Don't let the wolf take you (Philippine)

Vinden blæste igennem de askehvide træer som bevægede sig som spøgelser i den mørke skov, kun nattens måne gav svagt lys igennem skovens lag af blade der dækkede for det meste fra oven.
Der var mange lyde der fulgte den nat, både de store dyr i skoven hylede og knurrede igennem nattens mørke til de små insekter der knirrede og sang af månens blege lys.
Men 1/3 del ind i skoven blev alle lydende brudt brat af fodtrin fra et helt andet dyr, et dyr som ikke havde noget rigtigt hjem, et dyr som ikke bare var en slags, men var en underlig blandings race. Han gispede lidt imellem hans tydelige ork-genet mund med de to store hugtænder der var i hans fremtrukket underkæbe men med tydelige menneskelige kindtænder. Øjnene var skarpe og havde en sump-grøn farve og med ret ovale pupiller. Kroppen var slank og smal som et menneske men musklerne var tydeligt buffet op som en ork, og hudens let bleg-pinke farve var også mærket af et grønt skær i huden, med små pletter af sump-grøn fra hans bryst og op over skuldrende og ned af hans arme. Men alt det var tildækket af en tæt-siddende læder rustning der dækkede hans bryst og skuldre hvor en sort trøje dækkede for armene og maven, og læderhandsker som var lavet til at passe til rustningen. Han havde også en stor mørk lime-grøn kappe der hang sammen af et metallisk segl. To sværd hang i hans sider og tydeligt ikke komplet kvalitets sværd men de havde stadigvæk en lille aura omkring dem som fortalte at de havde lidt magi at byde på.
Han små hviskede for sig selv, som om han gik og snakkede med en anden, han var ophidset, og det var ikke den gode slags ophidselse, han var ret så vred. Han gik og daskede til de træer han gik forbi og trampede hårdt i jorden imens han bandede og svovlede sig igennem skovens tykke hvide træer.
Først da han kom til en meget lille lysning med et enkelt træ fældet, hvor stubben var efterladt, stoppede han selv op og smed sig selv ned så han sad med ryggen op af stubbens døde hvide træ, og trak en lille pose frem bag fra sin kappe af og pakkede lidt brød ud og begyndte at gnaske af det med nogle meget aggressive bevægelser. Han trak også en lille fælt-flakse frem som havde vand i han drak lidt af.
"Skide kappe" mumlede han let og trak mundvigen godt ned kort for at lave et meget utilfreds ansigt før han lukkede øjnene for at slappe lidt af før han skulle videre og finde et sted han kunne sove det meste af natten væk.

Han strakte sig let og rejste sig så op. Han så sig let omkring og så let tilbage på sin kappe.
"hvilken vej?" spurgte han lige ud i luften og nikkede så kort før han hoppede op på stubben og hoppede ned fra den igen på den anden side og begyndte at gå ind blandt de aske hvide træer.
Han gik forbi de fem første træer før han sniffede noget duft ind og så ned til sin venstre side,
"uuuh noget lækkert" mumlede han og gik ned på knæ og begyndte at samle nogle små hvide bær i sin hånd og gumlede nogle af dem i munden men lod resten af den dumpe ned i hans lille mad pose.
"jeg siger dig, du går glip af mange glæder som en kappe, så som maden" sagde han og lo før han rejste sig op igen.
Han trak let hætten op over hovedet og gik videre med en meget let gå-gang og oven i købet begyndte at fløjte imens han nød at gå i fred for andre, og havde ingen bekymringer.
Han trak sit ene sværd op og stoppede op foran et stort træ og begyndte at ridse små tegn i træet før han kradsede en stor rund cirkel omkring alle de små tegn han havde indridset, før han vendte sig om med lukkede øjne og sukkede let.
"jeg ved det jeg ved det, men vi skal snart til at finde et job igen" mumlede han og kunne godt mærke at hans pung var ved at blive ret let, og han vidste at han skulle til at få tjent nogle flere penge så han kunne købe mere mad end bare brød og vand for det var ikke meget at leve af.

Warlii havde hverken registreret eller opdaget pigen der pludseligt stod foran ham, og han havde aldrig rigtig været den der blev overrasket for normalt var det jo ham som havde gemt sig, men hun havde virkelig kommet bag på ham, hvilket også var derfor han sprang op i luften da han opdagede hende.
"AARG VED LOK'TAR's HØJRE ARM HULE!!!!!" råbte han op og havde trykket ryggen mod træet og havde ret store øjne og ikke synderligt tilfredst ansigts udtryk.
"Ved du ikke at man ikke skal snige sig ind på fremmede!?" råbte han og tog sig til brystet og måtte gispe kort for at få vejret men stod så bagefter og så undrende på den lille pige der stod foran ham.
"nu hvor jeg ser nærmere på dig.. hvem er du egentligt??" spurgte han hende undrende og så kort ud til at have sin opmærksomhed et andet sted.
"Ja ja jeg ved det, hun ser skræmmende ud, men se på mig.. jeg har også en vis størrelse" sagde han ud i luften og gav et stort suk fra sig og trak på skuldrende og lagde sin opmærksomhed på pigen igen.
"er du faret vild? brug for hjælp med at finde ud af skoven?" spurgte han hende undrende og havde ingen som helst anelse om at hun var en blod dæmon, han havde aldrig stødt på en før så han havde ingen ide om at de fandtes.

Han gloede meget undrende på hende men fik ikke de helt store øjne da hun viste sit ansigt til ham og lagde hovedet lidt på skrå *så hun bor her ude, hun leder efter mad.. og hun hedder Philippine* tænkte han undrende og måtte klø sig let i nakken.
"jeg kan måske hjælpe lidt med det med mad" sagde han og trak sit vand og brød frem og rakte det til hende.
"men tag ikke for meget jeg skal også have til resten af turen igennem den her ret så hvide skov, og har ikke mange penge mere før jeg skal have klaret et nyt job" sagde han og stak sit sværd tilbage i skeden som han havde haft den ude af. Han gloede lidt på hende undersøgende og havde en uhørlig lyst til at stå og prikke til hende som om hun var et eller andet fremmet dyr. Men han holdte sine lyster tilbage og i stedet trak nogle af de bær han havde fundet før og rakte hende dem.
"de her er også rigtig gode, og hvis du finder flere, så prop dem i brød med noget smør, smager himmelsk!!!" sagde han ret så begejstret og havde et kæmpe smil om på hans ansigt. Han var underlig ret hjælpende i forhold til hvad hans race havde af ry. Han klappede hende let på hovedet før han trådte til siden og begyndte at gå.
"du må have det, håber du finder noget mad" sagde han og gik med rolige skridt videre af den vej han skulle gå.
"men pas på, man ved aldrig hvad der lurer i skoven... eller dem som kommer ind i den" sagde han og vendte let hovedet og sendte hende et let skummelt smil som viste alle hans skarpe hugtænder.

Han gloede lidt undrende på hende og forstod hende ikke helt, men kniven forstod han udmærket og havde derfor selv hurtigt trukket sit ene sværd og prikkede det mod hendes mave. Hans ånde var rolig og øjnene var fredelige og så ikke ud til at være bekymret eller ramt af situationen.
"undskyld, men der skal mere end en simpel kannibal til at tage mig ned" sagde han til hende og vendte sig langsomt mod hende så han lidt sikrede sig at kniven ikke bare satte sig i hans hals eller at hun blev bange og lavede unødvendige bevægelser. Håbede han i hvert fald. Han så lidt studerende på hende men holdte stadigvæk sit sværd spids mod hendes mave for at sikre sig at han i det mindste ville have en lille chance for at snuppe hende med i døden hvis det var hun prøvede på noget.
"men, jeg tror ikke du har smagt en krydsning mellem en ork og et menneske endnu, og jeg tror heller ikke du ville kunne lide det synderligt meget" sagde han roligt til hende, men fik så et lidt utilfredst ansigts udtryk *kom nu, bare stik hende ned, hun forventer det sikkert ikke af dig din tøsedreng* teleparterede kappen til ham, hvilket han ikke syntes ret godt om.
"hvis jeg gør det er jeg jo bare en kujon som ikke gir selv en pige en fair chance" sagde han lige ud i luften og smilte skævt og så ned på pigen med et undrende blik.

Han gav hende et let blik som om hun var helt væk fra den, og gav et let suk fra sig og uden rigtig tøven lagde han sin anden hånd som ikke holdte et sværd og lagde den direkte på hendes bryst.
"du er ret meget pige... ellers så ved du slet ikke hvad du er" sagde han og trykkede sig kort imod hende før han førte sværdet op til hendes hals og lod spidsen af sværdet glide op om hendes kind før den pegede mod hendes mund.
"hvis der er nogen der bliver spist her er det dig, jeg æder alt" sagde han og pludseligt fik et sten koldt ansigt og med savl let ned af den ene mundvig før han slikkede den af. Han slap hendes bryst let og trak så roligt sit andet sværd op og lagde bladet for hendes strube, og stille begyndte han at blive mørkere og mørkere, indtil at der ikke var andet at se end sort, en skikkelse under kappen og hætten, uden nogen former for lyspunkter, så det var totalt umuligt at se ansigts former eller noget ved mindre man så fra siden af hvor hætten og kappen ikke dækkede.
"du er lidt naiv" sagde han blot kort før han lod sine arme glide ned til siden og lade dem blive indhyldet i mørket fra kappen før han sprang tilbage en lille meter. Forfra lignede det bare en kappe med mørke i sig, selv fødderne var indhyldet i mørkedet som kappen lukkede ham inde i.

Han rev hætten tilbage så hans hoved kom frem igen fra mørket, dog stadigvæk med kroppen i mørket, og så på hende med ret store øjne.
"a... avad???" spurgte han hende meget undrende og trådte helt tæt på hende og begyndte at se meget undersøgende på hende og gik rundt om hende for at se på hele hendes krop.
"bloddæmon.. 400 år gammel..." sagde han til sig selv og stalde sig foran hende igen og løftede en pegefinger, imens hans skarpe øjne stirrede hende kraftigt i hendes tomme blik.
"400... burde du så ikke havde fundet en bedre metode at få mad end at rende rundt i en skov og overfalde alle og enhver? på et eller andet tidspunkt kommer der en hær efter dig og river armene og benene fra din krop og sætter dit hoved på et spyd så alle kan se det" sagde han lige ud og direkte til hende imens han lod sit skarpe blik stirre hende i øjnene. Han rystede let på hovedet af hende og rode let i håret på sig selv før han vendte ryggen til hende og stod lidt og tænkte.
"som bloddæmon... er det kødet eller blodet du går efter??" spurgte han hende undrende og imens han stod med ryggen til havde han trukket sit sværd og holdt det beskyttende for halsen så hun ikke 'bare' kunne springe frem og snitte hans hals op fra hans front.

Han gloede undrende tilbage på hende da hun pludseligt nævnte vampyrer, men så så tænkende op.
"nej i er vel så mere dyr end vampyrerne er" sagde han roligt og så tilbage på hende igen undrende, han forstod hende ikke helt, men det var nu også fint nok for ham, det var trods alt ikke alt man skulle forstå i den her verden. Han så tilbage på hende og stirrede lidt op og ned uden rigtig at sige nogle ord, ikke før han begyndte at gå væk fra hende stille og roligt.
"hør jeg er ikke bange for dig eller døden, men du kan ikke dræbe mig endnu, men følg med, for du ved aldrig hvad der kommer til at ske" sagde han roligt til hende imens han stille gik videre og lod til at være alvorlig nok omkring det. Han kunne ikke dø endnu, han ville ikke tillade det på nogen måder, han havde for meget han skulle udfører i sit liv før han kunne stille træskoene.
"fortæl lidt om dig selv" sagde han høj tilbage til hende imens han gik og prøvede at åbne op for samtale emner for at også holde hendes mund beskæftiget fra at bide og suge blod, han vidste dog ikke helt hvor sulten hun var og med den måde hun havde vist sig selv nu, tænkte han at hun sikkert kørte mere på instinkt end sit hoved som et dyr.

Han lyttede til hvad hun sagde og så tilbage på hende med et let elevator blik før han vendte blikket fremad igen, det tog ham ikke lang tid før han åbnede munden igen.
"hvad har du så fået udført i alle de 400 år du har.. været i live?" spurgte han hende undrende og kom til en ny lille lysning der havde en lille bæk løbende igennem sig hvor han satte sig på hug foran den og plaskede lidt vand i hovedet på ham selv og kort smagte på vandet men spyttede det ud ret hurtigt.
"phy det smagte ikke godt" mumlede han og så tilbage på pigen der fulgte efter ham.
"men svar mig på en ting, hvis du er så sulten, hvorfor har du ikke ædt mig endnu?" spurgte han hende undrende og havde undret sig lidt over hvorfor hun mund var så rolig frem for hvad hendes race navn indikerede, han havde troet lidt at hun ville være et bæst, men han begyndte at få et andet billed af hende. Han trak dog let på skuldrende og satte sig ned på bagenden og så let ned af vandløbet og den anden side også.

Han skulede kort over til hende, men vendte hovedet væk og lod øjnene glide op mod himlen.
"hvad gør du med fremmede hvis du lige har ædt og er mæt?" spurgte han hende så undrende.
"skal det være friskt og sundt eller er det lige meget hvad kødets status er??" spurgte han hende og undrede sig lidt over hvordan hendes fordøjelse var som dæmon, for hun kunne som sagt godt spise ham, men menneskemad smagte hende af en eller anden grund ikke, hvilket undrede ham lidt, for selv kunne han godt spise en del forskelligt fra rå ting til tilbredt mad, for hans halv ork og halv menneske mave tillod ham en del.
"og har du nogensinde prøvet at have en ven? altså ud over din familie" spurgte han hende meget undrende og havde en så sandelig tone i hans stemme som gav indikationen at han oprindeligt var nysgerrig i hende. Hans ansigt så kort ud som om han lyttede efter noget men fik så et smøret smil på læberne.
"Har du nogensinde haft en mage eller noget der lignede?" spurgte han hende så og så drillende tilbage på hende før han rejste sig op og hoppede over på den anden side af det lille vandløb og forsvandt ind blandt træerne og efter et par side skridt havde han for sjovt gemt sig bag et træ, han ville lige se om hvor skarp hendes sanser egentligt var når det galte at finde et lydløst bytte.

Han hørte da hun hoppede ned ved siden af ham hvilket fik ham til at rynke lidt på næsen men nikkede til hende med om det havde et formål eller ej.
"ja, det havde formålet om jeg lugtede for meget eller ej, og det ser ud til jeg skal have et bad snart.. om en uge... måske" sagde han og kløede sig let i håret før han vendte sig mod hende, stadigvæk hængende op af træet.
"men jeg kan godt lide dig, du lyder til en jeg kan være enig med" sagde han og gav et lille suk fra sig før han dunkede sig selv let i hovedet med hånden.
"jeg er ikke selv den skarpeste kniv i skuffen men dræbe og det ligger til mig" sagde han smilte til hende med sine hugtænder.
"og som en 'ting' som ikke skulle være sket og den eneste som rigtig accepterede mig var min far, tror jeg vi har lidt tilfældes... selvfølgelig bortset fra du er en ren race og jeg ikke er" sagde han og lo højt. Han tænkte kort før han så hende i øjnene.
"hvis jeg fanger noget til dig, undgår jeg så at blive spist når jeg sover?" spurgte han hende undrende og rullede let med skuldrende så det gav nogle få knæk imens han afventede hendes svar. Det var ikke fordi han var død træt lige nu, men det var da en god ide at sikre sig og vide hvordan man sikrede sig hvis det var hun fulgte efter en hele vejen til der hvor man skulle hvile.

Han gav et let fnis fra sig da hun faktisk gik tættere på og lugtede til ham.
"så du siger nu, at jeg lugter" sagde han drillende til hende, men det var også en god to ugers tid siden at han havde rigtig været i bad så selvfølgelig var han begyndt at lugte. Han så på hende lidt tænkende og rystede så underligt nok på hovedet og lagde sin ene hånd på hendes skulder.
"jeg fanger dig noget, det er det mindste jeg kan gøre, i min familie hjælper man sine nærmeste... og siden jeg ikke har nogen familie er dem som er gode mod mig mine nærmeste" sagde han og så på hende med et ærligt smil og nikkede så til hendes næste spørgsmål.
"jeg sover over det hele, min kappe er mit tæppe og hovedpude, det er selvfølgelig ret upassende at sove udenfor i regnvejr og kulde, men hvis det er det eneste jeg har er det det eneste jeg har" sagde han og var ret hurtig til at acceptere de forhold han blev udsat for, han måtte bare få det bedste ud af det jo. Han slap hendes skulder let og lod nu kappens mørke forsvinde og lod kappen glide let tilbage over skuldrene så hans krop kom frem i det svage månelys der var og hans ret så muskuløse kropsbygning kantede sig i strålerne.
"men du ligner ikke typen der sover over det hele, har du et sted du 'bor' her i skoven?" spurgte han hende undrende men trak så hurtigt sin hætte let over hovedet og kappen om skuldrene igen så den lagde sig om hans krop, dog uden at bruge hans magi til at indhylde ham i mørke, han følte ikke det var nødvendigt mere, hun virkede til at være en meget ærlig kvinde, men grunden til den hurtigere hætte var at det var så småt begyndt at dryppe oppe fra og pludselig blev det fra stilhed til et ordenligt regnskyl som silede ned over dem med store tunge dråber som bladene bestemt ikke kunne holde tilbage og derfor ramte dem. Han smilte skævt imens han så op mod skyerne, regnen var ikke hans favorit måtte han indrømme, ikke når man var ude og rejse.

Han så lidt overrasket på hende da hun direkte sagde til ham at han var velkommen til at overnatte hvis han lystede, hvilket kom ret bag på ham at hun var så åben, når hun samtidig var så morderisk. Men igen, han kunne også sagtens dræbe og samtidig være meget gæstfri så længe man opførte sig anstændigt. Han nikkede let til hende.
"jeg skal nok se om jeg kan holde trit med dig" sagde han og lo let før han løb efter hende igennem den silende regn. *Du ved godt det bare ender i problemer din dum-pap* sagde kappen til ham kort men han valgte bare at rynke på næsen og fortsætte med at løbe efter hende og ignorerede kappens advarsel.

Han fik store øjne da han så hulen både ude fra og da de kom ind i den, han havde godt nok ikke regnet med at noget så stort kunne være gemt så godt i den her kridt hvide skov.
"der er ret hyggeligt her, et rigtigt hjem" sagde han og så rundt og havde nu aldrig prøvet at være i en rigtig bolig hule, havde han fundet en hule var der sikkert allerede en bjørn der inde. Han trak stille kappen af sig og hægtede den af sin krop og lagde den ud så den kunne tørre og efter at havde set at hun havde lagt sine knive lod han også sine sværd falde til jorden og trak sin læderrustning af på overkroppen og armene så han kun havde en grøn stor t-shirt på som havde meget korte ærmer så hans muskuløse arme var godt vist og selve hans kropsbygning bar sig selv med styrke og selvsikkerhed. Han trak selv sine sko af og gik så roligt over til hende og så stille på hendes beklædning, bed sig kort i læben men så op på hendes øjne med et roligt blik.
"hvor må jeg så ligge mig?" spurgte han hende undrende og strakte sin krop let og sank en let klump *hun må være en god ven men..* tænkte han og så lidt ned af hende *hun er stadigvæk... det kvindelige... køn* tænkte han men slog nu tanken ud af hovedet igen og tænkte at han måtte nok til at finde sit sted at ligge så han kunne komme videre næste dag.