Jamen hej min kære //Ventor//

S: Det vilde svin
T: 23:30
Da: Fredag
Dat: IRL
Vejr: Let skyet men månen titter lidt frem
Tøj: Hun har en smuk kort kjole som der er hvid foroven men bliver sort ved navlen og den sidder rart stram og hun langt en flot make-up.

Meriko sad stille inde på kroen og kiggede stille rundt på de få folk der nu var ved denne tid på aften. Hun sukkede let og tænkte meget på sin kære Ventor og håbede virkelig at han havde fået hendes brev om at komme her til aften så de kunne være sammen og snakke om alt hvad der er sket siden sidst de var sammen. Hun håbede virkelig at det ville gå lidt bedre denne her gang da det ikke var gået så godt sidst. Hun sukkede stille og kiggede ned i sin øl og kiggede stille over på det armbånd som hun købt til ham hvor der stod hendes navn på men på et sprog som helste ikke kendte og hun havde et til sig selv også hvor hans navn var på. Hun håbede virkelig at han ville kunne lide det for det var ikke helt billigt at få lavet til ham men ja nu måtte hun jo vente og se hvad han ville sige til det hele.

ventor skyndte sig fra porten som lige havde åbnet sig ''undskyld'' sagde han kort mens han red på ryggen af Selene, sin brune hest, hvor efter han skyndte sig, han havde nu redet i 3 dage for at kunne nå denne aften, og mens folk omkring rykkede sig til side efter at havde et en hans arabiske hest komme forbi dem med fuld gallop, blikket fra ventors øjne håbede at hun stadig var der og ikke havde forladt stedet, selv om han vidste han nok ikke ville kunne nå det, men havde håbet efter at havde redet i 3 dage uden søvn, dog med få pauser for at Selene kunne få vejret, han satte hesten uden for an kroen og kom ind af døren driv våd og kiggede desperat rundt i lokalet håbende om at hun var der, han havde glemt alt om at skulle holde det skjult og tanken om at vente endnu et sekundt med at se hende igen var ved at kvæle ham. . .

Ventor havde en hvid skjorte på, som var ret gennem blødt og sine sorte bukser på som altid(billedet på avatar) også sine brune rejse støvler, og blikket lod rundt efter hende mens han havde sin takse på skuldrende, og satte sig over ved kro værten ''værelse 5'' sagde han kort og kiggede på ham

Kroejeren: ''jamen det er allerede optaget, er de Ventor?'' sagde han kort og kiggede lidt undrende på ham med et let løftede øjenbryn og troede at det ville være Meriko's bror som nu hed ventor, men blikket var stadig på ventor med et let mistroisk blik og et løfted øjenbryn.

ventor smilede lidt og kiggede kort på kro værten ''jo det er mig, jeg har rejset i langt tid for at kunne komme her precis på dette tidspunkt, so jo det er skam mig'' sagde han kort og grinede lidt, mens han modtog nøglen fra kroværten og gik op til sit værelse mens hans øje lod kort på meriko og tilbage igen mod sin kurs mod værelset *Fantastisk! hun er her!* et større smil kom på hans læber efter han kort kiggede på meriko og videre mod sit værelse som om at tiden kort stod stille da han lagde sine øjne på hende, mens han fortsatte mod sit værelse.. tankerne om at endelig se hende igen, var fantastisk, og han spekulerede nu kun på hvor langtid de nu havde tilbage til at kunne tilbringe deres tid sammen igen.. og hvor langt tid det varede før han selv ville ønske at tiden stod stille som han gjorde sidste gang de var sammen. . .

Meriko kiggede længe på armbåndende men lukkede stille æsken de lå i og lagde ned i sin lille fine taske hun altid havde på sig. Hun tog en tår af sin drink og kunne se at der snart ikke være mere og hun havde jo sagt til sig selv at hvis han ikke var her inden hun havde drukket færdig ville hun gå her fra. Hun nåede kun at tænke det og så ham endelig gå ind af døren vi kroen og hun fik det største smil frem på sine læber. Hvis hendes hjerte kunne slå ville det nok gå helt agurk af at se ham. Hun snusede let ind og fik den dejlige duft af havet men også lidt af vådt tøj da han var godt våd jo. Hun kiggede stille ned i sit krus og prøvede virkelig at lade som ingenting da folk intet måtte vide om deres forhold. Hun tog stille den sidste tår af sin drink og gik stille op med sit krus til værten og lagde lidt penge til ham for at han skulle holde sin mund med det hele. Hun gik stille over mod værelset men valget at være mere langsom end ham så han kunne se hendes overraskelse som der var der inde. Hun havde købt en masse roser og taget rosens blade og lagt på gulvet fra døren over til sengen hvor der lå noget chokolade til ham og et fin lille hjerte sæbe da hun regnede med at han nok var kommet langt fra og nok lugtede lidt efter hele turen men ja det kunne hun jo ikke vide og hun ville jo bare være sammen med ham lige meget hvad.

ventor stod tavs og vidste ikke hvad han skulle sige, men en ting ville han, og det var at tag sine snavsede og næsten til mudret støvler af hvor efter han tog dem og satte dem ind på bade værelset hvor de kunne dryppe stille af hvor de ikke ikke ville flyde så meget, mens han havde sat noget af sit våde tøj af og stod nu i bar overkrop mens blikket kom nu på døren da han kom i tanker om han havde glemt og lukke den, han gik over til døren og så meriko på vej, og smilede lidt hvor efter han tog strømerne af og lagde dem inde på badeværelset for at de kunne tørre, hans våde bukser var ik driv våde men kun på lådet, blikket lod rundt i rummet, og der dufted skønt, spicielt af roser, han kom nu i tanker om hendes gave han ville give hende, men om hun ville kunne li det var han ikke sikker, han havde jo selv snitted den i træ, men spørgsmålet var jo om det vejede op på det hun havde givet ham, alt dette, han var måløs, og kunne ikke finde ord til at beskrive hvor overrasket og lidt for undret over hvad hun mon havde planlagt. . .

Meriko smilede stille da hun lagde mærke til at han stod helt stille da han åbnede døren for det var et godt tegn på at han været overrasket som der var planen. Hun gik stille helt hen til døren og træk vejret dybt et par gange og gik lige så stille ind og lukkede døren bag sig og lænede sig stille op af den og låste efter sig for de skulle helst ikke blive opdaget. Hun smilede sødt da hun så ham tæt på og kunne mærke at hun blev lidt varm indeni selvom hun godt nok altid var kold. Hun vidste ikke om hun skulle gå over til ham og kysse ham og lige stå og nyde synet af ham? Hun tvang sig selv til at gå stille over til og let lægge sine hænder på hans brystkasse og kiggede ham kærligt ind i øjne og lagde blidt sine læber på hans. Kysset var meget kærligt og sødt da hun havde savnet ham så meget som hun havde. Hun havde ikke lyst til at stoppe igen men vidste at hun skulle så hun stoppede stille deres kys og hun rykkede let sit hoved tilbage "Hej min kære kunne du lide overraskelsen?" Spurgte hun sødt om og nussede ham let på brystkasse og stod bare og nød hans duft som der var så beroligene for hende.

ventor lod blikket kort på hende og nussede hendes hånd mens tankerne spredte sig om hvordan hun havde det, om hun også havde været i konstant frygt for deres liv, eller om en af dem omkom, men måske var det blot fordi deres følser for hinnanden som ny forelsket blot havde begyndt, hans blik lod stadig på hende kort og et let kys blev lagt på hendes pande hvor efter han nussede hendes hår stadig ''hvordan har det haft det kære?'' sagde ventor stille og nyd hendes tilstedeværelse, og slappede af, at hun var her sammen med ham fik ham til at slappe af, og blev mere beroligenede, dog blev han ret så meget overrasket over hendes røde roser, og hendes søde sæbe hun havde lagt på badeværelset.

Meriko smilede sødt og nød at mærke ham og mærke hans varme hud mod sin egen. Hun lagde let sit hoved på hans skulder da han kyssede hende på panden og lyttede let til hans hjerte slag og slappede bare mere og mere af op af ham og nød ham virkelig meget. Hans duft, hans varme, alt ved ham nød hun fuldt ud og ville ønske de kunne være sammen noget mere men de måtte jo være forsinket med det hele. Hun rykkede let hovedet tilbage og kiggede sødt på ham "Sådn stille og rolig men har virkelig savnet dig så det er derfor jeg lavet alt det her til dig som jeg håber du kan lide" Sagde hun lige stille og nussede blidt hans kind og kyssede ham blidt på den anden. Hun havde virkelig savnet ham og håbede han havde det på samme måde som hun nu havde det for hun havde set frem til det her meget længe. Hun kiggede ham kært i øjne "Hvordan har du selv haft det min skat?" Spurgte hun stille om og kyssede ham blidt på kinden igen og ville bare gerne holde ham tæt ind til sig.

ventor smilede let og gengav hendes kys, hvor efter han svarede på hendes spørgsmål ''stille, men har mødt et par nye venner, alle tiders selv om nogle af dem er lidt spøjse, og ellers har jeg levet i tankerne om at skulle miste dig..'' svarede ventor stille mens han kyssede hendes kind, og blikket lod på hende kort ''tror nok jeg hellere må komme i bad skat, jeg stinker forfærdeligt'' sagde han stille og begyndte at gå ind mod badeværelset, og ud af hendes favn.

Meriko rødmede let af det og smilede kært til ham og krammede ham let i det hun svarede ham "Bare rolig du mister mig ikke skat jeg kan godt passe på mig selv". Hun gav let slip om ham og og nikkede stille og kiggede efter ham mens han gik ud på badeværelset og ventede på at han lukkede døren helt. Da han havde gjort det begyndte hun at finde små lys frem og sætte med lidt over det hele og hun stillede sig midt i rummet og lukkede let sine øjne i og trak vejret tungt og tænkte kun på lysene mens hun stille lavede en ildkugle som hun delte i en masse små ogg brugte sin vind evne til at få tændt alle lysene på en gang. Hun åbnede stille sine øjne og nikkede tilfreds for det var første gang det var lykkes helt for hende. Hun sat sig stille på sengen og lagde sin gave frem til ham og lagde den anden gave ved siden af for det var det armbånd hun skulle bære og så skulle han bære det andet hvis han ville gjorde det for hende.

Ventor lod døren lukke, uden at låse den, og lod sit tøj smide på jorden og gik ind for at få vasket sig, vandets dråbber ramte hans lidt snavset og ildelugtende hud, hvor efter han lod sig indsmøres i sæbe og skyllede hver en plet af sig, der gik noget tid og han kom ud med et håndklæde omsig, og gik over til sin taske og tog et par bukser, og underbukser frem og tog det på, mens den bare overkrop blev fremvist, blikket lod så rundt i rummet og et let smil blev lagt på hans læber, mens tankerne om hvad lejligheden skyldes undret ham en smugle, men måske var det hendes plan om at det skulle være sådan, at man kunne slappe af, selvom ventor duftede lidt af den sæbe som Meriko havde lagt på badeværelset, som han havde brugt en smugle af til sit hår og krop, så han duftede lidt af den.

Meriko kiggede sødt på ham da han kom ind til hende igen og rødmede lidt da hun så at han kun havde håndklæde rundt om sig så hun kiggede let ned i gulvet mens han tog noget tøj på for hun ville jo ikke over glo ham. Hun kiggede let på ham igen da han havde fået tøj og snussede let ind og kunne dufte sæben og den dejlige duft af havet som han altid havde over sig. Hun smilede sødt til ham og slog let på sengen "Kom" Sagde hun stille og lave æskerne op i sin hænder og ventede let på ham for hun ville gerne give ham hans gave som hun havde købt og fået lavet til ham. Hun håbede meget han ville kunne lide den.

Ventor lod blikket på hende og satte sig stille ved siden af hende, og smilede lidt ''du skal vide at der er noget jeg må fortælle dig, som måske kan betyde en lille ændring i vores forhold'' sagde Ventor kort og havde et mindre seriøst ansigt, og lod blikket på hende, med tankerne om hvad hun ville sige, om hun ville flippe eller blive mere rolig.

Meriko smilede sødt til ham da han sat sig ved siden af hende. Hun lagde let sine hænder på skødet og kiggede lidt på gaven men kiggede hurtigt på ham da han sagde noget som hun ikke syntes var så godt igen. Hun flyttede gaven om på den anden side af sig og kiggede med lidt triste øjne på ham "Hvad er det kære?" Sagde hun stille og lagde sin hånd på hans og håbede ikke at det var alt for slemt. Hun elsket ham virkelig og ville ikke havde at der skulle ske noget med ham eller deres forhold.

han lod sig tænke kort om det, og spekulerede om dette ville sætte hende i en stor position inde for demonerne, men som hans ægte fælle havde hun rettighed til at vide det ''jeg tjener abbadon, demon lederen som hans personlige sekratær, og på den måde har jeg gjort mig sikker på at ingen demon kan røre mig, men angående engel vil jeg ikke give noget løfte om, men dette betyder blot at du stadig er inde for en større faresone hvis Hr. Abbadon finder ud af dette'' sagde ventor kort og lod blikket på hende ''som den jeg holder af ville jeg blot fortælle dig det, så du var klar over dette, samt også at det måske kan påvirke vores forhold hvis Hr. abbadon finder ud af at jeg har personlige affære med en af hans eget blod linie.

Meriko kiggede sødt på ham og lyttede stille til hvad han sagde og kunne ikke lade hver med at grine af det for han var så sød mens han sagde det. Hun klemte let hans hånd "bare rolig skat der sker intet for jeg tror han har et godt øje til mig for har mødt ham to eller tre gange før" Sagde hun stille og kyssede ham blidt på kinden. Hun flyttede stille sin hånd op til hans kind og nussede den blidt "Jeg er glad for du bekymre dig om vores forhold men der er ingen der finder ud af det kæreste" Sagde hun stille og tog stille sin gave og rette den over mod ham mens hun let rødmet og blev rart genert for hun var bange for at han ikke kunne lide det hun gav ham. Det var jo bare et sølv armbånd med hendes navn i på et sprog ingen kendte længere så ingen kunne forstå det kun hende og måske ham en dag.

ventor lod blikket lidt halv overrasket over at abbadon skulle havde et øje på hende, men lod den indre vrede og jalouxi slået ned, for han ønskede ikke at skulle blive oprevet over at en demon begyndte at ligge an på den han elskede, men ventor måtte vel stole på Meriko som han altid havde gjort men tanken om hende og abbadon var næsten kvalmene, men da hun lagde gaven frem lod han blikket ned med en kort kommentar ''flere overraskelser?'' sagde han kort og kiggede rundt i rummet ''alt det her er fint nok for mig, jeg ønsker mig intet mere, din velkomst gave er noget af det bedste jeg har fået, mere kunne jeg ikke ønske mig'' sagde ventor og lod et let kys på hendes kind, men nu lod nysgerrigheden på gaven som hun nu havde givet ham og han åbnede og slog blikket på armbåndet og tog det op og smilede lidt ''ægte sølv?'' sagde han kort og lod blikket på hende ''men meriko jeg ønsker mig ikke matrialer for at vide du holder af mig, men den er virkelig kær'' sagde ventor og fortsatte mens han lod blikket på det fremmede sprog ''hvad betyder dette?'' ventor kunne ikke forstå sproget og det var ikke noget han havde set før på nogle af sine rejser. . .

Meriko smilede sødt til ham og nussede blidt hans kind og var rigtig glad for han kunne lide hendes overraskelse for det havde taget hende lang tid at orden det hele. Hun nikkede stille "Ja det er ægte sølv for intet er for fint til dig min skat" Sagde hun sødt og rødmede let af det. Hun vidste ikke hvorfor men hun blev altid lille pige agtigt når hun var sammen med ham. Og hun tog stille det andet armbånd frem og tog det på sin ene hånd og viste ham skriften på det "på mit står dit fornavn og på dit armbånd står mit fornavn" Sagde hun stille og tog let hans hånd op kiggede sødt på ham og forsatte "Det står på et sprog ingen kender længere så der er ingen der vil finde ud af noget". Hun kravlede tættede på ham og lænede sig ind mod ham og lagde sin pande mod hans "Jeg har virkelig savnet diq min kære" Hviskede hun stille og lagde et let kys på hans bløde læber. Hun trak sig stille væk fra ham igen og sukkede stille over tanken over sidst de var sammen for der gik alt galt syntes hun og derfor skulle det var perfekt den her gang.

Ventor lod blikket på armbåndet, med et let smil dannet på hans læber, han lod blikket på hende, og nussede hendes kind ''er glad for dig, men du behøvede altså ikke at give mig dyre gaver, jeg er ikke kongen af verden kære, jeg er blot mig selv, og havde du givet mig et kram, havde det været fint nok for mig kære'' sagde han kort og lod blikket rundt i rummet ''allerede nu syntes jeg du har gjort enormt meget ud af det, jeg er virkelig glad for din kærlighed, og kan ikke beskrive hvor smukt her ser ud, og allerede nu er stemningen virkelig hyggelig, du er virkelige sød mod mig, og det er som at være i en drøm som man ikke ønsker at vågne op fra'' sagde ventor kort og lod sig rejse sig op for at gå over til sin taske og lagde armbåndet i noget skind som ville bevare den sikkert ''jeg tør ikke gå med den kære, ikke fordi jeg er usikker, eller ikke elsker dig, men i tilfælde af at en fremmede ville gå over til mig og kunne gendkende sproget, men jeg vil altid havde det på mig'' sagde han kort og gik over til hende og kyssede hendes kind og satte sig i sengen og lagde sig stille og slappede af, hvor efter han lukkede øjne og forstillede sig at tiden ville stå stille.

Meriko lyttede let til hvad han sagde og kiggede let efter ham da han pakkede armbåndet ned og nikkede bare forstående men hun var jo den eneste tilbage som der kunne genkende for det var joo gået gennem hendes familie i alt for mange år. Hun smilede sødt da han kyssede hendes kind og hun lagde sig let ved siden af ham og sukkede stille "Jeg har gjort det hyggeligt fordi det skulle være perfekt den her gang og ikke som sidst" Sagde hun stille og lagde sig på siden med hovedet mod ham og begyndte at nusse hans mave og brystkasse og håbede bare han nød det og slappede af. Hun elskede ham virkelig og ville ham kun det bedste for det var dumt andet syntes hun selv men ja om hun havde ret vidste hun ikke.

Han lod blikket på hende og smilede let, en tanke strøj hans sind om hvorfor det mon ende så galt som sidste gange, men sikkert pga han ikke havde fået sine tanker og evner under kontro, men denne gang havde han fokus, og styr på tingene... håbede han i hvert fald. Hans sind lod på hende og lod en hånd strejfe langs hendes hår og lod sit blik forblive på hende ''hvorfor mig?'' hviskede han lavt til hende, da tanken om hvorfor hun havde valgt et simple menneske, uden nogle spicielt stor evner, men kun personligheden at tilbyde hende, rigdom havde han ikke, og hellere ej kosmiske kræfter, så hvorfor hun valgte Ventor forstod han simple hen ikke. . . .

Meriko smilede sødt til ham og nød hans berøringer for de var så dejlige og blød og det var bare så skønt at mærke ham tæt på sig. Hun kiggede let på ham og tænkte lidt over hans spørgsmål og havde svært ved at forklare ham "Jamen kæreste det er svært at forklare dig det for der var bare noget over dig som der ikke er ved andre og det er det jeg elsker ved dig for er ligeglad med at du menneske og at du ikke har så mange penge for du er jo alt hvad jeg vil have" Hviskede hun let og sødt til ham og nussede blidt videre på ham og nød hans varme og duft af ham og ville bare have mere og mere af ham jo. Han var virkelig alt hvad hun havde brug for, for han elskede hende virkelig for det kunne hun se og mærke på ham.

hans blik blev lagt på hende, og tankerne om hun mon havde samme planer som han havde med hende, hans sind lod sig forblive på hende, mens han nussede hendes hår og lod en hånd nusse hendes kind ''du skal vide at jeg holder meget af dig, og ønsker bestemt ikke at miste dig'' sagde han kort og smilede lidt, efter hendes besvarelse og hendes ord var som duften af en labyrint af roser, men som blot lod sin duft sløre ens sans og man blev faret vild i hendes ord og duft, og samtidig følte man sig tryg og afslappet, som var det at verden blot kunne gå i stå, at jorden kunne ende og han ville ignoere det for hun var i nærheden af ham, og var tæt hos ham hvilket han elskede noget så højt.

Meriko smilede sødt til ham og nussede ham lige så blidt på maven og brystkassen og lukkede stille sine øjne "Mange tak min skat og virkelig i lige måde" sagde hun lige så stille og rykkede sig stille længere hen mod ham for at nyde ham noget for hun havde sådn glædet sig til denne dag hvor de skulle være sammen igen og bare nyde hinanden og se om der stadig var de samme følelser og det var der hos hende og håbede han havde det på samme måde. Hun kiggede stille på ham igen med små nuttede øjne og nød at hører ham ligge og trække vejret og hvordan hans hjerte slog for hendes hjerte kunne ikke slå mere og hun havde jo ikke brug for at trække vejret som ham.

hans blik lod på hende og lod sine læber halvt røre hendes og der efter lagde sig ned med et let smil på læben, mens en hånd lod sig røre hendes kind '' jeg ved at der sikkert mange mænd som har sagt dette, men dine øjne er smukkere end jeg kan beskrive'' sagde han kort og smilede let ''og det samme er din tilstedeværelse'' sagde han tilføjende, blikket fra ham forblev på hende mens tankerne om hvad hun havde planlagt undret ham, han havde godt nok fået kontrol over sin evne, men om det vil lykkes at være tæt hos hende denne aften havde han ingen ide om. . . .

Meriko smilede kært og blev helt rød i hovedet af det han sagde og blev helt lille pige genert af det men holdte stille om ham og kyssede ham blidt mens hun stille lukkede sine øjne og ville bare nyde ham fuldt ud men det skulle kun være hvis han ville for hun ville ikke tvinge ham til noget som helst. Hun slap let kysset og kiggede kært ind i hans øjne med et kært blik og nussede ham stille i nakken og små grinede lidt "Jeg syns altid du ender i bar overkrop min elskede" Hviskede hun stille og små grinede lidt over det for det var jo rigtig nok.