Yes I can fix it! (fortidsemne) - Fenrer

Isabell bevægede sig roligt over gulvet i den lille shop. Den flotte grønne kjole sad helt perfekt til hendes krop. Den bevægede sig elegant omkring hendes ben som hun bevægede sig, og de halvstore men løse ærmer bevægede sig roligt langs hendes side. I ryggen var den snøret sammen, og i halskanten og bunden af kjolen var den pyntet med flotte guldfarvede broderier, bare fordi hun var på arbejde kunne hun stadig klæde sig pænt på, og det var selvfølgelig en af hendes egne værker.
Hun greb noget stof der lå på en hylde, og gik over til et arbejdsbord hun havde stående. Hun lagde stoffet fra sig, og fortsatte med nærmest og trippe rundt i shoppen. Hun lavede næsten ingen lyd som hun gik, sagde ikke noget. Hun nynnede lidt for sig selv, var nærmest i trance som hun bevægede sig målbevidst rundt i den lille butik. Hun stoppede endelig op ved arbejdsbordet som hun havde fundet det hun skulle bruge. Hun greb det flotte blå stof hun havde hentet, og fik det lagt ud på bordet, og begyndte så at tegne op, tegne de dele hun skulle have klippet ud. Hun havde fået en ordre på en kjole, og den her ville kræve en del tid. Med alt det broderi som kunden ville have på, så vidste hun godt der lå mange timer i den, men det gjorde hende ikke noget. Det var her hun følte sig fri, som sig selv, altså udover når hun vandrede igennem skovene. Isabell lagde ikke mærke til så meget andet når hun arbejdede, det var tydeligt for alle der så hende at hun var dybt koncentreret.

//Kort start. Men håber du kan bruge det!

Gennem krystal byens gader gik der blandt elverne en barfodet menneske skikkelse, iklædt en medtaget grøn kofte, en slidt kappe og et bredt smil. Den unge shapeshifter så sig om på de mange farverige krystal huse og kunne knap tro sine egne øjne. Han havde aldrig i sin barndom, eller liv for den sags skyld, set så mageløs en by som denne. Han kunne knap forstå at elvere levede i en by som denne, for slet ikke at tale om elvernes samfund. De var så sjove, ikke at se på eller noget, men deres ypperligt udsmykkede tøj og velplejede ansigter, var slet ikke som dem han havde set oppe nordpå ved Doomsville og Ashenwoods by. Han traskede ned ad gaden med et lille strejf af dans i hans gang, som han konstant snurrede rundt om sig selv for at se på alle de.

Fenrer stoppede kort op og tog sig en dyb indånding. Alle de nye og spændende lugte der ramte hans næsebor sendte ham næsten ind i en følelse af ren eufori, alle de søde dufte, alle de liflige dufte og alle duftende af alt muligt han ikke kendte til endnu. Fenrer fortsatte ned ad den smukt udskårne gade med, en enorm nysgerrighed, da han hørte en latter og stoppede op. Han så sig omkring og fik øje på en lille gruppe elvere, i fin påklædning der pegede ad ham og grinede. Fenrer bed mærke i deres fine påklædning, og så ned ad sig selv med et lille grynt. Han havde absolut ikke brug for fine kjortler med mønstre eller bukser med puff, men hans tøj kunne nu godt bruge nogle lapninger hist og her.

Fenrer så sig atter om, men så ingen butikker der var mærkeret med tøj, så han spurgte om vej, af en ranglet mandlig elver, som pegede i den rette retning.

Fenrer så facaden an på den lille skrædder an, som han var blevet henvist til. Vinduerne var store og pudset blanke, nogen Fenrer ikke rigtigt forstod sig på, men da han trådte indenfor, kunne han se hvorfor. Stedet var ikke stort, men nydelig og retteligt, ryddet for alt hvad der kunne komme i vejen for en arbejdene, ville Fenrer nok mene. Fenrer der havde åbnet døren ganske forsigtigt, så hurtigt en spinkel elverkvinde, med rødblondt hår, som stod og nynnede som hun arbejdede med at optegne et stykke blåt stof.

Fenrer trådte ind i butikken og lukkede døren bag sig, ganske forsigtigt. Han ville ikke risikere at ødelægge kvindens arbejde ved at forstyrre hende, men efter at have stået i et lille minut, rømmede han sig forsigtigt og sagde "Excuse me.." for at få kvindens opmærksomhed og trådte lidt længere ind i det enormt velbelyste rum " .. I was wondering if you'd be able to help me with getting some patching work done on my clothes? I've been on the road awhile and haven't had a chance to get the properly cared for?"
Fenrer hev fat i kanten på sin kappe og løftede den, hvorved flere små huller og optrævlinger kom til syne.

Isabell lagde ikke rigtig mærke til noget omkring hende, hun var dybt koncentreret. Derfor lagde hun heller ikke mærke til der var kommet en kunde ind i butikken før at han rømmede sig og gjorde hende opmærksom på hun ikke længere var alene. Hun lavede et lille hop og lagde sin hånd imod hendes bryst, et forsøg på at stoppe hendes hjerte i at banke så hurtigt. Der kom da også et lille overrasket hvin fra hende. Hun stod lidt og betragtede ham og hans kappe som han viste hende. Hun brugte et minuts tid på lige og samle sig før hun lod sin hånd falde fra brystet og hun sagde for første gang noget der ikke blot var et forskrækket hvin. [color:c7db=# ff6699]”Sorry I… I didn’t hear you get in.” Hun gik med rolige skridt imod ham, og da hun nåede derhen lavede hun en gesture til at hun ville kigge nærmere på kappen. ”May I?” Hun ventede til hun fik tilladelse og tog så let fat i kappen og begyndte og studere den. Hun var omhyggelig og brugte god til på at studere de skader der var på den.

Efter lidt tid rettede hun sig op og så en smule eftertænksom ud. Hun gik over til reolen og fandt noget stof der lignede det hans kappe allerede var lavet af. ”I could patch it up. But.. To be honest it wont hold for long in that condition, even when patched up.. If you want. I Can make you a new one for a good price? I only 1 day to finish it. So it would require that you stay in the area.” Hun stod nu foran ham med stoffet I armene så han kunne kigge på det. ”If you want, I can also fix it, patch it up.. You’re the customer, so you deside.” Hun sendte ham et venligt og forsigtigt smil, selvsikkerheden var der ikke og se i hendes øjne nu hun ikke snakkede om sit arbejde.

Fenrer Holdt vejret da kvinden øjnesynligt blev skræmt ved hans tilstedeværelse. Men da hun havde stået og vurderet han ødelagte kappe, og endelig Gav lyd fra sig, udover hvinet, smilede han og nikkede til kvinden "Of course" Han rakte hende kappen og lod hende vurdere det endnu en gang. Da hun derefter vendte sig om og gik hen til reolen, blev han stående og lignede et spørgsmålstegn. Han skulle da også til at spørge om hvad hun havde tænkt sig, indtil hun begyndte at forklare hvilken løsning hun havde udover at lappe den.
Fenrer lyttede opmærksomt med og smilede stort "Yes well of course, if you think that would be better.." Fenrer tog kappen af og foldede den sammen over armen, hvorpå han tog og rakte ned i sin byld. Fra den brune byld trak han en pung, og tog en håndfuld Sølv Velv frem som han rakte kvinden. Hans smilede skævt til hende, for han havde endnu ingen ide om hvordan penge fungerede, og vidste ikke hvilken mindre formue han gik rundt med "I hope this will be enough"

Fenrer lagde pengene forsigtigt den sammenfoldede kappe og pengene på bordet, og smilede til kvinden for at prøve at virke beroligende. Han rakte hånden frem "By the by .." Sagde han i en varm tone og smil" .. I'm Fenrer"
Det var nu at han blev opmærksom på hans ærme og dets huller. Han kiggede ned ad sin kofte og blev mindet om hvor mørnet og slidt hans tøj ellers var. Han så op på kvinden igen med et lettere pinligt ansigts udtryk, nu kunne han godt forstå hvorfor elverne i deres fine tøj havde grinet. Fenrer rømmede sig, mest for at bryde ud af hans egen pinlighed, og greb fat i et stykke af den slidte kofte "I don't suppose You'd be able to make me a new jerkin too?" Fenrer så kort over på pengene han havde lagt på den sammenfoldede kappe "If I can afford it, that is?"

Da Fenrer havde fået sit svar, så han sig om i butikken og alle de mange klæder og tekstiler der var på hylderne. Fenrer kunne næsten ikke dy sig for at række ud og røre ved noget af stoffet der så særdeles blødt ud. Men han lod istedet hænderne falde om hinanden bag ryggen for ikke at komme til at røre ved ting han ikke måtte. Der var trods alt en god del han ikke forstod sig på med Underworlds samfund endnu, sådan noget som at man brugte mønter og hvor åndet fin man skulle se ud når man spiste.
Han havde endnu ikke fået styr på det med at spise med skeer gafler og knive, men det bekymrede ham ikke rigtigt. Hvor mange i dette samfund kunne måske finde ud af at blande urter sammen til healende salver? eller at hymne for ånderne? Folk i det her samfund var underlige.

Fenrer fangede sig selv i at have gået rundt og stirret lidt længe på alle artiklerne, inden han vendte sig om og gik hen ved siden af sine ting, hvor han kløede sig lidt i baghovedet "So.." sagde han en anelse forlegent ".. Do people come here a lot? .. I mean to get their clothes fixed and stuff?"

Hun lagde forsigtigt stoffet fra sig, og kiggede over på ham som han begyndte og tale om betaling. Hun spærrede lidt øjnene op, og fik så et venligt og forstående smil på sine læber. Noget sagde hende at han ikke just var vandt til at handle med penge. Hun ville til at tælle pengene, men nåede det ikke som han præsenterede sig, så i stedet drejede hun sig imod ham og med et lille smil på læberne præsenterede hun sig "Im Isabell. Nice to meet you." Hun trykkede let hans hånd, og præcis som ham lagde hun mærke til hvordan hans tøj så ud. Hun kommenterede dog ikke på det, hun var godt opdraget og det var ikke pænt.

Hun følte sig en smule akavet, og vidste faktisk ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre. De stod bare der efter og have hilst og sagde ikke noget. Stilheden var næmest overdøvende. En latter af ren lettelse lød fra hende og hun kiggede på ham med forstående øjne. "For what you have there, I could even make you new pants.. I guess you don't want anything fancy, but something that can hold, something sturdy and something that can keep you both warm and chilled?" Som hun talte gik hun hen til reolen og rykkede lidt rundt på nogle bunker af stoffer der lå der. Hun fandt det hun ledte efter, og tog det med hen til bordet. "But. I will need a little more time when I have to make this too." Hun kunne rushe igennem det og få det færdigt hurtigt, men det lå nu ikke til hende.

Imens han gik rundt i den lille butik begyndte hun og måle hans kappe op, det var nemmest nu den var af. Hun noterede tallene, på den måde var hun sikker på hun fik lavet noget der faldt i hans smag, og størrelse. Hun vendte sig om og betragtede ham lidt som han gik rundt, og lignede en der var bange for at røre ved noget, noget ved ham mindede ham om hende selv. Hun blev en smule forlegen da han pludselig vendte sig om og hun bare stod og stirrede på ham. Hun vendte hurtigt blikket imod sit arbejde, eller lod som om hun lavede noget, når hun reelt skulle bruge ham for at komme videre. Heldigvis spurgte han hende om noget, hvilket fik hende til at skifte fokus og ikke lægge mærke til de let rosa kinder hun lige nu havde. "Most people who come here wants new clothes. Elves don't 'patch up' their clothes. They need new fine ones.. But from time to time, someone as yourself come along." Hun kiggede over skulderen hen på ham, de rosa kinder og det rødblonde hår fik blot hendes blå øjne til at fremstå mere klare. "I need... Well.. I need to take some measurements to make sure I make it the right size.. The jerkin that is." Hun tog fat i en lang snor der lå på bordet og holdt den op for at vise det var den hun skulle bruge. Hun begyndte med at måle om hans bryst, og hjalp ham med hvordan han skulle holde sine arme. Hun målte så snoren med en lineal der var en del af det store træbord, og noterede tallet. Så gik hun over til at måle ham om livet, og fortsatte sådan til hun havde fået alle de mål hun skulle bruge. Hun rullede pænt snoren sammen og lagde den på bordet igen. "Can you stay in town till tomorrow?" Hun kom i tanke om de mange penge han havde lagt på bordet, og vendte sig imod dem og begyndte og tælle "I would like to do a fit test on the jerkin when I have something made, maybe you could come back before I close for the evening. Then we can try it on, and I can make the last part, and the cape tomorrow?" Imens hun snakkede havde hun delt hans mønter op i 2 bunker, og hun skubbede den ene hen imod ham, og sendte ham så et smil. Hun var meget ærlig, en anden havde måske snydt sig til mere end hvad den reelle pris ville være, men ikke Isabell, nej hun var for godhjertet til det.[/color]

Fenrer smilede skævt da hun fortalte at hun også kunne lave ham nye bukser, for det havde han nok brug for når det kom til det. Alt hans tøj var trods alt noget han havde fået forærende af den karavane der havde ført ham til Firewood village, og det var ved at være længe siden han havde haft rejst med dem. Han nåede dog ikke ud med et spørgsmål om hun så ikke også kunne lave et sæt bukser til ham før end de kom videre i samtalen.
”Yes, if you can make me some that can do both” svarede han med et smil da hun spurgte ham om hvorvidt eller ej han tøj skulle kunne holde ham både varm og afkølet. Han forstod sig ikke rigtigt på tøj og hvordan det fungerede, men så igen, der var meget han endnu ikke vidste om Underworld.

Fenrer nåede lige at fange den lille rosa nuance som Isabells kinder havde fået, efter han havde vendt sig tilbage mod sit arbejde, for derefter at svare på hans spørgsmål. Var hun syg eller havde Fenrer gjort noget galt? Da hun så svarede på hans spørgsmål, gled hans bekymringer til side igen, for hun virkede ikke sur. Fenrer stod og så lidt uforstående da Isabell sagde at hun skulle bruge hans mål. Hvilke mål? Han skulle netop til at spørge som hun kom over til ham med snoren og instruerede ham i at løfte armene. Han ytrede ikke e ord, for denne gang var det hans tur til at rødme, men med et lettere forvirret ansigts udtryk. Han var ikke som sådan vant til at folk rørte ved ham, ikke at han blev vred, men det var lidt underligt. Fenrer blev bare stående og håbede hun ikke lagde mærke til hans forvirrede ansigt, som hun fortsatte med at gå frem og tilbage, hver gang hun havde taget et mål med snoren.
Da hun så spurgte ham om han kunne blive i byen indtil dagen efter, fik han rystet forvirringen af sig. Han så på hende med et lille smil ”I was planning on staying for the week actually” sagde han muntert. Han iagttog hende som hun begyndte at rode med pengene. Han forstod ikke helt, hun havde ellers sagt der var mere end rigeligt. Han så op på hende i stedet for pengene, da hun spurgte ham om hvorvidt eller ej han kunne komme forbi og prøve koften ”I sure can..” sagde han med et lille og muntert grin”.. Though I doubt you’d make any mistakes”
Det gik op for ham at hun havde regnet prisen ud, da hun gik over og gav ham nogle af pengene tilbage. Han tog imod pengene og smilede ”Well thank you..” sagde han og lagde de penge han havde fået tilbage, ned til de andre ”.. I’m a bit new to this money thing”.

Fenrer samlede sine ting og nikkede høfligt mod hende, inden han gik til døren hvor han vendte sig om og vinkede til hende ”I’ll see you later then ” sagde han med et smil.

Med disse ord vendte han sig om gik ud på gaden og ledte efter et sted hvor han kunne få noget grøntsagssuppe at spise.

//Går ud fra at vi laver et lille timeskip her? X3

Isabell var alt for optaget til på noget tidspunkt at lægge mærke til at hendes nye kunde rødmede. Så snart hun arbejdede var hun fokuseret, dybt koncentreret, hvilket han nok også havde bemærket da han formåede og skræmme hende da han var kommet ind i den lille shop. Men at tælle penge, det var noget helt andet, og hans kompliment fik hende da også til at rødme en smule igen, hun var ikke så god til komplimenter, uanset om det galt hende som person, eller hendes arbejde. Hun rømmede sig for lige og samle sig og sendte ham et lille smil ”My experience tells me it’s a good idea to try it on, especially when its for someone who is more active. And I’m sorry for being so blunt, but it seems like you travel a lot. I want to make sure you feel comfortable in it”

Hun nikkede en enkelt gang inden han forlod butikken, og gik så ellers I gang med at pakke det blå stof væk, og gå I gang med sin nye ordre. Hun havde tid nok til den anden, ingen grund til at stresse over det.

//Timejump til om aften små 20minutter før lukke tid//

Isabell var stadig i fuld gang, men hun stod ikke længere ved det store bord. Hun sad i en stol der stod mere ovre i hjørnet, i skødet lå det stof hun havde fundet til hans kappe, og hun var i gang med at sy nogle dele sammen. Hun nynnede igen lidt for sig selv som aften solen skinnede igennem vinduerne. Hun ventede sådan set bare på hendes kunde kom igen, Fenrer. Hans trøje lå på det store bord, klart til at blive testet på før hun ville sy den sammen.

Fenrer vendte tilbage til det lille skrædderi efter en eftermiddag der havde budt på både folk der ikke havde haft meget tilovers for hans lasede tøj, og karavane folk der ikke brød sig om de bare fødder eller hans underlige vaner. Men til gengæld havde alle karavane folkene givet ham et håndtryk og skålet til ham, men det var nok fordi Fenrer havde lappet et par stykker af dem sammen gentagne gange på rejsen hertil. Under alle omstændigheder, så havde Fenrer haft brugt sin tid på at indlogere sig på et værtshus, efter at han havde hentet sine ting fra karavanen altså. Han havde efterladt havde genopfyldt sin pung med pengene fra skrinet, men havde ladet skrinet på hans værelse, gemt væk i kakkelovnen.

Han havde haft taget sig god tid med det hele og havde fundet en del interessante ting i nogle af standende som var langt mere nydeligt arrangeret end i Doomsville. Fenrer havde i en længere tid været al for opmærksom på alle de sjove, smukke og interessante ting der var overalt på markedet, til at han lagde mærke til at han egentlig havde opbygget en lille appetit. Da hanfik rettet sin opmærksomhed mod hans knurrende mave, og så sig om efter et sted at spise opdagede han hvor lavt solen egentlig stod. Ikke godt.

Han satte i løb mod delen af byen hvorfra han var kommet, og håbede på at han ikke ville misse muligheden for at se hvordan hans nye tøj kom til at se ud. Dertil kom det at han gerne ville hilse på Isabell igen, for hun var indtil videre den eneste der ikke havde været ubehagelig overfor ham på grund af hans påklædning.

Da han så ankom til fronten af den lille butik, var han lige ved at flå den op, men besluttede sig hurtigt for ikke at gøre det, da han kom i tanke om hvor forskræmt Isabell var blevet da han havde præsenteret sig selv. Dette havde han endda gjort ganske stilfærdigt, så han skulle ikke nyde noget af at han braste ind. Fenrer drejede istedet håndtaget, men ikke ligeså stilfærdigt som sidste, for han håbede at hun ville tage denne lyd en anelse mindre skræmmende. Fenrer stak dernæst hovedet ind og nød hvordan rummet var blevet oplyst af aftensolen. Han rømmede sig som han trådte ind og fik øje på Isabell der sad i hjørnet og så ud til at arbejde på hans slag "Hey there Isa.." sagde han men afbrød sig selv halvvejs gennem hendes navn.

Han havde fået øje på hvad der skulle blive til hans nye kofte og smilede stort som han trådte en skridt nærmere og så på den med store øjne "Wauw" lød det sagte fra ham inden han så sig over skulderen mod Isabell " This is my jerkin isn't it?" spurgte han med en barnlig glød i stemmen og beundrede stoffet, uden at røre ved det. Han satte sin byld det samme sted som han havde sidst og foldede den nedslidte kappen sammen, hvorpå han lagde den samme sted som byldten.

Isabell hørte ikke døren, men da Fenrer rømmede sig kiggede hun op fra sit arbejde og smilede lidt for sig selv. Hun blev ikke skræmt denne gang, hvilket hun egentlig var ganske tilfreds med, hun havde fået nok pinlige episoder for en dag. Hun løftede et undrende øjenbryn som han stoppede midt i hendes navn, og fulgte hans blik med sit eget og så undslap en fin og feminin latter hende. Hun lagde tingene fra sig på et lille bord ved siden af, inden hun langsomt rejste sig op.

Hun var allerede på vej over til ham som han kiggede over skulderen og hun nikkede blot for at bekræfte ham i hans spørgsmål. "that it is. But it's far from done. I only quickly stitched it together in a loose hem, so you can try it on and I can make corrections to it." Hun stoppede op som hun stod ved siden af ham, og lod blidt sin hånd bevæge sig over det bløde men hårdføre stof. "Its a type of wool, it will keep you warm or chilled, depending on the weather. But it will also be steardy and not break so easy."
Hun tog let fat i koften, og rakte den til ham. "You need to put it on, so I can make sure everything fits." Da hun have givet ham den gik hun over til en lille reol og fandt nogle nåle frem. Hun sørgede bevidst for ikke og kigge på ham som han skiftede, mest af alt fordi hun ville være akavet omkring det.

Da han var færdig med at tage den på, gik hun hen og rettede lidt på den. Hun lagde blidt sine arme på hans overarme så hans arme bare hang afslappet ned langs siden. "for now, just stand like this. I will move your arms if you need to." Hun gik så i gang med at rette på skulderene, sørgede for den sad præcist over hans brede skuldre, og brugte nålene til at markere hvor der skulle rettes lidt.. Havde det ikke være fordi hun var dybt optaget og fokuseret over sit arbejde, havde hun været rød i hele hovedet af det. Hun løftede forsigtigt hans arme så de blev holdt ud til siden, og gik så i gang med at rette til omkring hans overkrop. Det var ikke mange rettelser det krævede, men der var enkelte, normalt ville en skrædder have været ligeglad da den egentlig sad fint nok, men Isabell var en perfektionist. "There.. That was all I needed, you can change back again." Hun tog nålene og og gik over og lagde dem på plads i reolen.

Fenrer nikkede forstående og iagtog Isabell som hun forklarede ham hvilke egenskab stoffet havde. Han vidste ikke hvad der kunne gøre at et stof kunne virke, på den måde som hun sagde det ville, men han stolede på at hun havde styr på dette. Dette var fint for Fenrer, for han havde virkelig brug for noget der kunne holde ham tempereret ved de forskellige klimaer, som han han havde tænkt sig at besøge. Der var både den brændende ørken mod øst og den store is-tundra mod nord. Fenrer tog imod den ufærdige kofte og nikkede med et bredt smil til Isabell, inden hanlagde koften og gav sig til at trække sin egen af. Nøj hvor var hans gamle kofte egentlig beskidt, men så igen, han havde ikke nået at vaske den. Ikke at han havde for vane at gøre det, men alligevel. Fenrer trak i den nye og svagt sømmede kofte, ganske forsigtigt og gav et lille host fra sig, som signal til at Isabell kunne vende sig om mod ham igen, eftersom at hun havde vendt sig fra ham. Men det var nok fordi at han havde været ved at skifte. Det var nogle underlige regler dette samfund havde.

Fenrer stod bum stille da Isabell begyndte at rette på stoffet. Han havde snakket med en af karavane folkene om hvordan man fik taget mål og den slags hos en skrædder, så de underligrettelser ikke ville komme bag på ham igen. Han brød sig dog stadig ikke særligt meget om nålene der skulle sættes og trak en nervøs grimasse da skrædderen begyndte at hive de små blanke tingester frem. Ikke at han blev stukket i under misæren, eller at han ikke stolede på Isabells færdigheder med de små nåle eller som skrædder.

Da hun rettede hans tøj til den sidste omgang, for derefter at sige at han blot kunne tage koften af, sprang et lille smil frem på hans læber. Han smøgede sig ud af koften og lagde den tilbage på bordet. Han så en anelse utilfreds på den beskidte kofte, men trak i den alligevel. Han måtte bare vente til dagen efter, hvor han kunne få den nye kofte. Han vendte sig endnu en gang om mod Isabell med et roligt smil og rakte hende koften hun havde rettet "Thank you very much".

Han rømmede sig efter at hun havde taget imod koften "I'm ashamed to confess, but.." sagde Fenrer i et skævt smil og hev i kanten af sine flossede bukser "..I might need a new set of pants as well" sagde han i et lille grin. Han følte sig en anelse dumt, for han kunne jo bare have haft spurgt hende, da han var der tidligere på dagen. Fenrer trak den nederste del af den slidte kofte til siden, så man kunne se hans flossede bukser "As you can see... they're in dire need of repair " sagde han med et lille grin.

Efter at have fået svar på hans spørgsmål, vendte han sig atter mod døren og gav Isabell et lille nik"Thank you for all your help Isa" Han åbnede døren og trådte ud i gaden, hvor han nu kunne mærke regnen.

Hun lod ham få sin gamle kofte på igen før hun igen vendte sig imod ham, nok mest for hendes egen skyld end for hans, men det behøvede han jo ikke vide. At hun ikke var vandt til at se mænd i bare overkroppe.
Hendes blik gled automatisk ned til hans bukser som han hev ud i dem og bekendtgjorde det hun allerede havde bemærket tidligere på dagen, hun havde bare ikke ville kommentere på det. Det var uhøfligt og passede sig ikke. Hun rettede sig op og greb snoren hun havde brugt tidligere før hun gik hen til ham. "Stand still with your legs spread just a bit." Hun får hurtigt taget de mål hun har brug for og ligger tingene fra sig igen. [color:7439=ff6699]"I wont be done before late tomorrow now I also need to make pants." Hun sender ham et lille smil, og går over og sikre nålene i koften sidder godt nok.
Hun kigger op som han går imod døren, og hun hører hans stemme endnu en gang. Hun sender ham et smil "no need to thank me. It's my job."

// Timejump ca 24 timer //

Det er aften igen, og der er ikke længe til den lille sybutik lukker. På bordet ligger 3 dele tøj pænt foldet sammen. En kappe, kofte og bukser. Alle er syet med en flot og lige sting som er solid og ikke bare lige går i stykker. Isabell går rundt og rydder lidt småting op, gør klar til at lukke butikken ned imens hun venter på Fenrer kommer forbi igen.


//sorrry det tog så lang tid! forsøger og komme back!

Fenrer fortsatte tilbage til kroen, hvor han havde lejet sig et værelse, og hvor han kunne få slappet lidt af. Elverkvinden havde sandelig forstand på at sy, en evne som Fenrer ikke helt forstod, eller hvordan der var nogen der havde fundet på det hele. Men det kunne være ligemeget, for så længe at han ikke behøvede at lære noget om det selv, så var Fenrer bare glad for at have mødt skrædderinden, Isabell. Fenrer tænkte lidt over hvor mange der ikke ville have noget med ham at gøre, selvom han var formskifter. Det havde nok noget at gøre med at han var kommet med karavanen at gøre.

Det var den tredje aften, hvor Fenrer skulle til den lille skrædderi. Han havde besluttet sig for at vise sin taknemmelighed. Han havde tænkt over hvor flink Isabell havde været, på trods af at hun var så nervøs. Han havde haft planlagt at tage ud i skoven og finde nogle sjældne urter til hende, men elverne var lige så gode som ham til at høste i skovene.

Han var istedet kommet på en anden ide, en hvor han stadig kunne sige pænt tak, også for at hun overhovedet havde gidet handle med ham. Han bar under armen en kasse, hvori der var fyldt med al skins sy-grej, lavet ud i et blankt metal, med små snirkler på. Der var også nogle små krystaller i, som manden der solgte dem, insisterede på var enormt unikke, Hvilket Fenrer egentlig var ligeglad med. Han tænkte på om det overhovedet var noget hun gad have? Eller om han brød endnu en af de der uskrevne regler, som Underworld virkede til at være så fyldt med. Det var ligemeget, for Isabell virkede enormt sød og forståelig, ikke noget man kunne prale af at alle væsener i Underworld var, bestemt ikke højelverne fra Silvanesti.

Fenrer lukkede døren til det lille skrædderi op, og stak hovedet forsigtigt indendørs "Isabell?" spurgte han forsigtigt og fortsatte ind i butikken, hvor han endelig så hende gå frem og tilbage. Han så tøjet på bordet og spærrede øjnene "Is it done?" spurgte han med et smil og trådte over til Isabell, mens han så på tøjet. Han så tilbage på Isabell og rakte hende æsken "I wanted to thank you for not bean an ass to me.. well sorry.. forbeing nice to me" Fenrer ventede til hun havde taget æsken, og ventede på at hun havde åbnet den, så han vidste om hun kunne lide sy-værktøjet.

Han løftede den arm han ikke havde haft rakt hende sy tingene med, og afslørede et lille sår under et nyt hul i hans kofte "I don't suppose you have something I can clean up with?" Blodet var størknet til, både på hans arm og ærme, og havde efterladt nogle kraftige rød plamager.