The letter//Sajro.

//Svare når jeg kommer hjem //

//OKay. ^^//

Det varede ikke længe før hendes læber begyndte at blive blålige. På grund af hendes lyse hud så hun virkelig syg ud og hendes iskolde krop gjorde det ikke ligefrem bedre men fra Sajros position var det jo ikke til at sige at hun var så kold og nok ville være enormt syg når hun vågnede. Det lød som om det blev mumlet noget alla et tak men det var meget utydeligt på grund af at hun allerede var så langt væk i sit nær drømme stadie.

Alane vågnede ikke da han lagde armene om hende, hun rystede både af kulde men også på grund af de mareridt der susede igennem hendes hoved. Hendes læber var nå gået over til næsten at blive en blålig lilla farve.. Hun så virkelig syg ud og så virkelig ud til at fryse dog virkede det som om hun ikke rystede nær så meget når han holdt om hende på grund af hans naturlige høje kropsvarme. Det var ikke rigtig til at sige hvordan hun ville reagere, så ustabil som hun var da hun faldt i søvn.

Han lagde med hende og holdt hende så tæt som det var muligt for ham, men han var for nervøs for hendes tilstand så han løftede hende ganske forsigtigt op fra jorden i hans arme og han holdt hende stadig tæt og bar hende med rolige skridt tilbage imod hans hytte... han satte dog langsomt farten op for at hun ikke skulle blive alt for kold inden de nåede frem...

''Bare hold ud søde...''

Han smilede forsigtigt og han løb hurtigt hen til hans hytte og han lagde hende ind i sengen og pakkede hende ind i tæpper og dyner. Han ville nok dø hvis hun så flippede ud over ham endnu engang for at hjælpe hende...

Hun reagerede ikke synderlig på at han løftede hende op. Dog hvis han mærkede efter ville han stadig kunne mærke hendes ånde mod hans hals og det var jo et godt tegn. Men det var nok også det eneste livstegn man kunne mærke på hende lige nu. Hendes krop var blevet så kold at hendes puls næsten ikke trådte frem.

Der gik et par timer hvor hun lå i hans seng, hendes åndedræt blev mere og mere roligt, hendes puls kom tilbage til sig selv. Farven i hendes hud blev også mere og mere sund men hendes krop var stadig lige tynd og usund, vinteren havde tydeligvis ikke været god mod hende. Med et satte hun sig op. Dynen viklet om hende endnu. De grønne øjne så rundt i vildrede, til at starte med så hun bange ud men det varede ikke længe før hun så rundt i forundring og forvirring. Hvordan var hun kommet herhen igen og hvor var hendes tøj? Til sidst fandt hendes øjne dog Sajros.

HAn havde sat ved sengen hele den tid hun havde sovet udover en kort periode hvor han havde været ude og hente noget af Lyssas gamle aflagte tøj så Alane kunne have noget at tage på. Han sad stille og kiggede bekymret på hende men da hun vågnede og satte sig op smilte han lidt til hnede...

''Dejligt at se dig vågen igen... og undskyld igen over at jeg virkede til at synes ondt om dig, da jeg slet ikke har det sådan...''

Han smilede forsigtigt og tog det tøj han havde fundet frem og lagde det foran hende, inden han kiggede stille væk. Han var ikke sikker på om hun ville blive vred på ham over at have hjulpet hende men udfra hvordan hun havde været lige her på det sidste kunne det ligne hende...

''Er du okay?''

Han smilede forsigtigt

Egentlig lå hendes eget tøj der stadig men det var vel ikke lige frem det varmeste tøj så det ville sikkert blive rart med noget tøj der var varmere end hendes. Hendes krop rystede stadig, hun frøs stdig enormt meget men slet ikke nær så slemt som før, det var da også klart da hun jo var inde i varmen nu. Hendes øjne lå stadig på Sajro, hun virkede ikke til at være den mindste smule sur på ham mere. Hun orkede ikke flere skænderier eller noget i den stil. Det havde hun nok af i sit liv lige nu.

"Kan vi ikke bare ligge den episode bag os og tænke på noget andet nu?"

Alane sendte ham et lille håbefuldt blik før hendes blik faldt ned på dynen hvor hun let pillede i en løs tråd. Hun kiggede på tøjet og sendte ham så et taknemmeligt smil. "Tak", det var rart at han havde tænkt på hende.

"Jeg er så okay som jeg nu engang kan være"

Et lille og forsigtigt smil blev sendt hans vej.

''Selvfølgelig kan vi det søde.''

Han gav hende blidt et kram og smilede venligt og varmt til hende inden han satte sig ned på en stol. Han havde helt glemt at tøjet lagde der stadig, altså hendes tøj fordi han havde jo bare tænkt på at få hende hjem uden at kigge for meget på hendes krop... Da dyret ikke skulle få lyster...

''Det var da det mindste jeg kunne gøre for min lillesøster.''

Han smilede varmt til hende kort og det blev siddende selv da han lige kiggede på noget andet kort, men hans blik blev vendt mod hende da hun snakkede om at hun var så okay som hun nu engang kunne være...

''Hvad mener du? Har du nogle problemer?''

"Tak"

Hun gav ham et taknemmeligt smil og så så igen på tøjet han havde lagt til hende. Hun ville gerne have det på men ville ikke bryde samtalen som de havde eller som nok snart ville komme. Hun havde virket så underlig her på det sidste men det var sikkert alle de ting som foregik i hendes liv og i hendes hovede. Der var bare så meget at tænke på og hun var ærlig talt ved at blive sindsyg af det. Det var ikke fair det gik udover Sajro men hun havde ikke kunne kontrollere det. Dog havde han måske heller ikke været helt fair overfor hende men det var ikke en grund til at gøre som hun gjorde.

"Det syntes jeg ikke. For mig betyder det meget".

Alane stak hånden ud fra dynen og kuldegysninger spredte sig med det samme. Stille strøg hun noget hår ud af øjnene og trak så hånden ind igen. Let bed hun sig i læben og lod så sit blik falde. Der var ikke nogen problemer, hun havde bare så meget at tænke på lige for tiden.

"Der er ingen problemer, jeg har bare enormt meget at tænke på for tiden så jeg er vel en del stresset"

''Jamen selv tak for det så. Det betyder en del for mig at du værdsætter det jeg gør for dig.''

Han smilede venligt til hende, og han vidste godt at de ikke helt var fair overfor hinanden, men de havde vidst begge to et problem nemlig at de begge to kunne være meget defensive overfor den andet, og det var jo selvfølgelig ærgeligt for dem, men de var jo begge dyr... Et elle andet sted.

''Det er jeg ked af at høre... Men du må godt tale med mig hvis du har lyst eller brug for det, og du skal slet ikke se det som en byrde for mig, da jeg med glæde vil hjælpe dig.''

Han sendte hende et varmt smil. Han håbede ikke hun blev vred men han tilføjede for en sikkerhedsskyld lige noget ekstra.

''Men det vil altid være dit valg...''