Good to see you again

Rotten Root distriktet var ikke et distrikt han havde noget imod, det var godt nok mere snusket end de andre distrikter i Doomsville, men Marcus var nu ikke så rørt af den slags som nogle andre. Han havde været vant til at leve fra dag til dag i denne del af byen for så mange år siden, så den var hjemlig for ham efterhånden.
Ikke desto mindre var han der i forbindelse med sin leder status. Nogle af de ældre vampyr familier havde tilkaldt ham for at snakke om nogle kedelige ting. Selvom han nød magten, så var den politiske del trættende for ham. Han var dog en tålmodig sjæl, så disse samtaler var ikke så slemme som hvis han ikke havde haft den tålmodighed.

Denne aften havde budt på dårligt vejr som de sidste mange også havde. Marcus var dog ikke så bekymret over blæsten og regnen fik ham alligevel ikke til at fryse, så en rask gå tur i gaderne var ikke stoppet af vejret. Han havde overvejet at tage på jagt denne aften, men han havde endnu ikke besluttet sig for hvad han ville endnu. Derfor var han endt med bare at vandre roligt rundt så snart solen var væk.

Den indtil videre målløse vandren fik ham forbi alt fra butikker til bordeller der lå i Rotten Roots gader. Han lagde ikke særlig meget mærke til hvem der var omkring ham endnu. Man skulle dog ikke tage fejl, selvom han ikke var helt opmærksom, så var han dog stadig klar over sine omgivelser. Lugten af mennesker var dog det der herskede mest omkring ham som han gik roligt langs gågaderne. Han kunne også dufte forskellige andre væsner, men han reagerede dog ikke på dem i så høj en grad, så længe de var fredelige så var han tilfreds.
Han gik roligt forbi det der lignede en blomster butik, det så ud til at den var ved at lukke, Marcus tog ikke særlig meget notits af den, men duften fra de mange blomster var dog en anelse overvældende. Han var ikke sikker på om han brød sig om de slags.

Nu skete der noget der hurtig fangede hendes øjne, en person der virkede ganske bekendt. Hun fulgte ham med øjnene lidt, før hun rejste sig op og satte kursen hen mod ham. Nu var han da endelig kommet, utroligt at hun godt kunne kende ham, dog havde hun ikke regnet med at han ville dukke op, men det gjorde han. Hun kastede kort med det blonde hår og efter få minutter stod hun henne ved ham. Det havde set ud til at han havde gået rundt, og kigget på butikkerne, dog kunne hun ikke se om det havde hans interesse, hun havde bare fulgt ham med øjnene. Som hun nu stod ved siden af ham, placerede hun en hånd i siden, og lod øjnene glide ned ad ham. Bare for lige at tjekke ham ud, og se ham an for nu havde det været alt for lang tid siden hun sidst så ham. Han var helt klart også en person hun hellere ville være i selskab med i øjeblikket, end nogle af de andre personer der vandrede rundt i gågaderne.

"Lang tid siden Marcus"lød det fra hende i en venlig tone, og hun lænede sig lidt ind til siden ind imod vinduet til en butik, som hun ikke lige havde set hvad var for én. Hun stod meget godt, og fjernede ikke blikket fra ham, nej hendes øjne hvilede sig på hans ansigt. Gad vide om han kunne kende hende, eller huske hende, hvis ikke kunne det godt være hun kunne hjælpe med at få genopfrisket hans hukommelse. Med et smil på hendes læber, en hånd i siden kunne hun allerede mærke at denne aften her nok skulle byde på nogle interessante ting. Det kunne ikke blive andet når man var i selskab med Marcus, det var hvertifald sådan hun altid havde haft det.

Imens hun ventede på hans svar, fjernede hun kort blikket fra ham, og kiggede rundt. Men mærkede så nogle regndråber mod hendes pande. Skulle det nu til at regne endnu mere, det kunne da godt være. Ikke at hun havde noget imod regnen, slet ikke"Hvad laver du så her i gågaderne"spurgte hun undrende med blikket vendt tilbage mod ham.

Han var stoppet op ved en af butikkerne, ikke fordi han ville købe noget der fra. Det var bare tilfældigt at han var stoppet lige der. Han ville have orienteret sig så han kunne finde et andet sted hen, men før han var kommet så langt kunne han mærke hvordan han fik selskab. Det var duften der afslørede hende først. Det var længe siden han havde set hende, ikke at han gik og talte dagene, men han havde nu en ganske god fornemmelse af hvornår han sidst havde set folk.
Han vendte sig imod hende og før han svarede trak han kort på skulderen. Tid var en underlig størrelse når man have levet så længe, som ham og Cimberlie. "Ja, det er det" svarede han kort til hendes bemærkning. Han forholdte sig rimelig neutral i sin tone. Der var stadig folk omkring dem, så der var ingen grund til at droppe facaden helt. Han huskede Cimberlie som en lidt vild type, det var dog ikke til at vide om hun havde ændret sig med årene. Han lagde armene over kors imens han så hende en smule an, hun lignede sig selv. Det var ikke en overraskelse, vampyre blev jo ikke ældre på samme måde som mennesker og mange andre væsner. Ikke desto mindre var det et behageligt syn for ham, hun var jo en smuk kvinde.

Han smilede et skævt smil til hendes spørgsmål. "Sikkert det samme som dig.." sagde han lavmælt, folk i Rotten Root kendte gerne til vampyre, det var trods alt et sted der tit blev jaget i. Han havde endnu ikke besluttet sig for hvad og hvornår han ville spise, men det skulle nok komme.
Han så hvordan hun også mærkede de første par dråber af regnen, han havde også mærket dem. Men modsat hende så gik han ikke lige så meget op i om håret sad godt. Hans små krøllede hår fik lov til at leve sit eget liv, det sad som det sad, blev det vådt så var det bare det. Alligevel så han sig kort om og pegede hen til et større træ der så ud til at kunne give lidt læ for de dråber der kom. "Skal vi flytte os der hen, så du ikke drukner når vandet kommer?" spurgte han med et glimt i øjet. Han vidste godt at hun ikke ville drukne og at hun sikkert ikke havde de største problemer med regnen, men man forsøgte vel at være bare lidt gentleman fra tid til anden. Nogle gange kunne det jo betale sig.
Marcus begyndte roligt at gå mod det store træ og forventede lidt at hun ville følge med ham. Det lå kun nogle få meter fra butikken af så det tog kun kort tid at gå i læ under de mange grene.

Da han havde prikket hen imod træet gav hun et nik fra sig, og fulgte med ham derhen. Der ville sikkert komme rigtig meget regn, og mon ikke også det ville få de fleste til at gå indenfor - Enten en butik eller deres hjem. Andre kunne vel bare godt lide at være udenfor i regnen, når den begyndte, for ligenu var det kun dråber man kunne mærke. Det var en god idé at han foreslog at de kunne gå hen mod træet, for at stå i læ' for regnen der snart ville komme. Nu var hun ikke den store vejrgud, men når man kunne mærke dråber så betød det kun at mere regn, ja generelt meget regn var på vej. Dog kunne hun godt lide regn, men det ville måske også gøre den hvide kjole rimelig gennemsigtig, og gøre hende plaskvåd, og en drunken mus var ikke lige det look hun søgte, ikke at det nok så tiltrækkende ud på nogle, men hun tvivlede godt nok på at det ville se godt ud på hende. Det var aldrig til at vide, men lige i øjeblikket fulgte hun bare med Marcus hen mod træet, lidt læ for regnen der ville komme var altid godt.

"Det er en sød tanke, jeg tror ikke det drunken mus look ville se så godt ud til mig"grinede hun, og nærmede sig træet. Da hun nåede derhen kiggede hun lidt omkring, underligt nok var der stadigvæk mange folk at se. De havde sikkert intet imod regnen, eller også havde de måske en idé om at det slet ikke ville komme til at ende, men selv hun kunne regne den ud, så der måtte da være andre grunde til at så mange folk ville stå ude i regnen. Ikke at hun skulle bekymre sig om det, så hun smillede bredt og vendte blikket hen mod Marcus. Så lænede hun sig op ad træet, og lagde en hånd i siden, og lagde hovedet en smule på skrå. Dog kunne hun ikke undgå at lade blikket glide ned ad ham, han var da en pæn mand uden tvivl. For ikke at stirre for meget og tjekke ham for meget ud valgte hun at lade blikket fæstne sig på hans ansigt igen. Nu stod hun faktisk ganske afslappet og tilpas under træet, og sendte ham et stort smil"Det er lang tid siden"sagde hun med en venlig stemme, for ja det havde godt nok været lang tid siden. Utroligt at hun faktisk kunne kende ham, og omvendt, for det havde hun slet ikke troet. Faktisk troede hun slet ikke, at han kunen kende hende, men det virkede da til at han sagtens kunne, så det var jo meget godt.

"Render du rundt og hygger dig, eller hvad får du tiden til at gå med"spurgte hun med hovedet lidt på skrå, og hun stilte sig lidt bedre tilpas op ad træet. Bare lige for at stå lidt bedre, det var enlig også ret hyggeligt, især når der var så godt selskab jo.

Marcus trak kort på skuldrene til hendes kommentar om hvad der ville klæde hende eller ej. "Man er vel lidt en gentleman" svarede han med et glimt i øjet. Det var ikke helt sandt, men når han skulle være det så var han en yderst fin gentleman.
Som de nu stod under det store træ stak han hænderne i lommerne på hans jakke. Den var halvt langt og mørk, næstens sort. Ikke noget prangende og flot, det var ikke rigtigt hans stil.. Selvom lederstatusen lå på hans skuldre, så var han ikke typen der lod penge og den slags stige ham til hjernen. Han foretrak neutralt tøj.
Han kunne næsten mærke hendes blik vandre op og ned af ham, det var ikke en så fremmed følelse. Han kommenterede dog ikke på det, det var der igen grund til. I stedet betragtede han lidt de folk der gik forbi med hastige skridt. De forsøgte sikkert at komme ud af regnen, selvom det ikke have taget mere til endnu, så varslede skyerne at der nok skulle komme en stor skylle af regn.

Hendes spørgsmål fik ham til at vende sit blik imod hende igen. Han var ikke sikker på om hun kendte til at han var blevet leder eller ej, hendes spørgsmål gav ikke nogle ledetråde. I så fald var det ikke det vigtigste for ham at fortælle hende det. Hun ville sikkert finde ud af det, hvis hun ikke allerede vidste det.
"Jeg laver lidt forskelligt hist og her... Ikke alle jobs er lige fantastiske, men det er vel som det er.." hans svar var måske lidt kryptisk, men det tænkte han ikke over som sådan. Det var ærligt nok! Det var langt fra alt han lavede han nød.
Han smilte lidt før han spurgte hende. Det var ikke et sandt smil, de var sjældne fra hans side af. "Hvad med dig? Hvad har du fået alle disse år til at gå med? Jeg synes ikke jeg er stødt på dig her i Doomsville i lang tid?" spurgte han roligt imens han fra tid til anden så fra hende og ud på de folk der passerede forbi dem.

Regnen var allerede begyndt at tage til. De får dråber der før var faldt var nu blevet både større og hyppigere. Det resulterede i at folk ikke længere bare gik i et højt tempo forbi dem, men i stedet for små løb for at komme væk fra den tiltagende regn.

//sorry, det blev lige lidt kort, håber det er okay ellers skriver jeg det om //

Det så ud til at regnen havde fået flere til at løbe væk, der var slet ingen der gik nej de skyndte sig væk. Normalt plejede man at sige at lidt regn ikke skadede nogen, og det var også det hun mente. Dog ville det også være træls at være drivvåd, fordi hvor kunne hun lige gå hen for at få tørret kjolen. Hendes blik gled rundt på omgivelserne, og det endte på butikken hun havde kigget på for lidt tid siden. Måske de kunne gå derind, eller måske gå ind i en anden butik for der var vel nogle forskellige slags. Medmindre han havde andre planer, det var ikke til at vide - især ikke når det var vampyrer. De kunne godt være svære at regne ud til tider, det var heller ikke fordi hun læste hans tanker. For hende var det nok også bedst at spørge ham, så var hun da helt sikker. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun lod kort tungen glide hen over læberne imens hun drejede kroppen en smule så hun stod med fronten til ham"Har du ikke altid været en gentleman til tider"svarede hun nærmest lidt drilsk og gav ham et blidt puf med skulderen.

Enlig havde hun faktisk aldrig troet at han var en gentleman, det var  ikke det ord hun ville bruge om ham, dog sagde hun det ikke. Hun stod blot og lænede sig ind mod træet, og kiggede på ham. Hvem skulle have troet at det faktisk ville være hyggeligt at stå under træet for regnen, nu var hun jo også i godt selskab, så man kunne ikke klage. Som han fortalte hvad han havde lavet lyttede hun til ham, og kunne sagtens forstille sig det. Hun kunne godt forstille sig hvordan det måtte være, der var sikkert også meget at se til når han havde den status som han havde. Kort vendte hun blikket væk fra ham og lagde hovedet en smule på skrå"Nogle jobs skal man også lave og klare uanset om de er spændende eller fantastiske"sagde hun og kiggede hen på ham med et smil"Men du kan være heldig at have fantastiske jobs jo også, nogle som er ganske spændende og interessante"fortsatte hun imens blikket hvilede sig på ham.

Hun havde slet ikke troet eller regnet med at han ville spørge hende om, hvad hun havde lavet. Men det gjorde ikke noget, og hun lod blikket falde ud mod regnen og omgivelserne igen"Ikke det helt store, lidt ballade indimellem, ellers har jeg bare nydt at luske rundt omkring bare for at udforske lidt"svarede hun ham med et smil på læben. Hun lod blikket finde butikken igen, og imens hun kort stod og lyttede til regnen kom tankerne tilbage til, om de skulle blive stående under træet, eller om de skulle gå indenfor et eller andet sted"Jeg er heller ikke stødt på dig her i Doomsville, måske vi ikke har kigget nok efter hinanden"sagde hun med blikket vendt mod ham, og hun blinkede kort til ham.

//Det skal du ikke tænke på det er fint nok for mig ^^//

Det måtte være en løgn at hun stemte i omkring hans gentleman kommentar. Selvom han ofte var meget rolig omkring vampyre, så var hans facade langt fra lige så tyk, som når han var blandt andre racer. Omkring vampyre var han gerne mere ligeglad, mest af alt fordi han forventede de var som ham. Andre racer var en anden sag, der skulle man lege med i deres små gentleman lege før man kunne få noget ud af dem. Cimberlies lille puf bekræftede det, hun ville ikke drille om den slags hvis hun faktisk mente det. Marcus smilede en smule over det, dog bare et lille neutralt et.

Han lyttede til hende imens han kort så lidt op mod trætoppen. Hvis regnen fortsatte med at tage sådan til, så ville dette træ ikke give nok ly til dem meget længere. Han valgte dog at vente med at sige noget, det var nok et større problem for hende og hendes hvide kjole. Da hun nævnte at nogle jobs kunne være meget spændende, fik det ham til at se på hende igen. ”Det har du ret i… Den seneste tid har da også bragt mange spændende situationer med sig, men nok om alt det” han var mere interesseret i at høre hvad hun havde lavet og hvor hun havde været. Han huskede hende som en ret bombastisk person, så det at han ikke have hørt noget om hende længe var en anelse mistænksomt. Især nu hvor han havde øjne og øre de fleste steder i Doomsville.

’Lidt ballade’ det lød mere som hende. Han kunne jo heller ikke høre om alt, så det var vel meget sandsynligt at hun ikke havde larmet nok til at folk mente det var værd at fortælle Marcus om. Han smilte dog lidt køligt over hvad hun fortalte. ”Tør man spørge hvilken slags ballade?” drillede han en anelse imens han så på hende. Hendes kommentar om at hun heller ikke havde stødt på ham fik ham til at se lidt væk fra hende igen. Han havde længe levet fra nat til nat og gemt sig fra højere magter før han blev leder, så det var ikke så underligt at hun ikke havde set ham.

Han rømmede sig en smule før han talte. ”Tja, jeg har ikke altid lyst til at blive set, men det problem tror jeg ikke du har. En smuk kvinde som dig skal jo få de dødelige til at blegne fra tid til anden” sagde han og smilede drilsk til hende. Netop som han havde sagt dette begyndte det første dryp at falde fra bladene oven over dem. Regnen havde kun taget til imens de havde snakket under træet, så det var ikke så underligt at regnen havde trængt længere ned igennem trækronen. Marcus rakte den ene hånd frem for at føle drypne. Han så lidt fra sin hånd til Cimberlie. ”Skal vi finde et bedre sted at stå?” spurgte han roligt imens han afventede hendes reaktion på de mange små dryp der kom fra træet.

//Virkelig mange gange undskyld at det har taget så længe for mig at svare dig!! Livet er kommet lidt i vejen her på det sidste, men jeg håber svaret er okay ///

Det var virkelig ikke særlig praktisk at have en hvid kjole på når vejret var som det var, hun kunne også tydeligt mærke hvordan regnen fik kjolen til nærmest at klistre sig fast til hendes krop. Ikke at hun havde noget imod det, men det føltes underligt på en måde. Hendes blik gled lidt rundt på omgivelserne, her var faktisk meget hyggeligt på en lidt dyster og mørk måde. Der var ikke mange folk at se, sikkert fordi de fleste ville undgå regnen, og hellere være indenfor. I længere tid var det måske heller ikke oplagt for hende og Marcus at stå under træet imens regnen nærmest blev værre og værre"Du gør mig jo nysgerrig om hvad du har gået at lavet, siden du siger den seneste tid har bragt mange spændende situationer med sig, og at du ikke vil snakke mere om det"sagde hun og blinkede nærmest drilsk til ham. Hendes blik var rettet på ham, og hun holdte det lidt imens hun lyttede til ham.

Hun lagde en hånd i siden, og stod afslappet op ad træet for at stå lidt mere afslappet. Da han så spurgte hende om hvilken slags ballade hun havde lavet, og talte om kunne hun slet ikke undgå at smile lidt større. Han ville nok heller ikke have troet på hende, hvis hun havde sagt at hun slet ikke havde lavet noget ballade, og desuden var hun meget ærlig jo, og det kom man måske også længst med, så hun lod blikket hvile sig på hans ansigt og hun lagde hovedet på skrå"Du skal ikke være bange for at spørge, jeg svarer jo altid ærligt"sagde hun kort og puffede drilsk til ham igen, hvorefter hun så kiggede ud på regnen, og enlig ikke tænkte meget over svaret hun ville give ham, for at lave ballade var vel bare noget hun gjorde fra tid til anden"Lidt jagt her og der, nydelsen af blod, og lave lidt kaos hvor jeg nu kunne komme til det. Men det er intet stort"svarede hun og kort tid efter kiggede hen på ham igen. Det var ærligt svaret, og blod samt kaos kunne hun måske ikke undgå, det var også som om det indimellem udløste en særlig spænding, og nærmest fik hende til at nyde at være det hun var endnu mere.

Imens han snakkede lyttede hun endnu engang, fordi det interesserede hende at høre på ham, desuden var hun også en person der lyttede efter når andre snakkede. Medmindre det var varulve, eller en person hun kun var ude efter blod fra, men sådan var det ikke med Marcus, der kunne hun faktisk godt lide at lytte til de ting han fortalte, og snakkede om, og da hans ord om en så smuk kvinde som hende røg ud ad hans mund, kunne hun slet ikke undgå at smile lidt imens blikket glid ned over ham"Jeg takker for komplimenten, men du ser nu heller ikke værst ud selv, så du må jo selv få de døde til at blegne fra tid til anden"sagde hun og lod blikket glide op på ham igen. Hun vidste det jo godt, hun var vant til at blive beundret og få komplimenter for hendes udseende, men det var ikke fordi hun havde noget dårligt imod det. Langt fra, så gjorde det hende da glad at få det at vide, når andre syntes hun var smuk"Selvom du ikke har lyst til at blive set, så kan jeg sagtens finde dig"svarede hun så imens hun blinkede til ham. Måske det ikke ville blive svært at finde ham, hvis hun skulle bruge ham eller opsøge ham, men mon ikke hun nok skulle finde ham, medmindre der kom et eller andet i vejen. Men hun var ikke typen der gav op, langt fra.

Hun gav så et nik fra sig, og trådte ud i regnen så de kunne finde et bedre sted at stå, men spørgsmålet var om de skulle opholde sig udenfor længere, eller om de skulle gå indenfor. Imens hun stod ude i regnen, lagde hun hovedet bagover så blikket vendte op mod himlen. Smilet bredte sig da regnen landte på hendes ansigt"Det lyder som en god idé, har du noget bestemt i tankerne, ellers har vi jo mange muligheder omkring os"sagde hun og drejede hovedet hen imod ham for kort at kigge på ham. Der gik få minutter og hun drejede hovedet væk fra ham, og endnu engang kiggede op mod himlen, regnen blev næsten værre og værre, men at mærke regnen mod hendes ansigt var forfriskende.

//Det er helt iorden intet pres herfra, og har der heller ikke været haha XD jeg kender det selv alt for godt//

Marcus kunne ikke undgå at løfte det ene øjenbryn da hun spurgte ind til hvad han mente med spændende situationer. Han rystede dog kort på hovedet før han sagde noget til hende. Han var stadig ikke sikker på om hun vidste at han var blevet leder. ”Hmm, bliver du nysgerrig. Jamen så kan jeg jo ikke fortælle mere lige nu, ellers er det jo ikke sjovt” drillede han kort imens han så på hende. Han kunne godt lide at holde folk på dupperne, det gjorde alting meget sjovere. Så hvis han kunne holde hendes nysgerrighed lidt længere, ville han sikkert blive ved med at trække på det.

Han nikkede kort da hun puffede til ham, han vidste godt hun ikke havde nogen grund til ikke at være ærlig, men han mente det nu også mest for sjov. Han lyttede til hendes så kaldte ballade, det fik ham til at smile lidt. Et bekræftende smil. Cimberlie var en vampyr efter hans hoved på mange punkter. Kaosdelen var han ikke helt med på, han syntes kontrolleret kaos var bedst og kun hvis det kom ham til gode. Alligevel så han intet galt i hvad hun fortalte ham, da han godt kunne forstå hende. Kaos gav en helt bestemt følelse, mest fordi man ofte bare kunne se til imens kaosset udfoldede sig selv. Han havde tit været skyld i kaos den gang han var ung, men den gang forstod han det endnu ikke. Den gang handlede det kun om blod og nydelse.

Hun tog hans kompliment pænt, det gjorde de fleste kvinder. Han var dog heller ikke skuffet over at hun også komplimenterede ham. Han mente også selv han var en okay pæn person, så at få det bekræftet af en smuk kvinde som hende var ikke helt dårligt. Han smilede skævt over hendes kommentar om de døde der blegnede. Han rettede sig en smule op og så på hende med et charmerende smil. ”Så du tror du altid kan finde mig?” spurgte han med en lidt kæk tone i stemmen. Det var alligevel lidt af en påstand. Han var enormt god til at forsvinde hvis han selv ønskede det. At have levet i skyggerne så længe havde givet ham nogle talenter folk havde svært ved at hamle op med. Men igen Cimberlie var omtrent lige så gammel som ham, så hun var nok heller ikke den nemmeste at løbe om hjørner med. Han trak kort på skulderen og så på hende. ”Vi kan jo altid tage en kort omgang gemmeleg i fremtiden, så kan vi se om det er sandt” sagde han drillende før han bevægede sig ud mod udkanten af træets ly.

Da Cimberlie gik forbi ham og ud i regnen fulgte hans blik hende. Som hun stod der i den vilde regn så hun næsten helt overnaturlig ud. Det var den lyse hud og det blonde hår der langsomt blev mere og mere vådt, som fik hende til næsten at lyse op i mørket. Marcus så dog væk fra hende igen da hun kiggede på ham og talte. Han trak lidt på skuldrene og så lidt rundt. ”Vi kan gå hen lige hvor du har lyst, jeg har ikke nogen præferencer” svarede han roligt før han trådte ud i regnen fra træets begrænsede ly. Han så lidt på hende igen før han dog rettede sit blik væk fra hende og i stedet ned ad gaden de stod på. Hans ene hånd gled igennem hans mørke og halvvåde hår så det kom lidt væk fra hans ansigt. Selvom regnen ikke gjorde ham noget, så foretrak han dog stadig mere tørt vejr.

Hendes blik var rettet mod ham lidt, før hun kiggede væk fra ham. Hun havde fulgt hans blik ned ad gaden de stod på, og hun vidste godt at der var mange muligheder tæt på dem. Så var spørgsmålet selvfølgelig, hvor de skulle tage hen, hun tænkte ikke i så lang tid over det for hun havde en idé til hvor de kunne tage hen. Det gjorde det let for hende at beslutte det, eftersom han ikke havde nogle specielle præferencer. Så der var jo masser af muligheder, hvilket fik et smil til at brede sig på hendes ansigt. De våde hårtotter strøg hun væk fra ansigtet, og tog nogle skridt hen imod ham. Kunne godt lide hans tankegang omkring en gemmeleg i fremtiden, alting behøvede jo heller ikke være så alvorlig hele tiden. Der var da masser af tid til sjov og ballade indimellem"Vi kan sige vinderen får en præmie så måske, jeg vil ikke give op med at finde dig"sagde hun og blinkede til ham, hvorefter hun grinede lidt.

Så lagde hun hovedet på skrå, og lod blikket glide ned over ham for derefter at kigge på ham igen. Hun kiggede så ned ad sig selv, ja det var måske meget godt de fandt et sted at være, så de kunne komme indenfor"Det drukne look klær dig"blinkede hun med et smil på læben, og så drejede hun rundt for at gå ned ad gaden. Hun havde endnu ikke fortalt ham, hvor de skulle hen men han skulle ikke snydes fra at vide det. Medmindre han ville stole på hende til ikke at vide, hvor hun ville føre dem hen. Da hun havde gået lidt ned ad gaden de stod på, stoppede hun op og drejede lidt rundt for at kigge på Marcus"Du er vel ikke så langsom at du ikke kan følge med, medmindre du vil udfordres i hurtighed"sagde hun og lod tungen glide hen over læberne. Hun kunne godt lide at drille ham, og især fordi hun godt vidste han kunne tåle det, han ville sikkert drille igen.

Det var også rart hun kunne være så afslappet og have det rart i hans selskab. Med blikket rettet på ham, imens regnen begyndte at blive værre  ventede hun på ham, men valgte så at kigge lidt rundt. Det gode var vel at der ikke var nogen til at afbryde dem, men måske der var nogen der måske var på udkig i krogene, det var aldrig til at vide"Hvad siger du til en tur på den nærmeste kro"foreslog hun, og rettede lidt på kjolen, der for længst havde klistret sig fast til kroppen. Det føltes underligt, men så igen hun tænkte ikke så meget over det, for det gjorde hende ikke noget"Jeg er sikker på vi også kan få noget at spise derhenne, og noget at drikke medmindre"sagde hun efterfulgt af en pause, og stod så pludselig foran ham, og lænede sig ind mod ham imens hun lod en finger stryge hen over hans hals"At du ønsker blod, så kan vi sikkert godt jage et bytte og finde et"lød det fra hende imens hun havde fanget hans øjne kort. Der gik få minutter og hun trak sig tilbage igen.

Drejede rundt og begyndte at gå hen ad gaden igen, nåede ikke så langt før hun stoppede op for at se om han var med, eller hvad han ville svare og reagere. Hun var stadigvæk nysgerrig omkring ham, for hun vidste ikke meget omkring ham, men det betød ikke at hun ikke var glad for at denne gang her var anden gang hun mødte ham.

Marcus nikkede roligt da hun foreslog en præmie til vinderen af gemmelegen. Han havde en svaghed for udfordringer, det var gerne noget han ikke kunne holde sig fra. Måske det var rester af hans konkurrence gen fra da han stadig var menneske? Han tænkte ikke særlig meget over det, mest fordi han ikke gad dvæle ved fortiden. "En præmie? Hvad skulle den være?" spurgte han imens han så på hende med et hævet øjenbryn. Præmien var i sidste ende ikke det vigtigste for ham, han nød egentligt mest bare følelsen af at vinde. Men for nysgerrighedens skyld var han da interesseret i hvad hun ville finde på.

Marcus kunne godt mærke hvordan jakken blev tungere over hans skuldre i takt med at den blev mere og mere våd. Han så lidt ned af sig selv før han igen kiggede på hende. "Tja, du ser nu heller ikke frygteligt dårligt ud" lød det lavt fra ham imens han smilede charmerende til hende. Hans blik blev på hende da hun begyndte at gå væk fra ham. Han sagde ikke noget, men begyndte langsomt at bevæge sig efter hende. Gad vide hvor hun ville føre ham hen? Han nåede dog ikke at kunne spørge før hun selv afslørede hendes ide. En kro var ikke en dårlig ide.

Da hun meget pludseligt stod foran ham og strøg en finger langs hans hals så han blot ud i mørket bag hende imens han lyttede til hendes forslag. Han have endnu ikke fundet sig noget blod denne aften... Han overvejede det kort før han så op hende imens hun gik væk fra ham. "En lille jagt... Jeg kunne godt spise" sagde han kort før han sendte hende et koldt tandsmil der fik hans hugtænder til at komme til syne. Han var ikke afvisende over for at spise fra en anden vampyr, men smagsmæssigt foretrak han andre racer.

Marcus gik roligt hen til hende og så kort fra hende af og ud på gaden igen. "Dette vejr er dog ikke på vores side i nat" konkluderede han kort. Regnen ville have drevet folk indendørs tidligt, det gjorde klart jagten mere besværlig, men ikke umulig. Marcus så igen på hende med et skævt smil. "Den kro du snakkede om lyder som et godt sted at starte natten, synes du ikke?" spurgte han imens han håbede hun ville følge hans tankegang. Marcus jagede tit i kroer og andre steder indendørs når maden var sparsom udenfor. Det krævede dog andre kneb når man var blandt mange folk, men han tvivlede ikke på at hans charme og Cimberlies udseende sagtens ville kunne hjælpe dem til et helt fint måltid.

Efter at de havde gået sammen i regnen og vinden, generelt det dårlige vejr som der var nåede de frem til kroen. Hun tog fat i håndtaget for at gå indenfor, og kunne se at Marcus fulgte med og da de så nåede indenfor kiggede hun rundt. Her var faktisk nogle stykker som både sad ved baren, krogene og der var sikkert også nogle ovenpå som hyggede sig. Hun kastede så et blik hen på krofatter og drejede rundt så hun stod med fronten til Marcus. Det var så rart at han var med på at starte natten herinde, for hun var helt enig. Natten var jo lige startet, og to vampyrer skulle jo nyde det med alt det måtte indebære.

"Jo vi har virkelig været uheldige med vejret, det er heldigt vi ikke fryser for så ville det være træls at være ude i regnen så meget som vi var"sagde hun efterfulgt af et blidt grin. Så lod hun blikket hvile sig på hans ansigt, kort tid efter lod hun blikket glide ned over hende"Det er typisk mig at iføre mig en kjole når vejret er så slemt, men forfriskende det var det bestemt"sagde hun med et smil på læben, og lod blikket falde på ham igen.

Uanset hvor lang tid der var gået før hun faktisk havde set Marcus, så var hans selskab altid noget hun kunne lide, hun nød det faktisk meget. Hun var sikker på natten nok skulle byde på overraskelser og hun håbede at lære ham bedre at kende. Hovedet lagde hun på skrå, og kunne høre hvordan det blonde hår begyndte at dryppe ned mod gulvet, det samme gjorde dråberne fra kjolen. Det skulle nok tørre, hvordan var hun ikke sikker på endnu, men tørre det skulle det nok blive"Præmien kan være mange ting, er der noget du ønsker eller vil have"spurgte hun så med et smil på læben, og lagde en hånd i siden. Hun var også klar til at gå hen til et bord eller baren, alt efter hvor han ville sidde henne.

Hun lod ham bestemme, hun ville trofast følge med uanset hvad. Hans ord om jagt fik hende til at stryge en finger hen over hans brystkasse imens hun holdte blikket på ham"Jagt og blod kan man vel altid hygge sig med, jeg vil gerne jage sammen med"sagde hun med et gengældt charmerende smil.

Marcus fulgte roligt med hende hen til den nærmeste kro uden at stille sprøgsmål til hvilken eller hvor henne. Han regnede med at hun kendte Doomsville lige så godt, som ham efter så mange år som vampyr. Da de endelig nåede der hen blev han også bekræftet i at hun godt vidste hvor de skulle gå hen for at finde en kro. Han fulgte langsomt med Cimberlie ind af døren til kroen, men stoppede dog da hun vendte sig imod ham. Han så på hende og lyttede til hendes lille klage over vejret. Hun havde ret det var træls vejr at være udenfor i, men så igen... De blev jo ikke syge af det. Hendes kjole var dog en anden sag. Man kunne tydeligt se at hun var helt gennemblødt fra top til tå. Marcus der imod havde en jakke på. Den var godt nok ikke vand tæt, men den tog det værste og gjorde skam af hans skjorte inden unde ikke var helt gennemblødt.
Hans hår var dog lige som hendes vådt og dryppede ned på hans skuldre og gulvet. ”Nej, det var ikke det smarteste at gå ud i dette vejr i kun en kjole, men i det mindste så klager du ikke over det” svarede han kort før han så lidt rundt i kroen.

Den var langt fra proppet, men der var da lidt forskelligt at vælge imellem. Marcus’ blik gled langsomt over de folk der sad rundt omkring før han endelig igen så på Cimberlie, da hun nævnte præmien. Hvad ønskede han? Det var et godt spørgsmål... Han sendte hende et lille diabolsk smil før han svarede hende. ”Det kommer an på hvad du kan tilbyde mig” hans svar var nøje overvejet. Det var ikke kun en måde at holde hende underholdt på, men også en måde hvorpå han kunne få lidt information om hende. Der gik dog ikke længe før han mærkede hendes finger stryge sig over hans brystkasse. Han så bare roligt på hende og smilede skævt. At starte jagten i en kro var helt fin måde at få taget hul på natten. Så at hun sagde ja til ideen gjorde ham godt tilfreds.

Der gik dog ikke lang tid før han gik forbi hende. Han gad ikke stå i døren meget længere. I stedet gik han mod et bord der stod i en krog af kroen. Det ville være et perfekt sted til dem. Der var god udsigt over kroen og mulighed for at tale sammen uden alle overhørte dem. Han regnede stærkt med at hun ville følge med ham, så han stoppede ikke for at tjekke. Da han nåede hen til bordet tog han sin jakke af og hang den hen over en af det frie stole før han hev en anden stol ud og lavede en gestus mod hende for at få hende til at sætte sig. ”Jeg ville mene dette var et godt sted at sidde, er du ikke enig?” spurgte han imens han selv satte sig ved siden af hende. Han så igen lidt rundt i kroen imens han ventede på hendes respons.

Da han var gået hen til et bord fulgte hun ham med øjnene og fulgte så efter ham. Hans gestus fik hende til at sende ham et blik og sendte ham et smil, hvorefter hun satte sig ned på stolen. Det ene ben blev lagt over det andet, og hun lod blikket glide lidt rundt på kroens omgivelser. Han havde valgt et rigtig godt sted, her kunne de se rigtig mange ting, nærmest have et overblik over hele stedet. Det ville være let for dem at se, hvis der skete noget, eller hvis de fik øje på et offer eller to, som de kunne hygge sig med. Jagten skulle nok blive god det var hun også sikker på"Du har helt ret, det her er et godt sted at sidde"sagde hun og kiggede hen på ham med et smil på læben.

Hun lænede sig lidt ind over bordet, og lod hendes ansigt nærmere sig hans. Ingen ord blev sagt, ikke nu for ligenu nød hun bare udsigten af ham. Hun kunne selvfølgelig også godt lide at have ham tæt på, men det sagde hun ikke. Hovedet lagde hun på skrå, og rakte så en hånd frem mod hans ansigt. Ikke for at røre, nej hun lagde kort en finger ved hans underlæbe imens hendes øjne betragtede hans ansigt lidt"Jeg kan tilbyde mange ting, alt efter hvor kræsen du er, hvis du er kræsen"svarede hun lidt drilsk med et glimt i øjet. Kort tid efter trak hun sig tilbage, og tog hånden til sig, så fingeren ved hans underlæbe forsvandt.

Få minutter gik og der kom så en tjener hen til dem, det fik hende til at vende blikket mod tjeneren. Hun lænede sig tilbage i stolen, og tænkte lidt. Ja hvad skulle hun mon finde på at bestille, kunne hun bare sige blod sådan lige med det samme, eller skulle hun vente med det. Kort kiggede hun hen på Marcus, og før hun skulle til at svare ham hørte hun tjeneren snakkede til dem"Hvad kan jeg gøre for jer to"spurgte han, og Cimberlie holdte blikket på ham lidt, før hun valgte at kigge hen på Marcus igen"Hmmm"lød det lidt fra hende med hovedet på skrå og en tænkende mine, hvorefter hun så endnu engang kiggede væk fra Marcus og op på tjeneren"Jeg tager et glas rødvin"lød det fra hende med et bredt smil på læben.Blod skulle hun nok kunne få i løbet af aftenen, det var hun sikker på og mon ikke Marcus ville joine hende. Det var kedeligt at jage alene, det var altid sjovere sammen med nogen. Nu skulle de også jage sammen, og med natten der også var begyndt var det interessant hvad der kunne ske.

Imens tjeneren ventede på Marcus s ordre lod han blikket skifte imellem Cimberlie og Marcus. Hun lagde en albue på bordkanten, og lod en hånd hvile sig på hendes kind. Det var godt at kjolen var blevet lidt tør, og hun kunne ikke undgå at blinke til Marcus"Kan jeg klage over det"sagde hun så og grinte lidt.

Han så hende en smule an imens hun havde gjort sig til rette ved bordet. Han sagde dog ikke noget, da hun erklærede sig enig i at dette var en god placering i kroen. I stedet lyttede han en smule til den summen af stemmer der var i kroen. Selvom den ikke var fuld, så formåede de folk der var der stadig at snakke nok til at det gav en nogenlunde baggrunds summen af stemmer. Hans opmærksomhed blev dog igen taget af Cimberlie, da han mærkede hendes finger på hans underlæbe. Hans blik landede på hende imens han lyttede til hendes lokkende tilbud. Med et lille glimt i øjet lænede han sig lidt imod hende. "Det vil jeg huske på.." hans stemme var lav, men ikke desto mindre kunne man godt høre den lidt legende tone. Hun virkede åben, hvilket gjorde hendes særdeles spændende for ham.

Da hun hun lænede sig tilbage fastholdte han hende i sit blik imens han kort overvejede hvad hun tænkte på. Hun var ikke helt klar at læse, modsat mange andre hvor følelserne afslørede dem. Cimberlie derimod virkede bare meget flydende og legende, hvilket gjorde hende svær, men også spændende at forstå for Marcus. Han selv gemte gerne sine intentioner når han var sammen med folk, men med Cimberlie blev en underligt drilskhed vækket.
Han så dog hen på tjeneren da personen kom hen til dem. Marcus så kort fra tjeneren til Cimberlie, da hun bestilte et glas rødvin - en klassiker. Marcus var ikke den største vin elsker. Han så kort mod baren før han besluttede sig.
"Jeg tager et glas rom" han så på tjeneren med et lille skævt smil. Det var altid lækkert at starte aftenen med lidt rom. Da tjeneren gik fra dem blev Marcus' blik kort hængende på tjeneren.

Han så dog igen på Cimberlie da hun sagde noget. Marcus rystede kort på hovedet over hendes drilleri. "Ingen klager fra dig, ellers bliver jeg nød til at gøre noget ved det" kommenterede han kort imens han lænede sig tilbage i stolen. Hans blik gled kort ud i rummet imens han kort smaskede. Han kunne mærke sulten så småt. Han var heldigvis ikke den mest kræsne vampyr, han spise gerne fra de fleste...
Men denne nat ville han jo ikke være alene om valget, så hans blik vendte endnu engang tilbage til Cimberlie. Han så lidt tænksomt på hende før han talte. "Fortæl mig hvad din livret er" sagde han kort imens han nikkede ud mod rummet, så hun ville forstå hans hentydning til aftenens jagt.

Da tjeneren havde hørt hvad de skulle have, gik han væk fra dem og hen mod baren for at hente deres drikkelse. Det kunne godt være forskelligt om hun ville have vin, eller blod for sommetider var det nok med blod. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun strøg nogle hårtotter væk fra ansigtet, og lod så hendes øjne glide ned over hende. Hun håbede at kjolen og håret snart ville tørre, for det var træls det nærmest klistrede sig fast til hendes krop. Det regnede stadigvæk udenfor, det var tydeligt at høre"Måske vi skiller os lidt ud med det våde look her"grinede hun lidt hvorefter hun blinkede til ham. De så nok ganske mystiske ud nærmest endnu mere fordi de var drivvåde fra regnen. Dog havde de stået i læ under et træ, men de kunne ikke undgå regnen helt.

Efter at have holdt blikket på ham lænede hun sig lidt ind mod ham, med et lokkende blik, og hun lod tungen glide hen over hendes læber"Blod er sommetider bedre end alt andet, og desuden så har det en fantastisk smag, alt efter hvad race det er"sagde hun og lod hendes blik glide ned over ham, før hun løftede det op så hun kiggede på ham igen. Det kunne godt virke som om han havde noget i tankerne som hende, hvad det var vidste man ikke. Det var nok noget af det som godt kunne virke mystisk, men på samme tid interessant. Hun lænede sig så endnu tættere på ham, og lagde så en finger ved hans kraveben, og lagde hovedet lidt på skrå"Jeg er faktisk glad for at se dig igen Marcus, der er gået alt for lang tid siden sidst"sagde hun og blinkede til ham.

Få minutter efter trak hun sig tilbage, og satte sig lidt bedre til rette, imens hun kunne høre tjeneren kom hen til dem. Hun havde slet ikke behøvet at kigge på ham, før hun kunne tydeligt høre ham. Hun lod hendes fingre stryge hen over kanten af glasset da det blev sat på bordet. Hendes øjne betragtede den rødlige væske i glasset, og det fik smilet til at brede sig lidt mere. Aftenen var startet, og hun var sikker på at der var en masse at lave, og se. Mon ikke at han også var med på det, hun kunne heller ikke lade være med at dreje hovedet så hun kiggede på ham. En finger strøg hen over kanten af glasset"Du er vel ikke bange for at tilbringe en mørk og mystisk aften og nat sammen med mig er du"sagde hun drilsk, imens hun sendte ham et smil. Hans ord om at hun ikke skulle klage ellers ville han gøre noget ved det fik hende til at læne sig lidt ind mod ham, så tæt at hun lod hendes læber røre hans hals kort"Hvad vil du gøre så"hviskede hun nærmest lokkende, før hun trak sig tilbage. Hun kiggede så kort ned mod gulvet hvor der lå vand pletter her og der fra hendes våde hår. Godt nogen ikke ville falde i det, dog var det ikke til at vide, om nogle faktisk ville glide i vandet.

Hans spørgsmål fik hende til at tænke lidt imens hendes blik faldt ned i glasset foran sig. Det var et godt spørgsmål, ingen havde spurgt hende om det før. En tænkende mine blev lagt over ansigtet, og hun kiggede så hen på ham"Jeg ved det faktisk ikke, måske har jeg ikke én, hvad med dig"sagde hun så med et smil på læben. Blikket på ham holdte hun.

Marcus trak kort på skulderen da hun kommenterede på at de skilte sig ud fra resten. Hun havde vel lidt ret, men folk kunne jo ikke komme uden om regnen. ”Tja, de andre har nok bare været inden for i længere tid..” konstaterede han kort imens han kort så ud på dem der var i kroen. Mange af dem lignede gamle kro-rotter, som tilbragte for meget tid sammen med øllet. Men det betød også at de ikke kom ud i regnen i lang tid af gangen.

Han sad roligt og lyttede til hende imens hun snakkede om blod. Han var rimelig enig, han var dog heller ikke super kræsen. ”Blod er godt, men der er andre ting det ikke slår.. Jagten for eksempel” sagde han lavt imens han smilede skævt til hende. Selvom han nød blod, så var jagten en helt anden ting som han nød, dog på en anden måde.
Han mærkede hendes finger på hans kraveben, han flyttede sig dog ikke væk fra hende. Hans ene kraveben hævede sig kort da hun sagde det var godt at se ham igen. ”Hvad får dig til at sige det?” spurgte han roligt imens han kort fjernede noget af sit våde hår fra sit ansigt. Hun smigrede ham, men hvad var bagtanken dog? Normalt når folk smigrede ham, så ville de have noget af ham. Han kunne dog ikke nå at få et svar før tjeneren kom tilbage til deres bord.

Marcus tog imod glasset med rom, som tjeneren kom med. Han holdte glasset imens han kort kiggede en smule på rommens gyldne farve, den var ikke mørk. Det gjorde ham dog ikke så meget, han regnede som regel ikke med særlig god rom fre en kro. Han sippede kort til rommen og kunne også klart smage at det ikke var den bedste rom han havde fået før. Ikke desto mindre smagte det vel stadig af rom...
Hans opmærksomhed gled tilbage på Cimberlie da hun snakkede igen. Et lille drilsk smil kom frem efter hendes spørgsmål. ”Skal jeg være bange da?” spurgte han kort imens han så hende komme nærmere. Hendes næste spørgsmål fik hans ellers drilske smil til at blive køligere. Med en rolig bevægelse lænede han sig hen mod hende og lagde en enkelt finger under hendes hage. Han så hende lidt an før talte. ”Jeg har ikke besluttet mig endnu..” hviskede han køligt, før han trak sin hånd til sig og igen lænede sig tilbage i sin stol. Han drak lidt mere af sin rom imens han så lidt afventende på hendes reaktion.

Marcus havde helt klart en livret, han var dog åben for det meste. ”Ungblod, mænd eller kvinder, men helst engle” forklarede han kort. Det var mere besværligt at få fat i engleblod end menneske, så det var en sjældenhed at han kunne nyde det, men det var dog sket.

Da han nævnte jagt og engle blod kunne hun slet ikke lade være med at smile, og hun tog fat rundt om hendes glas. Løftede det op til hendes mund for at tage en stor tår, dog kunne hun se nogle få personer stirrede på dem. Var det så tydeligt at de var andet end mennesker, vidste folk herinde det enlig. Det var ret morsot hvis de troede hende og Marcus var mennesker, de ville sikkert fortryde det hvis de fandt ud af at de var vampyrer. Glasset blev sat ned på bordet, og hun lod tungen glide hen over hendes læber nærmest lokkende men på samme tid fristende fordi smagen var god.

"Det kan være vi skal jage lidt i nattens mørke, der er jo mange muligheder og personer"sagde hun og drejede så hovedet væk fra ham for at kigge rundt på mængden af folk. Der var sikkert alt fra mennesker til væsner herinde, så hvis de skulle jage herinde var der masser af muligheder. Men dog var der også muligheder udenfor og andre steder, natten var lige startet hvis man kunne sige det"Medmindre du ikke tør jage sammen med mig"drillede hun imens hun blinkede til ham. Hun lod tungen glide hen over de skarpe få tænder inde i munden, tanken kunne hun faktisk godt lide. Det var så lang tid siden hun havde set Marcus, og faktisk været sammen med ham så lidt morskab kunne hun godt bruge, især med ham.

Da glasset efterhånden var tæt på at blive tømt, og hun pludselig kunne mærke hans finger under hendes hage, hvilket fik hende til at kigge på ham. Hendes øjne var fanget kort, men hun sendte ham et bredt smil nærmest lusket"Skal jeg være bange"sagde hun så uden at svare ham på spørgsmålet, og da han havde trukket sig tilbage gjorde hu det samme. Så drejede hun hovedet lidt, og ventede lidt med at svare ham på spørgsmålet om hvad der fik hende til at sige at hun havde savnet ham, ja det kunne sagtens lyde som om der var bagtanker. Men det var der ikke, slet ikke hun havde enlig bare savnet ham"Ingen bagtanker, hvis du tænker det"blinkede hun til ham, imens hovedet blev vendt mod ham, så hun kiggede på ham. Der gik nogle få minutter og hun lænede sig ind mod ham, holdte blikket på ham, og lod en finger stryge ned over hans kind, ikke hårdt"Skulle jeg da have bagtanker"spurgte hun så med et bredt smil.

Pludselig før hun skulle til at spørge ham om, hvad han havde lyst til kunne hun se en person vaklede hen imod dem. Det så ud til at han havde fået alt for meget at drikke, men måske det var dumt at gå hen imod dem, de var jo to vampyrer"Vi har hvist fået selskab"sagde hun så og drejede hovedet væk fra ham, for at se på personen der var vaklet hen imod dem. Uden at vide hvad der ville ske fandt personen en kniv frem, og holdte den frem mod hende, og begyndte at mumle en masse utydelige ord, hvilket fik Cimberlie til at løfte et øjenbryn, hvorefter hun lænede sig lidt ind mod personen og lod kniven s spids røre hendes hals kort.
Der bredte sig et djævelsk nærmest lusket smil på de kolde og bløde læber"Der skal mere til end en simpel kniv for at dræbe mig"sagde hun og kiggede så hen på Marcus med et nærmest opgivende udtryk på ansigtet.

Han så lidt til som hun drak af rødvinen, det fald ironisk nok ikke rigtigt i hans smag. Han foretrak stærkere... Hans blik gled dog ud på folkene i kroen da hun snakkede om at jage. Han nikkede kort imens han overvejede mulighederne. Der var jo en god del folk, men han var ikke sikker på om der var noget der faldt i hans smag endnu. "Tør?.. Jeg tror du undervurdere mig lidt" lød det roligt fra ham imens han sendte hende et tand smil så hans hugtænder var blottede. Det blev dog efterfulgt af et drilsk smil.

"Bange... Måske" mumlede han roligt imens han smilede drillende til hende. Han så hende en smule an imens hun var stille, det var ikke til at sige hvad hun tænkte. Han nikkede dog lidt da hun sagde hun ikke havde nogle bagtanker, hvad var ikke sikker på om han troede på hende eller ej, men for nu lod han bare vær med at sige noget til det. I stedet rystede han bare lidt på hovedet som svar til hende. Der gik dog ikke lang tid før hans blik fulgte hendes hen til den drukkenbold der var på vej hen mod dem. Marcus sukkede kort da han så kniven der blev trukket, men ventede med at sige noget da Cimberlie nåede ham i forkøbet.

Marcus så kort fra Cimberlie til manden. Marcus drak en smule fra sit glas imens han så Cimberlie lænede sig lidt ind i kniven. "Prøv, bare giv det et forsøg" lød det opmuntrende fra marcus til den fulde fyr imens han smilede køligt. Han regnede stærkt med at Cimberlie selv var i stand til at gøre modstand hvis hun gad, men at dømme ud fra fuldskaben af hos manden var det ikke sikkert han overhovedet ville kunne ramme hendes hals.
Skulle manden alligevel give det et forsøg ville han havde underskrevet sin egen dødskontrakt, Marcus tog somregelt kun andres liv bland mange andre hvis de selv gjorde udslaget først.

Det var heller ikke til at vide, om hun havde bagtanker eller ej for det var heller aldrig til at vide med hende. Det var noget af det som var så mystisk ved hende, man var sjældent sikker på hvad hun kunne finde på, og ville gøre. Det drillende smil havde sendt gengældte hun med hovedet lidt på skrå, og lod kort nogle fingre glide igennem det blonde hår. Hun valgte at ignorere den fulde mand, for hendes fokus hvilede sig på Marcus for det var ham hun sad i selskab med, og var sammen med så det skulle en håbløs mand som denne mand her ved dem ikke ødelægge. Spidsen på kniven kunne hun mærke kort mod hendes hals, og hun lænede sig lidt ind mod Marcus, blinkede til ham og sendte ham et bredt smil"Måske han trænger til en lærestreg"sagde hun og rejste sig så op fra hendes plads, og drejede rundt.

Hun stod med fronten mod manden, tog fat rundt om hånden der holdte kniven, rev den ud ad hånden, og pegede den hen imod manden. Der blev ikke sagt noget, hun stod blot og næsten sukkede over hvor tåbelig manden var, troede han virkelig det ville hjælpe og virke. Der skulle meget mere til for at dræbe hende, end en enkel lille kniv. Så lagde hun en hånd i siden, og kiggede manden dybt ind i øjnene. Ikke ret lang tid efter begyndte manden at gå væk fra dem. Et dybt suk kom fra hendes læber, og hun vendte kroppen hen mod Marcus igen. Satte sig ned på hendes plads igen, og lænede sig tilbage alt imens det ene ben blev lagt over det andet. Bare for at sidde lidt mere tilpas"Gad vide hvem der er den hurtigste af os to til at jage så, frisk på at lave et væddemål"sagde hun og lod tungen glide hen over læberne, og hun lod så en hånd hvile sig på den ene kind.

Hendes øjne var rettet på hans ansigt, og enlig var der ingen andre herinde hun lige havde lyst til at kigge på udover ham. Hvorfor skulle hun også kigge på andre, det var Marcus hun tilbragte aftenen med, og desuden så var det rart med en lille genforening"Det er godt der er mange væsner samt mennesker rundt omkring gågaderne, så der vil være masser af muligheder at vælge imellem"sagde hun og stoppede med at lade tungen glide hen over læberne. Imens hun sad og ventede på hans svar og reaktion valgte hun at løftede glasset foran hende op til hendes und for at tage en tår af det.

Marcus havde bare siddet tilbage lænet i sin stol imens han fulgte med i hændelserne med den fulde mand. Det var utroligt at han overhovedet havde turde komme hen til dem. Det var jo ikke fordi de havde skjult hvad de var særlig godt denne aften. Hvis folk havde fulgt bare lidt med havde de haft rig mulighed for at se de spidse tænder der var et kendetegn hos vampyre. Nogle gange overraskede folk med deres dumheder. Denne aften var ikke en undtagelse.
Som Cimberlie rejstes sig og trak kniven ud af mandens hånd kunne Marcus ikke undgå at smile koldt. Det havde været lige så nemt, som at stjæle slik fra et barn, da hun hev kniven ud af mandens hånd.

Da manden endelig gik kom der et lille hånligt grynt fra Marcus. Det havde virkelig været et sørgeligt syn at se denne mand stikke halen mellem benene bare ved at Cimberlie stirrede på ham. Sikke en kujon...
Da Cimberlie igen sad havde hun igen Marcus' opmærksomhed. Hendes tilbud om et væddemål fik ham til at sætte sig lidt mere op i stolen. "Det kan vi godt, men først skal vi havde en pris på plads" Cimberlie havde ramt et af hans svagere punkter, en god udfordring. Det var noget han havde svært ved at sige nej til, da han dybest set elskede at vinde.
Han overvejede kort en ide til prisen. "Hvad med at vinderen får den andens bytte?" spurgte han imens han så på Cimberlie med et skævt smil. Med alderen var han svær at mætte, så to personer var ikke for meget for ham. Om ikke andet var det altid sjovt at få serveret et offer fra en anden vampyr.

"Vi kan vel starte jagten hvor vi vil? Eller skal vi begynde den udenfor først?" spurgte han roligt imens han kort lod blikket glide over nogle af de folk der sad inde i kroen. Selvom der ikke rigtigt var nogen der faldt i hans smag, så ville det være en let sejrer at starte inde i kroen, mest fordi Marcus ikke var bange for at starte en god slåskamp.

Hendes blik hvilede sig på hans ansigt, og hun gav et nik fra sig. Drejede hovedet til den ene side, hvor hendes blik studerede nogle af de folk der var herinde. Ja det var nok en god idé at starte herinde, så kunne de altid jage lidt udenfor hvis de fik lyst til det. Aftenen samt den kommende nat var jo lige startet, og to vampyrer skulle jo nyde den mens den varede. Et bredt smil bredte sig over hendes ansigt, og hun lænede sig ind over bordet hen imod ham, lod en fínger glide hen over hans underlæbe"Lyder som en fin pris, men jeg lader dig ikke vinde"sagde hun og blinkede til ham.

Efter få sekunder rejste hun sig op fra stolen. Hun lagde en hånd i siden og lod hendes blik studere nogle af de folk der var herinde lidt nærmere. Bare for at udvælge et godt bytte, men hun var nød til at være hurtig. Marcus var sikkert utrolig hurtig, men det betød ikke at hun ikke ville prøve at vinde over ham. Han skulle ikke få lov til at vinde, hun var nok alt for stædig til det. Var det mon også fordi hun selv godt kunne lide at vinde? det var ikke sikkert men måske det var grunden. Cimberlie drejede rundt så hun stod med fronten ti ham, og hun fik et lusket smil frem på ansigtet"Jeg håber ikke du gør det for let for mig Marcus"drillede hun, og kunne ikke lade være med at lade hendes tunge glide hen over hendes læber.

Tydeligt at hun så frem til at få tænderne og fingrene i et bytte, hvor hun kunne nyde lidt blod. Måske en dråbe eller to - Måske mere. Det var ikke til at vide endnu, og som hun lod hendes øjne hvile sig på ham lidt mere valgte hun pludselig at kigge væk. Hendes blik faldt så på manden fra før der stod henne ved et bord i et hjørne, det så ud til at han sad sammen med nogle kvinder. Cimberlie nød synet, det var allerede besluttet at manden skulle være hendes bytte, og desuden så kunne hun more sig lidt over at se frygten brede sig hos ham som fra før. Hun blinkede til Marcus, før hun hurtig var væk, og ganske kort tid efter stod hun bagved manden. Lænede sig lidt ind mod hans øre"Tid til at knuse din glæde lidt mere"hviskede hun, og skulede kort hen imod Marcus. Hun havde været hurtig til at vælge sig et bytte, men spørgsmålet var om han var hurtigere.

Marcus rystede bare roligt på hovedet over hendes kommentar om at gøre det let for hende. Hun kendte ham vidst ikke godt nok... Han var ikke typen der lod andre vinde. Lige der var han meget upædagogisk, han gik altid efter at vinde. De eneste gange han ofrede at vinde var hvis han kunne få mere ud af at tabe, det var dog sjældent. Da han så hendes blik glide ud på folkene i kroen smilede han grumt. Det så ud til at hun valgte at starte i kroen. Det passede ham fint, selvom det ville betyde at folk nok ville begynde at slås imod dem for at beskytte sig selv og andre. Men det var vel det der gjorde dette til en udfordring.

Marcus havde allerede valgt sit offer, det var en ung mand der sad oppe ved baren og drak alene. Han havde været der før Marcus og Cimberlie var kommet, hvilket nok betød han var en tand beruset og derfor et nemmere bytte. Måske det var at snyde, det gik Marcus ikke frygteligt meget op i. Da han så Cimberlie blinke til ham fløj han ud af stolen. Hun havde startet jagten.

Marcus var selv meget hurtig, hans fokus havde lagt sig på manden i baren og før gutten kunne nå at gøre noget havde Marcus en arm om halsen på manden. Marcus hev manden ned af barstolen og trak ham lidt væk fra de andre der sad i baren. Det var først der han så hen på Cimberlie der også havde valgt en mand i kroen. Marcus smilede køligt inden han hviskede "Opfør dig pænt eller jeg fodre dig til de ejerløse hunde på gaden". Det var tydeligt at se hvordan manden stivnede. Det var dog ikke mange sekunder der gik før resten af kroen brød ud i kaos.

Nogle skreg andre prøvede at flygte mod døren, der ledte ud på gaden. Der var dog en overraskende mænge folk der trak knive og gjorde sig klar til at slås. Selv henne ved Cimberlie så der ud til at være folk der gjorde sig klar til at angribe hende. Man kunne vel ikke bebrejde dem det... Det var slå fra dig eller bliv trampet ihjel af dem der prøvede at flygte fra kroen.

Marcus mærkede hvordan manden havde taget fat i Marcus' arm i et forsøg på at vriste den væk fra sin hals. Sikket et fjols, Marcus var alt for stærk til at det virkede. Det skulle dog vise sig at der var nogen der ville prøve at redde fulderrikken. En af de andre der havde siddet i baren trak en kniv og begyndte at hugge ud efter Marcus. Marcus undveg så vidt han gad. Resten af tiden holdt han bare den fulde mand foran sig så han ville blive skåret i hvis kniven kom for tæt på. Et flygtigt blik fra Marcus landede på Cimberlie for at se hvordan de gik for hende.

Henne ved dn lille gruppe, hvor Cimberlie stod var der hurtigt en mand der trak en kniv frem, og stak den hårdt ind i Cimberlies skulder. Hun havde slet ikke nået at tage den ud ad hånden på ham, eller gøre noget men alligevel stod hun bare og kiggede på manden med et løftet øjenbryn. Blodet begyndte at løbe fra hullet manden havde lavet med kniven, og blodet dryppede ned på gulvet. Plettede også hendes hvide kjole til, men det gjorde absolut ingenting. Hun var ligeglad, for det betød ikke så meget for hende, og desuden vidste hun at hullet ville hele af sig selv.

Hun greb ud efter manden ved at gribe fat i  kraven på ham, og med den frie hånd tog hun kniven ud ad skulderen, stak den ind i mandens bryst"Er det nu jeg skal sige av, eller hvad forventer du"hviskede hun imod mandens ansigt, hvorefter hun betragtede kniven i mandens bryst. Så skulede hun hen til Marcus for at se, hvordan det gik med ham. Hun mødte hans blik og sendte ham et bredt smil. De behøver ikke andet end at udveksle blikke for at vide hvordan det gik for dem begge to. Dog havde Cimberlie ikke tænkt sig at lade ham vinde, selvom det mere og mere så sådan ud.

Manden jamrede og ømmede sig en smule, imens han prøvede at komme fri. Cimberlie holdte ham fast om kraven, og pressede kniven lidt dybere ind i mandens bryst. Hun kunne dufte hendes eget blod som det fortsat dryppede ned på gulvet, og hun lod hendes tunge glide hen  over hendes læber. Så lod hun hendes ansigt nærme sig mandens hals, og hun blinkede hen til Marcus før hendes opmærksomhed og fokus var rettet på manden igen"Tid til en lækker dessert"sagde hun kort før hun borede hendes tænder ned i halsen på manden. Hendes greb om hans krave blev strammet, og hun havde ikke tænkt sig at stoppe med at drikke i øjeblikket. Hun ville nyde smagen af blod lidt mere, før hun havde tænkt sig at give slip på manden.