Rainy business

Vejret: Overskyet og blæsende men tørt
Tidspunkt: Midt på dagen.

Eliyah var ikke gået på slave markedet efter slaver, for han havde nok med Rin og Beth. Han var derimod kommet for at lure, hvordan overfalden af det lyssky forretninger tog sig ud i Doomsville. Det var så at sige research, for bedre at kunne finde de rigtige kontakter og forretnings partnere til sin egen produktion af rusmidler. Han havde tænkt sig at være i byen mange år endnu og leve godt af sin hobby. Det krævede en partner, der forstod diskretion mere end noget andet.

I dagens anledning havde han været fristet, til at tage noget af sit fineste tøj på, men afstod. Han gad ikke at have slavehandler, til at hive fat i ham hele tiden med ´tilbud´. Desuden ødelagde det lidt hans egnen opfattelse af diskret. For ham galt det om at udnytte, at han endnu ikke var et kendt ansigt i byen. Påklædningen var derfor holdt til en cremet hør skjorte, mørke bukser, ældre brune støbler med 2 cm hæl, en marine blå baret, brune handsker og en marineblå uldkappe med et sølvspænde foran, til at holde kappen lukket. Han haltede stadig lidt efter han fornyligt, var blevet bidt af en ulv i højre ben og venstre arm. Derfor gik han midlertidigt med stok i højre hånd.  

Ved sin ankomst til slave markedet, blev han ramt af en jordet og rådeden lugt. Det dårlige vejr, havde intet godt gjort slavemarkedet, hvor vandet flere steder, ikke havde kunne løbe fra. I det mindste ville det holde hans mave fra et knurre lige foreløbigt.
Eliyah forsøgte først at få et overblik. Han var ikke interesseret i de steder, hvor folk forsamlede sig for meget. Hans mål var at finde en lokal forretningsmand, der ikke oversolgte sine varer, og som forstod at holde dem i god stand. Det sidste var nok Eliyahs samvittighed der var på spil, selv om han fandt mange andre forklaring for sig selv, hvorfor det er vigtigt. I hvert fald, gav det ham selv et alibi, for at springe over alle de steder, hvor slaverne ikke var værd at betale penge for.

Eliyah var under sin rekognoscerings tur, stoppet op ved nogle slaver, som var i tilforladelig stand, med undtagelse af en ung pige, der sad med ryggen op af den stolpe, hvor hendes halslænke var gjort fast til. Hun sad med benene ind til sig og hoved hvilene på knæene. Håret havde glans og var sat op i en pjusket fletning. Hendes hænder lå slap ved fødderne, som om hun havde holdt fast i sine skinneben, men hænderne var blevet slappe og faldet til jorden. Huden omkring neglene var fyldt med indtørret blod, og en enkelt negl var revet halv af. Hun var ikke iklædt særlig meget tøj, og hendes hud var enten bleg eller meget rødt. Hun havde tydeligt forsøgt at kæmpe for nyligt, og håret bar også præg af, at hun ikke havde været slave længe.

Eliyah var i første omgang gået forbi, men hans tænker blev ved med at vende tilbage til hende, og at hun måske netop nu, var ved at gå til. Irriteret over sig selv, gik han tilbage hvor hun sad. Hun rørte sig stadig ikke. Halsen var dækket til af det uglede hår. Eliyah tog stokken i venstre hånd og tog handsken af højre hånd, hvorefter han forsigtigt skubbedet håret væk fra højre side af hendes hals. Eliyah så nogle grimme sår, hvor lænken havde slidt sig ned i kødet på hende. Han skulle lige til at mærke hendes puls med med pege og langefinger, da hun greb fat i hans underarm med hænderne. Før Eliyah nåede at hive arm til sig, havde hun bidt ham i hånden ved håndroden. Eliyah kunne mærke, at nogle af tænderne gik igennem huden, så en lille smule blod piplede frem. Hanbande højlydt, og slog hende i hoved med stokken, men der var ikke særlig meget kræft på. Grundet ulvebiddet i venstre underarm, havde han ikke kunne slå særlig hård med stokken. Desuden var det svært at komme til pga. af egen højre arm, skærmede for noget at hendes hoved. Slaget var heller ikke nok til, at hun løsnede bidet. Hun så ham trodsigt i øjnene igennem en tåt hår.

Det her var en af Asmodeus' sædvanlige ture rundt i området. Ned og se hvordan slavemarkedet klarede sig - især hvordan den del, han havde folk til at sørge for, klarede sig. Som altid, var han ikke i sin mere menneskelige form hernede. Han ville ikke have at folk skulle kunne kæde hans normale udseende, som de fleste kendte som en hæderlig handelsmand, med højtstående handelshuse, sammen med den mere lyssky del af hans forretninger. Så derfor, trods de mange blikke det altid gav ham, så var han evigt og altid i sin dæmon form når han gik rundt hernede. Han kunne godt lide den ekstra autoritet den gav ham, også - da det var sjældent at folk nægtede ham det han ønskede, når de så en vaskeægte dæmon stå der og se på dem. Folk ville som regel bare have ting hurtigt overstået istedet, og var derfor mere tilbøjelige til at give ham hvad han ville have, så han gik igen.

Efter han havde sikret sig at hans egen 'afdeling' af markedet - eller, den del hans folk tog sig af - tog sig godt ud, så valgte han at gå lidt mere rundt i området. Her hørte han snart et lille postyr, og hans nysgerrighed fik ham til at gå den vej. Som han kom tættere på, så han en mand der knælede ved siden af en slave tøs, der åbenbart havde fået bidt ham i hånden, og det lod ikke til at han lige i første omgang formåede at få hende væk fra sig. Asmodeus sukkede stille for sig selv, og, som en gestus til ham der ejede denne 'bod' - han kendte ham rimelig godt - så valgte han at gå derover for at prøve at få det her løst hurtigt muligt, så ejeren af boden ikke ligefrem ville tabe ansigt på hvad der ellers hurtigt kunne blive lidt af en fadæse. Så han gik derhen, og uden et ord, rakte han selv en hånd hen, for at lægge den om kvindens kæbe, og presse let til ved kæbe påhæftningen, hvilket helt naturligt ville løsne hendes bid uden at skade hende på nogen måde. Så snart manden havde fået trukket sin hånd fri, gav dæmonen da også slip på hende igen, og lod sine gule øjne studere manden foran sig. "Normalt plejer man at bede om lov til at se nærmere på slaven inden man går helt hen - så undgår man også mange af disse situationer," sagde han roligt.

//Dæmon formen kan ses i hans profil.

Da pigen slap hans hånd, tog han den til sig med det samme og holdt den ind til sig. Han tog med det samme fat i den med venstre hånd og dækkede bidemærket. Han så det kun kort selv. Det var kun hendes hjørnetænder der var gået igennem huden. Resten af tænderne havde efterladt et midlertidigt aftryk. Eliyah kastede derefter et hurtigt blik på pigen, det virkede heldigvis til, at hun ikke havde taget særlig skade.

Pigen sad nu med benene ud til den ene side og kørte håndryggen over sin mund, for at tørre en lille rest af blod væk. Hun kiggede på sin hånd og lavede en grimasse, hvorefter hun kiggede på ham, som var han en rådden grønsag. Eliyah tænkte ved sig selv, at en smag af hans blod lige nu, var en straf i sig selv, da det havde smag og effekt som en falden engels. Heldigvis var det kun en smule blod, ellers kunne erstatningen blive dyr.

Eliyah rejste sig efter de hurtige gik op, og trådte et skridt bagud, så der kom afstand til både pigen og dæmonen. Da han fik set på dæmonen, var han stille et øjeblik for længe og sank en ekstra gang. Det var gået lidt hurtigt, men nu stod han her. En dæmon på et slavemarked, det måtte med rimelighed antages, at han ikke var en fremmed her, hvilket hans udtagelse bekræftede. Isen var brudt, så hvad havde han at mistet. Det spørgsmål var retorisk i Eliyahs hoved, hvilket nok var en fejl.

Eliyah kiggede i retning af pigen, da han talte til dæmonen. Både fordi han ikke brød sig om at kigge på dæmonen, men også fordi han så dæmoner som lettere ustabile, idet de nemt følte sig konfronteret. Det var jo ikke lige frem det bedst første håndsindtryk.
"Jeg var ikke interesseret i hende, men hun lignede en død." Han rømmede sig og forsøgte sig med et af sine små overfladisk smil. "Skulle der være sket skade, skal jeg nok betale kompensation til ejeren."
Eliyah lod som om han undersøgte hende for skader med øjnene, på afstand.

Asmodeus stod blot der, med et let løftet øjenbryn som han så på manden, der nu trak sig lidt, efter tøsen havde givet slip på hans hånd. Der var dog også et svagt smil på dæmonens læber - han var trods alt ikke sur. Hvis han var noget, var detnok en smule nysgerrig, og han følte sig da også rimelig underholdt, allerede. Især med hvordan manden ikke så direkt epå ham somhan talte til ham. Det var omtrent halvdelen af alle han snakkede med, som der ikke kunne finde ud af at holde øjenkontakt med ham når han var i denne form - og han bebrejdede dem nu heller ikke som sådan, når det her tydeliggjorde hans race så kraftigt som det gjorde. Det var vel de færreste der havde lyst til at pisse en dæmon af.

"Jeg tror nu den største skade skete på dig, og ikke på hende." sagde han blot, roligt, og trak let på skuldrene. "Jeg er sikker på at John nok vil være rimelig ligeglad." det var det, ejeren af denne 'bod' hed, Asmodeus' lidt ældre ven, der var en falden engel - en duft han også syntes han kunne fornemme fra denne fyr, men så alligevel ikke helt... Hans duft var lidt... Renere? Men heller ikke helt som en normal engels... Hmm. Interessant.

"Jeg mener ikke at have set dig her omkring, før..." sagde han så, som han rettede let på sit hår, og strøg den meget lange, blonde fletning han havde, om bag sin skulder, så den istedet hang ned langs hans ryg. "Er du ny i byen, eller bare denne del, måske?" spurgte han så, som de næsten lysende gule øjne kiggede rimelig intenst på manden foran ham.

Eliyah stod helt oprejst og lod et lettet suk undslippe. Ud ad til, kunne det se ud som om, at lettelsen var fordi han ikke skulle betale noget, men den enlige lettelse var, at dæmonen ikke virkede til at være så sur som først antaget. Ja, han var vel nærmest et i godt humør lød det til. Han forsøgte sig derfor med øjenkontakt da han svarede.

"Du har formentlig ikke set mig før nej, jeg er kommet til byen fornyligt. Jeg tænker, at jeg ville kunne huske det, hvis vi havde mødtes." Hans himmelblå øjne mødte roligt de intense gule øjne, men det var ikke behageligt. Han følte det lidt som om, at dæmonen forsøgte at afkode ham. Han forsøgte sig med et hurtigt smil og indikerede med øjnene, hvad han hentydet til. Der kom en lille smile rynke frem ved øjnene.

Imens Eliyah talte, kom han handsken tilbage på højre hånd ud at se mere på det. Han var ligeglad med, at der kom lidt blod i handsken, den kunne skiftes. Han var bare meget forsigtig med, at hans blod kunne lugtes. Han havde hurtigt lært, hvilke by han var kommet til. Hvilket jo også var en af grundene til, at han var kommet til byen.

Han rømmede sig og fortsatte så, igen med øjenkontakt. "Har De selv noget yderligere med markedet her at gøre?"
Eliyah lavede brugte højre pegefinger til at lave en vandret cirkel i luften. Hånden var allerede stoppet med at gøre ondt. Tak og lov for hans smertetærskel.

"Det ville du højst sandsynligt, ja... Det kan de fleste." sagde han blot med et let smil på læberne - forja, folk der så ham i hans dæmon form her, kunne skam sagtens huske det fremover, hvis de så ham i den igen. At genkende ham i hans normale, menneskelige form var langt sværere hvis man kun havde set ham i dæmon formen, og omvendt. Præcis sådan som han helst ville have det - det gjorde det så meget nemmere at holde de to 'dele' af hans liv ordentligt adskilt.

"Åh, ja, det har jeg skam... Oftest som køber... Men jeg sælger skam også, indimellem. Ellertilbyder mine tjenester, på anden vis." som oftest i henhold til at 'opdrage' på slaver der ellers var rimelig vilde i det. Det tog ham som regel ikke særlig længe at få styr på dem, og det gav en del penge i kassen, når det betød at folk ikke skulle skaffe sig af med slaven men alligevel kunne bruge deres slave til noget.

"Er De her selv for at købe? Eller blot se på, før beslutningen tages?" det var jo det langt de fleste var her for, og han virkede heller ikke - ud fra hvad han havde set indtil videre - som typen der indfangede folk og solgte dem videre, som Asmodeus nu selv gjorde engang imellem.

Eliyah rustede på hoved med et lille smil der trak i højre mundvig. Han trak lidt på det første ord, da han svarede. "Neeej. Jeg er her kontroversielt nok ikke for at købe eller se på slaver."

Eliyah kiggede rundt. Folk omkring dem, fandt dem ikke længere interessante, nu hvor der var styr på situationen, og den ikke så ud til at udvikle sig. Derfor var de fortsat videre med deres egen dagsorden.  Det var Eliyah godt tilfreds med. Det havde IKKE været en del af hans plan, at gøre sig bemærket. Han kiggede igen dæmonen i øjnene, denne gang mere afslappet.  "Jeg havde håbet på, at udse mig en person som har gode kontakter i Doomsville, hvis jeg skulle have en forretnings ide." Eliyah løftede sigende øjenbrynet, for at indegere, at det ikke var en helt lovlig forretningside. Hvilket burde sige sig selv, siden han kiggede efter det hér. Hans tone fald var normal, idet Eliayh havde en filosofi om, at hiding in plane sight er mest effektivt.

Eliyah var trods alt på udgik efter en kommende forretnings partner, som kunne varetage videresælge og udbrede hans fremstillede rusmidler. Selv ville han koncentrer sig om fremstillingen, så kunne han over tid opbygge sit eget netværk. Men for nu, ville han bare igang, og få det udbredt i byen, så der blev opbygget et marked.

//Beklager hvis nogle svar er/bliver lidt korte, men jeg syntes samtalen bliver bedst, hvis tiden ikke forskyder sig. Du må sige til, hvis du gerne vil have længere svar, som UW er kendt for :3

Asmodeus stod blot stille og roligt og så på Eliyah som han fik sit svar. Virkelig? En af de få det ikke var her grundet slaverne… men grundet en mulig forretning. Interessant… yderst interessant for en med Asmodeus' kontakter.

"Virkelig? Jeg kan måske hjælpe med et sådant foretagende… Men dette skal man ikke tale om lige her ude i det åbne. Så hvis det er den type ting De gerne vil diskutere, vil jeg foreslå at trække indenfor?" sagde dæmonen så, med et skævt smil på de tynde læber som han hentydede til døren er par meter bag ham.

// det er helt fint med mig