New beginning- Skovmanden & Raxess

Sted: Kroen, Det vilde Svin.
Tid: 22:30.
Tøj: Lang kjole med lange ærmer, lavet af uld.

Det var sent, men aftentiden holde ikke hende fra stedet. Lunse var yderst nysgerrig og havde hørt rygter om at hendes ven var set her en del. Hun havde ikke set Blade i et stykke tid og var begyndt at blive en smule bekymret for og noget var sket ham.

Der var en masse forskellige væsner på kroen den aften, ikke alle så lige venlige ud, men dette undrede hende ikke da nogle af rygterne omhandlede at stedet var fyldt med mange voldige.

Hun holde øjne og øre åbne, og prøvede at få færten af Blade, dog var lugten af både mad og alkohol overvældende, bestemt når hun ikke var bekendt med dette miljø.

Efter noget tids søgen satte hun sig ved et tomt bord, og hvilede sig.

han stod oppe i baren, havde lige forsøgt sig med om han kunne score gratis drinks ved bartenderen med yderst dårlige score replikker, men endte i sidste ende med at betale dobbelt. *pis os* tænkte han og bundede den 7 øl den aften. han havde været ved denne kro det sidste år, havde altid været der, hver eneste aften hvor han ikke var på job, og allievel kunne han ikke score gratis drinks, og det var ikke fair at bruge sine dæmoniske kræfter på at komme i seng med hende, hun var heller ikke det værd. han havde lagt lejemordet på hylden for en stund og blev enig med sig selv om at der bare skulle drikkes igennem den aften "stik mig 4 kolde mere" sagde han til den flinke bartender og betalte. han stod med de 4 øl i hånden og kiggede lidt rundt, slurk slurk slurk og de første 3 var væk, han gik ned og satte sig ved et bord men blev hurtigt forstyrret af tanken om hans gamle veninde Lunse, han havde ik set hende længe, og kom nok aldrig til at se hende igen, så han drak den sidste øl og slog kruset ned i bordet, bare for en god ordens skyld.

Udseende: Støvler af læder. En nederdel af af grov, brunt stof, der gik ned til knæene, var som er åben i den ene side. Den var bundet op af brede stykker læder udsmykket med små sorte, matte sten og små stykker knogler. Hendes overkrop var dækket af en ærmeløs skjorte i samme grove, brune stof. Kiggede man efter, kunne man se nogle små, gamle, mistænkelige røde misfarvninger neders på skjorten. Lædersnore udsmykket med tænder og klør fra store rovdyr hang i guirlander over hendes skulder, hvor ærmerne burde være. En halskæde af samme smukke, matte sten fra bæltet.
[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Raxess var først lige kommet til byen, og indtil videre var hun godt tilfreds med den! Bortset fra at den var ret stille mindende den hende om hjem, eller det der kom tættest på efter stammen, Bloodrage village. I Doomsville kunne man finde alle racerne, ligesom hun var van til, og det betød at hun nu sad og grinte højlydt med et par orkere. Det var ved at være noget tid siden, at hun havde set sin egen race. Hun havde bestemt ikke noget imod de andre racer (det var som regel omvendt), men de var ofte så besværlige. En ork vidste man hvor havde!
"Terninger!" Udbrød den ene af hendes to nye bekendtskaber. Han var en ung ork på ca hendes egen alder. Lidt til den lave side, men til gengæld bredskuldret selv for en ork. "Nogen af jer der har terninger?"
"Kun vægtede!" Svarede den anden lige så højlydt, og gav Raxess en albue i siden, som var de medsammensvorne. Han var den ældste af de tre, godt på vej imod slutningerne af tyverne.
"Vægtede? Hvad fanden, Korgak, kan du ikke vinde uden?" Raxess var på ingen måde mere lavmælt end hendes selvskab. Ingen af dem ænsede de skarpe blikke, de fik fra nabo bordene.
"Hør her unge dame. Der er ingen ære i byen. Du kan lige gå godt lære det fra start. Men jeg ville selvfølgelig ikke snyde mine egne!" Han gav hende et klap på skuldren, der kunne slå en okse omkuld, men hun var som ork bygget til at kunne tage imod lidt af hvert og rykkede sig knap nok. Snakken fortsatte lystigt med masser af øl.

Mens hun sad ved bordet, kiggede hun sig omkring, her var lidt af alle slags væsner. Det bekymrede hende ikke så meget, udover tanken om vampyrer, de havde en eller anden ting for shapeshifter blod, så hun holde øjne og øre åbne for folk der kom mod hende.

Hun fik øje på nogle orkere der havde en god tid, hun havde ikke så meget bekendtskab med dem, så hun sad kort og observerede dem, indtil hun hørte et krus blive slået i et bord. Hun kiggede hen hvor lyden kom fra og fik øje på noget som mindede om Blade. Hun blev enormt glad over at se ham, men var usikker på om han kunne huske hende.

Hun gik forsigtigt der hen, prikkede ham på skulderen mens hun forsigtigt sagde "Blade? er det virkelig dig". sagde hun stille med et lille smil.

han vendte sig om og så til sin overraskelse hans gamle veninde stå lige foran ham "LUNSEEEEEEEEE!" udbrød han med et kæmpe smil på læben og gav hende et stort kram. "hvad bringer dig på disse kanter på denne her tid" sagde han og trak hende stille over i hjørnet da han vidst han var omringet af vampyrer der ikke havde fået aftensmad endnu. "du jo vanvittig og komme her, folk har ingen hæmninger her i kvarteret" sagde han begejstret med et stort smil på læben.

Orkene beviste, at de ikke behøvede terninger for at indtage store mængder alkohol. Snart var deres forsyninger igen sluppet op. Den unge, lavere ork kiggede på de to andre: "Så, hvis tur er det til at give?"
"Det er fruens tur!" Kom svaret promote. "Ja, tro ikke at du kan slippe bare fordi du har patter!" Raxess himlede med øjne men tog det hele med et smil. Det var trods alt kun venskabelige drillerier.
"Ja, ja, ja - I nærig røve! Bare stjæl fra den eneste, som ikke har haft mulighed for at tjene en mønt endnu. Det er fandeme rigtigt, der er ingen ære her!" På trods af hendes protester rejste hun sig og gik imod baren. "I kan få det billigeste sprøjt der er!" halvvejs råbte hun tilbage til bordet, stadig ved godt mod. En hård tone var bestemt ikke ualmindeligt hos racen. Orkernes skikke var anderledes fra de fleste andre racer, og kulturelle forskelle var en stor grund til de ikke altid kom godt af det med andre. Når noget så simpelt, som den måde du hilser på, kan ses som aggression hos andre racer, og den måde de hilser på, ses som et tegn på svaghed eller provokation hos orkerne selv, så er det næsten dømt til at gå galt.

Hun krammede ham igen, hun havde virkelig ikke forventet at se ham her "jeg havde hørt en fugl synge om at du var her" svarede hun kækt.
Hun kiggede uskyldigt på ham "jeg ved det men flere snakkede om at du holde til her og jeg måtte altså bare se dig igen" sagde hun nærmest undskyldende.

"uanset hvad" sagde hun hurtigt "hvordan går det? har du overtaget verden endnu?" sagde hun kækt og grinte lidt.

han grinede et kort øjeblik "det godt at se dig igen smukke" sagde han med et smil på læben *hende der, hun er værd at holde på, så uskyldig og unik, gad vide hvad hun gemmer på* tænkte han "det går godt, prøver mit bedste, har lagt jobbet lidt på hylden for mangler ikke penge lige i øjeblikket" sagde han med et godt humør "hva med dig? alt vel?"