Et umage møde - Mizu

Tid: 15:45
Omgivelser: folk der er på vej hjem fra parken med børn, hunde etc.
Sted:spankulerer omkring i parken, nysgerrig på storbyens myre liv.
Vejr: skyfrit 25C
på: https://di2ponv0v5otw.cloudfront.net/posts/2018/07/22/5b54bd15d6dc52736af6213a/m_5b54bd601e2d2d82f0a55fb9.jpg

Willow var landet lidt uden for byen samme formiddag og havde brugt hele dagen på at vandre igennem gaderne, suge bylivet til sig på markederne og nysgerrigt besøge byens skole. Hun var til sidste endt i parken, hvor hun nu spankulerede omkring på må og få. Hun elskede naturen og den ro den gav hende. Men den ro fandt hun ikke her i byparken. Først havde det virket underligt på hende, men så havde hun tænkt at det nok bare var fordi at hun var vant til at bo ude i midten af ingenting hvor naturen var alt omsluttende og her var det byen der var alt omsluttende overfor naturen. Naturen var oprettet i denne by og den omkransede parken. Willow var jo vant til at Naturen omsluttede byerne.
Et bekymringsfrit smil hang om Willows læber og hendes krøllede hår hang løst ned af ryggen, mellem de to store prægtige vinger. Mange havde kigget en ekstra gang på hende, men hun havde vænnet sig til folks overraskede stirren for mange år siden og hun gengældte det altid med et muntert smil. Hun forstod godt at det ikke var hver dag at en engel ville vandre forbi, eller hun regnede at det var derfor, for Willow vidste ikke at engle ikke var en sjælden race, ej heller vidste hun at hun faktisk kunne gemme sine vinger væk.
En hvid stang indikerede at hun som altid havde sin røde slikkepind i munden. Hun satte sig på en hvidmalet bænk under en stor hængepil ved siden af parkens sø og betragtede intenst sine omgivelser.

Påklædning: Link her, omend med en hvid nederdel der går til knæene istedet... Tænk det gamle ægypten.

///////////////////////////////////////////////////

Det her havde jo været en af de rimelig normale dage indtil videre. Mizu havde brugt morgenen og hele formiddagen på sin vagtpost, iklædt vagtkorpsets uniform der virkelig var alt for varm til hvor ekstra bagende solen var blevet på det seneste. Det lod til at mens andre dele af verdenen oplevede voldsomme storme og deslige, så skulle Sunfury åbenbart bages endnu mere end normalt. Så så snart han havde haft fri, havde han smuttet hjem til sig selv og skiftet til dette, der var meget luftigere og derfor også noget hvor risikoen for hedeslag blev gjort en hel del mindre end før.

Men hvor ville det være køligst at bevæge sig hen i byen? Nu når oasen var for langt væk til at han ville risikere flyveturen i den bagende sol... Ah. Selvfølgelig. Parken. Der var blot en smule skygge fra de få træer der. Det var i alt fald bedre end ingenting. Så han satte snart kursen hen mod parken, og nåede da også derhen forholdsvist hurtigt, med præcis hvor godt han kendte byens mange gader. Sådan var det jo når han havde været i byen i hvad... Omtrent en hundrede års tid, efterhånden? Det ville han i alt fald mene at det var. Uanset hvad havde han i den ene hånd en stor, god flaske vin med sig - for selvfølgelig skulle han da ikke gå ud uden noget at drikke.

Men så snart han nåede til parken, standsede han brat op, som han så de store, krid hvide vinger ret forude. Virkelig? En anden engel, der ikke bekymrede sig om at trække sine vinger ind ude i offentligheden? Når der fandtes så mange folk i verden der ville elske at gå direkte efter en engel... Han sukkede let,og strøg en hånd gennem sit hår, før han tog en tår af sin flaske med vin. Det her krævede en smule alkohol før han gik igang - normalt var han absolut ikke hjælpsom af sig, ikke nær så meget somandre engle i alt fald, men det lod til at denne kvinde nok godt kunne bruge hjælpen. Så i sidste ende, gik han stille og roligt hen til hende, og kastede let med hovedet mod hendes vinger. "You do know it's probably not the best idea to have your wings out and about here, right? It'll be better if you hide them."