She wolf - Alex

S: Shadowflame
O: Mørk kælder.
V: Ukendt. Kælderen er der meget varmt.
P: De har alle kun undertøj på.

---

De havde fanget hende da månen stod på sit højeste. Fuldmånen gjorde vampyrosen sårbar, på grund af hendes år som varulv. Forbandelsen lå i hendes sjæl endnu, nok en af de ting Rowan elskede mest ved hende. De havde slået hende ud i hendes smertes højeste punkt, hvor hun alligevel ikke kunne gøre noget. Nu sad hun her. Nede i en kælder. Lyden af trin, tunge skridt fra militærstøvler af en ting. Hun lukkede de blå øjne i, for at prøve at finde ud af, hvor de var og ikke mindst hvem de var. Caroline slog øjnene op da hun hørte skridtene komme tættere på hende. Hun fløj på træmmerne med tænderne trukket frem i et hvæs, dog kom en bagfra og stak en kanyle med vievand i nakken på hende - og derved sendte smerten igennem hendes årer. Caroline faldt til jorden, og de kunne åbne cellen og trække hende med sig. Hun blev løftet op på en båre, hvor hun kunne mærke en lænke omkring hendes hals. Her var grebet fast, og heldigvis behøvede hun ikke at bruge kræfter på, at prøve at trække vejret - det havde været håbløst. Caroline kunne mærke, hvordan de stak nåle i hendes side, skar hende op. Hun prøvede at lukke øjnene. Tænke på noget helt andet. Det kunne ikke passe, at hun skulle udsættes for sådan noget her... igen.

De gav hende lidt mere vievand ind i hendes årer. Så hun kunne mærke, hvordan hele hendes krop prøvede at krybe sammen i smerte. Stille kunne hun mærke, hvordan den begyndte at ryste. Caroline bed sammen og prøvede at holde alt for sig selv. Det var i disse situationer hun kæmpede for sin menneskelighed. Kæmpede for ikke at lukke ned for sine følelser. Hun vidste stadigvæk ikke om Josh var i live, om Jacob var... Måske var de døde? Alt hun vidste var, at hun ikke ville give op før. Rowan skulle heller ikke bare finde ud af, at hun havde givet op på sine følelser - han fortjente i forvejen bedre end hende, så det ville ikke gavne situationen. Andrea ville sikkert give hende et slag i hovedet. Hvad ville Nic mon sige? Dog vidste Caroline alt for godt til at gøre det igen. Så som hun havde lært af eksperterne Sean og Delilah - så forholdt hun sig i ro. Deres viden skulle give hende tid. Caroline blev løftet op fra båren og smidt ind i ny celle.

Det tog hende lidt tid at komme til kræfterne igen. Hun slog dog øjnene op til sidst og i et hurtigt ryk satte hun sig op. For Carolines tørst sad en engel lidt fra hende. Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene i det sekund hun kunne fornemme de blev røde. Tænderne drillede hende, men hun bevarede sin kontrol.
"Vi skal bruge dig til at sende et budskab til Josh." Mere nåede manden ikke at sige, før Caroline næsten fløj imod tremmerne. Dog nåede hun at se, at blikket fra mændene var rettet imod englen. Caroline løftede hagen lidt, denne kvinde måtte være vigtig for Josh. Interessant. Hvad var hun så nu? En brødkrumme? Josh var Carolines lillebror, og ingen var hverken god nok til ham eller skulle krumme et hoved på ham... sikke en storsøster han havde sig.
"Dig.. du bare mere for sjov. Det altid sådan en stor ære, at få lov til at se Caroline Thunder lide i lidt smerte." Han lo kort. Caroline rystede på hovedet.
"Jeg vil nu ikke sige jeg lider. Det kilder bare nu." Svarede hun sarkastisk. "Bare kom med det. Jeg kan tage det." Tilføjede hun kølligt.

Mændene rystede på hovedet og gik så kort. Caroline vendte blikket over på kvinden.
"Så du vigtig for Josh, jeg spidse ører. Jeg var bange for han var død." Sagde hun så og lagde hovedet lidt spørgende på skrå.

påklædning

At blive fanget af nogle mystiske mænd, stod ikke ligefrem på hendes top fem af ting hun ville lave denne aften. Hun var faktisk på vej hentil Josh, i det de havde smidt en pose over hendes hoved, hvor hun ud i et havde gjort modstand. Dog havde der været en dæmon, hvis evne var stød. Hvilken større rædsel var der, når man kunne føle strøm køre igennem ens blod, springe alle ens nerver, så man nærmest faldt til jorden, gispende og rystende. Aldrig i sit liv havde hun følt sådan en smerte, der hvor han havde ramt var kommet et enormt mærke, hendes blod åre var blevet tydelige der og indre blødninger fra stedet var tydeligt.
Hun blev smidt ind i cellen, hvor de til at starte med følte for at klæde hende af, dog af ren reaktions evne, var Alex aldrig et nemt voldtægst offer. Nope, hun ville kunne gøre modstand i søvne. Selvom kroppen skreg af smerte, og ikke rigtig lyttede til hende. Var hun hurtig med benene, den måde hun rystede på, gjorde det også svært for dem. Samt det faktum af at de hev hende i håret, for at se hendes ansigt. Hvor hun som en hver anden tøs, spyttede manden i ansigtet. For kun at få hamret hovedet ned i jorden igen. Et suk slap hendes læber, hvorfor skete der altid noget lort på vej hentil Josh?!
Det var sikkert fordi de vidste hvor hun var på vej hen, og for første gang i hendes liv var hun i en rutine, så hun var nemmere at fange. Damn! Hendes øjne lukkede i, mens de bar hendes krop ind i en celle. Hvorfor gøre modstand lige nu, de var flere og hun kunne næppe slippe ud lige nu. Hvis hun sparede på kræfterne, skulle det hele nok gå, så kunne hun nemt slippe ud, så snart de ikke så på, eller når hun havde tænkt sig ordentligt om. Ligenu var det bedste at holde sig i ro, ikke at hidse sig op på nogle måder.

Hun sad langt indeni cellen, da en vampyr blev smidt derind. Hun så på hende med halv kolde øjne, hvor hun derefter rettede blikket mod manden. Et kækt smil formede sig på hendes læber, mens han forsøgte at tirre hende. "Sure thing johnney... Brug mig endelig for at ramme Josh, bare husk" Hun rejste sig op og gik mod tremmerne, hvor hun placerede begge hænder på tremmerne. "Hvert eneste sår han får, i sjælen eller på huden, lover jeg at fordoble med 100" Hendes øjne blev røde, røde som blod. Mens hun stirrede truende på manden, dog med det altid overlegent smil på sine rubin røde læber.
Roligt trak hun sig væk fra tremmerne, hvor hun gik tilbage mod hjørnet af cellen, det mest mørke sted. Det var typisk hende, mørket var aldrig rart for hende, men hvis man skulle virke bare en smule skummel overfor de andre folk, skulle man gøre det bedre end de andre ville regne med. Hun lod sit hår falde bag sin skulder, hvor hun kiggede tilbage på vampyren.
Hun satte sig ned, hvor benene blev trukket op til hendes bryst. "Tja, det er jeg vel... Han lever, har det fint og sjovt." Hun så sig omkring, alting kunne vel bruges. Men... Alting var så bare lige ikke indeni cellen, de havde vidst tjekket godt op om Alex. Så de vidste at hun nemt kunne komme ud, hvis de efterlod bare en sten indeni cellen. Hvilket gjorde at cellen var uhyggelig ren, gulvet var fejet, spindelvævet var væk, og ingenting lå i nærheden af cellen.
Hun rettede endnu engang blikket mod vampyren. "Hvem er du, og hvor kender du ham fra?" Roligt gled hendes hoved en smule til venstre, hvor håret fulgte hendes bevægelse.

Helt klart endnu en beskyttende tøs overfor Josh. Samlede han på kvinder til at blive overbeskyttende overfor ham? Caroline smilede i to sekunder ved sin egen tanke. Så løftede hun blikket over på kvinden for at få et svar, som egentlig blev til et spørgsmål til sig selv i sidste ende. Josh havde det fint, på samme tid som det lettede hende, gjorde det hende en smule irriteret. Kun fordi, at det betød han levede et sted, hvor han ikke behøvede hende ind i sin hverdag længere. At være væk i to år fra hinanden, og det var takken man fik - ikke engang et postkort?
"Det var da altid noget han bare ligger og slapper af i solen et sted." Svarede hun lavt dog i ren sarkasme. Hun tykkede kort på sine næste ord.
"Jeg er hans storesøster, Caroline. Ikke biologisk, men ja." Tilføjede hun som et svar på englens næste spørgsmål. Hun rettede sig op, og ventede egentlig på at vievandet snart ville glide ud af hendes system - det ville nok tage lidt tid.
"Så hvem er du, siden det virker til de vil true Josh på dit liv." Følte hun sig lidt glemt? Måske. Det var jo heller ikke fordi, at hun havde set sine brødre i langtid. De havde det sikkert også bedst uden hende ikke?
Caroline sank en klump og greb om tremmerne for at rejse sig op. Det her var basic altid det hun endte ud i når hun var i fangeskab, kom der ikke snart noget mere originalt end det samme gamle. Tortur var så kedeligt nu, at hun ikke engang selv gjorde det længere.

Pludselig kom nogle af mændene tilbage. Dog var de ikke længere alene. Caroline kunne genkende stanken med det samme, den forfærdelige lugt af rådentkød. Den lugt fandtes kun på levende døde, og hun havde ikke savnet den stank overhovedet. Mændene havde en stang om halsen på to levende døde, med god afstand til sig selv - så de var uden for fare. De fik åbnet cellen, og smed de to levende døde ind til englen og vampyren. Caroline sprang tilbage så godt hun nu engang kunne. Hun åndede tungt ud, da celle døren blev hamret i, og de to døde nærmede sig dem.

Selvfølgelig gik de mest efter engelen, Caroline var jo trods alt tekniskset død. Hendes kød sagde dem ikke ligeså meget, men det stoppede hende ikke i at hjælpe til. Caroline var trods alt en af de stærkeste vampyrer - og hun ville ikke se Josh's ansigt, hvis han kom ind af døren og måtte se denne kære engel som en levende død. Hun var ret sikker på, at han ikke ville tilgive hende for den. Caroline skubbede en af de levende døde tilbage. Hun skulle bare have lidt mere styrke, så ville hun kunne smadre sin hånd igennem kraniet på den. Og det ville hun sikkert også kunne nu, men hvis det ikke lykkedes ville det se ufattelig dumt ud.

Dog havde Caroline fra den tanke ikke tid til at spille prinsesse og ikke ville blive beskidt til, at hun i frustration hamrede sin hånd igennem hovedet på den ene levende død så den faldt ned på jorden. Caroline nåede at få sin hånd rykket til sig inden faldet. Hun så på sin hånd med rynket næse, rester fra hjernemassen sad klistret på hendes hånd, samt med blodet. Hun kunne mærke, hvordan det kørte rundt i maven på hende, inden hun så vendte opmærksomheden mod engelen igen og den anden levende døde.

Hun plantede sine øjne på Carolines læber, mens hun lyttede til hendes ord. Så Josh havde en søster, vent havde han to søstre, havde han ikke også en ved navn Stella eller tog hun fejl. Det med navne havde aldrig været hendes helt stærke side, hvilket gjorde hende helt og aldelses fortvivlet. Han fortalte hendes virkelig intet om hans familie, nej vent... Han havde fortalt hende alt dette, ja. Dengang de lå på gulvet, havde været oppe at skændes og endte på gulvet hvor de stirrede op på loftet, mens de fortalte om deres fortid. Dog undlod hun jo selv at fortælle noget om sit rigtige navn, hvorfor havde hun så meget imod at sige sit rigtige navn til ham. Det var jo ikke ligefrem rædselsfuldt, Alex var vel pænt nok, men det andet....
Måske var det bare følelsen af at ligge fortiden bag sig, der kom ud af at glemme dette åndsvage navn. Hun sukkede blidt, mens hun så på Caroline, med de røde øjne, der så småt var ved at blive brune igen. "Sole sig? Han arbejder en del, som tjener og er faktisk ret så god til det..." Hun kløede sig under hagen, mens Caroline snakkede. Stillede hende endnu et spørgsmål, hvor et lille smil formede sig på hendes røde læber. "Well... Jeg er vel det man kalder kæreste, hans kæreste... Mor til hans barn nummer to, som endnu lever." Hun snakkede en smule lavt, en smule flov over ordet kæreste.
Et ord der tog tid at vænne sig til, uanset hvor gammel hun var, var han den første. Hvilket gjorde alting så underligt for hende, hun var vantil at være alene, også kom han pludselig og vende op og ned på hendes verden. Med de abs og røv, hun rystede blidt på hovedet. Seriøst, nogle gange var hendes tanker manden i deres forhold. Et lille fnis slap hendes læber, mest af tanken om hvilket tanker Josh enlig havde. Han virkede jo altid sådan lidt uskyldig, mens hun selv virkede meget pervers, flirtende og sikkert underlig overfor ham.
Folket der kom tilbage med to zombier, fik Alex til at rejse sig op igen. Seriøst, var dette det eneste de kunne finde på, de gav dem begge en modstander der var dummere end dum. Hun sukkede blidt, hvor hun ellers bare gik i cirkler omkring zombien, mens den anden nærmede sig hende. Hun havde øjnene på begge, det med to modstander var aldrig noget nyt for hende. Hvorfor bragte de ikke syv, så var det pludselig svært, da der næppe ville være plads til at gå rundt på.
Hun så kort på Caroline, der ellers bare færdiggjorde den ene hurtigt, Hvad sjov var der i det. Alex derimod legede lidt med den, tog fat i ærmet og hev den rundt, som om hun dansede med den. Hun sprang en smule væk, da den nærmede sig hende, hvor hun spændte ben for den. Hun snurrede rundt på sin fod, inden hun undslap en blid latter. I det hun lavede et lille hop, ned i baghovedet af den døde. Den knasende lyd fik det til at sitre i hendes krop, samt følelsen af kraniet der blev smadret. Gah, den var klam, hun havde ellers lige glemt følelsen af at smadre en persons kranium. "Ad, jeg har trådt på noget klamt." Lød det fra hende, mens hun bankede sin fod ned i jorden, for at få snavset af hende.
"Idioter seriøst, de har lige givet os en måde at komme ud. " Lød det lumsk fra hende, mens hun satte sig på hug foran den nu døde zombie.

Caroline ventede med at sige noget til, at walkerne var døde. Hun kiggede på englen, og betragtede hendes lumske adfærd. Dog selvom hun måske burde, så frygtede hun ikke englen - hun respekterede hende der var en forskel. Hvis Josh stolede på hende, så kunne hun vel i sin forstand også? Caroline kørte en hånd igennem sit hår og rystede let på hovedet i  en kort latter.
"Er du sikker på, at du ikke er lidt for klog til at date min klodsede lillebror?" Spurgte hun lidt drillende men skiftede så til et smule mere seriøst ansigt.
"Jeg gætter på, at du har fået en ide?" Spurgte hun let og så en smule skeptisk op. Det var ikke fordi, at hun ikke selv kunne komme med nogle ideer. Hun havde sine ideer.
"Jeg kunne også bare..." Så forsvandt hun.. eller ikke helt korrekt. Caroline var skiftet til sin flagermusform. Og fløj ud igennem tremmerne, og forvandlede sig om igen. Hun satte sig på hug og trak sit tøj ud af tremmerne, og selvom det kun var undertøj - ville hun have det med sig alligevel. Hun gik hen til låsen og samlede en sten op på jorden og placerede den i nøglehulet for så at sparke til den med al kræft. Hun var trodsalt en vampyros - så styrken i sparket fik låsen til at give sig. Hun kørte en hånd igennem sit hår, for at få det på plads.
"Jeg er virkelig tørstig, og jeg tror jeg ved hvilke mænd der skal være min middagsmad." Mumlede hun let for sig selv, men kiggede over på Alex.
"Kommer du med?" Spurgte hun. Alex virkede som en god makker at have med sig på sådanne impulsive eventyrer. De skulle vel finde en vej ud.. og Caroline ville sørge for disse mænd ikke skadede andre i fremtiden.

Alex rettede blikket mod vampyren, hvor hun smilte kækt til hendee. "Oh, Det er din klodsede brors dumhed der fik mig til at elske ham." Hun blinkede drillende til hende. Selvfølgelig var det ikke det, han fik hendes opmærksomhed af hans styrke, samt den måde han viste omsorg på. Den underlige måde han var bestemt på, men på samme tid havde et alt for blødt hjerte. På den anden side, kunne hans rare side godt få hende til at slå ham med en skovl. Nok mest på grund af jalousi, hvorfor skulle han også være rar mod alle kvinder?
Alex rettede blikket op mod hende, hvor hun nikkede. En ide? Ikke helt, men hun havde gjort det før, hvilket betød at hun nemt kunne komme ud. Derimod kunne hun bedre lide Carolines ide, den måde fik hun heller ikke blod på hænderne.
Da døren blev sparket op, smilte Alex drillende til hende. "God krop og styrke. Tænk at jeg skulle blive jaloux på Joshs søster." Hun sukkede opgivende, med et smil på sine læber - begav hun sig med Caroline. Det virkede til at være nogenlunde sjovt, samt det at skulle tæve dem der ønskede at såre Josh, var altid noget hun så frem til. Han kunne nemt beskytte sig selv, men hvis han kunne være i fred var hun skam villig til at blive en smule morderisk. Hendes fødder kørte hen over gulvet, hvor hun ellers så sig omkring. Hånden kørte igennem det lange halv sorte hår, mens hun så mod de forskellige gange. "Du kan dufte deres blod, så... vovse, søge find onde mænd." Sagde hun drillende. Alt Alex kunne var at søge efter dem, mens Caroline nemt ville kunne snuse sig frem til deres blod, eller ville kunne høre deres hjerte pumpe blod igennem årene.