Let's get down tonight...(Lux) (xxx)

August smed sig i sin seng. Bevægede sig uroligt. Mareridtene var voksede over de sidste par uger og han sov uroligt næsten hver nat. Heldigvis ikke så slemme, at han ikke fik bare lidt søvn. Men stadig nok. Måske var der kun så og så meget August kunne gøre, uden at søge hjælp fra andre. Han vidste hvor meget det kunne hjælpe, at snakke med andre om tingene. Bare at få dem sagt højt. Men den eneste han rigtig kendte og kunne gå til, med de ting, var Lori. Og han havde allerede nok på sin tallerken. August ville ikke være en besværlighed mere, end han måske var i forvejen. Så i stedet holdt August sig altid trolig stille og prøvede at hjælpe sig selv på andre måder.
Denne nat vågnede han af sit mareridt. Han var varm og vejrtrækningen en anelse uregelmæssigt, men alt i alt var det ikke så slemt. Et blik mod gardinerne fortalte ham det stadig var nat udenfor. Han kunne skimte vinduet gennem sprækkerne på dem. En hånd gled igennem det viltre, krøllende hår. Huset var så stille...Måske var August alene hjemme. Det var ikke unormalt. Og ellers sov de nok.
Han lå et øjeblik og kom sig, før han satte sig op. Hans blik gled over til stolen med tøj, men han valgte at lade det ligge. Så kun iført nogle underbukser rejste han sig op. Han var tørstig og havde brug for at komme sig lidt, inden han sov videre.
Han begav sig nedenunder. Han gik forbi døren til Loris værelse, der stod på klem. Lori lukkede den næsten altid når han kom hjem, så Lori var i hvert fald ikke hjemme. Great...
Han var aldrig kommet sig helt og bar en - for ham at se - sund forsigtighed omkring Lux, der også boede i huset. Hvad end der så egentlig var sket sidste gang...

August fandt ned i køkkenet. Tog en kop og fyldte den med vand, som han grådigt drak det meste af. Han stod op af køkkenbordet og trak vejret dybt, før et svagt smil gled over ham. Det var godt med lidt vand. Han følte sig roligere nu, selv om han stadig så flashes af drømmens scener for sit indre blik. Han tog glasset og fandt vej ind i stuen. Glasset blev sat på stuebordet, før han smed sig tungt i sofaen. Uden mere tøj på, var det tydeligt hvor tynd han stadig var. Han havde aldrig været den største til at starte med, naturligt tynd og spinkel og ikke specielt god til fysiske aktiviteter såsom sport eller kamptræning. Han havde dog genvundet lidt af sin tidligere fylde og styrke efter at have fundet et hjem her hos Lori. Halsbåndet var dog lagt væk, som altid når August var hjemme. Brystkassen hævede sig tungt som August hvilede hovedet mod rygstøtten og lukkede øjnene lidt. En fod hvilede på stuebordets kant.
Der var dejligt køligt i stuen. Men dets vægge afgav stadig varmen fra dagen, der havde været en dag fuld af varme og sol.

Søvnen havde allerede talt til ham igen og han havde følt sig helt rolig her, på sofaen. Den duftede af husets beboere og selv om der intet seksuelt var i det, havde han lært at duften af Lori betød tryghed. Han var gledet ned i en tilstand, der mindede om søvn, men hvor han stadig var halvt ved bevidsthed. At døren pludselig gled op og i fik ham til at rykke let i kroppen. Han burde vågne op...Han burde tjekke hvem der kom hjem...Men måske var det bare Lori der kom hjem. Måske var det...Lux...Og så burde han slet ikke ligge her, specielt ikke uden tøj på. Ikke efter sidst.
Han fornemmede nogen tæt på sig og han åbnede øjnene og så på skikkelsen, der havde set sig på sofabordet. Da han genkendte skikkelsen, satte han sig hurtigt op. Han var mistænksom og hans blik gled ned over Lux et øjeblik...
Vent...Hvad? Han havde ikke fortalt om sin profession til andre end Lori, medmindre Lux selvfølgelig havde gættet det ud fra de bøger om Augusts profession der var dukket op i stuen. Hvis Lux kunne læse. Det var der mange der ikke kunne. Men om ikke andet mindede denne situation om...
August kunne ikke lade være med at smile svagt for sig selv. Alle havde vel brug for nogen at betro sig til og August kunne ikke lade være med at blive lidt glad, hvis Lux følte August var sådan en. Men han var også lidt i tvivl om hvorvidt Lux var ved sine fulde fem eller om han havde indtaget noget i løbet af natten.
"Du må være mere specifik hvis jeg skal hjælpe dig" Hans stemme var rolig og han var venlig over for Lux.

Lux var kommet såret og opgivende til August og August havde blot reageret derefter. Hvorfor så blive sur på ham? Men August havde en fornemmelse af det intet havde med ham selv at gøre. Lux afreagerede blot og August var så uheldig at komme i krydsilden. Måske ville Lux falde lidt til ro om lidt, og til da måtte August blot tale ham efter munden, for at undgå at opildne til mere. Han havde gjort det så ofte med tidligere klienter. Andre dæmoner, faktisk. Specielt en mand, Sean, havde krævet meget af den slags. August havde indset det efter deres første møde - hvis August havde været for direkte, gjorde det simpelthen for ondt på mandens stolthed. Tingene skulle lirkes ud, så de virkede naturlige i situationen.
"Jeg forstår intet, hvis du ikke forklarer mig det" forsvarede han sig roligt. Lux virkede altid som om han havde problemer. Som om et eller andet gik ham på. I nat var ingen undtagelse.
August øjenbryn gled tættere på hinanden, da Lux fremstod mere truende. August havde ikke styrken til at gøre meget modstand, da Lux hev ham op af sofaen og han mærkede sit hjerte slå hårdere af nervøsitet over situationen.
"At lade tingene gå ud over mig vil ikke hjælpe. I længden gør det kun tingene værre. Lux, du behøver ikke gøre dette...Hvad end der er galt, kan vi snakke om det..."
Han havde før snakket sig ud af livstruende situationer. Også selv om han ikke var helt sikker på om Lux ligefrem ville spise ham, så meget som blot skade ham.

Ikke at han nåede sige meget mere. August havde prøvet at hive sig fri. Han havde lagt en hånd på Luxs for at prøve at få ham til at give slip. Han prøvede ikke at hive sig væk for voldsomt, for det kunne virke opildende...Men dette virkede allerede som en tabt kamp. August gispede efter vejret.
Det virkede ulogisk...At...At...
Have sådan en lyst. Til sex. Og ikke mindst med en mand, med denne mand, i forlængelse af de ting der blev sagt og gjort. Alligevel forsvandt hans vilje til at modsætte sig. Hurtigere, hurtigere, til han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv. Lux var jo ikke så slem...Og han var tiltrækkende, på sin egen måde. Selv om der måske lå et eller andet i hans baghoved, noget der kunne fortælle August at dette var forkert, var han ikke i stand til at høre det længere.
I stedet for at prøve og hive sig fri, tog han sig i at ønske Lux ville tage mere fat. Ikke med vold, August ønskede aldrig smerte og vold. Men på en erotisk måde. Tungen gled ud og vædede hans læber og han vred sig, som han mærkede at hans underliv allerede summede af varme og liv. Hans vejrtrækning var blevet mere gispende, som om han allerede var mere end opstemt, trods Lux i princippet næsten intet havde gjort ham. Han lænede sig tættere ind mod Lux i et ubevidst forsøg på at lokke et eller andet kærtegnende ud af manden, selv om han slet ikke var sikker på hvad mandens planer var. Og nervøsiteten for at...Gøre ting...Med en mand...for første gang...Var der stadig. Ikke på en ubehagelig måde.
"...Please..." var det eneste der gled gispende over hans læber.

'' Man kan ikke snakke om kærlighed. Du vil aldrig kunne løse andre folks problemer August, det kan de kun selv. '' Skreg Lux nærmest af August, som han trådte et skridt tættere på ham. Han var træt af at blive såret af de samme mennesker, af de samme følelser. At være den der blev sat til sidst frem for alle andre.
'' Hvordan skulle du nogensinde kunne ændre Mishas følelser, hans tankegang? Han er ligeglad med mig, præcis som Marcus. Præcis som alle andre.
Selvom jeg har brugt min energi på at holde ham sikker, sørget for han ikke ville blive drabt fordi han var ligeglad med at folk ønskede ham død.. Så er han ligeglad med mig. '' Lux var bestemt ikke glad, han var direkte ligeglad med folks følelser lige nu, bestemt August.

'' Du skal bestemt ikke please mig, for jeg er ligeglad med dine følelser. '' Sagde han, som han trådte tættere på. Hans øjne var stadig fanget i August og evnen virkede perfekt som den skulle. Luxs hånd omfavnede stille August skridt. Måske var det grænseoverskridende for August, men bestemt ikke for Lux. Han ville ikke æde August, blot gøre ham ondt. Lade ham mærke smerten. '' Jeg ved du ønsker det. Jeg ved du gerne vil mærke det. Måske siger du nej hele tiden, men du vil nyde det og så vil du have mere. Mere af mig. '' Hans dæmoniske smil dukkede op, han var ligeglad.. Alt for ligeglad.
Hans hånd gled ned i August bukser stille, som hans hånd omfavnede hans skridt og begyndte at kører hånden op og ned. Han nød det, men mon August gjorde?

August forstod ikke forskellen mellem hvor vred Lux virkede og talte og at August samtidig følte sig så opstemt og...Rent ud sagt liderlig. Der var så stor kontrast i situationen at han på en og samme tid følte sig hunderæd og lysten. Han vidste ikke om han skulle prøve at stikke af eller ønske mere. Ikke at vreden, men af det andet.
Han havde lige nået at...Føle frygten...Lige nået at bemærke vreden i Lux og prøvet at rette sig, fjerne sig...
Men så overvældede det hele ham igen. Han følte sig igen tiltrukket mod Lux og han gispede, som Lux' hånd gled ind under Augusts underbukser og rørte ham. Det var en fremmede fornemmelse, men ikke ubehagelig. Selv om han havde lyst til at sige nej, havde Lux ret. Han ønskede mere. Ville måske ikke anerkende sig det, men han ønskede mere. Hans hænder greb fat i Luxs tøj og holdt fast, som nydelsen skød op igennem hans krop og fik ham til at ryste svagt. Han havde aldrig følt det sådan her før. Så brændende. Han pressede ubevidst sin krop ind mod Lux' og hvilede panden mod Lux' ene skulder, hvis han tillod det. August havde lyst til mere, men han vidste ikke hvordan man gjorde eller spurgte. Han var helt og aldeles i Lux' hænder og manden kunne sikkert gøre næsten alt, uden August ville gøre modstand.
"...Mere af dig..." gentog han i en lavmælt stemme, som gav han Lux ret. Augusts hænder slap tøjet og gled ned over luxs egen krop, tøvende nede ved numsen og skridtet, før han forsigtigt lod den ene hånd glide ned over Lux' bule, uden på bukserne. Han bed sig svagt i underlæben. Hvad havde han gang i?!
Men han ønskede mere. Også selv om han ikke anede, hvad han gjorde eller burde gøre.
"Hvad...Skal jeg...?"

Lux var mere end tilfreds, som August hånd havde nærmet sig hans underliv, uden på bukserne. For hans skyld måtte det gerne have været inden under, men jo mere han brugte sin evne, jo mere han pressede... jo svagere ville han blive med tiden. August var ikke en han kendte så godt, men han evne formodet alligevel at virke tilstrækkelig nok, til at han fik det han ville have. Mest af alt, havde han vel håbet på at det var Misha.
'' Gør det du ønsker at gøre. Kæl med mig, kys med mig. '' Det dæmoniske smil sad stadig fast på ham, som hans hånd stadig kørte op og ned af hans bukser.
Han trak dog alligevel sin hånd op, for at få bedre fat, fik han trukket August underbukser af. '' Du har en skøn krop, bare så du ved det. '' Smilede han forsigtigt uden det var et dæmonisk smil længere.

'' Jeg ved godt du ikke ønsker det her August. Det gør jeg heller ikke.. Men Misha har gjort mig så vred. Så skuffet, at det er gået ud over dig. Desuden er du en slave, så at lade det gå ud over dig, frem for andre er vel kun en god ting? '' Han så på August, som var han blot en slave, selvom han også var et menneske der havde følelser. '' Mon Misha ville elske det her? '' Lux skubbede stille August ned i sofaen, som var bag ham. Lux kravlede stille ned på ham, som han kærtegnede hans skridt atter engang, før han rejste sig op for at smide sit eget tøj. Hvis Lori kom hjem nu, ville han sikkert blive jaloux, men Lux var egentlig ret ligeglad. Om han ville blive vred, jaloux eller noget. Han burde selv kende til vreden af sorg.

August havde overvejet...Overvejet at kærtegne og trække Luxs...Den frem. Det var den slags folk kunne lide, var det ikke? Når det blev gjort med munden? Men selv om August havde siddet på hug foran Lux, blev han hevet på benene igen. Det var så tydeligvis ikke det der skulle ske.
August havde kun det ene stykke stof på. Underbukserne. Det gippede i ham som de blev trukket af og hans egen voksende erektion strittede til frit skue. Han havde aldrig...Ikke til en mand, i hvert fald. Ikke på denne måde, til denne slags. Af en eller anden grund fandt han sig bekymret for om hans egen var stor nok, god nok. Men det var tanker der hurtigt blev forjaget for Luxs pressende tilstedeværelse over ham. Luxs krop var varm og huden blød, da August - uden at tænke over det - lod hænderne glide hen over den. Han var normalt ikke til mænd, så han vidste ikke om noget af det tiltrak ham eller den slags, men han følte sig liderlig alligevel.

Han forstod ikke helt hvad Lux talte om. Burde han være misunderlig over, at Lux vedblev at tale om en anden mand, samtidig med at han ville tage Augusts jomfrulighed? I hvert fald jomfrulighed mellem to mænd. Ingen og intet havde været op i Augusts numse før - og alligevel vidste han at det hvad der ville ske. Han var ikke i stand til at tænke klart, og derfor ikke i stand til at svare igen, uanset hvad det var Lux søgte. Og på en måde ville han det jo godt, selv om Lux påstod han ikke ville.
"Jeg er ikke rigtig en slave..." påpegede han, før han kastede hovedet tilbage, ved Luxs kærtegn. Små stød gled igennem hans krop, som han kunne mærke de erfarne fingre hen over hans egen lem. Han havde ikke være seksuelt med nogen i...Lang tid. Så det hele føltes endnu mere sensitivt end normalt og August blev langsomt bevidst om hvor meget, han faktisk trængte til at lette presset. Uanset hvordan han så på det, havde han også et kødligt behov. Han anerkendte det bare aldrig.
August havde været naiv, igen, ved at tro han kunne leve med to incubi uden at der ville ske noget. Han havde ønsket at tro Lori, da denne havde lovet ham det.
Han lå der bare. Instinktivt trak hans mavemuskler sig sammen, når en bølge af nydelse gled igennem hans krop og fik hans underliv til at spjætte.
Han kunne ikke finde ud af om han ønskede det fortsatte eller blot stoppede. Han lukkede øjnene og vædede sine læber.