Good to see you again

Marcus kunne dufte blodet fra manden Cimberlie havde borret kniven ind i helt henne hvor han stod. Han kunne dog ikke se der hen med det samme, da der stadig var en mand der prøvede at redde Marcus' offer fra ham. Marcus var dog ikke så tålmodig  længere, slet ikke eftersom han kunne dufte frisk blod. Det betød Cimberlie ville have en fordel. Marcus skubbede derfor hans offer ind i kniven den anden mand havde trukket. På den måde fik han kniven af vejen. Han tøvede ikke et øjeblik, men valgte i stedte bare helt at skubbe sit offer fra sig og i stedte gik Marcus efter manden der havde prøvet at redde ham.

Med lynhurtige bevægelser fik Marcus fat i mandens ene arm med sin ene hånd og fat om nakken med den anden hånd, så manden ville have svært ved at slippe fri fra Marcus' greb. Han kunne dog mærke hvordan manden slog og sparkede på Marcus, men det forhindrede ikke Marcus i at blotte sit nye offers nakke så han kunne bide. Han nåede kun lige at bide manden inden han så Cimberlie havde gjort det samme med en mand ovre ved hende. Det var ikke helt klart for Marcus om hun havde nået det før ham eller ej. Han drak dog alt det blod han kunne komme til imens han holdt et vågent øje med de folk der stadig var i kroen.

Der var allerede en del der var flygtet ud af døren, og en del andre der så ud til at ville slås. Marcus bekymrede sig dog mest over dem der var sluppet væk. De ville nok finde forstærkninger snart...
Marcus slap sit offer, som bare faldt sammen og landede hårdt på gulvet. Han var ikke død endnu, men havde mistet meget blod, så døden ville nok tage ham uanset hvad. Marcus så kort rundt i baren før han med hurtige skridt gik hen til Cimberlie. Han hev fat i hendes ene arm og smilte et blodigt smil til hende. "Kom, vi skal have en omkamp et andet sted" sagde han roligt imens han så lidt fra hendes bytte til hende. Han ville stadig vinde, og denne lille kro ville snart ikke være et godt sted at fortsætte mere...
Han så lidt hen mod døren, hvor man kunne høre regnen stadig stod ned. Nu hvor de succesfuldt havde skræmt folk ud på gaden ville der være folk at jage udenfor.

De mange folk der flygtede var helt sikkert på vej hen efter forstærkninger, hvilket både var interessant men også dårligt. Det betød kun at hende og Marcus skulle håndtere mange flere end dem de havde haft fat i. Synet af manden Cimberlie havde haft fat i jamred sig lidt mere, og kiggede vredt på hende. Hun lagde hurtigt en finger hen over hans læber og blinkede til ham"Nu ikke så gnaven jeg dræbte dig jo ikke"sagde hun med et bredt smil.

Da Marcus tog fat i hendes arm og sendte hende et blodigt smil, gengældte hun det og lod hendes øjne hvile sig på hans ansigt. Da de så kom udenfor i regnen slap Cimberlie et suk af nydelse. Regnen føltes forfriskende og fantastisk som altid, og hun opgav allerede tankerne om at tørre sig. Lige nu handlede det om at få fingrene i dem som var flygtet, for hvor vovede de at flygte. Et lusket smil bredte sig på hendes ansigt, og hun lænede sig ind imod Marcus. Lod hendes ansigt nærme sig hans"Jeg lader dig stadigvæk ikke vinde"hviskede hun imod hans ansigt, og lod hendes frie hånd glide hen over hans bryst.

Hun kunne godt høre nogle stemmer i nærheden, og det var helt sikkert fra de mænd der var flygtet. Hun lod det luskede smil brede sig, og trak sig lidt tilbage så der var lidt afstand imellem hende og Marcus igen. Så kiggede hun ned mod hans hånd der havde fat i hends arm. Det gjorde hende faktisk ikke noget, og hun løftede blikket op til hans ansigt igen. Lod hendes øjne hvile sig på ham før hun kunne se to mænd komme løbende hen imod dem. De havde knive i deres hænder, og et vredt udtryk på ansigtet, og det kunne tydeligt høres når de løb hen over vandpytter"Tid til at lege lidt"lød det fra hende som hun lod hendes tunge glide hen over hendes læber.

Cimberlie havde heldigvis fulgt med uden protest, så han stoppede op ude foran kroen sammen med hende. Han smilede kort endnu et blodigt smil, da hun bekræftede at hun stadig ikke ville lade ham vinde, han kunne ikke være mere enig. "Men jeg taber ikke så let" lød det fra ham imens han betragtede hende lidt i regnen. Det var først da han også lagde mærke til stemmerne fra nogle af de mænd der kom mod dem at han igen slap Cimberlies arm. Han tog et skridt lidt væk fra hende så han bedre kunne bevæge sig.

Han lænede sig en smule fremad imens han lyttede til de hastige fodtrin i regnen. I løbet at et split sekund satte han af og var på vej mod dem der før havde løbet mod Marcus og Cimberlie. Han forventede ikke hun ville vente på ham. Det tog ham ikke særlig lang tid før han havde fat i en af mændene der var løbet imod dem. Denne gang havde Marcus ikke prøvet at undgå kniven, da han var ret sikker på han ville få nok blod til at et lille knivstik ikke ville blive et problem denne aften. Ganske rigtigt så havde manden ikke trukket kniven til sig, den havde derfor borret sig ind i siden af Marcus' mave. Men der var ingen smerte at spore i Marcus' ansigt, i stedet havde han slynget armene om manden i et så fast tag at manden ville få svært ved at trække vejret.
Han ville ikke lade Cimberlie vinde, så uden at tage sig af hvad andre omkring ham gjorde bed han manden i sin favn. Marcus havde bidt lige i bunden af mandens hals, men på trods af det kunne han stadig smage massere af blod fra manden.

Efter kort tid slap han manden igen, han skubbede manden fra sig og så hvordan han faldt bagover og landede i en større vandpyt. Marcus trak derefter kniven ud af sig selv og smed den på jorden. Først nu så han efter Cimberlie for at se hvor langt hun var. Han kunne mærke hvordan knivstikket i hans mave var begyndt at heale. Der ville ikke gå særlig lang tid før det knivstikket ville været helt forsvundet igen.

Imens Marcus var gået igang, havde Cimberlie hendes øjne hvilende på en mand der havde prøvet at skade hende med den kniv han havde, hvilket bare fik et bredt smil frem på Cimberlie's ansigt, for det var ganske underholdende, og interessant hvordan manden virkede bestemt på at kniven ville ramme hende og skade hende. Hun fik hurtigt kigget sig rundt for at være sikker på, at der ikke lige var nogen der skulle afbryde hende. Hendes øjne gled ned over manden, og hun rakte en hånd imod hans hals, hvor hun lænede sig ind imod ham. Hun lagde hovedet på skrå og var sikker på at Marcus havde styr på det han var igang, så hendes fokus og opmærksomhed var rettet imod manden foran hende.

Som han fortsat prøvede at skade hende med kniven lod hun den ramme ind i hendes arm, men det gjorde ikke hende noget. Det ville heale alligevel, og hun strammede grebet om mandens hals. Med den frie hånd rakte hun ud efter kniven, for at tage den ud d hånden på manden, den han holdte virkelig godt fast. Så godt, at det var svært for hende at tage den ud ad hånden på ham"Hvad er der med jer mænd og knive"lød det opgivende fra hende som hun var nød til at give slip på mandens hals. Denne mand som stirrede på hende, og prøvede at få hende ned at ligge på jorden virkede til at være fysisk stærkere end hende, og hvordan var det lige muligt? Sikkert fordi hun var en kvinde, og han var en mand. Hun sukkede endnu mere, og prøvede endnu engang at tage kniven ud ad hånden på ham, og som manden løftede hans hånd op imod hendes ansigt, så hun hendes mulighed. Dog havde hun ikke set sig omkring nok, så hun kunne se en anden mand kom løbende hen imod hende, og væltede hende bagover"Hvad i.."lød det undrende fra hende, som hun ramte en vandpyt.

Duften af blod kunne hun pludselig dufte, og hun undrede sig, for hvor kom det fra. Hun løftede et øjnebryn og kunne høre manden grinede som han begyndte at tørre blodet af kniven. Hun bed sig irriteret i underlæben, og løftede en hånd op til hendes pande, hvor blodet begyndte at løbe ned over hendes ansigt fra en lille flænge han havde lavet i panden. Hun lod blikket glide ned over sig selv som hun grinede kort hvorfor skulle hun have noget imod at blive våd, og bløde. Kort drejede hun hovedet hen imod Marcus, hvor hun sendte ham et bredt smil. Hun løftede en hånd op til hendes ansigt, og strøg nogle fingre hen over blodet"Forventer du at jeg siger av"lød det fra hende med et kækt smil og hun blinkede op til manden. Det fik et overrasket udtryk på mandens ansigt, og han greb fat rundt om hendes hals. Cimberlie kiggede på ham imens hu kunne mærke regnen ramte hendes ansigt og fik blodet til at glide længere ned over hendes ansigt. Et lusket smil bredte sig, som hun lod hendes blik hvile sig på hans ansigt.

Pludselig løftede hun det ene knæ højt, og placerede det i mellem mandens ben så han hurtigt kunne mærke den smerte. Han trillede ned fra hende og lå krøllet sammen på jorden, imens Cimberlie satte sig halvt op for at sikre sig at manden ikke ville prøve på flere tricks. Hun havde ikke tænkt på blodet, det var ligemeget lige nu. Hun holdte så hendes blik på Marcus og blinkede til ham, som hun kort lagde en hånd i siden, og løftede den frie hånd op til blodet igen, hvor hun lod fingrene tørre lidt af blodet væk. Dog lod hun hendes tunge glide hen over hendes fingre for at slikke blodet væk. Der var fortsat blod tilbage, men det skulle nok heale"Jeg taber heller ikke så let"sagde hun med en blid stemme.

Det så ud til at Cimberlie havde fået sig en lidt mere besværlig kamp end den hun havde haft inde i kroen. Marcus havde dog bare set til imens hun havde rullet rundt i mudderet med mændene. Marcus havde nået at bide og drikke fra en af dem, så han anså sig selv som vinderen af deres lille leg. Cimberlie var dog ikke den nemmeste at få ned med nakken, det var tydeligt da hun rejste sig fra kampen. Alt imens lå den man hun havde givet et knæ i skridet og jamrede sig. Marcus så roligt på Cimberlie imens han nikkede. "Det kan jeg set, men jeg tror nu at jeg var vundet vores lille væddemål." lødt det kort fra ham imens han tørrede fra sin mund af i sit ærme på jakken. Regnen hjalp, den skyllede blodet væk fra hans hud uden problemer.
Det var ikke så nemt at se al det blod der var på ham fordi han var klædt i mørke farver, men Cimberlie var en anden snak. Hendes hvide kjole var ikke længere hvid. Mudderet fra jorden blandede sig med de blod hun havde på sig og misfarvede kjolen. Det gjorde hende dog ikke mindre smuk...

Marcus var healet helt selv, så med rolige skridt gik han hen til Cimberlie. Hun blødte stadig var panden. Hendes blod lignede en hver andens, men duften var anderledes. Sådan var det med vampyr blod, det havde en underlig lugt af død. Det smagte heller ikke særlig godt, men ikke desto mindre lod han en finger glide hen over hendes pande før han kort slikkede blodet af sin finger. Han så da ned på den jamrende mand. "Du burde spise, det klæder dig ikke med åbne sår" lød det kort fra ham imens han smilede drilsk. Hun ville også få brug for blodet så hun hurtigere kunne heale, men han havde dog også sin mistanke om at hun snart var sulten for alvor. I sær efter al deres slåskamp denne aften.

Følelsen af Marcus's finger der gled hen over hendes pande fik hende til at smile bredt, for hun havde ikke noget imod det. Fra en vampyr til en anden vampyr havde hun ikke noget imod at dele blod med en anden vampyr, bestemt ikke når det var en vampyr som Marcus som hun kendte. Som hun stod og kiggede på Marcus sukkede hun lidt, for hun hadede at skulle indrømme at han havde vundet. Specielt fordi hun havde troet, og håbet på at han havde tabt deres væddemål. Hun puffede lidt til ham, og derefter løftede en hånd op til hendes ansigt. Hun strøg nogle hårtotter væk fra hendes ansigt, og kunne mærke hvordan den nu mudderet, og blodige kjole slet ikke var hvid længere. Det fik hende kun til at smile lidt mere, og hun gik så tættere på Marcus.

Prikkede ham i panden som hun blinkede til ham"Det betyder din præmie er mit offer her"sagde hun som hun hurtigt bukkede sig ned, og greb fat i kraven på maven, og hev ham op at stå. Hun betragtede manden lidt, som hun lagde hovedet på skrå. Hun burde virkelig få noget at spise, men et væddemål var jo et væddemål. Som de begge to stod med blod her og der, og med vådt tøj samt hår var der noget skønhed over det. Cimberlie lod hendes øjne glide ned over mandens ansigt, og lod hendes øjne skimme halsen som hun lænede sig lidt ind imod mandens blottet hals. Hendes blik var på Marcus, som hun havde et drilsk blik på ansigtet"Medmindre du deler ham med mig"lød det lokkende fra hendes læber, som hun lod nogle fingre stryge hen over mandens hals i nogle blide strøg.

Han havde ret, hun var nød til at få noget at spise, men spørgsmål var bare om det skulle være denne mand hun stod med, som enlig var hendes præmie til Marcus, eftersom han vandt deres væddemål. Eller om hun skulle snuppe en bid ad Marcus måske. Hun overvejede den ene mulighed efter den anden, og efter få minutter kiggede hun hen på hendes med vampyr. Betragtede ham lidt, de lignede begge to to beskidte vampyrer, men det gjorde ikke hende noget. Hun lod hendes ansigt nærme sig mandens, spredte læberne for at lade hendes tunge glide ned over halsen"Så Marcus, hvad bliver det til"spurgte hun ligeså lokkende som før imens hun blinkede til ham.

Et køligt smil gled over Marcus' læber da hun hev sit offer op på benene og tilbød ham det. Han så lidt på manden, der ikke så ud til at have det særlig godt længere. Derefter nikkede han roligt til Cimberlie. Selvom han var egoistisk på mange punkter så han intet galt i at dele med Cimberlie, hun var trods alt en ven. Han så derfor bare roligt på hans eget bytte før han talte. "Vi kan dele, men så må du skylde mig til en anden gang" lød det roligt fra ham imens han tog et skridt tættere på Cimberlie og manden. Han så til imens hun slikkede på mandens hals. Hun havde mere brug for blodet end ham, men han ville stadig have en bid af mandens blod.

Så med en rolig bevægelse tog han fat i mandens arm og førte hans håndled mod Marcus' mund. Han tøvede et øjeblik, dog kun for lige at tjekke at Cimberlie faktisk bed manden. Derefter lod han sine tænder synke ind i mandens bløde hud ved håndledet. Blodårerne her var store og sendte meget blod rundt, så det var et godt sted at bide. Marcus tøvede dog ikke med at suge blodet til sig. To vampyre om en person, betød at der ikke gik lang tid før kroppen var drænet!
Blodet smagte metallisk og sødt, det var en velkendt smag. Selvom det var en voksen mand var det slet ikke dårligt i smagen. Marcus' erfaring var at ældre mennesker og væseners blod nogle gange ikke var lige så sødt som unge var. Han vidste ikke om dette var korrekt, men han gik normalt efter mere ungt bytte. Det var dog ikke fordi han havde meget mulighed for selv at vælge sit bytte længere. Det frygtelige vejr havde sat en stopper for den del af jagten, da der ofte var tomt i gaderne når mørket var kommet. Det hjalp dog at være flere på jagt sammen, da man så kunne lokke flere ud på gaden, som Cimberlie og ham selv havde gjort denne aften.