A reunion of two Bears

Tid: 15.06
Vejr: Lunt med lette skyer her og der.
Sted: I udkanten af Bloodrage Village
Omgivelser: På vej mod kroen. Folk står og snakker med de handlende og prøver at få en god pris.


Emnepartner: Gautham


En skikkelse kom ud af træernes skygge. Tøvende stod den med hovedet sænket og en lav brummen kom fra den. I gabet bar den på en taske og over ryggen var der spændt sværd og en skjold fast. Lod tasken i munden falde ned og skiftede form. Hvor der før havde stået en isbjørn stod nu en lyshåret ung kvinde. Hurtigt trak hun i tøjet og samlede sværd og skjold op. Hendes blik var rettet mod landsbyen som lå foran hende.

Hana Lioba Gina Raodhailt MacThàmhais, eller Hana i forkortelse, var en ung kriger med en god slægt bag hende. Hun bevægede sig sjældent langt væk, men rygter kom hurtigt frem. Ligeså havde dette rygte gjort. Hun lod sit hår falde om på ryggen og begyndte at bevæge sig mod selv byen. Hun var ikke vant til så meget varme, normalt boede hendes familie ved kysten. Aquener, Valley of Thousand Winters og Dragons Peak, var de steder som hendes familie normalt holde til.

Dog var hun kommet til Bloodrage Village. Rygterne om en leder, som også var en Shapeshifter, stod foran sin hird, som holdte til her. Hun håbede at hendes anelser var rigtige. Hvis dette var den mand som hun havde kendt fra barnsben, ville hun takke guderne og tilbede dem som hun burde. Hun trådte ind for bygrænsen og så sig om. Folk stoppede kort op for at se på hende, men fortsatte så deres arbejde.

påklædning

"jamen tak for i dag drenge og piger, det gik godt i dag" sagde en stor mand imens han forlod et større telt, han stilte sig i åbningen samtidig med et halvt dusin mænd og kvinder, kom ud også, den første mand holdt en flaske hjemmebrygget mjød i den ene hånd, og han hilste de andre som de forlod teltet

Da den sidste person havde forladt teltet fulgte manden efter dem ud på gaden, og så dem som de blandede sig med mængden, han tog roligt den sidste tår af sin mjød inden han begav sig hen mod byens kro.. et sted han for det meste var, når han altså ikke trænede eller mediterede sammen med sin hird,
Folk kendte ham godt der inde, og allerede inden manden var nået baren, havde kroegeren skænket et stort krus mørk øl op.. "Mange tak Horrace" sagde manden og satte sin flaske fra sig på disken, "kan jeg få dig til at holde lidt på denne? jeg ved jo du ikke ser man selv har flasker med her ind" sagde han med et lille smil, kromanden svarede blot med et lille nik, og manden gik ned i den anden ende af kroen, her nede var der en anden form for ro end oppe i fronten af kroen, der oppe var der megen trafik ind og ud af kroen, og folk ville helst bare hurtigt ind og sætte sig, det var mest om aftnerne når folk virkelig skulle slå til den der også begyndte at blive trængt her nede

Han tog sig en lille tår af øllen imens han satte sig
Han lænede sig tilbage i den let knirkende stol, og lagde nakken tilbage imens han lukkede øjnene svagt
Det var ikke så ofte længere han kunne tillade sig at trække stikket på denne måde, han havde været en del i Sunfury på det sidste.. kongens ønske, og hans pligt..
Men det var rart at være tilbage her i Bloodrage.. sammen med sine venner.. folk af hans hird.. her nede var han ikke 'mr. Faust' eller hvad rådet kunne finde på at kalde ham.. nej her nede var han 'makker, ven..' ja her nede var han bare Gautham

"mr. Faust.. Deres mad er klar" sagde Horrace med et drilsk smil på læben.. "hvis De da ellers ikke allerede er faldet i søvn"
Gautham åbnede det ene øje en anelse.. "Horrace.." kom det tørt fra ham.. "jeg ved du er lidt af en spøgefugl.. og normalt elsker jeg det.. men kald mig ikke det"
Horrace grinede højlydt og gav Gautham, et venligt klap i ryggen, han stillede en tallerken med en humpel brød og noget tørret kød inden han atter vendte tilbage til baren

Hana trådte ind på kroen og gik direkte op til baren. Manden der stod bag så på hende med et spørgende blik. ”Mad og lys mjød.” sagde hun og lagde et par guldstykker på skranken. Hendes blik gled rundt, men hvilede ikke på nogen bestemt. ”Må man spørge om hvad en ung skjoldmø gør her?” spurgte manden og Hana så kort på ham. ”Leder efter nogen.” Hun gik hen til et ledigt bord og satte sig ned. Sværdet hvilede mod bordet og hendes pelskappe blev hængt over en anden stol. Mens hun ventede på maden flettede hun sit hår så det ikke var i vejen. Manden kom ned med maden. ”Du leder efter nogen. Har du et navn?” Hun vidste ikke om hun skulle være mistænksom. ”Gautham. Ham og jeg, hvis det da er ham, var barndomsvenner. Vi legede sammen da vi var cubs.” Hun smilede ved mindet.

Gautham havde været hendes bedste ven. Og at de begge var bjørne gjorde det hele bedre. Hun var en isbjørn og han var en grizzly. De havde kunne tumle som de ønskede uden at frygte skader på den anden. Hun tog en bid af brødet og så frem for sig. Hun havde ledt i mage år, men håbet var langsomt forsvundet, men rygter havde fået det op igen. Var det blot for at det skulle fade til jorden? Hendes brødre havde alle advaret hende om at håb kunne være en farlig ting. Et fnys kom fra hende.

Gautham havde atter vendt sin opmærksomhed imod bordet efter Horrace var gået tilbage til baren for at betjene en ung kvinde der lige var kommet ind
Han skar et par gode stykker kød, og brækkede et stykke af brødet, smækkede kød og brød sammen og tog en bid af 'håndmaden'
Han nåede dog ikke mere end et par bidder ind i brødet inden han var nødt til at bløde brødet lidt op i en god mundfuld af øllen

"Gautham?!" Horrace så lettere undrene på den unge kvinde og lænede sig lidt ind over bordet, egentlig var han ligeglad med om hvor kvinden mente at kende Gautham fra.. men kunne han nu presse lidt flere Velv ud af hende.. men han vidste at hvis Gautham fandt ud af dette ville der nok falde brænde ned..
I stedet lavede Horrace et kort kast med hovedet ned i den modsatte ende af kroen, "den gamle mand nede i den anden ende.. det er mr. Faust.. eller Gautham som du kalder ham.." sagde han inden han kort kiggede sig over skulderen for at se om der stod nogle i baren der skulle betjenes
"Men hvis jeg var dig ville jeg droppe det.. han er en underlig type" og med de ord vendte han atter tilbage til baren, dog uden at sende et blik ned i den anden ende af baren

Gautham havde roligt fået sat både brød og kød
Og der var ikke meget mere end en bundskjuler af øllen tilbage,
Han hævede sit krus en anelse, "Horrace.. er der mulighed for at man kunne få en opfyldning her nede?" spurgte han kun lige højt nok til at manden i baren havde kunnet gøre det
Kort efter kom Horrace hen til Gauthams bord med et nyt krus mjød, "Den unge dame ved bordet der ovre" sagde han og pegede diskret "spurgte efter dem" han stillede øllen på bordet foran Gautham
Gautham løftede det ene øjenbryn en anelse og så Horrace an.. "ja?" kom svaret.. "sendte du hende så her ned?"
Horrace trak kort på skuldrene inden han atter vente imod baren

Hun så efter ham med rynket bryn. Hun så i den retning han havde peget i og så på et brød af en mand. Hovedet tippede ud til siden så det gyldne hår gled ned over den ene skulder. De blå/grønne øjne skinnede, men hun bevægede sig ikke fra sit bord. Det var ikke høflig at stirre, men hun VAR nødt til at vide om dette var hendes ældste ven. Hun tog en slurk af mjøden og slikkede dråberne væk fra sine læber. Han var større end hende og havde flere muskler. En krigers krop, fra hvad hun kunne se. Hun så ned på sin mad og prøvede at vælge sin mulighed.

Den første, var at hun kunne vade op og spørge ham ligeud om han var Gautham og hvad han var. Plus hans fortid. Hvis dette var ham, ville han måske kunne huske hende.
Nummer to var at hun kunne følge efter ham og så se om noget kunne matche den anden bjørn hun kendte, men der var altid tvivlen som kunne komme til gode.

”Det ville være så meget nemmere, hvis vi ikke var blevet skilt ad som cubs.” mumlede hun og kunne mærke vreden emme fra hende. Der var ikke mange som ville lege vildt med hende, Gautham og hende havde været partners in crime. Hun så op til den ældre og var loyal mod ham. Hun var tit kommet i problemer for at være sammen med Gautham. Hendes bedstefar brød sig ikke om den brune bjørn. ”Vi er vikinger før andet. Familie før ære!” De hårde ord havde lagt grundlaget for hendes barndom.

Gautham havde hurtigt fået vendt bunden i vejret på sit krus mjød, han tørrede med let hånd et par dråber væk fra mundvige og skæg, han sad blot og prikkede til resterne af det tørre brød, og tænkte over hvad Horrace havde fortalt ham.. at en ung kvinde havde haft spurgt efter ham?
Han havde forsigtigt haft kigget over til den plads Horrace havde sagt hun sad, men Gautham mentes ikke at kunne genkende kvinden.. hun var ikke af hirden.. og slet ikke her fra Sunfury egnen kunne man tydeligt se, han skubbede tallerkenen lidt ind på bordet.. det var vel ikke hans problem? at folk spurgte om ham altså?
Han var højre hånd for Shapeshifternes raceleder.. leder af Kongens hird af bersærkere.. han var vel efterhånden mere eller mindre ved at blive et bekendt ansigt ud ad til?

Han rejste sig fra stolen.. nysgerrigheden havde heller aldrig været en af de ting han havde været god til at undertrykke, han gik op til baren med sit tomme krus, og lavede et nik over imod kvinden, "hvad drikker hun?" spurgte han uden at løfte blikket for meget fra kruset, "det.. øhh.. mjød.. som du selv plejer at foretrække" svarede Horrace underne
Gautham drejede nakken en anelse, og så atter en gang på kvinden, han tog små notits af hende som hun sad der, hår og øjnfarve, kropsbygning samt hendes påklædning.. "Horrace.. jeg tror jeg vil tage det samme som hende.. og to whiskyer også"
Han ventede en anelse til Horrace havde fået fyldt op, han smed atter en slat Velv over disken
Han tog imod drikkevarene, og vendte sig imod kvinden, og trådte hen imod hendes bord
Han satte mjød og whisky på bordet, "er denne plads taget?"

Hana lod sit blik glide rundt om i kroen. Mden var ved at være spist og nu sad hun og sippede til mjøden. Hun begyndte at planlægge hendes næste destnation hvis dette ikke var den mand hun ledte efter. Ud af øjenkrogen så hun Faust komme hen mod hende. Hun drejede sit hoved da han snakkede til hende. "Nej. Den er skam ledig, min gode herre." sagde hun og studerede ham. Han var bred og så stærk ud. "Jeg beklager hvis jeg stirrede for meget." sagde hun og smilede undskyldende. Det var bedre at undskylde en gang for meget, end overhoved ikke.

"Du ligner dog end, jeg har kendt for år tilbage. Jeg var nød til at se om det var ham." Det sidste kom ud som en mumlende. Hun hvilede sit blik på et gruppe som sad og snakkede i et hjørne. "Jeg rejste hele vejen fra det kolde nord." sagde hun og så på manden overfor hende. Hun rakte en hånd op for at få krofatterens opmærksomhed. "En gang mjød mere." kaldte hun og satte sig tilbage i stolen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige mere. Hvis det ikke var ham, ville hun ikke belemre ham med hendes fortid. Det var ikke alle der var interesseret i at høre den kedelig roman.

Gautham kørte en stor hånd roligt igennem skægget inden han satte sig ned overfor kvinden, han tog en mindre tår af mjøden imens han lyttede til de få ting hun havde at sige
Han lænede sig lidt tilbage da Horrace ankom med kvindens mjød, "sæt den på min regning gamle dreng" sagde han og klappede let kromanden på ryggen og sendte ham et svagt nik, kvinden havde vagt hans interesse, hun mente åbenbart at kende ham.. men han kunne ikke selv huske hvorfra han skulle have set hende? Det var i alt fald ikke en fra den gamle klan han havde været med i..? eller var det?
Det eneste han lige nu vidste omkring kvinden var hvad hun lige havde sagt til ham, at hun kom langt nord fra..

"Horrace har sagt du spurgte efter en Gautham.." han bredte svagt armene ud så ledes at resten af forsamlingen ikke ville ligge for meget mærke til det, en del af folket her inde kendte ham aldeles godt efterhånden, og ved at han skulle lave en pluslig bevægelse foran en fremmede ville måske kunne ses som at han var ved at forsvare sig selv.. en ting han helst ikke ville have skulle ske.. ikke endnu
"Så vildt jeg forstod på Horrace.. så kendte du.. De.. undskyld er det ikke i orden at jeg siger du?.. Du skulle allerede være i besiddelse af mit navn, men jeg kender slet ikke dit

Han lagde en hånd omkring det mindre whisky glas, og lagde hovedet en anelse lidt på skrå, "her har du så fundet en af dem.. navnet er: Gautham Foust McLoughlin"

"Hana. Navnet er Hana Lioba Gina Raodhailt MacThàmhais. Kommer fra en bjørneklan i The Valley of Thousands Winters." sagde hun og smilede venligt. "Ham jeg voksede op med har, havde, det samme navn som dig. Vi var begge bjørneunger og legede tit sammen. En dag forsvandt han. Min familie siger at han blev sendt væk. Han var en grizzly og jeg er en isbjørn. Vores dyr gjorde at vi kom cirka godt ud af det med hinanden." sagde hun med et smil om læberne. Hun huskede de dage hvor de havde tumlet rundt om udenfor. Det bånd hun følte hun havde med Gautham, kunne beskrives som en bror, eller fætter, ihvertfald ifølge hende.

"Undskyld, jeg rabler bare løs. Det er bare så længe siden, nogen har ville lytte til det. Jeg har været væk hjemmefra længe. Hvis ham jeg søger, ikke er her, tager jeg hjem igen. Jeg har ikke andet at lave. Udover at kæmpe, vandre og passe på yngre." Hun trak på skuldrene og tog en slurk af den nye mjød. Hun var taknemlig for at han ville betale denne omgang. Pungen var snart tom. Enten måtte hun sove ude og få varm mad, eller hun måtte jage mad og sove i en seng. Et suk kom fra hende og kroppen faldt lidt mere sammen. Trætheden var ved at sætte ind.

Gautham der havde haft lagt nakken tilbage og lod whiskyen løbe ned i gennem mund og svælg, havde nær fået hele drikken galt i halsen da den unge kvinde endelig fik præsenteret sit navn for ham
Han fik med besvær sunket indholdet fra det mindre glas, og begyndte at hoste ned i den ene hånd, og han begyndte at slå sig selv på brystet med den anden
Indtil han endelig kunne trække vejret igen rømmede han sig og satte sig hvilende ved bordet
"Lill.. lille Hana?!.." han sank en klump og lod blikket glide let over kvinden, denne gang med lidt mere interesse end han måske havde haft set på hende før

Han var nærmest mundlam.. den første tid åbnede og lukkede han munden et par gange uden at kunne fremmane en eneste lyd
Efter at have sundet sig lidt oven på nyhedden løftede han en hånd i vejret, "Horrace.. en omgang til stuen.. på min regning.." sagde han med rug hævet stemme, "mit mærke" de der havde siddet nærmest, begyndte at komme med tilråb imens de hujede og hejede.. dette tysse dog hurtigt hen da Gautham løftede blikket og kiggede rundt på forsamlingen
Horrace fik travlt, han satte glas op på et bræt som han fyldte med en mørk mjød
Han samlede brættet op, og begyndte at gå rundt til folk og fæ der ivrigt tog et glas

Gautham løftede nu atter blikket imod Hana, og så man ordenligt efter kunne man ane lidt fugt i den ene øjenkrog "je.. jeg har så mange spørgsmål.." tingene fløj rundt i hovedet på ham.. han havde ikke turde håbe på at skulle få lov at møde en som Hana igen.. en fra hans fortid.. før alt gik skævt for ham.. "ved Hel.. hvordan fandt du mig?"

Hana var fyldt med glæde og klukkede. "Jeg hørte rygter om en bjørn gik ved navnet Gautham og var en bjørn. En stor grizzly. Jeg har jagtet alle ledetråde jeg fik." sagde hun og lænede sig tilbage. "Og jeg er ikke så lille mere. I kamp og højde, har jeg mere end mine brødre. De er sort bjørne og pandaer. Små i forhold til en isbjørn." Hun plaprede, men hun var meget tilfreds med at fundet hendes partner in crime. "Men fyr løs med spørgmål. Jeg bliver nok hængende siden du er her. Jeg har ikke noget som kalder mig hjem." sagde hun og foldede armene over brystet. Håret faldt ned over hendes skulder ved alle de bevægelser hun lavede når hun snakkede. "Hvis du kan bruge, så vil jeg være glad for at arbejde under dig. Jeg har savnet min barndomsven. Min makker i alle problemer." Hun huskede alle problemer som de var kommet ud i. Hun vil vædde med at alle de grå hår, hendes far havde, var på grund af hende. Ud af hendes brødre og hende, var hun den vildeste.

Hun tog en slurk af hendes mjød og slikkede sig om munden for at få et hele med. Gautham var forandret, men noget blev ved med at vise hende, at det var ham. Hun kunne se fugten i hans øjne, og hun var nok ikke meget bedre. Blå øjne skinne med glæde og lettelse. "Og jeg har dog også selv mange spørgsmål."

"æhm.. rygter?" der var tydelig spor af undren i hans stemme.. eller nok retter en forundren over der skulle løbe rygter omkring ham..
"nej jeg.. jeg kan se du er knapt så lille længere jo.. men der er jo også mange år siden efterhånden" sagde han og tog en god tår af mjøden, "men tiden har da været god ved dig.. i forhold til nogle af os andre da..
Han lod en hånd glide igennem skægget efter sin barndomsvens bekendtgørelse omkring at hun nok ville blive hængende her nede, "intet ville gøre mig mere glad end det gamle ven" sagde han glad, og et stort smil løb ham over læberne, og det smil blev blot større da hun tilbød at arbejde under ham?, "du ved at jeg ville elske at få dig med på holdet.. men nu er det jo ikke ligefrem et job job jeg har.. jeg ved ikke hvordan 'rygterne' omkring mig går, men jeg leder en hird, træner med dem og sådan.. men du må da hjertens genre komme med og træne med os.. og hvis du ville være lidt her nede.."

Han sænkede stemmen en anelse og lænede sig frem imod hende "..Horrace har det med at kræve overpriser fra folk der kommer langvejs fra, da der ikke er så mange steder man kan indlogere sig her nede, men.. men hvis det er har jeg plads i min kvadrant" sagde han og lænede sig atter tilbage
"men.. har du spørgsmål kan du da også fyre løs.. ligesom i gamle dage, så tager jeg en.. og så tager du en?"

Hana så på ham og kunne ikke lade være med at smile. “For et, har du endelig fået din hird og hvad laver du ud over dette?” Spurgte hun og lænede sig tilbage. Hun vidste at hun også burde søge et arbejde. “Og jeg har ikke rigtig noget at vende tilbage til oppe i norden. Og jeg har virkelig brug for venner.” Siger hun og sukker. “Jeg ved ikke om min far vil have mig tilbage efter dette. Jeg gav ikke rigtig nogen grund til at jeg forsvandt. Og så var han i fuld gang med at planlægge et ægteskab.” Hun kunne ikke lade være med at knurre ved de sidste ord og hendes øjne blev kolde.

Hun havde forladt efter en kamp mellem hendes far og hende. En kamp i bjørneskikkelse. Det havde ikke været kønt.

Gautham smilede bredt imens lænede sig lidt ind over bordet, han lyttede til hvad kvinden sagde, og til hendes spørgsmål.. "ja hvorfor jeg blev leder af en hird er et godt spørgsmål" sagde han med hentydning af et svagt grin, "men historien er ganske simpel.. Kongen og jeg går langt tilbage, tilbage til før han blev Konge over noget som helst, tilbage til Doomsville hvor vi af uransagelige årsager løb ind i hinanden"
Han smilede kort for sig selv og sendte en tanke tilbage til dengang han og Fenrer lærte hinanden at kende.. "Jeg mistede kontakten med ham for en stund.. hørte først fra bæstet igen da et bud kom med en note om at min tilstedeværelse var ønsket her nede, og uden noget der holdt mig til norden drog jeg afsted.. og ja.. er så her nu"

"Hvad jeg ellers laver er hvad jeg kan og gør godt, jeg hjemmebrænder, jager, prøver på at opretholde god ro og orden, hjælper brødre og søstre, andre ShapeShifters der har brug for det" han lænede sig atter tilbage og trak kort på skuldrene, "og så drikker jeg en flaske mjød i ny og næ når jeg slapper af" det sidste sagde han med et lille grin

"Hvis du ikke har noget der trækker dig tilbage nordpå ville det være mig en ære hvis du ville flytte til min kvadrant, til vi får dig på fode her nede, eller til du ikke selv gider længere"

Han tog en tår af sit krus inden han kom med sit eget spørgsmål.. eller et af dem, han havde så mange at han dårligt vidste hvor henne af han skulle starte, så han startede med hvad der virkede mest indlysende.. fra begyndelsen "ved du hvad der skete dengang? hvad der er blevet af alle?" det var nok et stort spørgsmål, men det var et spørgsmål der havde hjemsøgt ham i flere år

Hun lyttede og vidste straks hun ville blive hængende så længe hun kunne. Til hendes ven sidste spørgsmål sank hun en mundfuld mjød og sank lidt mere sammen i stolen. “Som datter af høvdingen var det forventet at jeg giftede mig med den mand som fader forlangte. Du kender mig, jeg adlyder ikke. Så selvfølgelig modsatte jeg mig og sagde at det var mit liv.” Hun gned sin ene arm hvor hun vidste at der var et ar. “Det viste sig at fader var klar til at bruge magt. Min trolovede dukkede op og han ville have været et match, hvis ikke det var fordi han allerede havde to koner.” Hun kunne ikke lade være med at knurre. “Der var en kamp. Jeg er pænt stor i bjørneskikkelse, men far har altid været større. Jeg er ret sikker på at han er den største bjørn der lever.” Sagde hun og tog endnu en slurk af sin mjød. “Kender du nogen som er stor nok til at dræbe min far? En bjørn som er større end en isbjørn?”

Gautham lo let over hendes spørgsmål, ikke at hendes fortælling havde været ham morsom på nogen måde.. han huskede godt Hannas fader, ikke en man ville lægge sig ud med, han huskede hvordan hans egen fader og Hanna's havde været oppe og skæntes engang han og Hanna havde været ude og lave ulykker.. det var efter sandheden om hvad Gautham i virkeligheden var, var kommet frem, og Gauthams fader havde beskyldt Hanna og hendes familie for Gauthams skæbne, at de ikke gjorde det bedre for ham.. lad os bare sige Gauthams fader ikke var kommet ud af det skænderi i god behold..
"Jeg husker så udmærket din fader.. han var sqisme ikke bange for at stikke en kindhest for ikke at høre efter" sagde han og kiggede ned i sit krus.. på sin vis havde Hanna svaret på hans spørgsmål.. men det var ikke ligefrem den form for svar han havde haft i tankerne.. hvad var der sket med hans slægt? Da han endelig var blevet fri, og havde prøvet at søge tilbage havde de alle været væk..

"Der behøves ikke en stor bjørn for at nedlægge en tyran.. en jærv ville kunne klare det hvis den ellers havde hovedet med sig, så vildt jeg husker har din fader det med at 'tabe hovedet' i visse situationer.. glemme hvad han egentlig har gang i, og lade vreden tage over"

"Hvad med.." han tav en anelse og knugede sine knoer, han så let rundt i krostuen.. folk virkede ikke til at ligge så meget i Gautham sad og snakkede med denne 'fremmede', godt det samme.. folket her var ikke af den bedste slags.. ikke alle i alt fald
"Hvad med min slægt..? Ved du hvad der er blevet af dem?" spurgte han med let sænket stemme, "jeg har haft forsøgt at finde dem.. besøge mit fødested.. men jeg fandt blot flere spørgsmål end svar"

Hana lænede sig opad bordet og så sig om. "Jeg har venner som stadig holder til hos vores stamme. Fra hvad jeg ved, så fik dine forældre nok af min far og rejste. Halvdelen fulgte med og din far ser ud til at skulle lede dem." mumlede hun og smilte beroligende til ham. "Hvis de er bare lidt som dig, så kan din familie klare alt. Blandt dem som tog med dem var mine fætre og onkler. Far er ved at få magten til at stige ham til hovedet." Han sukkede og strøg håret om bag øret. Hendes far var ikke særlig smart mere.

"Jeg vil bare ønske at nogen vil sætte ham på plads. Han tror at han kan have alt hvad han peger på og at kvinder skal gøre som der bliver sagt." Hun grinede tørt og så på ham. "Jeg huskede pludselig hvorfor jeg foretrak dit selskab fremfor min familie. Min bedsteven vælges over min blodsslægt."

Gautham kunne puste lidt lettet ud, at hans slægt blot var rejst, og ikke taget af dage, han fnyste kort, "min familie er slet ikke som jeg.. de er mennesker, dyrets blod flyder ikke i deres åre som det gør med os, blot det at jeg.. deres eget kød og blod ikke var som dem.. var et 'udyr' i deres øjne" han fik en klump i halsen, og var nødt til at tage et ordenligt drag af sin mjød for at få has på den, "de sendte mig væk.. det var derfor jeg pluslig var væk, mine egne forældre havde forvist mig fra hvad jeg kendte og var tryk ved"
Han knugede omkring sit krus.. men vidste ikke om det var en god idé at fortælle sin ven alt hvad han havde været igennem siden de sidst havde set hinanden.. hvad ville hun mon ikke tro om ham hvis hun kendte alle sandhederne?

"Din fader burde være det mindste af dine problemer.. jo højere de tænker om sig selv, des mere glemmer de at de skal passe på, som det lyder som om at den gamle er ved at falde af på den, på trods af han engang var stor og havde styr på det kan han ikke følge med længere" han lod en hånd glide gennem skægget, "jeg.. jeg kunne måske snakke med Fenrer om at sende os nordpå på et tidspunkt, for at tage en snak med denne ShapeShifter der så tydeligt udnytter og undertrykker andre"