The letter//Sajro.

Alane havde gået rundt inde i byen den aften hun havde fået brevet, brevet havde været fra Sajro. De havde ikke set hinanden længe og det virkede så vigtigt det han havde skrevet. Hun havde ikke fået meget information og hvad der skulle ske, men det var jo typisk ham, altid så fuld af hemmeligheder. Men det havde i hvert fald virket ekstremt vigtigt at hun mødte op her i aften. Så det var egentlig derfor hun befandt sig her nu. Hun sad på bredden til den store flod, hendes blik var fikset på søen hvor hendes fødder var begravet, under det mørke vand var ingenting til at se, hun kunne ikke engang se hendes egne fødder mere. Det lange hvidlige hår var sat op i en høj hestehale, på kroppen var hun en flagrende nederdel, den var helt lang bag på men gik hende til lidt over midt på låret foran. Hun havde dog nogle små shorts indenunder. Det lang stykke bagpå kunne binder op så det ikke var i vejen hvis hun skulle løbe. På overkroppen bar hun en helt hvid top, med lettere brede stropper. Hendes fødder var som sædvanlig bare, det så ud til at være koldt men det var det virkelig ikke for hende, hun var jo varmblodet på grund af dyret i hende, dog ikke lige så varmblodet som en varulv men hun havde dog en lidt varmere krop end normalt. De grønne øjne spejdede omkring for at finde ham, men det så ikke ud til at han var dukket op endnu.

Sajro kom gående som altid var han klædt i hans mørke kutte og hans læderrustning som altid. Han gik stille hen imod hende som han kunne se hende sidde i mørket. HAns øjne var mere dyriske end man normalt så dem og han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige eller gøre som han gik hen til hende... hvad mpn hun ville sige når hans tilbud kom ud i det åbne...

''Alane... Søde... Jeg har en forespørgsel...''

Han startede bare lige på og hårdt da han ikke havde alt for meget tid til at kunne gøre andet end det. Han vidste ikke noget omkring hendes nye forhold eller noget som helst, men hvis han kendte til noget af det ville han nok være mere nervøs...

''Jeg er her for at værge dig.''

Alane hørte fodtrinnene bag sig og lod blikket falde over hendes skulder, hun så kort på ham før hun igen så frem for sig, roligt begyndte hun at rejse sig op og vendte sig så mod ham. Han virkede så nervøs, som om det her var mere ømt end hun havde forestillet sig. Nederdelens lange slæb lagde sig omkring hendes bare fødder. Den nederste stykke glinsede i månens lys eftersom de stadig var våde. De grønne øjne fæstnede sig på hans, hvad var det han ville hende, det ar hende en gåde og kunne virkelig ikke vente på at han lod ordene flyve ud af munden, det ønskede hun virkelig lige nu at de gjorde.

"Sajro, siden hvornår er du begyndt at kalde mig søde og spyt du bare ud med din foresprøgelse?"

Hun gav ham et forsikrende smil men kunne ikke lade være med at undre si over hvorfor han kaldte hende søde, det havde han aldrig gjort før. Hvad end det var han ville have af hende måtte det være stort. Let begyndte hun at pille ved de løse snore som hang foran på hendes nederdel, hun vidste ikke helt hvor hun skulle gøre af sig selv. Det virkede allerede så akavet og trykket mellem dem men forhåbentlig gik det over.

"Værge for mig?"

Alane lignede et stort spørgsmålstegn, hvad skulle det her betyde, hvad var det han ville have fra hende?

''Hvad pokker? Er der nu noget galt i at kalde sin søster for søde?''

Han kiggede bare undrende på hende mens han afventede ehndes reaktion. Han havde to grunde til det... Hun kunne være uundværlig for klanen, og så var der det at han ikke ligefrem troede hun ville stå bedre alene når nogen fandt ud af hvor meget hun faktisk betød for ham...

''Ja værge dig... Værge dig til at blive en del af Anarchical... Vi mangler en som dig... en med dine særlige evner til at forvandle dig til hvad du vil...''

Han kiggede spørgende på hende han vidste ikke hvad hendes svar ville være men han var klar til at tage både ja og nej... Et ja var nemmest men et nej ville han ikke tage for gode vare... men han havde jo heller ikke store planer om at nedkæmpe sakref som sådan mere Isabella...

"Nej nej, du har bare aldrig kaldt mig det før så man skulle tro du ville spørge mig om noget livs ændrende, det var bare det"

Alane virkede ikke særligt betaget indtil videre, det var så underligt at det allerede var så akavet imellem dem, ville det være sådan her forevigt imellem dem. Den eneste der rigtigt vidste de havde en relation var Sean og Sean stolede hun på men han vidste nu heller ikke i hvilket omfang det var. Han vidste bare at de var bekendte.
Det var som om at hun gik lidt i stå, hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre, det var underligt. Han havde prædiket om at han aldrig ville udsætte hende for fare men det var ikke det der bekymrede hende. Det var mere hvad Sean ville sige og hun var faktisk ikke sikker på hvor hun stod i alt det her. Hun anede faktisk ingenting om hvilken krig der var i udbrud.

"Jeg ved ikke engang hvor jeg står i alt det her, jeg vil rigtig gerne støtte dig men jeg vil også gerne være sikker på jeg vælger det rigtige så du må gerne fortælle mig noget omkring alt det her inden jeg træffer mit valg"

Hun så bedende på ham, han skulle ikke tage det som et nej men hun ville bare så gerne være sikker på hendes valg.

''Ja det kan det vel også godt være for dig...''

Han smilede stille og havde egentligt forventet at hun ville sige som hun gjorde... han kiggede stille på hende og han måtte jo så til at forklare hans klans stand i det hele, forklare hvordan det var de stod og hvad det var de stod for og hvad de ville sørge for skete...

''Vi står for frihed, for at fjerne alt der hedder slaver... Vi vil kæmpe for at fjerne de større slavesælgere først og få taget slaverne fra dem der ejer dem... Vi vil kæmpe for at skabe bedre vilkår for de svage i samfundet, give dem værktøjerne til et bedre liv... Som et projekt som en skole til at lære de fattige i samfundet at klare sig selv...''

han kiggede på hend eog hvis hun ville vide mere end det så måtte hun spørge mere præcist ind til det. Ellers ville han ikke kunne sige så meget mere til hende.

"Det tror jeg du har ret i at det er og jeg tror desværre at det er noget jeg bliver nødt til at tænke over da det er ret livs om væltende".

Hun så på ham og lod hendes øjne mødes med hans, de var meget mere dyriske end de normalt var men det var tydeligt hvorfor. Det hang lige over hovedet på hende. Roligt lod hun sine øjne glide op på månen som fik hendes øjne til at funkle. Dog efter kort tid mødte hendes øjne igen hans. Roligt gik Alane lidt tættere på ham, det virkede underligt at de stod så langt fra hinanden, de var jo ellers så tætte.

"Okay, men jeg tror stadig jeg bliver nødt til at vende det med mig selv, det er virkelig noget jeg skal være helt sikker på inden jeg træffer sådan et valg som det her".

Let bed hun sig i læben mens hun stadig så på ham, hvad havde han været så nervøs over, det værste der kunne ske var jo at hun sagde nej, men måske var det så vitalt for ham. Det kunne hun jo ikke vide.

Hans blik flyttede sig straks fra hendes da hun så på ham... Han vidste ikke helt hvad han var nervøs for men det var nok både at hun blev sur på ham eller måske endda at hun valgte at sige ja til det... han var bare nervøs og han kiggede væk fra hende... Da han slet ikke var særlig glad for at hun så hans øjne da de var så dyriske som de var lige der...

''Ja det skal du også have lov til...''

Han kiggede stille rundt... vidste ikke hvad han mere skulle sige, så han var lige ved bare at spørge om han skulle gå men noget fik ham til at kigge på hende... han ville ikke lige bare sige noget til hende. Han vidste ikke lige hvad det var han mere skulle sige til hende...

''Jaaa?''

Hun sukkede stille, var hun virkelig så forfærdelig at være i nærheden af, han kunne ikke engang se hende i øjnene. Måske var det bedst hvis hun ikke blev medlem af hans klan, det ville bare gøre altid så meget mere besværligt for ham men sikkert også for hende. Hun kunne ikke gå op og ned af en som ikke engang kunne kigge hende i øjnene når de var på ene hånd. Var hun virkelig blevet så forfærdelig at være i nærheden af, havde hun ændret sig til noget skidt.

"Mange tak"

Alane trådte igen tættere på ham, hun havde tænkt sig at få rodet bod på det her nu og en gang for alle. Hun tog stille fat i hans kæbe og tvang ham til at se på hende. Hendes øjne var fyldt med smerte men også fyldt med nysgerrighed. Hvad var det hun havde gjort forkert, hvad var det hun havde gjort ham.

"Hvad er det jeg har gjort dig Sajro?"

Hendes stemme var spinkel men hun så ikke væk fra ham.

''Det var intet problem...''

Han kiggede bare på hende lidt men ikke i hendes øjne og selv da hun trak i hans hoved og næsten tvang til at kigge hende i øjnene undgik han så meget han kunne at se hende i øjnene..: Skjulte dem så godt han kunne fordi han var flov og sur over den dyriske side...

''hvad? DU har da ikke gjort noget?''

Han kiggede helt forvirret og undrende på hende han vidste ikke lige hvad han skulle sige mere han vidste ikke hvorfra hun havde den ide hun burde da vide at han ikke altid var så glad for hvordan han var... Det var derfor han hadede sig selv en smule...

"Okay".

Hun stod lidt og sparkede til en hjælpeløs sten som ellers bare så fredeligt havde ligget trygt og sikkert på jorden mellem dem men nu besluttede Alane sig for at dens sjælefred skullle være slut og nu endte den i det mørke sorte vand og ville sikkert aldrig komme op igen ligesom de fleste andre ting som endte på bunden af den flod.De grønne øjne var som limet til jorden under hendes fødder, hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre omkring ham mere. Det var virkelig underligt at det pludselig var så akavet mellem dem, hvad var der dog sket med dem?

"Et eller andet forfærdeligt må jeg jo have gjort Sajro, du kan aldrig kigge på mig mere. Det er som om at alt hvad vi havde bare er væk. Det føles ikke som om vi er så tæt mere som vi var engang men det vil jeg gerne fikse du bliver bare nødt til at fortælle mig hvad jeg gør galt ellers kan jeg ikke fikse det"

Alane kiggede stille op på ham med et set bedende øjne, ville han ikke nok bare please fortælle hende hvad det var hun gjorde galt så hun kunne fikse det.

Han havde slet ikke mærket den akavede stemning der havde været tidligere, men nu var den godt nok tydelig hvor hun ligesom fortalte at den var der, og han syntes det var synd at den var der, mest fordi hun var meget påvirket af det... Faktisk havde hun ikke gjort noget og havde det ikke været fuldmåne havde han nok været mere direkte og samtalen mindre akavet...

''Du har ikke gjort noget... Jeg har bare dummet mig ved at snakke med dig i dag... Det er jo fuldmåne...''

Han kiggede ned i jorden og endelig så han hende så i øjnene... hans øjne var dyriske og viste tydeligt hvad det var han mente med at det var fuldmåne at han blev mere dyrisk og sidst de havde snakket om det havde der været en tendens til at han forsøgte på ting...

''Jeg bliver dyrisk af den... Og vil jo ikke skade dig... Det er pågrund af den jeg er så indelukket...''

Det var ikke kun denne her gang der havde været den akavede stemning, den havde faktisk optrådt de sidste par gange hvor de havde mødtes. Let bed hun sig i læben, hun kunne ikke ade være med at lede efter hvad end det var hun havde gjort galt fordi i hendes øjne var det hendes skyld. Det hade jo ikke været fuldmåne ved alle deres møder men sidste møde havde også været akavet og mødet før så vidt hun huskede og det frustrerede hende, hvad var det hun gjorde galt omkring ham. Hun ville jo bare gerne kunne være hans 'søster', men indtil videre så det ud til at ødelægge deres venskab for meget ved at de stadig forsøgte at være så tætte som de engang havde været. Hun lod hænderne glide ned over sin side, hun huskede stadig deres første møde, arene efter den kæmpe slange sad stadig på hendes krop og var et konstant minde om at han havde reddet hendes liv uden at kende hende. Hvorfor var det endt sådan her?!

"Sajro, det er ikke kun i dag det har været sådan her, det var også sådan sidste gang vi mødtes og hvis jeg ikke tager meget fejl var det også sådan gangen før"

Hun så op på ham med lettere triste øjne, var hun virkelig ved at miste ham og var der intet hun kunne gøre udover at stå og se til mens det skete foran øjnene på hende. Hun prøvede at gribe ud efter det men det var som at fange røg med de bare hænder. Umuligt.

"Hvad har det så været de andre gange?"

Forsigtigt så hun op på ham og strøg noget af det hvidlige hår ud af hendes øjne, hendes øjne var triste og de dejlige smil som engang dekorerede hendes læber og ansigt var forsvundet og erstatet med en lige linje og trykket mine.

''Hvis du virkelig vil vide hvad det var der var galt så kom med her hen og lad os sætte os ned, så kan jeg forklare... Okay?''

Han tog forsigtigt fast i hendes hånd og tog hende med hen til et af træerne og satte sig selv ned og lavede en gestus til at hun også skulle sætte sig ned... han var en smule nervøs og det burde hun kunne fornemme så god hun altid virkede til at kunne tyde ham... han smilede stille til hende og kiggede på hende meget forsigtigt...

''Siden min kone døde... Siden da har mine følelser været fuldstændig forvirret, så derfor har specielt min agressivitet og andre dyriske følelser været meget rodet... Så jeg har haft meget svært ved at styre min forvandling og det har ført til at jeg ikke har kunne slappe af med dig endnu... Fordi jeg har været nervøs for at skade dig...''

han kiggede på hende og håbede hun kunne forstå hvad han fortalte hende men han kunne ikke sige meget mere end at sige at hvis hun ville mødes en dag... om eftermiddagen inden månen kom frem ville han kunne slappe af...

''Men hvis du kan mødes i morgen ved middag... Så kan jeg love dig jeg kan slappe af...''

"Sajro jeg vil altid lytte til dig, jeg vil altid høre hvad der er galt og hvad der bekymre sig. Selv hvis det er de mindste bagateller. Jeg vil høre når du er glad, hvad der sker i dit liv og tja faktisk bare alt men jeg er også tilfreds med bare noget af det. Bare du ikke holder mig skyggen for altid"

Alane lod ham tage hendes hånd og fulgte stille efter ham da han førte dem over mod en træstamme som var væltet i årenes løb. Hun satte sig ned ved siden af ham uden at sige noget overhovedet. Hun ville lade ham tale ud og få lettet sit hjerte. Roligt lod hun sit blik falde på ham og gav ham et beroligende smil. Hun håbede lidt det kunne dæmpe den nervøsitet der emmede ud af ham. Hendes blik faldt til jorden efter han havde sagt det, smilet falmede og hendes ansigt blev udtryksløst. Hvor havde hun været selvisk. Tænk at han havde haft det sådan og det eneste hun havde tænkt på var hende og ikke andre. Hun sukkede stille og bed sig lidt i læben før hun rettede sig op igen og så ham i øjnene.

"Undskyd Sajro, jeg har været selvisk og egoistik og bare tænkt på mig selv mens du har haft det så skidt. Jeg vil hellere end gerne mødes med dig i morgen, det må du aldrig nogensinde tvivle på"

Hun gav ham et lille smil før hendes øjne gled op på månen og hendes ansigt endnu engang mistede alt hvad der hed følelser eller i hvert tegn på følelser.

HAn var glad for at hun gerne ville høre på ham. Han burde have snakket med hende gennem tiden og også den gang han havde været gift. Han havde dengang virkelig manglet nogen at snakke med når Lyssa havde haft sine ture men han var for stolt til at snakke med nogen om hans problemer.

Han lyttede til hvad hun sagde og rystede lidt på hovedet af at hun havde været selvisk og havde tænkt på sig selv. Ja det havde hun måske, men det var okay, han havde jo gjort hvad han kunne for at skjule hvordan han havde det overfor hende så hun kunne jo ikke vide det...

''Hey... Det okay, jeg har gjort hvad jeg kunne for at skjule det... Så at du ikke lige opdagede det er ikke sært... DU skal ikke bebrejde dig selv for hvad der er sket.''

Han smilede varmt til hende, og kiggede på hende. HAn holdte virkeligt meget af hende, men han var bare i vildrede med det hele. Han kom til at tænke på noget da han huskede at hun havde fortalt at hun aldrig havde været vant til kærlighed og den slags...

''Hvordan går det så? Fundet drømmefyren?''

Sajro kunne altid komme til hendes hvis han havde problemere eller noget, eller bare gerne ville have nogen at snakke med og det havde hun også sagt op til flere gange. Men Sajro var en alt for stolt mand til at ville lukke folk ind i hans problemer og det var egentlig lidt synd for ham, det sagde hun dog ikke højt men holdt det bare for sig selv. Hun bed sig endnu engang i læben dog lidt hårde denne gang. Hun havde lige brug for at få en smule smerte for at få sig selv til at føle noget lige nu. Hun rettede sig dog helt op og så på ham igen og gav ham så et lille smil da han sagde som han gjorde men det hjalp desværre ikke på humøret. Hun var en menneske kender og hun havde kke kunne se det på ham. Hun havde skuffet sig selv.

"Du kan snakke med mig om alt hvad du vil Sajro men jeg vil ikke skubbe dig til at snakke om noget du ikke vil eller ikke er klar til"

Hun kunne ikke lade være med at smile over hans spørgsmål, både fordi det morerede hende lidt men også fordi hun kom til at tænke på ham. Hun så ham i øjnene og gav ham et stille smil.

"Det ved jeg ikke om jeg har, men han er nu en jeg holder af så ja jeg har vel fundet min drømmefyr når du nu sætter det op på den måde"

''Jeg ved det jo godt... Men... jeg er nok bare ikke smart nok til faktisk at gøre brug af dine tilbud... Selvom jeg jo godt ved at jeg ofte har haft brug for at snakke med nogen om mine problemer...''

Han var ret glad for at have hende at snakke med. Det betød virkelig meget for ham at han havde en som hende han kunne snakke med. Nej faktisk var han glad for at have hende... Han ville ikke bare have hvem som helst at snakke med, nej hun var noget særlig og derfor han måske turde snakke med hende om tingene...

Han smilede bredt da hun sagde at hun faktisk havde fundet sin drømmefyr, det var virkelig rart at høre fordi så kunne han måske også bedre slappe af...

''Jamen det er jeg da virkelig glad for at høre...''

"Jeg ville aldrig nogesinde grine af dig eller forråde dig med min gode vilje. Der skal virkelig meget til for at knække mig"

Hun så på ham med et oprigtigt smil som nåede både hendes øjne men også hendes hjerte selvom det måske lød plat så gjorde det det. Det føltes som om en tung sten var blevet løftet fra hendes hjerte, hun hadede virkelig at være sådan her omkring Sajro og derofr betød det så meget for hende at det endelig så ud til at holde op nu. Let størg hun noget af sit hvidlige hår ud af sine øjne og så ham atter i øjnene efter det. Smilet på hendes læber så bare ikke ud til at ville falme.

Alane vidste ikke om Sean var hendes drømmefyr men han var i hvert fald dejlig og det var det vigtigste for hende.

"Hvad med dig, hvordan går det for dig på det punkt?"

Hendes stemme blev en smule spinkel da hun spurgte om det, hun var bange for at det stadig var for følsomt det emne.

''Det er jeg nok også godt klar over, men jeg er bare for vant til at folk forråder mig hvis mængden af penge er stor nok... Jeg er blevet for vant til at folk jeg holder af forlader mig af den ene eller den anden grund.''

Han så på hende en smule trist. Han var ikke glad for at han havde det sådan fordi han ville jo gerne kunne stole blindt på hende men det var desværre ikke rigtigt muligt for ham fordi han altid ville være bange for at miste dem han stolede på...

''Øhm... Ja det er lidt underligt for mig omkring det punkt... Siden Lyssas død har jeg haft svært ved ikke at se hende i kvinder... Derfor har jeg haft lidt for nemt ved at forelske mig nogle gange... Og hvis jeg havde været en kvinde ville man nok sige jeg var løs på tråden...''

Han så lidt trist på hende men smilede så lidt da han sagde noget mere...

''Men jeg har da en jeg er ret vild med.''

"Jeg forventer heller ikke at du fra den ene til den anden dag fortæller mig din livshistorie, bare prøv at lukke mig lidt ind. Fortæl mig om din dag, hvad der gør dig glad og alt sådan noget. Jeg vil ikke høre dine hemmeligheder før du er klar til at fortælle mig dem hvis du en dag bliver klar til det men selv hvis du ikke gør er det også helt okay".

Hun så lidt på ham og smilede stille. Hun håbede han forstod hede og ikke misforstod hvad det var hendes pointe i det hele var. Hun ville bare gerne kunne snakke med ham, stille og roligt og afslappet men det havde hun af en eller anden grund ikke kunne det sidste stykke tid, ikke engang om dagen. Men forhåbentlig var der snart en ende på det om det så betød at de kun kunne ses om dagen så var hun glad for det. Så længe de rent faktisk kunne snakke sammen. Alane nikkede stille til det han sagde, hun dømte ham ikke eller noget. De fleste ville nok reagere sådan hvis han eller hendes kone/mand døde. Et smil brød dog frem på hendes læber da han sagde det sidste, han havde fundet en som han kunne lide mere end andre kvinder.

"Det er jeg rigtig glad for at høre, må jeg spørge hvem det er?"

''Jamen det er jeg bare lidt nervøs for at gøre, er nervøs for at du vil finde mig underlig eller uværdig at være sammen med. Har ikke altid den store lyst til at blive set på som mit sande jeg...''

Han så ned i jorden og her mente han ikke sådan som han så ud når han skiftede form men han mente det sande mentale jeg. han var bare ikke lige i det bedste humør når det kom til nogle ting. Han havde altid en tendens til at være i vildrede omkring hvad han skulle gøre af sig selv når folk snakkede om den slags...

''Hmmm... Hvis jeg må vide hvem din fyr er også?''

Han smilede stille til hende og han havde bare lyst til at ville vide hvem han var, men noget i ham sagde ham at Alane sikkert ikke ville fortælle ham hvem han var.

"Du er på ingen måde måde uværdig og jeg vil aldrig finde dig underlig uanset hvad Sajro. Du er min bror og selv hvis du gik ud og slog en hel landsby ihjel uden grund ville jeg stadig holde af dig og se dig som min bror"

Hun så på ham med et stille smil mens hun strøg noget hår ud af øjnene, okay hun indrømmede det, det var begyndt at blive lettere koldt nu. Hun rejste sig op og gav sig til at binde snorene op som holdt nederdelen oppe. Da den sidste snor blev bundet op faldt stoffet ned så den nu var helt lang og gik hende til anklerne. Hendes fødder var dog stadig kolde og var begyndt at tage en lettere blålig farve. Måske ikke mest sundt men hun brokkede sig ikke. Desuden var det ikke ligefrem varmere hjemme i teltet eller jo under hendes tæpper men der kunne hun jo ikke ligge hele dagen.

"Hmmm.... Okay, men lov mig at du ikke siger det videre"

Hun så ham direkte i øjnene, hun mente det virkelig omkring det her. Sean havde selv givet sit navn ud til mange eller det var hun i den tro om, hun anede jo heller ikke om hans navn var hemmeligt, havde han i hvert fald ikke sagt så hvad kunne det skade. Sajro vidste sikkert heller ikke hvem han var.

''Jeg skal nok forsøge at huske det søde... jeg ved bare ikke om jeg rigtigt kan... DU ved efter hendes død, har jeg haft sværere ved at binde mig og stole på folk rigtigt...''

Han sukkede... hvor var han dog ynkelig at høre på så trist og deprimeret. han kiggede bare på hende da hun bandt sin nederdel op så den blev lang han havde en ide om at hun frøs. De kunne da gå hjem til ham hvis hun virkelig frøs...

''Jeg skal nok holde det hemmeligt...''

Han smilede stille til hende og nikkede så hen langs floden og begyndte at gå regnede med at hun ville følge med ham. han så bare tilbage på hende, og kiggede stille på hende...

''Hun hedder Yukatarine og er en ung dæmon.''

"Sajro.. Tag dig din tid. Jeg venter lige så længe som du har brug for"

Hun lagde blidt en hånd på hans skulder og sendte ham et betryggende smil hvorefter hun klemte hans skulder. Dog slap hun den efter kort tid og lagde hænderne i skødet mens hendes øjne igen gled op på månen og på alle stjernerne. De var så smukke, Alane havde altid følt sig draget af natten, stjernerne og månen. Hvor kom det altsammen fra og hvordan var det opstået og hvordan kunne det blive ved med at være der? Det sidste sted Alane vidste hvor Sajro boede var et mindre telt end hendes i skoven og det var ved deres første møde. Hun overvejede om hun skulle prøve at finde Sean, han var sikkert på en af de lokale kroer.

"Tak Sajro..."

Hun rejste sig stille op da det var han begyndte at gå. Hun gik en smule bag ham men ikke meget. Et smil lå på hendes læber.

"Et udsædvanligt navn men så længe hun gør dig glad... Han hedder Sean.."

Alane så på ham for at holde øje med hans reaktion.