The letter//Sajro.

''Mange tak søs...''

Han smilede stille til hende og lagde en hånd på hendes skulder og bukkede taknemmeligt i nakken. Han smilede stille til ehdne og vidste ikke hvad han skulle gøre eller sige mere. Han var en smule i vildrede over sig selv og hvad der var omkring ham og specielt hans følelser var i vildrede...

''Ja... Hun er også meget speciel... Hmm interessant, må man spørge hvilken race han er? Vampyr kunne jeg næsten forestille mig?''

Han smilede stille til hende og lidt længere fremme kom de til et lille hus som han låste op og inviterede hende med ind i, med en håndbevægelse. Han tændte en lampe der inde og kiggede stille på hende...

"Det skal du slet ikke takke for"

Hun smilede atter engang til ham og forsatte langs søen. Vandet var spejlblankt men mørkt. Man kunne intet se under det hvilket egentlig var lidt trist. Det havde sikkert være helt vildt smukt sted det her så. Ikke at det ikke var smukt nu men det kunne være mere lokkende at komme hertil. Ingen tvivl der. Alane havde så styr på sig selv som hun nu engang kunne eller det mente hun i hvert fald selv. Dog var det hun mente omkring sig selv ikke altid rigtigt"

"Det er jeg da glad for at høre.. Nej han er ikke vampyr, han er også dæmon.."

Et smil lå på hendes læber mens hun så på ham, hun fullgte ham stadig. Sajro stolede hun blindt på, han havde reddet hendes liv et par gange efterhånden og hun havde reddet hans. Sådan var det åbenbart med de to. Alane gik roligt ind i hytten da han åbnede døren for hende. Varmen slog imod hende og kuldegysninger spredte sig over hendes krop på grund af temperaturskiftet men det var rart. Her var varmt og hyggeligt.

"Mange tak"

''Jo!''

Han smilede stille til hende og lyttede til det hun fortalte. Ja det skulle nok lige være en af de to racer Alane vilel falde for, eller ihvertfald dem der faldt for hende. Hun havde en tendens til at virke lokkende på de mere skumle typer. Han grinede lidt ved tanken... Det var også derfor hun nogle gange var lokkende overfor Sajros dyriske side...

''Ja selvfølgelig er det det... Du kan jo ikke holde dig fra det skumle og onde...''

Han prikkede lidt til hende i siden og satte sig bare ned på sengen der var det eneste der inde man kunne sidde på udover gulvet.

"Okay okay... Jamen så det skam så lidt"

Hun smilede til ham og så så rundt omkring i hytten, den var tom men nu var et hjem altså et hjem og det var da relativt hyggeligt. Alane vidste godt at hun kunne finde ud af at forføre folk, det var jo også sådan det var startet med Sean. Hvem var den mest lokkende af dem, ren seksuel tiltrækning men det havde så udviklet sig til noget langt større efter deres andet møde. Ja det var egentlig lidt underligt at efter de havde set hinanden to gange så var deres forhold startet. Hun havde ikek tænkt sig at fortælle Sean hun havde risikeret at dø under deres første gang. Han ville sikkert heller ikke høre om hendes sexliv.

"Hvad skal det nu betyde?.. at du ved det havde jeg kort noget med en engel... Godt nok en falden en men..."

HUn gav ham et lille klask på skulderen til at begynde med altså lige da hun startede med at tale. Alane satte sig roligt ned ved siden af ham. Der var ikke andet at sidde på udover gulvet og det havde hun ikke lyst til.

''Hvad det skal betyde? Det betyder det jeg siger at de skumle og onde typer ikke kan holde sig fra dig på samme måde som du ikke kan holde dig fra dem.''

Han grinede lidt over hvordan hun sagde et med englen, og han kunne da ikke lade være med at spørge hende om hvorfor det ikke var blevet til noget. Han kunne bare godt lide at snakke om Alanes liv og han greb derfor hver chance han fik for det.

''Nååå jamen hvorfor gik det ikke rigtigt med ham om man må spørge?''

Han så stille på hende. Han vidste ikke hvad pokker der var grunden jo, men egentligt var det også lige meget hun virkede jo lykkelig med denne Sean og det var det vigtigeste.

"Det passer da ikke, jeg kan sagtens holde mig fra de onde. Sean er ikke ond..."

Han var ikke ond. Han tog bare nogle valg og gjorde nogle handlinger som for de fleste ville blive taget som onde men det var det ikke i hendes øjne. Vi havde alle en grund til at handle som vi nu engang gjorde og det respekterede hun i hvert fald til en hvis grad. For Alane havde det været nogle ret vitale ting som havde været galt med Matic. Han havde bare nogle kvaliteter som hun ikke rigtig kunne snuppe og sådan var det jo. Et stille suk kunne høres fra hende.

"For det første var han slave for en anden kvinde og jeg har ikke lyst til at dele på den måde, hun havde jo kontrol over ham og magten for den sags skyld. Og så handlede det bare mere om sex end noget andet. Desuden var vi aldrig rigtig seriøse, eller det følte jeg ikke det var så derfor valgte jeg at sige stop og valgte Sean i stedet for. Uanset hvor selvisk og koldt det end lyder."

Alane så på ham med et lille smil, hun var ikke ked af det mere, hun havde været lidt ked af det i starten men nu var det ikke relavant mere for hende. Hun var lykkelig sammen med Sean og havde faktisk ikke set Matic siden hun begyndte at være sammen med hende.

''Måske du godt kan holde dig fra de onde, men du har noget med dem søde, du har et eller andet for de skumle, dystre og mørke typer.''

Han lyttede stille til det hun fortalte, og forstod det egentligt godt men han sad bare lidt tid og kiggede ned i gulvet fordi han ikke vidste hvad han skulle sige til det med sex delen af det, fordi han huskede at Lyssa engang havde sagt noget med at det eneste han tænkte på var sex, så han endte med at blive ret defensiv overfor denne fremmede mand, bare for at beskytte sig selv lidt...

''Er du sikker på det? Og han ikke bare søgte tryghed? Måske han var bange og derfor kunne han ikke lade være med at søge sex som måske det eneste han kendte der gav tryghed?''

Han så bare ned i jorden og var trist igen...

"Men de ting du lige nævnte har ikke nødvendigvis noget at gøre med at være ond. Bare fordi man er dyster, mystisk og skumel betyder det ikke man er ond men kan lige så godt være den flinkeste person du nogensinde kommer til at kende hvis du giver dig tid"

Han dømte hende. Dømte hende for hendes følelser, hvad hun havde følt omkring det forhold. Hun sagde jo ikke at det var sådan det var, det var jo hendes side af historien og ikke nødvendigvis det rigtige men sådan havde det været for hende i det forhold og derfor var hun sprunget fra. Hun lod blidt sine negle glide ned i den bløde hud på hendes lår. Hvordan kunne han bare dømme hende på den måde. Han kendte ikke engang Matic. Alane kiggede på ham.

"Nej og jeg har heller ikke sagt at det var sådan det var. Det var mine følelser du spurgte ind til og det fortalte jeg dig omkring. Du skal ikke sidde og dømme mig på det her punkt. Du får mig til at lyde som en kold kælling der skred fra ham uden grund. Men det var sådan jeg følte i det forhold og derfor tog jeg den beslutning. Det er svært at handle ud far noget man ikke ved når personen ikke åbner sin mund så det ville ikke dømmes for eller høre for jeg er kold kælling"

Alane rejste sig op og gik hen til vinduet som vendte mod søen. Hun havde ikke sagt det vredt eller noget. Hun var såret men det havde man heller ikke rigtig kunne høre på hende.

''Alane jeg driller dig jo bare søde...''

Han sank mere og mere sammen jo mere hun sagde til ham. Han kunne aldrig finde ud af at være sammen med hende. Nu gik det lige så godt og så skulle han lige ødelægge det... Ja selvfølgelig skulle han da lige gøre det... Det var jo det svin han var og altid ville være, personen der aldrig kunne finde ud af at være sammen med nogen over hovedet...

''Undskyld...''

Han kiggede bare ned i jorden, og vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre. han så på hende stille og roligt og trak vejret tungt...

''Jeg følte mig bare truffet...''

"Det var ikke en særlig sjov spøg men undskyld.. Jeg overragerede også.."

Hun gik over og satte sig ned ved siden af ham atter engang. Hun lagde let hovedet mod hans skulder og lukkede sine øjne. Havde hun virkelig været så led overfor Matic. Hun kunne jo ikke gøre for hun havde forelsket sig i Sean, hun ville jo heller ikke holde ham for nar eller luske bag hans ryg med en anden mand. Men måske havde hun virkelig været så led overfor ham? Men det havde været svært, hun følte sig ikke rigtigt bedre end bare sex og det var det, det var altså ikke rar følelse at gå rundt med hele tiden.

"Jeg overragerede, du skal ikke undskylde.."

Alane åbnede øjnene og så på ham igen.. Følte sig truffet, hvordan? Hvad havde hun gjort ham nu?"

"Hvad mener du Sajro?"

''Det må du undskylde... Jeg troede du kunne se det sjove i det... Og jeg mente ikke din kæreste var ond bare at du var meget nysgerrig anlagt specielt overfor det modsatte af dig selv...''

Han lagde forsigtigt en arm om hende da hun satte sig op af hende. Han sad lidt med hende og lyttede til det hun sagde og han rystede på hovedet af at han ikke skulle undskylde og blev bagefter en smule paf da han ikke vidste hvordan ahn skulle forklare det med at han havde følt sig truffet...

''Øhm... Bare det... Ja at... Øhm... Lyssa... Hun... For helvede... Hun sagde at jeg kun var med hende for at få sex...''

Han sad bare og kiggede ned i jorden og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.

"Det var fint nok det første men det sidste gik bare over grænsen til hvad jeg syntes der var i orden men jeg skulle slet ikke have reageret som jeg gjorde. Jeg overreagerede"

Hun lænede sig ind mod ham og lod ham bare holde om hende, det var rigtig dejligt, det var ligesom da hendes storebror plejede at holde om hende. Hun savnede det egentlig. Savnede hele hendes familie faktisk. Var de stadig i live eller var de for længst døde og hvis de var hvordan døde de så? Hun sukkede stille og så atter engang ud af vinduet, hvor mon de var?

"Sajro det var du jo tydeligvis ikke... Hvis det havde været for kun sexens skyld havde du jo ikke sørget i så lang tid som du nu engang har..."

Alane aede ham stille over ryggen men den ene hånd, på en venskablig og søsterlig måde.

''Undskyld...''

Han sad bare med hende og smilede stille og roligt til hende. Han kiggede på hende som hun sad der hos ham og det var rart, at hun turde være tæt på ham at han havde lyst til at ville være sammen med ham fordi han jo nu engang var hendes 'bror'

''Jeg ved ikke hvorfor... men jeg troede bare lige at det var det du måske også mente om mig... at du syntes jeg også kun var sådan en fyr der interesserede sig for sex og at følelser var ligegyldige.''

Han sukkede over sig selv, nu fik hun det sikkert skidt over at han sagde den slags og han skyndte sig derfor at sige noget mere...

''Men det er ikke din skyld... Jeg overraegerede bare selv...''

"Det er okay, bare roligt.."

Hun kiggede op på ham med et forsikrende lille smil på hendes læber. De grønne øjne funklede lidt fordi det nåede helt op til dem, altså smilet. Hun rykkede sig lidt længere ind i sengen så hun nu sad op af væggen. Hun trak hvad end der nu lå i sengen over sig så hun ikke sad og frøs. Det var utroligt så meget som hun kunne fryse. Det gjorde hun normalt aldrig men denne vinter virkede også til at blive værre end de sidste mange år. Alane kiggede stille på ham mens han forklarede det. Hun ville aldrig tro sådan om ham.

"Hvis du virkelig var sådan hvorfor søren er det så muligt vi er blevet så tætte. Sajro jeg har aldrig troet du er sådan"

Et smil blev sendt hans retning og hun nikkede stille til det med at det ikke var hendes skyld.

Han valgte ikke at kommentere mere på det første. Han var ret usikker på det. Han havde det ikke nemt med alt dette med at snakke om hvordan han var som person. han havde bare ikke nemt ved dette men fordi det var Alane var det faktisk en smule nemmere for ham.

''Nej det var vi nok ikke blevet... jeg troede bare lige det var det du mente om mig, måske jeg bare er lidt for nervøs for om du synes jeg er et godt menneske... du betyder jo virkelig meget for mig...''

Han smilede stille til hende. Han sad bare og så på hende, og han var glad for at han bare kunne sidde og slappe af med hende uden at tænke på noget som helst overhovedet...

Det var nok også bedst at de bare droppede det emne med det samme, for at der ikke skulle opstå flere misforståelser. Sådan nogen kunne ødelægge det hele for dem. De fleste af deres skænderier eller hvad man end kunne kalde dem var bygget på misforståelser. Alane ville aldrig se Sajro som en der bare var ude efter sex selvom han måske havde haft det sådan et stykke tid med piger men det var jo i virkeligheden for at glemme den smerte han gik igennem og så var der jo også indblandet følelser i det, måske ikke direkte kærlige følelser.

"Præcis, så var jeg nok smuttet for lang tid siden hvis jeg så dig som en føleses kold skid. Sajro du skal aldrig være nervøs for det, du betyder jo også meget for mig så jeg ville aldrig bare droppe dig på den måde uden at du fik lov til at forklare dig og selv hvis jeg var uenig med dig ville jeg nok stadig forblive din 'søster'".

Alane så ham i øjnene og gav ham atter engang et forsikrende smil. Det var utroligt at Sajro kunne bekymre sig så meget om hvad hun mente om ham når han i bund og grund allerede vidste det.

''Ja det havde du nok gjort... Jeg ved ikke lige hvorfor jeg var så nervøs for det... Du betyder jo bare meget for mig, fordi du er jo min 'søster' jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg en dag mister dig...''

Han lagde armene om hende og gav hende et kram. Han sad lidt tid sådan men rejste sig så til sidst op og gik over der hvor hans køkken var. Han smilede stille til hende, og begyndte at rode sine skabe igennem..

''Ja undskyld jeg er lidt sulten.''

Han smilede stille og fandt noget kød frem og han begyndte at spise det stille og roligt.

"Og det var vel også derfor du var nervøs, fordi du var bange for at miste mig som du selv siger men nu siger jeg også bare til dig at du ikke behøves være bekymret omkring det i fremtiden"

Endnu et forsikrende smil blev sendt hans vej. Hun blev lidt overrasket da han lagde armene om hende i et kram men der gik dog ikke særlig længe før hun selv lagde armene omkring ham og gav ham et blidt klem for at fortælle ham at hun var der. Hun slap ham dog da han rejste sig op, hendes grønne øjne fulgte ham og et lille fnis kom fra hende da han undskyldte sig selv.

"Du skal ikke undskylde dig selv... Men jeg fik en idé, hvad med at vi går på jagt sammen så, du kan jo bare blive i din menneske form?"

Han smilede og gav hende et kærligt og broderligt kys på panden som tak for hendes forståelse. Han var virkelig glad for at have hende. Hun betød jo meget for hende, men han blev meget overrasket over hendes forslag...

''Øhm... jeg mangler jo godt nok noget kød... men...''

Han var faktisk lidt usikker fordi blodet kunne sagtens skabe ham problemer når det var. Han valgte dog ikke at sige noget han valgte bare at sige okay til det. Han smilede stille til hende...

''Jamen så lad os det... Men vil du ikke låne noget andet tøj?''

Hun lod ham bare gøre det, der var jo intet galt i det eller det håbede hun i hvert fald at der ikke var. Alane kravlede stille ud fra under hans dyne og satte sig nu engang på kanten af sengen og så hen mod ham. Hun tænkte at en jagt umiddelbart ikke kunne skade nogen af dem, det var også ved at være noget tid siden hun sidst havde fået noget mad og det kunne hun rigtig mærke nu da de snakkede om det. Hendes mave knurrerede, sikkert så højt at han ville kunne høre den.

"Præcis og jeg har ikke fået mad i et stykke tid nu så det kunne være smart for os begge to, inden vinteren kommer alt for tæt på"

Alane sendte ham et stille smil og rystede så på hovedet til det med tøjet. Hun havde tænkt sig at jage i sin dyre forrm, hun havde ikke sin bue i nærheden og det var det eneste våben hun kunne finde ud af at jage med.

"Jeg jager i min dyre form når jeg ikke har min bue... Men jeg vil gerne lige bede dig vende dig om da jeg skal af med tøjet så det ikke går i stykker eller sidder fast på mig når jeg forvandler mig"

Roligt vendte hun ryggen til ham efter han kiggede væk. Hun fik hurtigt tøjet af og forvandlede sig så til den helt hvide ulv med grønne øjne, hun var ret større end de fleste andre ulve, roligt luntede hun så hen til Sajro og satte sig ved hans ben, hun kiggede stille op på ham.

''Ahhh okay, ellers kan du sige det jeg har nogle af Lyssas gamle jagtdragter liggende stadig.''

Han smilede stille til hende og nikkede så han vendte sig om så hun kunne skifte form. han ventede på at hun kom hen til ham, og han kløede hende bare bag øret og ventede bare på at hun var helt klar. Han smilede stille til hende og gik ud af døren. Han smilede stille til hende...

''Så må du hellere se om ud ikke kan fange færten af et dyr.''

Han smilede stille til hende. Han kunne måske godt selv men hendes ulvesnude ville helt sikkert klare det bedre end ham.

"Men ellers tak"

Hun så på ham med et lille smil og tog såt øjet og lagde det på sengen, foldet pænt sammen. Det fyldte ikke særlig meget. Hun lænede sig stille ind mod hans ben og så op på ham med et smil i øjnene kunne man se. Hun var en meget smuk ulv. Men hun kunne mærke det var alt for lang tid siden hun havde været i denne form. Med det samme han åbnede døren for hun ud af den og rullede sig i græsset. Hun satte sig så og så så på Sajro. Hun kunne sagtens forstå ham med kunne ikke snakke med ham.

Alane vendte rundt og begyndte så at lunte ind i skoven sådan så Sajro stadig kunne følge med. Hendes snude var begravet i jorden og der gik ikke særlig længe før hun fik færten af et dyr. Hun lænte hovede tilbage og kom med et høht hyl og så satte hun ellers i fuld fart hen mod byttet.

Han løb hurtigt efter hende da hun pludseligt satte i løb og for at kunne være den store hjælp overfor et dyr når det skulle dræbes, og han ikke havde nogen våben med forvandlede han sine hænder om til klør som når han skiftede form...

''Husk nu det skal være et stort dyr... Ellers er der jo ikke nok til os begge og til at der kan lægges til side.''

Han smilede stille og venligt til hende som hun nu bare løb og han kæmpede lidt for at følge med hende, hvilket ellers normalt ikke ville være et probem, eller det ville ikke være et problem hvis han var i sin anden form...

Det så ud som om hun nikkede til det han sagde og forsatte endnu engang i løb. Så vidt hun kunne dømme ud fra duften var det en Kronhjort som var for sig selv. Det kunne ikke være nemmere. Et klart og rent bid direkte omkring struben og den ville være død. Hun ville så vidt så muligt sørge for ikke at få noget blod på resten af pelsen borset fra hals området selvfølgelig.

Alane stoppede stille og begyndte så at luske, hun lagde sig ned mod jorden og kravlede stille frem. Hjorten var i lysningen foran dem, men lige nu var de dækket af et buskads. Det varede ikke længe for hun var inde for længden til at kunne springe på den. Hun virkede til at være en dygtig jæger, ingen tvivl der. Denne hjort så ud til at værre en smule større end de fleste andre kronhjorte. Med et sprang hun frem, hendes tænder lukkede sig om hjortens hals, de væltede omkudl. Hjorten sprællede vildt for at komme fri men Alane var stærkere end den. Det varede ikke længe før den holdt helt op med at sprælle. Kort tid efter slap hun den og trådte lidt tilbage. Den hvide pels var smurt ind i blod omkring halsen og munden på hende selv.

Han var blevet lidt overrasket over at hun bare sprang frem uden at vente på om han var med, men egentligt heldigt det samme. Da de åbenbart ikke var de eneste der havde overvejet at dræbe dette dyr. Han kunne nemlig se en stor gråbjørn der nærmede sig Alane bagfra...

Han løb hurtigt meget hurtigt hen til bjørnen og kastede sig om halsen på den, for at holde den væk. Han tog et slag af dens store lapper på hans skuldre og han blev overrasket... han fik store så ned af brystet og fik revet dens ene skulder op...

Den var vred nu den bjørn og slog bare ud efter ham... Han var nød til at dræbe den hurtigt... han forvandlede sit hoved også og bed halvdelen af dens hals af... Den nogen lige at slå ham endnu engang og trakke store sår ned af hans ryg denne gang.