It's all fun and games.. Till I get sober.. - Alane

Den enlige lejesvend gik ned ad den halvmørke og snavsede gade, om end man kunne kalde støvvejen der lå mellem de skidne hytter i Bloodrage for gader. Det var i hvert fald ikke et sted man ville vente sig at finde kejseren af Sunfury, men det var nu heller ikke det skind Fenrer gik iklædt ligenu. Endnu en gang havde hans evner som Skinwalker kommet ham til gode, for han havde ingen lyst til at bære kronen ligenu, ligenu skulle der drikkes.
Hvilket var meget heldigt eftersom at Fenrer netop var ankommet til målet for hans lille rejse, det ydmyge vandhul, kaldet "Pattegrisen", hvor Fenrer ellers havde taget sig til at drikke hjernen et nyt lufthul, når kronen havde taget alt ilten fra hans hjerne.

Turen fra Sunfury var som altid gået ganske hændelses frit. Han var taget afsted fra slottets bibliotek, under påskud af ikke at ville forstyrres for endnu en langvarig nat med studeren af kort og gennemlæsning af rådsmødernes notater og skatte-noter, hvilket var en undskyldning der altid reddede ham fra nagende tjenestefolk og lange, søgende blikke.
Derpå havde han haft snuppet sit sværd, som han nu vidste bedst at binde lidt ind i klude, for ikke at pådrage sig for meget opmærksomhed. Han var steget på sin Valen, og havde reddet en snoet rute til Bloodrage. Hesten var sat til opstaldning for natten, hos en af de få staldmestre man kunne stole på her, så længe man betalte ham godt nok.

Der var ingen døre at svinge op på Pattegrisen, men man var ikke i tvivl om at befandt sig i en krostue, til forskel fra gaden, når man kom ind. Som Fenrer trak sit slag af sig, og lod det falde over den ene arm, tog han sig et kig rundt i stuen. Her var som altid godt fyldt op med larmende folk, og osen fra alskens tællelys, lanterne og ildfade, der så rigeligt tjente til at oplyse beværtningen og gæsterne. Gæsterne var som man kunne forvente, en blandet flok af alt fra lejesvende, barbarer, orkere og rejsende af den mere lyssky slags, som alle lod til at nyde den lille spillemandsgruppen skræppen g spillen, i den ene ende af krostuen.
De havde alle en ting til fælles, de brystede sig alle af at de havde kunne bort-holde kong Fenrer, den grønne, eller her, den syge ulv. Der øjensynligt enten havde glemt alt om dem, eller som Bloodrage's befolkning foretrak at tro, var for bange for dem til at turde nærme sig. Spøjst når manden havde indtaget Sargrosn'erne, men minotaurerne var jo heller ikke barbarer.

Fenrer satte sig ned med et smil ved et lille tremands bord, der netop blot frit, som de tidligere personager der havde besat det, stavrede afsted, formentlig for at finde sig et sted at sove rusen ud. Han lagde slaget ved sin side og grinede lidt ved en sang der gik på en række fornærmelser af elverfolket, ved hans nabobord. Hans blik fangede en ung kropige, der efterhånden kendte de forskellige af Fenrers udseende, og hvad de skulle have at drikke. Han viftede hende over til sig og fiskede en pungfuld Guld-Velv frem, som han rakte til pigen "Bring me some jugs of the fruited bear, thank you" sagde han i en mild tone, i kontrast til så mange af de andre gæster.
Netop som den unge kropige vendte på hælen, med favnen fuld af krus, til og fra andre borde, fangede Fenrer et postyr, der tog sted et par borde fra hans eget. En armlægnings-konkurrence var i fulde sving. Fenrer holdt et vågent øje med de to konkurrerende, og udvalgte sig med det samme sin favorit, en elver, der var oppe mod et menneske. Mennesker havde den uvane at tro de kunne nedlægge hvem som helst, hvilket var kommet Fenrer til gode mange gange, når han selv havde deltaget i armlægningen. Ganske som han havde regnet med, så gik der ikke længe før end elveren lagde menneskets arm ned langs bordpladen med et smæld, hvorpå et nyt smæld lød da mennesket langede elveren en lige højre, der sendte den spidsørede ud af sin stol.

Kropigen ankom hurtigt, i noget der lignede en lille dans, som Fenrer så hvordan bordet med armlægnings-konkurrenterne hurtigt blev forvandlet til en vridende masse af kroppe der indbyrdes sloges. Fenrer lod en hjertelig latter af sig som han tog imod øllet. Han smilede til kropigen og gav hende et anerkendende nik "Thank ya Josie.." Fenrers blik slog over på buken af slagsfolk"..now best scurry off to a safe distance lass"
Fenrer lod blikket glide en gang rundt i stuen igen, som han tog sig et svælg af kruset, han netop havde hældt op.
Nu skulle det blive spændende at se hvad aftenen havde at byde på.

Hår, Makeup og noget af tøjet

Alane havde været her i et stykke tid, det var meningen det skulle have været en kortere tur men kulturen, eller hvad man nu end kunne kalde det for havde fanget hende. Det havde hjulpet hende en del, hun havde fundet ud af at hun ikke var så svag som hun havde regnet med i sin menneske form og så havde hun allerede vokset sig stærkere.
Hun sad i et hjørne med en flaske vin på bordet foran hende og et krus der var fyldt til renden med noget af flaskens indhold. Let lagde hun hånden om koppen og løftede kruset op for at tage en ordentlig tår. Hun havde meldt sig til en af deres cage fights de havde på dette sted og ærlig talt var hun en anelse nervøs for hvordan det ville komme til at gå, indtil videre havde hun kun leget lidt rundt med det men denne gang ville det være alvor og vinderen ville endda få en fin pengepræmie da folk havde bettet en del på dem, de fleste imod hende vel og mærket hvilket kun gjorde hende endnu mere nervøs.
Let gled hendes mærke grønne øjne hen over den entourage som nettop kom ind ad døren og indtog et bord som lige var blevet efterladt, hun betragtede manden som virkede til at være gruppens leder, han virkede så forbandet bekendt men hun kunne ikke sætte en finger på hvor henne hun havde set ham før men uanset hvad virkede det til at han var kendt her.

En lille muset kvinde kom hen og prikkede til hende for at informere hende om at hun skulle til at gøre sig klar. Hurtigt tømte hun kruset og rejste sig op for at bevæge sig hen mod buret der var midt i lokalet, det var ikke ret stort men var solidt bygget. Alane kunne mærke pulsen kører derud af, hun var nervøs men samtidig også noget så spændt, hun var klar.
Med en selvsikkerhed og en dyrisk glød i hendes øjne trådte hun ind i buret til kvinden som tydeligvis var enten halv ork eller et menneske som var blevet fodret med et eller andet forkert.
En stemme rungede gennem lokalet, "Velkommen til aftenens kamp, det er mellem halvorken Magda og Shapeshifteren Alane.... Dette er Alanes første kamp hvorimod Magde forsvarer sin titel... Må den bedste vinde!", med disse ord smækkede dørene ind til buret i og kampen var i gang. Det første slag kom fra Alane og landede solidt i mellemgulvet på Magda så hårdt så hun mistede vejret og måtte trække sig tilbage, det varede dog ikke ret længe før hun var over Alane som en høg, hun måtte dukke sig og bruge hendes mindre størrelse som en fordel som hun dukkede slag efter slag fra halvorken. Hun ledte efter en svaghed, et sted hvor hun kunne komme igennem og da det endelig viste sig tog hun chancen. Hun sprang på halvorken så de landede på jorden begge to og begyndte så uden videre at lade næve efter næve ramme hende i ansigtet, på brystet og hvor end hun kunne ramme, et af slagene havde den ønskede effekt og da Alane lagde mærke til at Magda var gået kold trak hun sig væk. Hun trak vejret tungt og hurtigt mens hun lod blikket glide omkring på det jublende og eller buene publikum, hendes øjne havde taget form som et rovdyrs, en klar rav gul med en mandelformet pupil som hun stod der i midten over det store halvork. Nu skulle det lige siges at Alane ikke var nogen særlig stor kvinde, hun havde en højde på knap og nap 160 centimeter.

Efter at have stået der lidt mærkede hun nogen gribe hendes arm, løfte den i vejret og så kom ordene hun havde ventet på, "Og aftenens vinder er den dyriske formskifter, Alane!", jublen brød gennem lokalet atter engang og som hun fik overrakt en pose med penge og vist vejen ud af burret begav hun sig tilbage mod det bord hun havde siddet ved, hun havde små blodstænk i ansigtet og hendes knoer var nærmest helt maltrakteret at se på.

Fenrer, der ellers sad og nød synet af de ivrige slagsbrødre, måtte vende sig tilbage til sin øl, da en af de ansatte barbarer kom over og brød skænderiet op. Typisk at aftenens underholdning skulle spoleres af ordenen og roen. Det var ikke ligefrem derfor han var kommer her. Fenrer skulle dog ikke vente længe på ny underholdning, da der pludselig blev kaldt til kamp i ringen, det var endda to kvinder imellem, såvidt Fenrer kunne forstå. Sært, for der var da ikke nogen af de lokale der var dumme nok til at stille sig op mod Magda? Måske det var en af karavane kvinderne der havde besluttet sig for at prøve lykken? Sidste gang Fenrer havde oplevet det, havde han haft fornøjelsen af at få løsrevne tænder, og en blanding af blod og savl, i ansigtet.
Han greb under alle omstændigheder sin kande og begav sig i retning af ringen, for dette ville han ikke misse.

Deltagerne var kun lige blevet sat ind, da Fenrer ankom. Fenrer havde allerede en god fornemmelse omkring udfordreren, Alane. Han sank dog en klump, da opråberen informerede ham om at Alane var formskifter. Ikke at han havde behøvet at fortælle Fenrer det, for det kunne han sagtens selv lugte sig frem til, med kun tre af deres artsfæller i lokalet. Det der dog var nemmest at lægge mærke til, var at Alane ikke angreb med det samme, som Magda, og så mange andre gjorde det. Hun så ud til at bedømme Magda. Mon Alane ledte efter svagheder? Fenrer tog sig et svælg af sit krus, med et vågent øje på Alane, som Magda kastede sig ud efter hende.
Dette var vist en fejl fra Magdas side, for ikke så snart som halvorken havde begivet sig ud på angreb, havde Formskifteren svaret igen, og under et minut senere lå de to på gulvet. Men til modsætning af hvad de fleste havde regnet med, var det ikke den robuste halvork der leverede slagene. Fenrer havde nært glemt at sænke kruset fra sine læber, som han ivrigt betragtede sin artsfælle pulverisere Magda.

Fenrer havde ingen intentioner om at lade et møde med denne formskifter, gå hans næse forbi. Så mens roen af bar forbavselse, sænkede sig over tilskuerne, og de hårde dask fra ringen gav genlyd i lokalet, bevægede Fenrer sig over til opråberen "I'd like a moment to talk with that Alane..." slagene gav forsat genlyd, som opråberen så over på Fenrer "..Just arrange a table and bring whatever she had before o'er there a'right"
Fenrer vendte sig atter, som et par tjenere begyndte at rydde et lille bord bag ham. Han måtte erkende at han ikke havde lyst til at være i Magdas tøfler, netop nu. Alanes slag faldt måske ikke med præcision, men nådesløse og trænede, eller bare hårde, det var de. Fenrer svang atter kruset til munden, inden han satte det og kanden ned ved siden af en flaske med vin, der var gjort klar på det lille bord.

Fenrer ryddede sig vej over til den lille låge, der førte ind i ringen, som folk fandt fatningen igen, og hujede, som Alane holdt inden med slagene. Derefter trådte opråberen ind i ringen, modigt, efter Fenrers mening, og hejste Alanes arm i vejret, som han højlydt erklærede hende for sejrherre. Fenrer tilsluttede sig publikummet med en klapsalve og et enkelt, skingert pift. Han måtte indrømme at være rettelig imponeret af Alane. Da kvinden trådte ud af ringen, gav Fenrer hende et klap på skulderen.
"Ya know.." sagde han med et varmt smil "..I'd dare say ya know ya way about an arena" Fenrer lagde en arm ud mod tremandsbordet han havde fået klargjort. Hans blik var endnu på Alane "Care to join me?" spurgte han og satte sig selv, hvorpå han gjorde en gestus mod den frie stol, på bordets modsatte side.

Fenrer lod sit blik følge Alane, og sendte hende et stilfærdigt smil "I've been comming here for quite a while.." sagde han med en gemytligt og varm tone, som han skænkede op til hans selskab "..I've seen barbarian, orcs, folks from the settlement, caravans and even from the capitol.." Fenrer stoppede sin opskænkning, somkruset blev fyldt og skubbede det over til Alane ".. but none quite like you, so here's my question; What brings ya here, lady from far over?"
Fenrer der havde sat sit eget krus til læberne, efter at have stillet det opskænkede krus over til Alane, stoppede sin slurk "OH! Where's me manners.." sagde han og rakte Alane hånden"..My name's Sean"

Der var en dyrisk rå seksualitet over hende som hun trådte ud af burret, det var som om hun ikke helt vidste hvor hun skulle gøre af sig selv, al den adrenalin som pumpede gennem hendes krop og alle de følelser som bruste op i hende, hun blev nærmest helt høj af det her, den fornemmelse af at vinde kampen og så den jubel publikum havde vist efter lidt tid, de skulle trods alt enten lige over chokket eller over ærgelsen.
Det var hånden på hendes skuldre, den store mandige hånd som lagde sig mod hendes skulder der hev hende ud af hendes trance og som hun kiggede op på manden havde hun ikke længere de dyriske øjne men han ville nok stadig kunne lugte de dyriske rå seksualitet som rullede af hende, det var et tydeligt tegn på en der enten gjorde dette tit eller for en nybegynder. De dybe intense og lokkende grønne øjne gled over ham som han snakkede, hun lod blikket glide en gang ned og så op for lige at se ham an, hendes hjerne skulle lige registrere at han ikke var en trussel inden hun slappede af i skulderne som var gledet op omkring hendes ører.
Hans ord kom bag på hende, hun havde regnet med at det ville være noget så tydeligt at dette ville være hendes første rigtige kamp, i hvert fald når det kom til arena kampe men i følge ham havde hun åbenbart opført sig som en garvet arena kæmper hvilket kun bragte et skævt og lettere farligt smil frem på hendes læber som hun kiggede ham direkte i øjnene for at svare ham, "Faktisk er dette min første arena kamp så jeg må skuffe dig med at kende en arena", hendes stemme var melodiøs men havde også en lettere rå undertone uden at gå hen og blive dyb.

Alane fulgte hans arm som han slog ud mod bordet bag dem, lige foran arenaen så de ville kunne se med på de andre kampe, det var hendes første aften på denne kro, hun havde udforsket området som hun hun havde været her for at opleve det hele, få det hele med nu hvor hun var her. "Sure, du virker nu meget interessant og jeg har intet bedre at tage mig til", sagde hun ærligt men med det samme skæve smil på hendes læber som hun kiggede tilbage på ham hvorefter hun fulgte ham ned til bordet hvor hun satte sig på stolen overfor ham. Det kom bag på hende hvor forskellig Sunfury var til forskel for Doomsville som var den storby hun havde befundet sig mest i, dette var meget mere primitivt og råt og et eller andet sted kunne hun lide det, det talte virkelig til den dyriske side som hun så sjældent lod komme frem efterhånden. Hun var gået hen og blevet alt for komfortabel i sin menneske form, faktisk kunne hun ikke huske hvornår hun sidst havde forvandlet sig og som den tanke slog rod begyndte hele hendes krop at summe, lysten til at forvandle sig og løbe tog til men hun skubbede den væk som hun satte sig ned overfor Skinwalkeren. Han ville kunne lugte at hun også var en Skinwalker som ham selv så gad vide hvorfor hun havde ladet sig introducere som en Shapeshifter?

Hans spørgsmål fik hende til at smile men inden hun svarede tog hun kruset han skubbede i hendes retning for at bringe det til hendes læber og tage en ordentlig tår af den, "Det spørgsmål er der et meget simpel svar til Hr. Fremmede, eventyr, spændig og så ahvde jeg brug for et afbræk fra Storby livet", svarede hun ham som hun kiggede ham direkte i øjnene. Han var noget charmerende og en yderst veltalende mand, hun kunne se sig selv have en lang samtale med denne mand, han havde humor, var veltalende og så var han charmerende uden at prøve hvilket var et helt klart plus i hendes bog. Så den fremmede har et navn... Rart at møde dig Sean, jeg er Alane som du sikkert allerede ved". Hun tog hans hånd og gav den et fast klem.
Tanken om Sean hjemme i Doomsville strejfede hende kort ved navnet men hun vendte hurtigt tilbage til samtalen og den nu knap så fremmede mand foran hende.

Fenrer smilede ved den rappe bemærkning, angående hvorvidt eller ej at han kunne tjene som underholdning, eller rettere, noget som Alane kunne tage sig til. Fenrer kendte godt selv fornemmelsen, og havde skam hørt talemåden adskillige gange før, men efter al hans tid ved hoffet, måtte han indrømme at han næsten havde glemt at denne tone eksisterede. Det var derfor kærkomment for ham at høre den omrejsendes jargon, som han havde været så vant til i sin tid som formskifter, healer og leder for hans artsfæller. Han gav et lille blink med øjet"Well I'll happily be your entertainment for tonight miss"
Alane var dog ikke bare som enhver omrejsende, der hurtigt blev underernæret og udpint af strabadserne som landevejene og det hårde terræn kunne byde på. Hun bar heller ikke ligefrem sig selv som nogen omrejsende lejesvend.

Alanes væremåde virkede stolt, og nærmest umiskendelig, præget af norden. Ikke at stoltheden nødvendigvis hang sammen med hvor hun kom fra, men det gjorde de små ting. Hendes tale og hendes fysiske kendetegn, bar ikke videre præg af at hun var kommet fra Sunfurys brændende sandsletter. Fenrer ville dog se om han kunne prikke lidt hul til sandheden, nu hvor hun havde tilsluttet sig hans selskab. Fenrer stillede kruset for et kort øjeblik og kløede siden af sin hals, med et par udstrakte fingre. Han nikkede eftertænksomt til hendes erkendelses af at søge eventyr, og så over på hende med et aflurende glimt i øjet.
"You could easily sniff out some mischievious entertainment like this near to Doomsville.." lød hans varme glød, hvorpå han kort strøg et par fingre langs skægget og folde hænderne ".. or even in Rotten Root if you look the right places"
Fenrer smilede lidt og tog derpå kruset igen og rakte det ud til Alane "A toast.." sagde han, endnu med det varme smil på læberne ".. to the fact that you decided to come here instead, Lady Alane, Skinwalker, a species most rare, fighter of the pit and vanquisher of Magda"

Apropos Magda, så skar Fenrer en lille grimasse, da han så halvorken blive slæbt ud af ringen ved albuerne. Ansigtet hævet og torsoen dækket i lilla plamager. Fenrer kunne ikke lade være med at tænke over hvordan han havde set Magda tæske modstander efter modstander, i løbet af de sidste tre måneders tid. Dette fik ham til at kaste et blik over på Alane, der ligepludselig virkede meget mere interessant. Fenrer havde oprindeligt skudt det indunder hendes nærmest dyriske udstråling og lugt, fra da hun trådte ud af ringen, men det var ikke helt dælmet af, efter at have set Alanes modstander på ny. Fenrer trak i endnu et lille eftertænksomt og lurende smil.
"So where did ya learn how to fight, if I might ask?" spurgte han med den varme glød i stemmen. Det var ikke så tit man oplevede folk der kunne slås, men hvis Fenrer skulle gætte, så stammede kampteknikken fra erfaring, frem for træning. Det var enten det eller måske en hård opvækst, men de to kunne næsten være det samme.

Fenrer knejste med nakken, som han mærkede det første lille gennemskyld af alkohollen. Han måtte indrømme at selvom han havde set frem til at drikke hjernen ud, og give den en velfortjent pause, så trak nysgerrigheden i ham, for hans selskab var ikke helt som det man ellers stødte ind i heromkring. Han så fra Alane og over på ringen, inden han satte sit krus på bordet, og gave sig til at skænke op fra kanden, som han opdagede at han vistnok snart havde tømt. Fenrer viftede en barpige over, der havde travlt med at gå mellem bordene, hvorpå han så tilbage på Alane.
"So what do you think of this enormous litterbox, thus far, Alane?" spurgte han med et lille smil på læben, inden han vendte sit blik mod barpigen, der var en anden end en af dem han var vant til "Hello little one.. Would you mind bringing me a jugs of the fruited beer, and.." han så over på Alane".. would you like something stronger? It'll be on me"

Efter barpigen havde taget imod deres bestilling, vendte Fenrer kort sin opmærksomhed mod ringen, da han opdagede at der allerede nu, var ved at blive klargjort en ny kamp. Denne gang var det dog to mandlige kæmpere, to orkere. Fenrer smilede ved tanken om at folk fandt dette interessant. Det var ikke fordi at han ikke selv fandt det interessant, men det havde han ikke altid gjort. Der var engang hvor Fenrer havde afskyet unødvendig vold, men efter at havde lært Gautham at kende, havde han vendt sig til tanken. Efter han havde kommet her på Pattegrisen et par gange, havde han endda fundet det ganske underholdende.
Disse tanker fik ham dog til at vende sig mod Alane på nu"So is this how ya usually spend your spare time?" spurgte han med et eftertænksomt blik, rettet mod sin bordpartner, som han hævede kruset på ny "Or does the habbit of drinking and spending the eveing in the taverns come as new as the pit fighting?"

Et lille grin slap fra hende, det var kort men havde en varme til sig, "Jamen jeg er da glad for du vil underholde", sagde hun efterfulgt af et skvæt smil og et lille glimt i øjnene som hun kiggede op på ham, han var trods alt en del højere end hende. Ikke at det generede hende, hun var efterhånden vant til at være lille, det havde hun i den grad også været i forhold til Magda men det var ikke altid at være stor var en fordel, det havde hun i hvert fald lige bevist.

Hun var godt klar over at han prøvede at læse hende, prøvede at finde ud af hvem og hvad for en hun var hvilket kun fik hende til at sende ham et mystisk men samtidig drillende smil som hun atter engang løftede kruset med den søde frugtvin op til læberne for at tage en tår, hun var vant til at drikke whiskey så dette var nærmest som at drikke ren saft hvilket nu også var meget dejligt, så kunne hun holde til at drikke mere. Alane kiggede ham i øjnene som han sagde det om Doomsville, han prøvede virkelig på at grave nu men to kunne lege den leg, hun kunne give igen lige så godt som han kunne så han kom bare an. "Du kan finde dette i en hver by du besøger, du skal bare vide hvor du skal lede", sagde hun med et skævt smil, "Men hvis du gerne vil vide om jeg kommer fra Doomsville syntes jeg du skal spørge mig direkte", hun drillede ham lidt med at hun havde set igennem hans konstateringer omkring byen og hvad han egentlig havde været ude efter fra starten af.
Det kom ikke bag på hende at han havde regnet ud at hun var en Skinwalker men det var ikke noget som hun gik og reklamerede med men folk der kunne lugte hun var anderledes anede som regel ikke hvad hun var, måske han selv var en? Alane samlede kruset op og lod hendes mødes med hans inden hun tog en stor tår atter engang. "Jeg kan næsten regne ud at du selv er en hvis du ved hvordan jeg lugter", det var den eneste forklaring på hvordan han kunne vide det og hvordan han havde fundet ud af det. "Sikke noget af nogle bedrifter jeg har fortaget mig allerede", sagde hun grinene efter hun havde drukket.

Hun lod hendes blik følge hans og kunne ikke lade være med at fortrække en lille grimasse da hun så den tilstand Magda var ikke men alligevel blev hun på samme tid fyldt med en hvis stolthed, hun havde gjort det der, hun havde været skyld i det der hvilket gjorde hende stolt! Spørgsmålet kom en anelse bag på hende men det var ikke noget hun havde noget imod at svare på så derfor gjorde hun det også bare. "Det er en blanding af erfaring og så træning", sagde hun og blev så et øjeblik en smule eftertænksom. Det var en del erfaring, erfaring som hun især havde fået her på det sidste men hun var også begyndt at træne en del efter hun havde oplevet det hun havde som Raceleder var hun begyndt at træne en del da hun aldrig ønskede at føle sig så svag igen, hun ville aldrig opleve det igen hvilket hun nok heller ikke kom til nu hvor hun ikke længere var Raceleder.

Da der trådte nye konkurrenter ind i det lille bur vendte hun sig en smule mod det så hun bedre ville kunne følge med men hun havde dog stadig sin primære opmærksomhed rettet mod Sean som sad overfor hende. Men hun var her skam også for den voldelige underholdning så hun glædede sig til kampen mellem de to orker.
Hun kiggede ham i øjnene som han begyndte at snakke atter engang, et skævt og indbydende smile på hendes læber, "Indtil videre må jeg sige at jeg kan lide det jeg ser og oplever", hun kiggede drillende på ham og grinede så lidt, det var klart en drillende bemærkning og så måtte man se om han fangede joken i det eller om den fløj over hovedet på ham. Hun tømte det sidste af vinen op i kruset og kiggede så på ham da han tilbød noget stærkere, "Tja, jeg ville da være en skarn hvis jeg sagde nej så hvis det endelig er kunne jeg godt tænke mig et glas Whiskey". Let strøg hun fletningerne ud af hendes øjne og om på ryggen så det hvilede bedre og så det ikke bare sad og irriterede hende. Hun tog en tår af det hun havde i kruset hvilket var den sidste mundfuld, hun kunne mærke alkoholen en smule men det var ikke ret meget så hun ville sagtens kunne drikke en del endnu. Hun grinede let ved hans næste spørgsmål, "Altså, jeg er ingen fremmede når det kommer til at drikke men ellers så beskæftiger jeg mig med business eller også befinder jeg mig i skoven", svarede hun med et skævt smil.

Fenrer nikkede til Alane med et lille smil, da hun røbede ham som værende en skinwalker selv. Han gav et lille grin fra sig som han hævede kruset"Well, you might just seem like a skinwalker.." sagde han over krusets kant. Den frugtede øl skyllede let ned i halsen på den tørstige Fenrer, der holdt et vågent øje på hans bordmakker. Hun var i al fald ikke helt tabt bag en vogn, det måtte man give hende "..or maybe it was a lucky guess?" sagde han så enigmastisk som han kunne, gennem den lette latter.

"Well, if so.." sagde han og så over på sin artsfælle med et smørret smil, efter hendes svar, der konstaterede at hendes kampevner var en blanding af erfaring og træning".. then I'd hate to be the guy whom served as your practice dummy"
Fenrer havde prøvet at bedømme hvor dygtig en kæmper Alane var, men måtte indrømme at han endnu var lidt på bar bund. Hun var bestemt over det sædvanlige, hvis han skulle dømme ud fra hendes bedrifter her til aften. Da hun så kommenterede at hun nød hvad hun oplevede og så, smilede Fenrer lidt for sig selv, inden han atter vendte blikket mod Alane "Well I must say, that things have certain improved.. sight seeing wise, since you're arrival" drillede han tilbage. Fenrer nød den lille skarpsindighed som Alane bød ind med. Det var forfriskende at have noget intelligent selskab her i Bloodrage. Specielt når personen var så interessant som Alane viste sig at være det. Fenrer havde på fornemmelsen at hun nok havde oplevet en del mere end hvad man lige skulle tro, ved det blotte øjekast. Han vidste ikke helt hvorfor, men der var bare noget der fortalte ham det.

Fenrer kunne ikke stoppe sit smil i at brede sig fra det ene øre til det andet, som Alane så 'ydmygt' tog imod hans tilbud om at få noget stærkere at drikke. Fenrer så fra Alane og op på den lille barpige, fra sit sæde "We'll have two bottles of whiskey, and two bottles of cognac, top shelf.." sagde han i en blid tone og lagde en hånd på barpigens arm, da hun skulle til at vende sig for at gå op og hente de bestilte flasker ".. and tell Conal that I'll now if he tries to pull another switch-aroo on me, ok" Fenrers tone var stadig mild, selv der vejrede tungt af seriøsitet, og hans øjne holdte en fast alvor. Pigen nikkede og skyndte sig derefter afsted mod den endevæg hvor baren var placeret.
Fenrer så over på Alane "Last time.." sagde han, inden han vendte hovedet, som et voldsomt højlydt smæld lød fra ringen "..the barkeep tried to trick me with a cheap bottle that nearly made me think of watered down sheeps piss" fortsatte han med en skarp grimasse, som han betragtede kampens udvikling.
De to orkere virkede til at være meget ligestillede, for deres blå mærker, og åndrag, virkede til at være ligeligt strabadserede. Fenrer lod en let klukken undslippe hans læber, da de to landede et synkront slag, hver, på hinandens venstre kæbe, for begge at virke lige forvirrede over at deres slag ikke havde bragt den anden til gulvet.

"Business and the woods.." sagde Fenrer og så over på sin drikkekammerat med et eftertænksomt smil. Han vidste ikke om hun bevidst havde udeladt at kommentere yderligere på hendes eget gesjæft men besluttede sig for at emnet kunne vente lidt endnu. Alane vækkede en hel del nysgerrighed i Fenrer, en del mere end hvad han var vant til. Så han kunne vel lade en forespørgelse om hendes arbejde vente lidt endnu. Endnu et smæld brød der gængse støj der lød i krostuen. Fenrer så hurtigt over på ringen, hvor den ene ork vist endelig var ved at have fået nok og så ud til at vakle lidt. Fenrer så fortsat på de to kamphaner og smilede, som han hævede kruset "That's what poor footwork will get ya" sagde han med et lille smil, inden han satte kruset til læberne og tømte det for dets resterende indhold.

Da barpigen atter nærmede sig bordet, var det med to flasker i hver hånd, hvorpå der blev balanceret et par små drikkebægere på to af flaskerne. Fenrer tog imod flaskerne med et smil "Thank ya.." sagde han og fiskede et en guld Velv frem fra en lomme, og han rakte pigen, der smilede stort. Fenrer derimod vendte sig om mod sit selskab og stillede et bæger over til Alane, inden han lod sit eget trille hen ad bordet. Han åbnede flasken og satte den til læberne.
"Ahh!" udbrød i en klar klang af glæde og så over på Alane. Han tænkte kort, inden han sagde med et smil "Just.. seeing as you might not be used to this sort of climate.." sagde han ærbødigt og gav et let nik mod flasken med Whiskey, der stod foran Alane ".. I think that it's fair with a warning that Whiskey isn't really that great when it's this bloody hot"
Fenrer hældte en anelse cognac op i det lille bæger han før havde ladet trille afsted, og satte det over til hans bordmakker "If you decide to try"

Hun sendte ham et smil, smilet sagde nærmest alt, hvilket også var meningen. Smilet var lusket som hun sad der på den anden siden af bordet overfor Fenrer eller Sean som han kaldte sig. "Virker som en Skinwalker, heldige gæt? Hmmm.... Den må du nok længere ud på landet med... Mine penge ligger stadig på at du selv er en Skinwalker... Takes one to know one", svarede hun drillende tilbage på hans lille krølle. Hun nød virkelig den skarpsindige samtale der flød mellem dem, den intelligente drillen og de små stik som han gav var fantastiske at arbejde med. Han prøvede virkelig at holde masken men han kunne ikke skjule den som latteren brød gennem masken hvilket fik hende til at smile.
Alanes smil var smittende og ikke mindst fangende, det havde en bestemt lille charme til sig som gjorde det svært ikke selv at smile eller i hvert fald blive lidt varm i kinderne.

"Tro mig, mine sparringspartnere har heller ikke været lige tilfredse alle sammen, vi har alt lige fra blå mærker til brækkede knogler og alt derimellem", sagde hun med et kækt smil på læben og et drillende glimt i øjet. Let lod hun en hånd glide gennem det lange hvidlige hår som havde et par små blod stænk rundt omkring, det samme gjaldt for den lyse hud. "En rigtig charmør er du vidst", hendes stemme var forførende men samtidig yderst drillende som hun sagde det, det var tydeligt på hende at hun legede med på den leg de havde startet, der var som sådan ikke noget alvorligt over det men var der det når det kom til flirten? Gjorde man det ikke netop fordi det var sjovt?
Kort lod hun blikket glide over buret som de to orker trådte ind i det, dette skulle nok blive en brutal kamp, spændende men brutal, orker var ikke ligefrem kendt for deres tilbageholdenhed, eller deres ynde for den sags skyld så dette skulle nok blive en brutal, blodig og noget så primitiv kamp. Ikke fordi hendes havde været andet end brutal men hun vidste hun havde gjort det med en hvis ynde og noget mere finesse end det som de to mænd skulle til at vise.

Hun halv om halvt lyttede med til samtalen han havde med den lille kropige, men mest af alt lod hun blikket glide omkring i kroen, der var en del blikke som hvilede på de to, nogle var vrede, nogle nysgerrige og nogle så direkte lystige ud som de enten kiggede på hende selv eller hendes bord makker. Hun kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv som hun samlede kruset foran hende op og tog en ordentlig tår af det, faktisk så tømte hun det. Selvom hun måske ikke kiggede direkte på dem som de havde samtalen var hun stadig observant nok til at lytte med med et halvt øre.
Da samtalen atter engang blev rettet mod hende vendte hun blikket tilbage mod ham for at vise at han havde hendes opmærksomhed. Hans historie fik hende til at grine og et glimt af glæde kunne spores i hendes øjne. "Der gik vel ikke ret længe inden du opdagede det vel?.... Og hvad gjorde du så ved det?", spurgte hun for blandt andet at vise interesse i det han snakkede om, men samtidig var den sidste del også drillende.

"Indeed", svarede hun med sig mystiske, forførende smil på læberne for at fører mystikken videre, hun kunne godt lide at drille og være mystisk men det havde også sine grænser, det nåede altid til et punkt hvor det ikke længere var sjovt men hun havde en fornemmelse af at med ham her ville der nok gå noget tid inden det ville dø ud.
Hun fulgte hans blik og kiggede tilbage mod de to orker i buret, hun kunne ikke gøre andet end at ryste på hovedet af dem, det var ikke ligefrem fordi nogen af dem var synderligt imponerende, faktisk nærmest det modsatte. Let lod hun en fingre glide langs kanten af det tomme krus som hun sad og betragtede de to orker som bare slog løs på livet uden at have den mindste form for taktik eller strategi til det de gjorde, det var faktisk nærmest en skændsel at se på de to slås.
Da den lille krokvinde kom tilbage sendte Alane hende et varmt smil inden hun kiggede hen på Sean. "Tak for skænken", sagde hun og tog flasken med whiskey for at åbne den og hælde noget op i det lille glas foran hende. Dog inden hun kunne nå at tage en tår lød Seans stemme, hun overvejede kort hans ord inden hun tog det glas han havde skubbet hen foran hende, hun satte det mod læberne og tog prøvende en tår derfra, hun havde ikke prøvet cognac før men som det ramte hendes tunge, hendes hals og varmen spredte sig kunne hun ikke lade være med at smile lidt eller så meget hun nu kunne med glasset mod læberne inden hun så bundede indholdet af glasset. Da hun havde tømte glasset satte hun det på bordet og skubbede det tilbage over til Sean, "Overraskende godt", kommenterede hun inden hun tog whiskeyen og tog en ordentlig tår af den også. Selvom smagen ikke var lige så god som hun vidste den skulle have været var det stadig godt. "Du har halvt om halvt ret men det smager stadig godt.... Men den Cognac der var bestemt ikke skidt heller", sagde hun med et smil på læben som hun kiggede ham i øjnene.

Fenrer smilede ved Alanes kommentaren om at han skulle være en charmør, noget han havde før. Ikke at han fandt det generende, tværtimod, han fandt det faktisk som en kompliment. Han så det som en hentydning til at han var veltalende, men forstod sig ikke helt på det der med at charmere. Han svarede vel bare igen med den samme tone som han modtog. Han måtte dog indrømme at han selv fandt Skinwalkeren der sad overfor ham, ganske interessant, om ikke andet, reflekterede Fenrer med en blik mod Alane.
Måske det var måden hun bar sig selv på, eller blot det faktum at hun ikke kuede for en kamp som den hun netop havde haft med Magda. Måske fordi hun selv var Skinwalker, og nok den eneste af slagsen Fenrer havde mødt ved tilfælde. Alle de andre, som kunne tælles på hænderne, var kommet til ham efter han havde ryddet op i formskifterne forhold til omverdenen. Et par af dem havde han endda selv opsøgt, da han håbede på at hverve dem som spioner.
"Charms often enough reflect in keep with the Company in which they occur" sagde han med et kvikt smil, og en blød tone, som han hejste sin flaske mod Alane i en lille skål, og satte den til læberne.

Endnu en gang lystne Fenrers læber op i et smil. Denne gang var det over Alanes spørgsmål til hvad han havde gjort, formentlig mod Conal, da han havde fundet ud af at Bartenderen havde prøvet at spise, eller drikke, ham af med noget billigt lort, i stedet for den dyre cognac han havde bestilt. Conal havde formentlig troet at Fenrer var for fuld til at kunne smage forskellen, hvilket Fenrer ikke kunne bebrejde ham. Det havde også været Fenrers første aften på Pattegrisen, så manden havde ikke haft ordentlig tid til at gennemskue hvad Fenrer var for en endnu. Denne tanke bragte en vigtig pointe med sig. Det var nemlig altid godt at vide andres mening om en, i al fald deres lette skimmen af ens person. Så han besluttede sig for ikke at fortælle Alane hvad han havde gjort, endnu altså.
"I'll let you tell me.."Sagde han enigmatisk, med et smil på læben ".. in a bit"

"Whiskey is great in general" svarede han så med et enstemmigt nik til Alane, da hun havde fået smagt på både den cognac han havde skænket hende, og sin whiskey. Han satte selv sin flaske til læberne, og gav atter et lille støn af nydelse fra sig, som han afsluttede sin tår. Cognac'ens røgede og sprittede smag, tog sig yndeligt af eftertonerne af den frugtede øl. Fenrer Var generelt glad for at nyde de små toner der fandtes i mad og drikke, selvom det ikke kunne spores på ham.
Han satte atter kruset til sine læberne, hvor øllen skulle have været "Pox on it" sagde han i en blanding af irritation og ligegyldighed, som han opdagede at han havde tømt kruset før. Han så sig omkring efter barpigen atter en gang, men opdagede at hun var svært optaget. Den opfyldning måtte vel vente, men så var det godt man havde sin cognac, og fornuftigt selvskab, at fordrive tiden med.

Bevidst om at hans genopfyldning måtte vente, så han tilbage over på Alane.
"When I got here I was pretty damn confused about the different.. well everything" sagde han med et skævt smil og gjorde sig et lille udkast med den arm der holdte flaske med Cognac, i en gestus der indikerede deres omgivelser. "The clothes, the people, the booze, and even the other shaåpeshifter.. heck.. the wildlife around here is enough to confuse most of us.." Sagde Fenrer med et lille udbrud af latter i sin tone ".. there are these freaking cats that are way too smart.. and snap too much back at ya.. I can't remember what the hell they're called, but they've got these weird necklasses on, [I]not[I/] collars.. actual necklasses.." Fenrer fangede sig selv i at køre ud på et sidespor og gav en let klukken af sig ".. nevermind, I was going somewhere else with this, but remember not to let those fuckers get on ya nerves"
Fenrer satte atter flasken med den mørkt gyldne cognac til læberne, og drug en tår, inden han så tilbage på Alena. "Back home I was.." sagde han i en rolig tone, inden han holdte en kort pause og tænkte på hvordan han ikke skulle røbe for meget ".. let's say.. all about the place kinda guy.. I had a few run ins with some of the stronger shapeshifter.. and had the pleasure of meeting the higher society, well, if you can call them that, of Doomsville.. I made my trade as a.. herbalist of sorts, treating wounds, ilnesses, and travelled for a time as a tracker and caravan guard"

Fenrers fortælling blev afsluttet da, i næsten perfekt timing, da en jubel brød ud iblandt publikummet til ringen. En af orkerne havde åbenbart præsteret at få slået den anden til gulvet, hvilket også var på tide, i Fenrers mening. Fenrer, der havde haft vendt sig mod det pludselige udbrud af jubel, vendte atter sin opmærksomhed mod Alane. Han drak af sin flaske, smiskede i velbehag og sagde så.
"Well.. Now I'd like to hear you're thought about what I might have done to Conal when I found out about that Cognac?" spurgte han som opråberen fortalte, højlydt, hvem vinderen var, og at der nu ville blive holdt en kort pause mellem kampene, sikkert for at tørre blodet op. Orkere havde en dårlig vane med at trække tingene ud i langdrag, til det punkt at der altid var blod. Han holdte denne gang øjnkontakten med Alane "You've got a bit of information about me now, and seem smart smart enough too figure this out, based on our talk.." Fenrer lænede sig tilbage, og lagde armene over kors, som han holdte sit smil på læben og øjnkontakten med Alane ".. so.. what do you think?"