//Razion// Why So Serious?

S: Doomsville gågade
T: 11:56
vejret er lunt. Solen er fremme og der er enkelte skyer
O: butikker og nogle mennesker

Det var en lun dag, og det vil nok blive varmere hen af dagen. Det var godt nok middagstid nu, men det var ikke der det var det varmeste tidspunkt på dagen. Det ville nok ikke blive meget varmere, men nok bare en smule. Der var nogle mennesker i gågaden, men ikke overdrevet mange, så man ville få klaustrofobi af det. En af dem der var i gågaden netop nu, eller rettere sagt to af dem der var der nu, var Shar og hendes tvillingebror Sharmarke. De gik stille gennem byens gågade, og håbede på at folk ikke ville kigge alt for meget på dem. De var godt nok vant til at folk kiggede på dem med et lidt dømmende blik, fordi de ikke var vant til at se en pige med en ulv. Det kunne Shar godt forstå.   Hvis man ikke var vant til det syn, ville det helt klart overraske en én smule.

Shar standsede op foran en butik, og kiggede gennem ruden. Det var en smykkebutik. Godt nok gik Shar aldrig med smykker, men måske var der noget som for en gang skyld, håbede Shar på, men forgæves. Der var intet som faldt i hendes smag. Hun sukkede, og skulle lige til at gå videre da hun så et rigtig flot armbånd. Shar strålede op, men sank en smule sammen da hun så prisen. Selvfølelig var den alt for dyr for hende. hun tvang sig til at gå videre, for det ville være ærgerligt bare at stå der og kigge. Shar gik i sine helt egne tanker, og så derfor ikke helt hvor hun lige gik, og kom derfor til at gå ind i en person. "Undskyld" sagde hun stille, og kiggede op.

roligt som dagen gik og man ikke blev yngre havde Razion besluttet sig for at komme ud og gå sig en tur og den slags der, og roligt mærkede han at det forhåbentligt ville blive en rigtig goddag og det hele, roligt gav han sig til at gå for sig selv og puttede sine hænder i lommerne på sine bukser og gik roligt vider.
Efter lidt tid så han en kvinde som lyste op over noget men det forsvandt igen og det hele roligt uden og tænke over det ramte de hinanden og roligt så han på det, hun havde kigget på og smilte roligt, han tog noget til at betale for dette armbånd her og fik det roligt med sig og gav sig til at gå lidt hurtigt efter hende, efter noget tid kom han op i nærheden hvor hun kunne høre ham "undskyld frøken"sagde han roligt til hende og ventede på hende reaktion.

Den person som Shar var stødt ind i var en ung fyr som så rimelig godt ud. Shar kunne bestemt godt lide hans hår, da det ikke var alt for kort. Shar trådte til siden, og lod ham komme forbi inden hun selv gik videre. *Det er dumt at brase sådan ind i folk Shar* Shar kunne tydelig høre Sharmarkes stemme i sit hoved, og svarede ham også i hovedet. *Slap nu af, der skete jo ingenting.* Sharmarke så surt på hende. *Nej, men det kunne der sagtens ha været.* gav han igen.

De var nået et pænt stykke vej inden Shar hørte en stemme. Hun standsede op, og vente sig om. Der, lige bag hende stod den fyr som hun var stødt ind i. ”Øh, du må undskylde at jeg stødte in d i dig før.” sagde hun en smule nervøst. Havde han ikke hørt hendes undskyldning før, eller var det ikke derfor han var fuldt efter hende? Sharmarke begyndte at knurre af ham. Shar så på Sharmarke. ”Stop det der” sagde hun strengt til ham, og kiggede så op på fyren igen. ”Det må du undskylde, men han er ikke så begejstrede for fremmede.” hun smilede undskyldende til ham.

Han kiggede på hende og smilte roligt "når det går nok altså der mange personer som er tætte med dyr eller skulle jeg sige noget andet"sagde han roligt og kiggede på dem, han smilte roligt "du skal ikke undskylde for det gør ikke noget var vist heller ikke den bedste til at se mig for men jeg så du kiggede på dette her armbånd så tænkte du vil ha det håber ikke du syns jeg er for mærkelig men kun ikke lade være"sagde han roligt og kiggede på hende, han var jo bare venlig og den slags ting der, men man kunne jo aldrig vide om hun syns han var det for det så jo lidt underligt ud at han gjorde sådan noget det, men nu ville han se hvor det hele bragte hen af.
Han kiggede på hende og slappede af mens han ventede på at hun ville sige noget til ham så lod han roligt sin evne tjekke hende lidt og dette her dyr hun gik sammen med, de havde et eller andet bånd som var de bror og søster, ikke noget han sådan han set før men hendes minder var fuld af dette dyr så han havde jo noget i den rigtige retning af eller sådan noget der.
Han kiggede på hende og smilte og havde det godt nok med at han stod der og kiggede på hende mens han bare ventede der og alt det, roligt lod hans sin evne stoppe igen og ville bare vente lige nu og her.

Shar så overrasket på manden. Han havde købt det armbånd som hun havde kigget på? Hvorfor? ”Hvorfor gjorde du det?” spurgte hun. Hun havde aldrig før været ude for at folk købte ting til hende, og endnu mere underligt var, at hun ikke kendte denne person her. Hvad i alverden var han dog ude på? Hun så ned på armbåndet han havde i hånden, og så så op på ham, og smilede genert. ”Jamen tak, det er der aldrig før nogle der har gjort, men hvor er du sød” sagde hun. ”jeg kender dig ingen gang, men vi kan begynde med dit navn?” Sharmarke begyndte at knurre. Han var ikke yderligere begejstret for at manden bare sådan uden videre havde købt noget til Shar. Shar så ned på ham med et strengt blik som sagde af han godt kunne tage at klappe i. *Ved godt at du ikk stoler på ham, og at du prøver at beskytte mig, men jeg vil altså gerne klare det her selv, okay?* Sharmarke tænkte lidt inden han stille nikkede til det hun havde bedt ham om. *Skal nok prøve at lade være* lovede han, og Shar smilede glad til ham. *Tak*

Han kiggede på hende og slappede roligt af "øhm okay altså tænkte bare du godt ville ha det og tja ved ikke tror bare jeg følte at jeg ville gøre noget godt for en"sagde han roligt og lod hende få det og den slags der, han kiggede på hende og ned på væsnet ved siden af hende "nu det ikke for at være uhøflig eller noget men er der et bånd mellem dig og dette her væsen"spurgte han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, han var ikke sur over at den knurrede eller noget mere nysgerrig efter viden og den slags ting der.
Han håbede ikke på at hun ville blive sur på ham eller noget i den stil for han kunne jo ikke gøre for at han var den han var jo, eller det kunne han måske men det havde han ikke tænkt sig og gøre.

Hun så på manden, og tog imod armbåndet da han gav hende det. ”tak fordi du var så betænk som” sagde hun, og smilede glad til ham. han virkede på en eller anden måde sød nok, men hun var ikk 100 % sikker endnu. Hun håbede virkelig på at hun havde ret i at han var sød, men han var ogs en smule mærkelig sådan bare at gi hende det armbånd sådan uden videre. Hun lod hurtigt sin tunge køre en enkelt gang over sine læber for at fugte dem en smule, og tog en dyb indånding. Hun var ikke sikker på om han ville bryde sig om at høre sandheden om hvilket bånd der var mellem hende og Sharmarke. Skulle hun virkelig fortælle det, og så bare håbe på det bedste? *Du våger lige på at gøre det* hørte hun Sharmarkes stemme sige. Shar så ned på ham, og smilede flabet til ham. ”Åh jo jeg har da” sagde hun i en let drillende tone. Sharemarke lagde øerne helt fladt ned, og begyndte at pibe. Han var ikke tilfreds med hendes beslutning, men Shar var helt ligeglad med hvad Sharmarke sagde eller gjorde lige nu. Hun så op på manden, som stadig ikke havde sagt hvad han hed endnu, og tog sig sammen til at fortælle ham det. ”Du er skam ikke uhøflig eller noget, men ja du har helt ret, der er et helt specielt bånd mellem mig og ham der.” hun så ned på ulven, og smilede til ham. han fnyste bare ad hende, og satte sig ned. Shar så igen op på manden, og svarede så endnu mere på hans spørgsmål, selvom han ikke helt havde spurgt hende om det her endnu, men det havde han nok alligevel tænkt sig at gøre. ”ser du, vi er bror og søster. Ved godt at det lyder lidt mærkeligt, men det er vi nu en gang” Hun fortrød straks at hun havde fortalt det, for hvad nu hvis han ikke ville snakke mere med hende, og så bare gik sin vej, eller noget endnu være? Hun bed sig nervøst i læben, og spurgte så igen ”hvad hedder du egentlig?”

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og lyttede skam til det hun sagde til ham og det hele og syns det var meget fascinerende at høre på, hvilket bånd de to havde samme og at de var bror og søster tja verden her var underlig, men han var nu heller ikke den der var mest normal her, han kiggede på hende med et smil "så det derfor han knurre af mig for jeg er fremmede og gav dig det armbånd"sagde han roligt til hende "men navnet er Razion hvad er jeres må jeg vel hellere sige når i nu er to selvom jeg ikke ved hvad han siger"sagde han roligt og så på hende med et smil.
Han var glad for hun ville dele deres bånd med ham bare på den måde, fordi det virkede underligt bare den måde han havde spurgt på men hun svarede og det var rigtig dejligt efter hans mening, han så på hende med et stille smil og syns hun havde et par kønne øjne men han ville ikke lige sige det til hende lige nu og her.

Shar smilede til Razion. ”Et specielt navn må man nok sige, men flot er det” hun var maget fascineret af hans navn. Hun havde aldrig før hørt sådan et navn før, men det var også godt at det var anderledes, for det passede meget godt til ham. Shar tøvede lidt. Skulle hun virkelig give ham deres navne? Var det klogt? Han havde jo lige sagt hvad han hed. ”Jeg hedder Shar og dette er Sharmarke.” sagde hun, og slog armen ned mod Sharmarke. Sharmarke nikkede høfligt, men var ikke glad for situationen. Han kunne ikke lide at hun havde fortalt ham deres navne.

Han kiggede på hende med et stille smil "hyggeligt at møde jer to"sagde han roligt og slappede bare af og var glad for at ha mødt dem, selvom han bedst kunne lide og snakke med hende og ikke hendes bror, men sådan var der nok mange der havde det på den måde som han havde, roligt så han på hende med et stille smil "hvad skal i så nu her"spurgte han roligt og så på hende ed et smil på sine læber og ventede jo bare på at hun ville sige noget til ham.
Han var nysgerrig men det lå nok meget til at han var den han var jo og alt den slags der, han kiggede på hende lige ind i hendes øjne "du har nogen flotte øjne syns jeg"sagde han roligt til hende bare sådan for hun havde det, og det ville han da ikke ligge skjul på at han syns og den slags ting der, for når han var sådan var han jo bare sød mod hende og alt det.

Hun smilede til ham. ”Det er ogs hyggeligt at møde dig” måtte hun indrømme. Hun så kort ned på sin bror, og så så op på Razion igen. Hun trak på skuldrende af hans spørgsmål. ”Det ved jeg ikk rigtig. Vi kom bare for at kigge lidt, tror jeg. Vi havde ikke rigtig nogle bestemt grund til at komme her.” sagde hun. Da han kommenterede hendes øjne, rødmede hun en smule, og kiggede væk fra ham. Hun var ikke så vant til at folk gav hende komplimenter, og hun var ikke helt sikker på om hun kunne lide det. ”Tak” mumlede hun, men hun var ikke sikker på om han kunne høre det, men hun var også en smule ligeglad med det.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og så lidt rundt "så vil du med ind et sted og ha noget og spise"spurgte han roligt og viste ikke om hun havde lyst til det, men han var jo bare venlig og det håbede han på at det var i orden og den slags der, han kiggede på hende med et smil og ventede bare på at hun ville sige noget til ham.
Han så på hende og ned på hendes bror og smilte bare roligt for sig selv og havde jo ikke noget han sådan skal nå lige nu og her så han havde tiden til at vente på hendes svar, men om det kom som et dårligt eller et godt svar var jo det man kunne vente på og det hele.

Hun så over på Razion, og nikkede så. ”Jo, jeg vil gerne ha noget at spise.” sagde han, og smilede til ham. Hun så ned på sin bror. ”Kan du selv finde hjem her fra?” spurgte hun ham. Hun regnede nemlig med at Razion ville havde det bedst med at han gik. Det havde de fleste folk som regel, for Sharmarke var ikke venlig over for andre end Shar, og hvis han var, stolede han meget på en person, og hvis det viste sig at han havde taget fejl af personen, ville personen fortryde at han havde snydt Sharmarke. Sharmarke nikkede, og luskede væk fra dem, noget modstridende, men han ville ikke sige sin søster imod. Hun havde lov til at snakke med dem hun ville alene, og han vil altid være der hvis der skete hende noget.

Shar fulgte ham med øjnene til han ikke længere var i syne, og vente sig så om mod Razion. ”Når, hvor skal vi så tage hen?” spurgte hun. ”Kender du et godt sted eller noget?” hun smilede venligt til ham.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu, da han ventede på at hendes bror ikke var i syne mere og den slags og hun var vent mod ham "jeg kender et fint lille sted henne på hjørnet som sælger den bedst mad nogen har smagt siges der"sagde han roligt og gav sig til at gå roligt mod det.
Han kiggede på hende med et stille smil "du nu meget flot Shar men jeg lagde mærke til at i har samme navn i starten altså du hedder Shar og din bror har de bogstaver i starten af sit navn hvorfor"sagde han roligt og trak vejret lidt tungt efter og ha sagt så meget på en gang.

Hun smilede til ham. "det lyder da temmelig lækkert, lad os gå der over så" sagde hun, og fulgte efter ham. Hun standsede meget pludselig da han sagde det han nu en gang havde at sige. hun vendte sig om mod ham, og stod bare helt paf. Shar havde kun hørt det første han sagde. Han syntes at hun var flot? Hun smilede til ham, og hendes smil sagde bare yeah right. Hun troede ikke helt på ham.

Så trængte resten af det han havde sagt ind til hende, og hendes blik blev en smule fjernt. Hvorfor de begge havde Shar i deres navn? det havde hun aldrig før tænkt over. Hun trak på skuldrene. "Se det er et spørgsmål som selv ikke jeg kender svaret på" sagde hun.

Han kiggede på hende med et stille smil "er der noget galt"spurgte han roligt og undrede sig ikke over at hun stoppede op, efter det han havde sagt men lidt efter gav han sig til at gå igen.
Han så på hende med et smil "når det havde du ikke sådan tænkt over før at i havde det med jeres navn men det nu heller ikke noget man tænker over bare lige sådan"sagde han roligt og roligt nærmede de sig stedet han snakkede om og roligt gik han bare der inde og så på det der var der som stole og folk og den slags der.

Shar rystede på hovedet. ”Nej der er ikk noget galt.” sagde hun, og smilede til Razion. Hun fulgte efter ham, da han igen begynde at gå. Hun smilede bare til ham, da han sagde det han nu en gang sagde. De var nu nået over til det sted som Razion havde talt om. Shar gik med inden for. Hun så sig rundt. Der var et par folk her inde, men heldigvis ikk alt for mange. Hun så på Razion igen. ”Hvor skal vi sætte os?” spurgte hun. Hun kendte ingen andre her end Razion, og ham kendte hun faktisk heller ikke så godt igen. Det gjorde hende af en eller anden  grund en smule utryk ved situationen, men hun var ikke helt sikker på hvorfor. Hun bed sig nervøst i læben, og det var hård nok til at der gik hul på den, og hun kunne smage den velkendte smag af blod. *Bare der ikke er nogle vampyrer her inde* tænkte Shar for sig selv, for så ville hun være på røven.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og gik hen og satte sig ved et bord "vi sætter os her"sagde han roligt og så på hende med et smil, og kiggede roligt på hende da hun så ud til at være nervøs "rolig der sker dig ikke noget her inde"sagde han bare roligt til hende, da han ville gøre hende lidt tryk ved ham eller noget i den still der.
Han så på hende med et stille smil på sine læber og bestilte sig noget salat og hun måtte jo bestille noget som hun ville ha og den slags der, han var bare venlig overfor hende og sådan, da han ikke ville være andet når hun ikke var andet overfor ham og den slags der.
Han kiggede lidt rundt og slappede af før han så på hende igen og ventede bare på at hun ville sige noget til ham eller få bestilt.

Shar gik med ham hen og satte sig ned ved bordet. Hun tog ham på ordet, og håbede virkelig at han havde ret i at der ikke ville ske noget. Det var ikke fordi hun ikke var tryg i hans selskab, det var hun, men man kunne jo bare aldrig vide hvad der ellers ville være her. Hun slappede en smule mere af, og smilede til ham. Da han havde bestil tænkte hun lidt over hvad hun skulle vælge. Hun var ved at dø af sult, men vidste at hun alligevel ikke ville kunne spise ret meget. Hun bestilt lidt efter det samme som Razion havde. Det ville vel være nok  til hende, tænkte hun. Hun så på Razion, og havde først nu rigelig med tid til at studere ham nærmere. Han virkede som en flink fyr, og han var faktisk også ret pæn. ”Jeg kan godt lide dit hår” sagde hun. ”Det er ikke helt kor, og heller ikke alt for langt.” hun smilede til ham.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og slappede bare fa mens hun snakkede til ham, og han lyttede skam til det hun sagde og det var noget om hans hår.
Han så på hende med et stille smil "jamen tak da Shar du har også en meget køn frisure"sagde han roligt og smilte til hende på den måde han nu gjorde, han viste ikke helt hvad han lige skulle sige til det ellers for der var ikke mange som kunne lide hans hår og alt det.
Han så på hende med et smil "det vel ikke bare noget du siger er det"spurgte han roligt og det var ikke fordi han ikke troede på hende men dog var der lige lidt han ville bare være sikker på det.

Shar smilede til ham. ”Ja, jeg mener det skam. Jeg er vild med dit hår” indrømmede hun. Da han sagde at han syntes om hendes frisure blev hun en smule genert. ”øhm tak” mumlede hun. Hun var ikke selv helt tilfreds med sin frisure hvis hun skule være helt ærlig, men hun ville nok fortryde det hvis hun fik en anden. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til Razion, så hun lod være med at spørge om noget, og lod ham om at finde på hvad de nu en gang skulle tale om.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber og slappede bare roligt af "blev du genert nu søde Shar da"sagde han roligt og så på hende med et stille smil på sine læber, og havde godt set på hende at hun var blevet genert men det var nok også sødt til hende efter hans mening af og alt det halløj der.
Han kiggede på hende med et stille smil og kørte en fod roligt op af hendes ben efter og ha taget den op af skoen, og ville se hvad hun gøre ved det og den slags der, han så på hende med et smil og ventede bare på at der skulle komme en reaktion fra hende af og alt det.

Shar så på ham, og snerpede munden sammen. Hun var ikke glad for at folk gav hende medynk, det gjorde hende bare sur og mere genert end før. Hun så ned og knyttede sine hænder, som var begyndt at blive en smule varme. Hun tog en dyb indånding, og hendes hænder blev mere normale.

Sharmarke kunne tydeligt mærke da Shar blev sur. *Hvad helved har manden dog gjort ved hende?* tænkte han, men Shar’s vrede forsvandt lige så hurtigt som den var kommet, så Sharmarke besluttede sig for at give manden en chance mere, før han ville komme brasende over til Shar, og vil være helt ligeglad med hvad de lavede. Han ville gøre alt for Shar.

Shar kunne mærke at hendes bror blev noget nervøs på hendes veje, så hun sendte ham hurtig en beroligende tanke. Der skete hende ikke noget. Han troede heldigvis på hende. Shar blev med et revet tilbage til det sted hun var. tilbage til Razion. Hun så op på ham og smilede forsigtigt til ham. Hun blev dog noget overrasket da han pludselig begyndte at køre en fod op af hendes ben. Hun fik en kildrende fornemmelse af det, men den var ikke ubehagelig, overhoved ikke. Hun kunne lide den fornemmelse han gav hende, men alligevel trak hun sit ben væk, om ikke en smule modvilligt. Hun så på ham. Hvorfor havde han gjort det? Det ville ha været en smule mærkeligt hvis hun ikke havde gjort noget overhoved, ikke? Hun rødmede en smule, og så væk fra ham. hun så sig om for at se om nogle havde lagt mærke til hvad han lige havde gjort, men ingen så ud til at ha lagt mærke til noget, og det fik Shar til at slappe en smule af. Hun kunne ikke rigtig lide hvis folk så sådanne ting.

Han så på hende med et stille smil "bare rolig der ikke noget og være bange for og slet ikke mig for jeg gør dig ikke noget"sagde han rolig og roligt fik de deres mad og alt det, roligt tog han penge frem og betalte for det og så på hende med et stille smil på sine læber, han havde det godt sammen med hende hun skulle bare føle sig tryk ved og være sammen med ham.
Han kiggede på hende med et stille smil "hvad tænker du endeligt på lige nu og her"spurgte han roligt og så på hende med et stille smil, han kiggede bare på hende da han endeligt ikke kunne ret meget andet lige nu og her, men han var bare glad for at hun ville spise sammen med ham og alt det.

Shar smilede til ham. "Jeg er skam ikke bange" forsikrede hun ham roligt. Hun kunne ikke lade være med at smile. Han var virkelig en rolig person. Var der mon noget som der ville kunne gøre ham sur? Ikk fordi Shar havde tænkt sig at prøve på at gøre ham sur eller noget, hun var bare nysgerrig.

Da de havde fået deres mad, spurgte Razion hvad Shar tænkte på. Hun smilede bare hemmelighedsfuld til ham, og tog bare noget at spise. Hun havde det virkelig som om hun vat ved at dø, og det var virkelig godt at få noget at spise. Hun tykkede af munden, og svarede ham så på hans spørgsmål "Jeg tænkte bare at du er så rolig og fattet en person, og var nysgerrig for at vide om noget mon kunne gøre dig sur?" Spurgte hun, og smilede til ham.