endelig, ude //Abaddon//

S: fængslet.
T: kl 20:15
V: det blæser.
O: masser af fanger, en celle,
P: hendes kjole som er ødelagt efter at have været i hendes celle.

Det var en ny aften, det var som om nyra havde fået nyt håb om at hun ville kunne komme fri, men så igen det var trdije gang hun havde håbet hun ville komme fri, men hun håbede dog alligevel altid på at hendes elskede ville komme og redde hende, men så igen nej, han var sikkert ikke engang i nerheden af hende, hun hørte vagten komme ud gående gennem gangen hvor alle cellerne var, hun så hen på sin celle dør.

Vagten så på nyra der lå sammen krøllet i det ene hjørne, ''nyra, det din heldige dag, du kan gå'' sagde han og han låste cellen op, selv om han ikke var glad for at en fange skulle forlade stedet, han holdte hende fast med håndjern inden de kom helt ud af fængslet, hvor han låste dem op.

Nyra så rundt der ude for at se om der var nogle der kunne hjælpe hende hjem, hun fik øje på en fyr længe henne, hun gik tætter på, hun syns at kende fyren, var det? nej det var umuligt, hun smilede da han kom frem fra mørket, ''hvorfra vidste du jeg ville komme ud idag?'' spurte hun glad og løb hen og krammede sin kæreste og han kunne se hendes kjole var meget ødelagt...

En vulkans indre og brutale vrede, en orkans sindsyge endeløse raseri, eller en tsunamis faretruende, og skræmmende effekt på dens omgivelser.. intet naturskabt fænomen kunne måles med den dyriske dæmoniske følelse når det uhyre, det vilde og barbariske monstre, ikke har være luftet længe nok, kan det sprænge som en super nova, ødelægge alt det som står i dens vej.. og for den tidligere dæmon leder Rafael Dominatrix, var det sådan en slags dag. længe havde han været gemt væk, skjult, ingen mulighed for at redde sin kæreste, og selvom lysten brændte i hans bryst, som en flamme der nægtede at slukke, vidste han at kom han bare 10 meter i nærheden af Nyra ville hans bror være der.. først.. klar.. og det ville koste Nyra mere end Rafael havde lyst til hun skulle udsættes for. Rafael vidste hun var blevet behandlet forfærdeligt, og han hadet sig selv for det, men selv hvis han kunne slå og brænde sig vej ind til hende, ville han ikke finde hende i live, så han.. så ikke mange alternativer.
Rafael kastede sine arme om hende, og pressede hende ind til hans bryst, men han hviskede til hende med en blandig mellem en vred dæmonisk stemme, og en gentlemands stemme til hans elskede "Det er ikke vigtigt.. det vigtige er du er hos mig nu"

Nyra havde tåre i øjnene og smilede af glæde over han var så tæt på hende, hun lod sit hovede gemme sig mod hans brystkasse, ''det var forfærdelig rafeal jeg vaar så bange, det eneste der holdte mig fra ikke at gå helt ned, var tanken om du var i sikkerhed'' hviskede hun og så op i hans øjne og kyssede ham kærligt og smilede, ''endelig, er jeg hos dig, jeg har virkelig savnet dig min elskede, det er utrolig at se dig igen'' hviskede hun og holdte sig tæt på ham, *de er bararer der inde, jeg tør ikke fortælle ham hvad de har gjort ved mig* tæntke hun for sig selv og rørte ved hans kind med et smil og havde tåre ned af sine kinder og ned af på hendes kjole efter de faldt ned af hendes hage hun var glad....

Rafael lukkede hendes ord ude, han ville ikke høre det, han havde for meget på tegne brættet til at blive følelsesmessig, men han ville gerne bytte det for at Nyra ikke skulle sidde derinde, og han kunne få lov at få hendes plads, men sådan en aftale kunne han ikke finde, så heldig havde han ikke været.
Rafael hviskede tilbage "Skal nok tage mig af det. hver eneste af dem... men lige nu skal jeg tage mig af dig"

Nyra holdte om ham, han ville bare mærke sin kærestes hjerte slå så var hun glad. hun smilede mod os, ''lad os tage hjem jeg vil væk fra det her sted'' sagde hun kærligt og holdte hans hånd, hun havde svært ved at lade være med at tude, hun havde savnet ham så meget, det var helt forfærdeligt, men det der var værst var hvis hun faktisk mistede ham, det ville hun ikke kunne tilgive sig selv for hun elskede ham for højt, *du betyder alt for mig* tænkte hun og tudet vider, ''undskyld jeg græder men jeg har savnet dig så meget'' sagde hun med et smil...