Wanna join me? - Sebastian Castle.

Sted: Firestep diskoteket.
Vejr: Blæsende udenfor.
Omgivelser: Dansende væsener, og de sædvanlige omgivelser på diskoteket.
Tid: Det nærmer sig midnat.
Påklædning: En kort, svag blå kjole og et par stilletter.

Blair stod dansende på diskoteket, hun havde været igennem en hel del problemer den seneste tid. Så hun havde bare brug for at glemme alt muligt og fyre den af. Hun havde drukket en hel del allerede og havde i sinde at drikke mere, med mindre der kom nogle og distraherede hende. Hun dansede videre, på trods af den stank af sved der havde spredt sig i diskoteket. Ikke ligefrem det fedeste. Men Blair var ligeglad. Hun ville danse videre og vise alle andre at hun var den bedste danser samt den kønneste pige i diskoteket. Hun vidste det godt, så hvorfor skulle andre ikke vide det? Blair gik hen til en af de unge mænd der stod tæt på hende. Hun dansede sexet op af ham, det var det hun var bedst til. At bruge sin krop. Det var ikke længe før han virkede meget begejstret for hende. Hun dansede blot videre og spottede indimellem om der var nogle hun kendte. Hun kunne ikke umiddelbart lige se nogle, så hun droppede det igen. Men måske gemte der sig en velkendt skikkelse i mørket? Det var ikke usandsynligt. Men hvem det lige skulle være, vidste Blair ikke. Det kunne være Ammon, men det var ikke lige hans stil, det kunne også være Sajro, men han ville heller ikke være et sted som det, Hildago eller Sean var en mulighed. Men Sean virkede mere til at være på kroer frem for natklubber. Blair droppede at bekymre sig om det. Hun havde ingen grund til at tænke på det, hun kunne nyde øjeblikket og opmærksomheden som hun fik fra fyren i stedet.

Castle stod i det mørkt hjørne af baren, hans gentagende vejr trækning og fareturende blik, sagde han humør bedre end 100 ord nogensinde ville gøre. man kunne se bunden af Castles glas.. for tyvene gang iaften. ja, drikkelse fik han rigeligt af på denne nat, og derfor havde han taget to af sine nye bekendte med. begge mennesker selvfølgelig. Castle havde ingen planer, eller monstre der skulle miste hoved iaften. iaften var bare en aften for at pleje hans dårlige humør, og tømme hans tanker i alkohol. Castle kunne mærke en skuldre blive puffet ind i hans side, og nogen ord, flyve til hans øre "Castle har du set den lille sag" Castle nikkede bare nogen gange, uden overhoved at dreje nakken, for Castle kunne ikke være ligeglad, selv hvis det var droningen af england danse robot dansen, kunne det ikke få hans opmærksomhed. så han rettede de tomme og humør fyldte øjne mod sit tomme glas, og skulle til at gå mod baren, for at få en ny omgang, da hans anden kamarat, lagde en hånd på skuldren af ham, og sagde roligt og modent "Dude" han prøvede at hentyde Castle havde fået rigeligt, men Castle trak bare hårdt skuldren til sig. og kastede ikke et eneste blik mod sin ven, men forsatte bare mod baren, lige indtil den første ven, gentog et kompliment, om den danser han så på, og Castle drejet endelig hoved, for at se hvem fanden der var så lækker, og Castles øjne faldt næsten ud af hoved af overraskelse.. Blair.. han rystede på hoved, og den første følelse der gik gennem ham var en svag form for glæde, men den bliv hurtigt udskiftet med dyb jalousi, da han så den taber få en lap dance, af Blair. Castle var ikke forelsket i Blair.. sådan da. an holdt bare af hende, mere end andre kvinder. og den lille spinkle grønsag skulle ikke lege med hans pige. Castle lod glasset få et strammere greb, hvorefter han skjulte sig gennem de mange folk, og prøvede ikke at få opmærksomhed. Castle gik langs væggen, og brugte alle andre som et dække, mens han vandret over gulvet. og Castles dårlige humør, og alkoholen, fik ham til at gå helt om bagved manden, der var fuldt optaget af at få hans nydelses danse, som Castle brugte til at springe frem som en tiger med kløerne først, fra de to folk bagved manden, også som en mur sten, lod han ham selv og manden falde til jorden, med det tunge middelalder glass brugt som kno jern, hammere han sit glass ned i mandens bukser, lide uden på hvor manden har sine ædle dele, mens de sikkert var helt vokset ud efter at have fået den lækkere dans før, og mands første reaktion var at tage sig til det ømme område, og mens manden lagde sine arme der, lagde Castle sin pande, i et brutalt nik på mandens næse, og slog ham ud.. down for the count. Castle rejste sig op, ingen nogen dør mænd ville komme og skulle lege med. Castle kastede et blik på Blair, lidt venligt, og lidt skuffet, inden han vendte sig mod udgangen.

Blair ventede ikke at møde nogle han kendte. Men hvis han så gjorde ville det ikke skade, det kunne bare gøre det hele langt mere hyggeligt. Hun så over mod en fyr, sammen med to andre fyre, hans opmærksomhed var rettet mod hende. Hun sendte ham et blik, men vendte så opmærksomheden mod fyren igen. Der var ved at få bank. Hvad skete der lige? Blair havde ikke observeret at det var Castle der var ved at smadre fyren foran hende. "Hvad fanden laver du? Giv nu slip." Sagde Blair og rev i Castles arm for at få ham den anden fri af hans greb. Men det varede ikke længe før han var slået i gulvet og Blair kunne se Castle. Blair vidste ikke helt om han gik slog fyren i gulvet på grund af hende, eller af en anden grund. Men hun håbede på den sidste mulighed. Blair vidste ikke helt hvad hun skulle føle med det blik han sendte hende. Han var skuffet, men glad for at se hende? Sådan forstod hun det i hvert fald. Blair var hurtigt henne ved baren hvor hun fik sat en til at hjælpe ham fyren så hun kunne følge efter Castle. Blair greb fat i hans arm, ikke hårdt, men bare så han vidste hun var der. "Hvad sker der? Hvorfor slog du ham der?" Blair krævede en forklaring, hun blev nød til at få en forklaring. Blair tog et par skridt mere, så hun kunne se hans ansigt. Hun håbede lidt på at ham fyren havde irriteret Castle, det ville gøre det hele meget lettere. Blair afventede et svar fra ham, mens hun prøvede at få styr på det hele.

Castle gik bare, han vidste at gik han ikke selv ud, ville en eller anden snot hvalp med et vagt skilt puste ham i nakken, som var han børne have petago, og Castle gad ikke have en snak med.. nogen som helst. Castle stoppede, da en arm bliv lagt på hans skuldre bagfra, og han kiggede mod døren som en refleaks, men vendte sig så om, og selvom det var Blair, kom der intet smil frem på hans læber. han hørte hvad hun sagde, og trak på skuldrene, og svaret hende kort "Han så sjov ud" han vendte sig om, og sagde så "Jeg smutter inden jeg bliver bedt om at gå.... dejligt at se dig Blair" Castle forventet ikke hun gik med, hun havde en aften foran sig, og han skulle bare hjem til den lejlighed som enlig ikke var hans, men som han havde fået... ved at sparke døren hårdt nok. Castle forsatte med at gå, og gad ikke kigge efter hans venner, men et kort blik fik Blair.

\\Kan vi ikke skrive kort idag? \\

//God plan //

Blair troede ikke på det svar, så kold var han heller ikke. Blair var sikker på at han ikke ville udføre vold på en anden mens Blair var der, medmindre der var en grund til det. Men på den anden side, så godt kendte hun ham heller ikke. Blair tog nogle hurtige skridt så hun nåede ham. "Jeg går med. Jeg vil hellere være sammen med dig end de mennesker derinde." Blair løj ikke, hun ville til hver en tid vælge Castle frem for ham fyren derinde. Blair legede jo bare med ham. Hun overvejede sine ord nøje, hvad skulle hun sige for ikke at gøre situationen værre? Det var hun god til. Blair tog fat i hans hånd og gik hen foran ham så hun kunne se ham ordentligt, igen. "Jeg ved stadig ikke hvad der skete derinde og jeg vil gerne vide det. Så vil du ikke nok sige det?" Blair gik baglæns, hvilket gjorde hendes gågang langt mere besværlig og langsom.

Castle var glad for hun ville gå med, men hvor sjov aften hun ville få, var han ikke sikker på. han ville have gået ind i igen, hvis han var hende, for han var jo ikke noget godt selskab iaften, men hvis hun ville det, så sagde Castles indre anarkistiske stemme, at det måtte hun selv bestemme. Castle mærkede en hånd på sin, en lille og tynd hånd. han lod som han rent faktisk tænkte over det, men i sandhed, gjorde han ikke. hendes efter spørgsel havde han ikke tænkt sig at svare på, ærlighed var ikke hans stærke side. "Gammelt bekendtskab. er ikke ligefrem medlem af hans fan klub." han vendte sig mod døren, og åbenede den for Blair, og holdt den åben, mens han lavet en gestus til udenfor. han ville gerne tilbyde en jakke, men sådan en havde han ikke.

Blair lod det være, hun troede nu også på det han sagde. Hanvar ret svær at finde ud af, men det gjorde bare at hun var endnu mere interesseret i ham. Han var mystisk. Tiltrækkende. Blair gik en af døren han holdte åben for hende. Hun så sig omkring for at se nærmere på stedet hun var på vej indtil. Blair ville muligvis prøve på at forføre Castle, hun var hæmningsløs når hun var fuld. Men på den anden side, hvis hun ikke var fuld havde hun nok prøvet på det alligevel. Blair slap hans hånd da hun var kommet længere ind. Hun overvejede hvad hun skulle gøre, når de nu kom hen til det sted hvor han prøvede at føre hende hen. Hun var egentlig ligeglad. Blair var bare glad for at være sammen med ham igen, deres sidste måde var ikke gået helt så godt som forventet, faktisk var Castle og Blair ikke rigtig sammen, de snakkede ikke meget sammen.

Castle havde lukket døren, lige så snart Blair og ham selv var nået ud på den anden side. Castle gik ned af vejen, og kiggede nogen gange op på himlen, og nogen gange hen på Blair. han virkede lidt rastløs, og hans hoved var tydeligvis fyldt med en del tanker, som flyv frem og tilbage. Castle lod ikke mærke til noget på vejen sådan rigtig, men efter nogen minutters stilhed, sagde han så, mens hans fødder forsatte derud af. "Hvorfor kom du sidst?" han stoppede med at gå, og lod dem begge stå her ude i midten af ingenting med alle butikker lukket, og kulden som deres eneste følgesvend. hans stemme var seriøs, og han hentyde til hvorfor hun kom da Tristan og den lille tøs havde taget ham, hvorfor hun kom og satte sig selv på spil.

Blair vidste ikke helt hvad hun skulle tænke om den stilhed der opstod, men hun ignorede det, hun havde ingen grund til at tænke så meget over det. Hun stoppede op ved hans spørgsmål, det var et ret underligt spørgsmål, syntes Blair. Var det ikke tydeligt? Nå, men hun måtte nok give ham en forklaring. "Det var jo min skyld. Jeg blev da nød til at hjælpe. Og.. Så håbede jeg på det øjeblik vi havde lige inden du blev revet ud af hulen kunne blive genskabt." Blair havde syntes rigtigt godt om det øjeblik, men det nåede ikke ret langt før det blev ødelagt. Hun gik et par skridt tættere på ham så afstanden blev mindsket en del. "Jeg ville hade mig selv hvis der var sket dig noget på grund af mig."

Castle kunne ikke lide det svar han fik, det var nok det han mindst ville høre hende sige overhoved. selvfølgelig var han ikke tilfreds med hun kom til sådan ting. han gik også et par skridt tættere på hende, men hans tone var ikke i putte humør, den var stadig i det seriøse hjørne "Du kostede næsten dig selv hoved. forstår hvad jeg siger til dig? du kan ikke redde mig, det eneste du gjorde ved at komme ind i det bag lokale, var at gøre det svære for mig at klare den. jeg kan klare mig selv, men at have dig at tænke på imens, er for dumt." han kiggede til siden, og begyndte at gå igen, og tilføjet "kom, vi er der snart" i en mere kærlig tone.

Blair vidste godt han havde gjort det værre, men hun prøvede jo bare at hjælpe. Hun havde ikke ret meget lyst til at være sammen med ham, når han ikke gad at tage imod hendes hjælp. Hun overreagerede måske, men hun var bare ikke i humør til det der. "Fint. Så kan jeg da også bare lade dig være. Jeg går bare tilbage til dit gamle bekendtskab og hjælper ham. Han vil i det mindste tage imod min hjælp." Ja, Blair var måske urimelig, men hun havde bare ikke lyst til det. Selvom hun nok ville ende med at gå med ham igen, hvis han gik efter hende. Blair vendte sig om og gik den anden vej, tilbage mod diskoteket. "Nej tak."