taking notes instead"
Fenrer så tilbage på Sajro, og sendte ham et smil "I'll happily admit that your method isn't as democratic as my own, but that there, did save us a lot of time.. something we don't nescessarily have a lot of"

Fenrer så sig om på pladsen, og vidste ikke rigtigt hvad han skulle tage sig til. Der var ikke rigtigt noget han mente at han kunne bidrage synderligt med. Han havde jo ikke nogen former for bygningsmæssige færdigheder, eller forstand på tømmer, jord, sten eller værktøj. For at være ærlig så følte han sig en anelse nyttesløs, og kunne ikke lade være med at tænke på om han overhovedet kunne bidrage med noget i dette projekt, udover at have været iværksætteren. Men noget måtte der være de kunne hjælpe med, for hvis Fenrers observationer med folkene omkring ham var korrekt, så var deres blotte tilstedeværelse en opmuntring.
Fenrer havde ikke nogen synderlig lyst til at være uden nogen form for selvdrift i dette. Han ville hjælpe de to flokkes samarbejde med at bygge et nyt fælles hjem, men han var bare ingen bygmester, og udover den vældige styrke han nu besad, så var der ikke meget han havde at byde ind med.

Fenrer så op på Sajro, som han efterhånden måtte indse at han ville få hånd i nakken af at skulle tale med i længere tid af gangen, og trak let på skuldrene "Well, that's that out of the way, but..." Fenrer så ud mod skoven med en eftertænksom mine, og en stemme der nu lød af en ligeså eftertænksom tone"..How about you show me a bit of the territory?"
Fenrer lagde atter nakken tilbage og så op på den høje varulv"I'm in particular interested in the areas that the humans have come through... " Fenrer satte en hånd på hagen og gned skægget, som en sober tone tog over"..I have to admit that it worries me a bit that they've already been this close.. I thought us well isolated out here"
Fenrer tænkte tilbage på hans tid i bjergene, og måtte sande at der nok ikke var nogen chance for at han ville finde en ligeså isoleret natur som hans klippetoppe, ikke herned hvor der var så mange væsener.

Sajro kiggede undrende på Fenrer da han ikke umiddelbart ville gentage hvad han havde sagt. Han løftede skuldrende kort som svar på at hans metode ikke var videre demokratisk. Han havde levet et liv hvor demokrati ikke var en ting der eksisterede, så han var ikke helt sikker på hvordan den slags fungerede. "Well I am not really knowledgable about democracy... My methods usually works so I don't see any reason to change them."

Sajro fulgte efter Fenrer som han begyndte at sig omkring på pladsen. Sajro kiggede bare på ham, som han lignede en der ikke vidste hvad han skulle give sig til. Han kendte følelsen, han følte sig heller ikke videre super brugbar i dette projekt de havde gang i. Det vigtigeste han gjorde var at slå i bordet og råbe af folk når det var nødvendigt.

"Sure I can do that." Han kastede med hovedet i retningen af hvor de kom fra. Han begyndte så at gå i den retning for at finde ud af området. Han kiggede ned på Fenrer og nikkede som svar på at han nok skulle vise de områder hvor der havde været mennesker inde.
"Well, don't... They come in here because they most likely have a lack of food too, but as I said they were quick enough to leave so they will most likely not come back."

Han begyndte bare at vandre ud i skovområdet i retning af et relativt åben område nogle kilometer ude fra hvor de var, hvor der havde været sat fælder op tidligere af nogle jægere fra den nærmeste landsby, men nu var de alle blevet fjernet.