Vi er en familie af blandet blod

Tid: 11.41
Vejr: Solrigt og varmt
Sted: Gaderne i Minotaris
Omgivelser: Omgivet af sømænd fra alle mulige racer. På vej ind mod markedet

Emnepartner: @Midnight


Solen stod højt på himlen og ikke en sky i sigte. Købmænd fra de mange racer kom til havnebyen for at gøre en god handel. Mange pirater var også kommet til byen. Raco Fire var en af dem. Den ældre pirat gik gennem gaderne med sin lange frakke bølgende efter sig. Hovedet højt hævet og en køligt udtryk. Mange sagde at han var blevet mere kold efter tabet af hans to sønner. Seuzan og Connor. Raco ville ikke benægte det. På vej mod markedet så han sig ned af gaderne. Han var vagtsomt og altid bevæbnet nu til dags.

”Raco Fire. Hvordan går det med din familie. Klarer I jer efter tabet af Seuzan Legian og lille Connor?” spurgte en af de købmænd som faktisk var på god talefod med den gamle pirat. Raco stoppede og smilede. ”Hej Mr. Allen. Det er hårdt, men vi kommer langsomt fremad. De fleste på øen er venlige og kender vores sorg. Gør det meget nemmere at mit barnebarn er hjemme og ligeså er min svigerdatter.” sagde han og smilede. Mange købmænd stod og snakkede med kunderne. Der var også kommet sangere til byen. Mange ville prøve deres held i denne by.

Midnight kom løbende. han løb med en pose i hænderne. han gemte sig bad en tønde. da han så et stort skib. Han så to mænd og holdt sig i skjul. han så igen mod skibet. han bed sammen, og overvejede at afsløre sig selv. men han valgte istedet at liste bag om, og ombord på skibet. han ville se om der var penge han kunne stjæle, da han virkelig intet havde, på grund af sin onkel Nathaniel, som havde alle hand mors penge

Raco gik mellem boderne. Han stødte på en af sine mænd som kom med de forsyninger som de manglede. ”Vi er nød til at sejle ud, om lidt. En storm er blevet forvarslet.” sagde han og Raco gik tilbage mod skibet. Flere af mændene trillede tænder ombord på skibet og gennede køer ombord. ”Er vi ved at være klar?” spurgte han sin styrmand og Quatermaster som begge nikkede. Et råb kom fra en af dem nede under dækket. Noget med en blind passager. Raco rynkede brynene og bevægede sig ombord.

Mændene stod oppe på dækket og så ned til dækket under. De gjorde plads for deres kaptajn som gik ned. ”Er her nogen?” kaldte han med en bydende røst. En hånd gled ned til hans sværd ved hoften. De grå øjne gled skannede rundt. Han var en lille mand, men havde en masse erfaring bag sig. ”Oi?”

Midnight så på den fremmede. han sparng over dem og op på dækket. han tog sig til skuldren og slog sine vinger ud. han lettede. men styrkede, da en krog var om den ene vinge. han ramte dækket. han bed sammen. han rev i rebene der var om hans vinge. han sukkede, og tog en kniv frem fra et ben bælte, og lagde den imod sin vinge