Hate&love - Fenrer&Cody

//Fenrers tøj: ~{¤}~

Tungt er hovedet der bærer kronen.
Sådan lød et gammelt ordsprog, der for denne virkede endnu mere sandt for Fenrer, end nogensinde før. Ikke Fordi hans hoved ikke havde hængt tungere før, men fordi at han denne gang var blevet udsat for et valg der gik voldsomt imod hans natur, men som ikke var noget han kunne undgå. Han skulle fortælle sin datter at hun ville blive trolovet til en mand, som hun end ikke havde mødt endnu.
Tyngden af tanker fik Fenrer til at kneb sin næsryg med den ene hånd, mens han trommede let med fingrene mod bordet med den anden. I konsulatkammeret, sad Cody, sammen med Fenrer. De havde ikke talt sammen de sidste minutter, men Fenrer vidste ikke helt hvorfor. Cody var her da Fenrer havde bedt ham hjælpe sig, med at bryde denne nyhed for Elizabeth. Sammen med dem var et par vagter, men Fenrer gav ingen af dem noget opmærksomhed. Han var alt for fordybet i sine tanker.

Det hele var ellers startet tilbage i Aquener, da Fenrer havde mødt Gabriello, byens hersker, og fået ham på enmandshånd. Der havde han fundet ud af et par ting der gjorde det muligt for Elizabeth at blive giftet godt, og samtidig kunne hun arve et imperium med sikrede allierede.

Fenrer tænkte så det bragede, for hvordan kunne han overbevise Elizabeth om at dette var, i sidste ende godt? Hvis hun absoult ikke ville være sammen med Gabriello, ville han endda lade hende forblive i Sunfury. På denne måde kunne hun også finde sig en anden at være sammen med privat, hvis det var hvad hun ønskede. Det var jo sådan aftalen var sat op.
Fenrer kunne dog ikke undgå at mærke knuden af skyld, som bandt sig i hans mave. For frarøvede han egentlig ikke Elizabeth en del frihed alligevel, selvom han havde sørget for at hun kunne gøre hvad hun ville?

Det var jo skik at døtre og sønner af de adelige blev bortgiftet, nogle endda før de var blevet født. Dette betød naturligvis ikke at alle gjorde det, man havde vel hørt lidt om adelige der giftedes af kærlighed, men Elizabeth var heller ikke bare en adelig. Elizabeth var Fenrers datter, prinsessen af Sunfury og dets imperium, og hun ville blive bejlet ustandseligt, ligemeget hvad der ville ske. Ikke at Fenrer ikke allerede havde afslået adskillige bejlere, fra både Sunfury og nabolande.
Så dette arrangerede ægteskab, ville falde ind for normalen, set udefra i al fald, men Fenrers elskede datter ville stadig være, relativt, fri til at gøre hvad der passede hende.

Hvorfor havde han det så alligevel som om han havde lænket hende fast? Var det måske for meget at gøre dette nu, ikke så længe efter hendes brødre var forsvundet ud af hendes liv?

Fenrer slap sit greb om sin næsryg og så over på kaptajnen af sin livgarde, Sir Rayne, der afventede sine ordre over ved døren til salen udenfor Konsulatkammeret. Fenrer sukkede højlydt "Go get my daughter Rayne.." sagde han igennem et støn "..there's no reason to delay this"
Med sine ordre nu modtaget, nikkede Rayne inden han vendte på hælen og forlod rummet. Efter hans kaptajn havde forladt kammeret, gned Fenrer kort sin tinding inden han viftede ud med hånden og sagde ud i rummet "Now.. the rest of you can leave the healer and I alone, till further notice"

Da de resterende vagter var marcheret ud af rummet, gav kongen et lille støn fra sig "Do you think me cruel for this Cody?" spurgte kongen uden at se op, men fortsatte med at gnide sin tinding. Han havde brug for at høre nogen sige noget, bare et eller andet, relevant til sagen, og det var Cody han stolede på i denne situation, mere end nogen anden.
Fenrer så derpå over på sin mage, uden at løfte hovedet "I did everything I could you know.." sagde han i et forsøg på at forsikre Cody om at Fenrer endnu var sig selv, men måske det i virkeligheden var Fenrer selv der havde brug for at blive overbevist.
"She'll be free to do whatever she pleases.. and He's not a bad person.. I know his mate, and he's not the type who'd match up with some degenerate murderer or abusive person"

Fenrer lukkede øjnene i og lod hovedet dumpe forover "I dunno if I'm sure she'll see that though"

Cody stod ved vinduet og så på Fenrer. Han havde lyttet og ventet som en stille skygge. Han havde hørt rygter om herskeren af Aquener. En sjæledæmon med en slægt i mange byer og steder. Ung, men en erfaren kriger. ”No, I think you want the best for your baby.” Ordene var sande og den ældre trådte tættere på kongen af Sunfury. Han hvilede sig op ad bordet ved siden af Fenrer. ”I think Gabriello Winter Pruss will be a good match for Elizabeth. Young, smart, a warrior, a ruler and he has an open heart. If you tell her about that and maybe, I don’t know, tell about his family and how he rules the city.” Cody folded armene ver brystet og havde brynene rynket. “He is your allied and he will support you. He is NOT cruel. And neither are you.”

Cody prøvede at se siden fra alle vinkler. Fenrers side og hans datters. Det var en svær beslutning som Cody ikke selv var nødt til at tage. Han lagde en hånd på sin mages skulder og sendte ham et opmuntrende smil. Han håbede at med de rette ord, ville prinsessen forstå. DE ville ikke tvinge hende og hvis det var med en anden hersker ville hun have allierede og måske familie i en krigsslægt. ”WE will work this out, my love.” Han bøjede sig frem og kyssede Fenrer på kinden.

Hendes tanker sad fast i træningen. Hun ville gøre alt, for at gøre hendes far så stolt som overhovedet muligt. Men som hun stod der og omfavnede sit egetræs spyd, afbrød en velkendt stemme hendes tanker. ‘’ Your father wish to speak to you, my princess. ‘’ Elizabeth nikkede blot. Hun vidste at han ikke havde retten til at sige hvorfor, selv hvis han vidste det.
Hun fik hurtigt stillet spydet fra sig, som hun bevægede sig, efter Sir Rayne.
Hun vidste aldrig hvad der ville byde hende velkommen, når hun skulle møde sin far på denne måde. Sommetider var det godt, andre gange dårligt.

‘’ Dad? ‘’ Så hun spørgende på ham, som hun trådte længere og længere ind i lokalet, som i dette tilfælde var køkkenet. Hendes blik gled stille over imod en anden herre hun aldrig havde mødt før. Hun havde set ham på slottet flere gange og mange udtalte ham som værende kongens healer eller læge som andre ville kalde det.

// Jeg beklager det korte svar //
Jeg tænkte blot at det gav mening, eftersom at der ikke er så meget jeg kan svarer på.

Fenrer så op på Cody, uden at rykke synderligt på hovedet, som Fenrers mage talte. Han havde vel ret i at hverken Gabriello, eller han selv, ville Elizabeth noget ondt. Ingen af dem var uretfærdige eller ondskabsfulde, men spørgsmålet var vel mere end det. Det handlede jo også om at Fenrer var ved at sende Elizabeth ind i et forhold, hvor han frygtede at hun ville accepterede det, blot for at behage ham, hvilket ikke var noget som han fandt videre tiltalende.

"I hope your right.." svarede kongen endelig sin healer, som denne trådte nærmere. Fenrer havde atter givet sig til at se ned i bordet. Han kunne ikke magte at se nogen i øjnene før end han var nødsaget til det, lige nu. Kejseren gav et lille støn fra sig, og tog Codys hånd da han mærkede den på sin skulder.
"I just think it's unfair.. you know.." Fenrer forestillede sig hvordan hans yngre jeg ville have skældt ham ud i timer for en sådan handling, som den han n var i færd med. Fenrer havde nemlig tænkt over denne slags ting da han levede i Ashenwood med Cody og hans sønner. Fenrer havde altid forestillet sig hvor stolt han ville være blevet, den dag den ene af de to drenge var kommet hjem med et bejlerhjerte. Men tingene var anerledes for ham nu, og især var de anerledes for hans datter.

Da Fenrers øre så fangede lyden af to sæt fodtrin, som han hver især ville kunne genkende overalt, så han op, hvorpå han slap Codys hånd. Fenrer rejste sig med et smil og nikkede mod prinsessen da hun trådte ind i konsulatkammeret. Mon hun var klar over at det var alvor, nu hvor han mødtes med hende, hvor han ellers mødtes med sine rådsmænd?
Kejseren smilte til sin datter "It's good to see you my dear.." sagde han med en tøvende stemme, inden han lagde en hånd ud mod en af de smukt udskårne stole, i en gestus til at hun kunne sætte sig ".. please.. I think it would be best if you take a seat"
Fenrer gik rundt om bordet og gav sin datter et kram, inden han satte sig på kanten af bordet, som han holdte hende ved hånden "So.. I have something to tell you, that you might not like.. " sagde han, atter med en tøvende stemme. Han begyndte at ryste let i hele kroppen, som han kunne mærke alvoren af situationen sætte ind i ham.
Var han virkelig ved at sige dette til Elizabeth, hans datter. Hans eneste barn der ikke hadede ham, i al fald ikke åbent, eller havde slået hånden af ham. Han kunne ikke lade være med at tvivle nu " You have to... understand ...that it's... this is normal for royalty.."

Fenrer tog en stille, men dyb indånding, inden han sagde "I've arranged a betrothel for you.." Han var klar på at lade hende trække sin hånd til sig, hvis hun ikke ønskede at have sin hånd i hans.

Cody gik hen og stillede sig ved vinduet. Hænderne foldet bag ryggen mens han stod med siden til. Han lyttede, men ville sige noget før han blev involveret. Han rynkede brynene da han så Fen ryste. Han tog et par få tøvende skridt mod ham. Hans datter vidste ikke hvad de var, så det fik ham til at stoppe. Han gik dog hen og stille sig på passende afstand. De grå/blå øjne skinnede og hvilede på prinsessen. Hun var ung og det eneste barn af Fenrer. Han vendte sig med et og gik mod døren. Åbnede den og gik ud. En hånd gled gennem det kobberrøde hår og et suk kom fra hans læber. Lænede sig kort mod døren før han bevægede sig mod køkkenerne. De ville alle kunne bruge noget at drikke.

Køkkenerne var et sted hvor Cody kunne føle sig velkommen. Kokkene kendte ham og bød ham altid velkommen med åbne arme. ”Cody. What can we do for you?” En af de unge kokke havde et øje til Cody. Han var et par yngre en Fenrer og prøvede hele tiden af få ham i snak, men Cody rystede ham hele tiden af. ”Something sweet to drink. For the king and his young and beautiful daughter.” sagde han og gik hen til hans venner i køkkenet. De fandt noget varmt mjød og saft. Han tog en bakke og begyndte at gå tilbage. Han følte at han ikke burde være der, men hvis de ikke ønskede ham, ville de nok sende ham ud. Han åbnede døren og trådte ind igen.

Efter han satte bakken mellem de to kongelige gik han tilbage til vinduet med ryggen til dem. Øjnene var fjerne, men hans øre var skarpe og lyttede til hvad der blev sagt. Han havde selv undersøgt den unge hersker, en tragisk fortid var hvad han fandt. Han var ung, men havde kæmpet for at få sin trone igen. Han ville gøre alt for den unge prinsesse som var Fenrers datter. Det var han sikker på, og hvis ikke ville helvede sikkert regne nedover Aquener.

‘’ It’s also good to see you dad? ‘’ Sagde hun stille, som hun trådte stille tættere på ham. Hun satte sig stille ned på stolen, som han havde trukket ud for hende, efter hun havde givet ham et kram. Det hele var forvirrende. Hvad ville han? Hvorfor virkede han så nervøs over at hun var i lokalet, det var trods alt ham selv der havde bedt hende komme hen til ham.
Som han nævnte ordene for hende, kunne hun tydeligt mærke vreden boble i hende.. ‘’ Wh… What.. Do you have? ‘’ Hun skubbede stolen ud og rejste sig hurtigt op. ‘’ YOU HAVE GIVEN ME AWAY TO ANOTHER PERSON. ONE I DON’T EVEN KNOW? ‘’ råbte hun. ‘’ Don’t i have the right to true love? Don’t i have any freedom. Sometimes i wish i never was your child. ‘’ Skreg hun nærmest af Fenrer. Hun havde ikke lysten til at se på ham lige nu.

‘’ When did you even get this idea? To take my freedom? I haven’t choose to be your child? I haven’t choose to be a princess.. ‘’ Hun kunne tydeligt mærke vreden blive større og større. Hvis ikke det var fordi hun havde lært at kontrollere sin vrede, havde hun smidt diverse ting igennem rummet.. ‘’ I don’t even know if i wanna look at you right now. ‘’ Sagde hun, som hun bevægede sig gennem rummet og imod hendes værelse.

// Jeg beklager det korte svar //

Fenrer lod et hurtigt blik falde på Cody, som healeren forlod dem. Fenrer havde ellers håbet på at han ville blive, og følte sig lettere tvunget op i en krog, uden støtten fra hans tidligere mage. Han havde altid haft støtte fra Cody, når han skulle håndtere besværlige ting med Rollo og Ragnar. Han sank en klump og så tilbage på Elizabeth, der var begyndt at skubbe sin stol ud.
"No I haven't given your hand, ye.." sagde han men nåede ikke længere før end hans datter gav sig til at råbe ad ham. Nu kunne Fenrer tydeligt mærke hvordan han blev trængt op i en krog uden Cody. Han var virkelig ikke god til at forklare sig sådan her.  "Yes of course you have th.." Fenrer prøvede at få et ord ind, men Elizabeth var tydeligvis for oprørt til at han kunne få indført sine svar, så han lod hende få lidt afløb, og teg stille.

Fenrer lod Elizabeth skrige ad ham, da han kunne forstå hvorfor hun var så frustreret. Ikke fordi han gjorde sig nogen illusioner om Elizabeth som et dumt eller barnagtigt pigebarn, men fordi det tog tid for alle at forstå hvordan de adelige, og specielt kongeliges, ægteskabelige arrangementer fungerede. "It was never a choice, as to whether or not you were to be wed.." sagde han tørt. Det var ikke fordi han var ligeglad, men fordi at selvom situationen måske føltes uretfærdig, så var det han havde gjort nok den mest ønskværdige situation man kunne forestille sig. Hun ville få al den frihed man kunne kræve af et ægteskab. Dette håbede han at Elizabeth ville indse hurtigt, men ligenu, ville hendes sidste udbrud ændre hans mening, i al fald for en tid.
Da Elizabeth så angav at det var Fenrers ide at give hende væk, hans sidste barn, blev han vred, umådeligt vred. Han rejste sig så brat at en knasen lød fra stolen, som det ene stoleben blev fanget i et mellem i flisegulvet og knækkede, da det ikke kunne følge med Fenrers fart og styrke.
"I did NOT CHOOSE SHIT!" Kom det i en stigende stemme fra Fenrer der ikke kunne nå at stoppe sin vrede i at vokse, sammen med sit toneleje "EXCEPT THE LEAST PAINFUL COURSE FOR YOU! GO ON! LEAVE LIKE A BRAT, GO TO YOUR ROOM!" Kom det sidste brøl fra ham, som han sendte sin datter afsted i vrede, efter hendes udbrud om ikke at ville være hans barn.

Da Elizabeth havde forladt rummet, greb Fenrer fat i stoleryggen og slyngede hans stol mod væggen, hvor den splintrede med et højlydt rabalder. Fenrer vendte sig mod, og lænede sig derpå, med den ene hånd, mens han gned næseryggen med den anden. Hvor var den vrede dog kommet fra? Han havde ikke regnet med at han ville reagere sådan, men der var bare noget der var eksploderet i ham, da Elizabeth påstod at han ikke brød sig for hendes mening.
Hendes ord om ikke at ville være Fenrers datter fik ham dog til at ryste, selvom han følte sig tom ved udmeldingen. Han forstod ikke hvorfor, men hver gang han prøvede at tænke over hvad hun havde sagt, blev han underligt tom.

Cody havde rynket bryn og så efter den unge prinsesses med lettere misbehag. Han ville også være pissed hvis det var ham, men han ville have lyttet ud. Han så på Fenrer og trådte hen. "Fen?" Han lagde en hånd på den andens skulder. "..." Ham vidste ikke hvad han skulle sige, så lagde forsigtigt armene om den højere og yngre mand. "Skal vi prøve at snakke med hende sammen? Tror du at det vil hjælpe?" spurgte han og kyssede hans kind fjerlet.

"Jeg kan ikke være hendes mor, men jeg har erfaring med at være en moderlig figur, på visse punkter. Og du er en vidunderlig far, som kun ville hende det bedste. Hun trænger bare til at... vide hvad der vil ske, hvis der sker os noget. Winter kan beskytte hende, hvis du, håber aldrig du gør, fejler." Ordene kom ud tøvende og så blide som muligt. Den ældre healer prøvede at rette op på det skænderi som lige havde været der. Dette var ikke nemt for nogen af dem. Han vidste hvor nær kongen og prinsessen var.


(Beklager at det er kort.)

I spiller den bare videre indtil i selv hiver Elizabeth med ind igen.

// Helt i orden Eli x3

//Selvfølgelig Eli^^