Cimberlie - Sort nat

Da han gik væk fra hende fulgte hun ham med øjnene, og da han sagde hun skulle give slip på monstret gjorde hun det. Så gik hun hen til ham, med nogle lette skridt. Kunne han lide det de havde gang i, det vidste hun ikke men han havde ikke vist andet, så måske kunne han lide det som de havde gang i som hende. Hovedet lagde hun på skrå, og da hun så pludselig stod foran ham igen sendte hun ham et smil, og lagde en hånd i siden"Jeg vil være nød til at stoppe dig så"svarede hun uden at fjerne blikket fra ham.

Hun tog så fat i kjolen for at hive lidt ud i den, for den klistrede rigtig meget til hendes krop. Det var tydeligt at mærke, og det var også som om han var irriteret på monstrene der fik hendes opmærksomhed og ikke ham, hvilket fik hende til at række en hånd ud mod ham, lod hendes hånd glide hen over hans bryst"Det her skovområde"sagde hun og holdte en pause, hvorefter hun lagde hovedet på skrå, og lod hendes hånd finde vej op til hans hals. Der lod hun nogle fingre glide ned ad kun drillende og pirrende, og fordi hun havde lyst"Hvad fortæller dine øjne når du kigger på mig"spurgte hun undrende men også fordi hun var nysgerrig.

Hans irretation forsvandt i det hun gik han og rørte ham igen, hans fokus var nu fuldt ud på hende igen. Han smilede skævt og drenget. Det var lækkert det måde hun  rørte ham, den måde hun talte til ham. Hans kropssprog blev afslapped igen og han satte begge sine hænder på den øverste del af hendes hofter der hvor tajlen begyndte. Han så hende direkte i øjnene "Hvorfor ville du stoppe mig?" han havde selvfølgelig ikke tænkt sig at bide hende så meget at hun ville... dø af det. Han slikkede sig kort over de 2 venstre hjørnetænder der sad i overmunden. Han trak hende til sig via. hendes hofter så de nu igen stod oppe af hinanden. "De fortæller vel sin egen historie" han kunne ikke selv styrre sine øjne... som sådan, de havde ders egen vilje til tider...Selv hans evne kunne ikke skjule hans øjne lige meget hvor meget hans ønskede det. Han kyssede kort hendes fingre da den ene kort strejfede hans læbe. "Du ønsker måske at forstå mig?" han løftede nu øjenbrynene imens hans så afventende på hende.... Det skæve smil blev breder. Hendes krop var mere spinkle end hans, mere rund og mere formet.... Som en ægte kvindekrop. Selv om hun var vampyr elskede han følelsen af en kvindekrop i sine hænder. Han kiggede intenst på hende, kiggede rundt i hendes ansigt for at læse hver en mimik hun lavede. De stod her i nattens mulder og mørke. Alene... Kun omgivet af væsner som alligevel ikke forstod hvad de egenligt delte.

Et smil bredte sig over hendes læber der efterhånden var blevet våde fra regnen, og hun kiggede ham dybt ind i hans øjne. Da han trak hende tæt ind til sig kunne hun igen mærke hans krop mod hendes, og det var tydeligt at mærke hendes kjole klistrede sig til kroppen, som hans tøj sikkert også klistrede sig fast til hans krop"Jeg kan jo ikke have at du tømme mig for blod"svarede hun og blinkede drilsk til ham. Følelsen af hans kys mod hendes fingre fik hende til at følge bevægelsen kort, før hun igen kiggede ind i hans øjne. Med en kold hus om hans var det som om det føltes rart med et kys som han gav hende, ligesom hans kys mod hendes læber havde føltes rart.

At stå i mørket og nyde natten alene var hyggeligt, de behøvede vel heller ikke nogen udover hinanden. Selvfølgelig havde de væsner og monstre men det var vel bare pynt som bare var der. Hun strøg nogle hårtotter væk fra hendes ansigt, og da hun hørte hans spørgsmål lænede hun sig ind mod ham, så tæt at hendes læber rørte hans hals kort"De fortæller måske en smuk historie eller en historie der er dyster"spurgte hun undrende imens hun lod hendes læber røre hans hals lidt mere. Efter lidt tid plantede hun små kys på hans hals, og trak sig så ud så hun igen stod og kiggede ligesp intens på ham. Hun lagde en finger ved hans underlæbe, og lod et bredt smil brede sig på ansigtet"Hvis du lukker mig ind, og tør lade mig lære dig at kende så vil jeg gerne"svarede hun med en ærlig tone, og lod hendes øjne glide lidt ned over hans ansigt.

"Alligevel var du villig til at give mig mere blod igår nat?" sagde han lettere overrasket med en flabet og drilsk tone, igår virkede det nærmest som om hun ville have at han skulle bide hende. Som om at blod i sig selv var det bedste der kunne ske, om det var hendes eget eller andres. I det næste øjeblik sagde han "Det ved kun fremtiden" i en hviskede tone. Han stivnede kort da hun lænede sig ind imod hans hals, han var afventende, klar til at skubbe hende væk, eventuelt angribe hvis hun så meget som bed ham. Han skulle ikke bides, det var ikke ham at blive bidt.... Han var den der bed. Men da læberne ramte ham gik han fra nærmest kampklar til afslapped og intensiteten af stemningen blev kun bedre og bedre. "Jeg har intet at skjule" sagde han og rystede kort på sit hoved, selvom han havde en lang dyb historie var dette ikke tiden til det. Han havde kun lige mødt denne vampyr hun og som Demetri var stolede han ikke på noget så hurtigt. Flirt og kys var noget helt andet men at lange ud af sine følelser.... Well.... hans følelser døde med hans menenskeliv. Mente han selv. Dog var dette ikke sandheden. En masse følelser havde han, men monsteret indeni ham havde fortærret dem og gjort dem kolde, kunne få folk eller ting kunne trigge ham. Men underligt nok kunne denne Cimberlie få ham til ro.... En underlig ro som han havde glemt eksisterede, eller rettere ikke vidste eksisterede.

Et blidt grin kom ud ad hendes læber, hvorefter hun holdte blikket på ham, hvordan havde hun kunne andet. Han havde brug for det, og hun følte en stærk trang til at hjælpe ham, hjælpe en af hendes egne hvis man kunne sige det sådan. Han var et nattevæsen som hende, hvilket betød hun ville hjælpe dog lå der mere i det end bare det. Der havde været noget særligt ved ham, hun ikke kunne sætte en finger på"Selvfølgelig var jeg det, du havde brug for det, det var måske et sats fordi hvordan kunne jeg vide om du ville dræbe mig"sagde hun og smillede lidt, hvorefter hun lagde hovedet på skrå imens hun lod hendes finger kærtegne hans læbe kort.

Det var sjovt hvordan et møde imellem dem førte til det her, de kendte ikke engang hinanden endnu, kun meget lidt og nærmest ikke engang. Men det var som om ligenu var det noget andet der var i fokus end at lære hinanden at kende. Det var som om mørket tændte en gnist man ikke kunne se, men føle, og hun lod hendes øjne møde hans"Jo mere vi står her i mørket dækket af regn jo mere våde bliver vi"sagde hun og kunne slet ikke lade være med at grine, og hun tog så fingeren til sig. Hun lagde en arm rundt om hans nakke, og lod hendes finger kærtegne hans nakke lidt. Hun sagde ikke noget, for hun gjorde det kun fordi hun havde lyst. Lyden af regnen kunne høres, samt de væsner og monstre var omkring dem, men hendes opmærksomhed og fokus lå på Demetri, fordi hvem skulle hun ellers kigge på.

Han havde hendes fulde opmærksomhed"Mørket er godt til os, ligesom kulden er behagelig for os"sagde hun så nærmest som citerede hun et digt. Der gik så ikke lang tid før hun tænkte lidt over det han sagde med at han ikke havde noget at skjule det gjorde at hun smillede større. Med hendes hånd rundt om hans nakke pressede hun nærmest hendes krop tættere op ad hans, og lod hendes pande hvile sig mod hans"Så du tør lukke mig ind"spurgte hun så lidt drilsk og ligeså flabet.

Han rystede bare kort på hoved med et grin til det sidste hun sagde. Han havde ikke tænkt sig at svare på det spørgsmål, nok mest af alt fordi han ikke lukkede nogen ind...
Han havde løftet det venstre øjenbryn en smugle uden at man nok ville ligge mærke til det, medmindre ham stod så tæt på som Cimberlie gjorde. Han kunne lide hvordan hun kom tættere på og nærmest træk sig selv ind imod ham. Deres kroppe var nu helt oppe og nede af hinanden og sandt var det at regnen gennemvædede deres tøj. Men det betød intet lige nu. Det der var lige nu var det vigtigeste. Måske gnister for pludselig rundt i den metalliske grå farve i hans øjne. Han så direkte på Cimberlie, som var hun det eneste i verden for ham lige nu. Det var som om at alle lyde omkring ham lige så havde forsvundet, her var kun dem. Han lod sine holde rundt om hendes smalle tajle og han knuede nu hendes underkrop mod sin egen underkrop.

Efter krop tid fjernede han den ene hånd fra hendes tajle og førte den op til hendes yndige ansigt, hvor han fjernede noget af det våde hår fra hendes venstre side af ansigtet. Han havde lagt mærke til at hun tit selv gjorde det, altså fjernede sit hår så det ikke kom foran hends ansigt. Han lod dog sin langsomt liste om bag hendes nakke så han holdte hende bag nakken med den ene hånd og om tajlen/hoften med den anden.

Det var som om alting omkring dem stod stille, og at det kun var deres bevægelser der kunne ses. Hendes blik betragtede kort hans ansigt lidt mere nu, hvor hun jo stod tættere på ham. Hun løftede en hånd op til hans ansigt, lod kort nogle fingre glide ned over hans ene kind. Følelsen af den kolde hud imod hendes fingre kunne hun godt lide, kulde var generelt rart. Hun behøvede ikke varme, bortset fra den underlige varme følelse hun fik af at stå foran Demetri i det her smukke mørke som de befandt sig i. Hendes underkrop imod hans gjorde at hun bed sig i underlæben, ikke hårdt men kun af nydelse over hvor lokkende, og nærmest pirrende det var.

"Mhmm"kom det ud ad hendes læber, og hun lod hendes hende mødes hans igen. Gnisterne kunne hun godt i hans metalliske øjne, og det var smukt. Det var som om de nærmest lyste lidt op i mørket, og det var nærmest som om det var det eneste lys som der var. Hun lod så et smil brede sig over hendes læber da hun mærkede at han fjernede noget af hendes våde hår væk fra hendes ansigt. Da han så holdte hende bag nakken med hans ene hånd, lod hun smilet vokse, og hod kort hendes mund strejfe hans med vilje bare for at drille"Hvad længtes du efter"hviskede hun nærmest som om hun ville høre, hvad han tænkte på i det intense nærmest pirrende øjeblik som der var, men også fordi det føltes som om han ville noget. Dog lå der også en ro over hele stedet, men det var nok kun hende og ham der syntes det, fordi de var betaget af hinanden nu. Der var intet der kunne ødelægge det, og hvis monstrene eller andet ville prøve på det, ville de blot blive skubbet væk.

"Blod" sagde han pludselig med en dyb stemme. Han trak nu hendes hoved mod sig og kyssede hende lidenskabeligt og længe. Begge deres tænder pressede sig ind i den andens læber og deres blod blandede sig med hinanden. Man kunne smage hvordan det var døende blod, hvordan at det langsomt var ved at miste sin styrke af liv. På samme måde som de begge havde gjort da de engang var mennesker., hvordan de også engang havde været intet andet end mad for monstre som dem selv. Han holdte nu fast i hendes bløde, både hår, hvotefter han trak hende ud af kysset så han kunne se hvordan hans eget blod løb ned af hendes ansigt og krop. Det var internet! Alt det her lige nu, et dybt mørke strålede og blev tilfredsstillet af deres handlinger. Det var nærmest kunde da se hvordan blodet løb ned af hende og han mærker selv hvordan blodet fra hans egen mund løb ned af ham.

"lad os finde lå" hviskede han imens han lagde sin pande mod hendes. Han klemte hende stadig tæt ind til sig og han kunne mærke hvordan enhver af hendes bevægelser skubbede imod ham. Hvordan hver en muskle i hendes krop formede sig

Smagen af både hendes blod og hans blod var lækkert, nærmest helt udsøgt. Det var slet ikke dårligt, overhovedet ikke ja faktisk kunne hun godt lide smagen. Et blodigt kys der lige blev delt, og hun klagede ikke. Da han trak hende ud fra kysset stod hun nu dækket af regn og blod, men regnen havde fået blodet til at gøre den hvide kjole næsten helt rød. Et smil bredte sig over hendes læber, og hun lod hendes tunge glide hen over tænderne og derefter læberne. Blodet der løb ned ad både hans krop og hendes var et smukt syn, det var jo kunst en kunst man ikke kunne få nok af. Hendes øjne hvilede sig på ham, som hans blod løb ned ad ham, og hans mund. Et blodigt smil kunne ses på hendes ansigt, og hun fik så slikket resten af blodet væk"Tak for et lækkert måltid"sagde hun og blinkede til ham.

Var der noget bedre end at dele blod med et andet natte væsen, nej hun havde aldrig troet det kunne være så fortryllende nærmest. Men nu var det ikke hvem som helst, det var Demetri, han var nok den eneste hun ville dele blod med. Måske det var underligt, og alligevel ikke. Da hun mærkede hans pande imod hendes kiggede hun ham dybt ind i hans øjne, lod kort hendes fingre strejfe hans"Det lyder som en god idé, efter dig"sagde hun og lod smilet brede sig over hendes ansigt. Hun kunne godt lide følelsen af hans krop så tæt mod hendes, det var tydeligt at mærke hans muskler, og det var tydeligt at mærke hendes hud mod hans selvom de faktisk havde tøj på.

Han trak sig fra hende men holdte stadig hendes hånd. Han gik baglæns imens han trak hende igennem mørket. Han øjne gnisterede kraftigt og han havde et grumt smil på sine læber. "Kom" sagde han lavet. Han holdte stadig hendes hånd men vendte sig nu og sætte i løb. Han hud blev ramt af de kraftigte dråber men alligevel var det som om at han slet ikke anede dem. Han løb bare.... Sammen med Cimberlie, sammen med hende der havde givet sin egen livskraft for at hjælpe ham. //Det blev ret kort//

Hans hånd gav hun heller ikke slip på, hvorfor skulle hun også det. Hun kunne godt lide han holdte fast, og da han begyndte at løbe fulgte hun med. Drejede hovedet for at kigge på ham imens han trak hende igennem mørket under dråber og vand fra regnen. Et smil bredte sig over hendes læber, der var noget hyggeligt over at løbe i mærket, især når hun godt kunne se ham og fordi hun slet ikke vidste hvor de skulle hen.

"Hvor tager du mig med hen"spurgte hun, og lod kort hendes øjne glide rundt imens hun fortsat løb sammen med ham. Kort lod hun blikket glide ned på hans hånd der holdte fast i hendes, hvis der var nogen der var god til at føre hende ind i mørket og længere ind så var det Demetri. Klagede hun? overhovedet ikke, hun kunne lide det, ja hun nød det virkelig meget.

Synet af ham var smukt i hendes øjne, og det havde det været fra første øjekast af ham. Fra hans hånd op ad jorden, til knogler og intet kød til ham som han så ud med kød på kroppen. Øjnene fangede hende flere gange"Demetri"sagde hun bare med et smil på læben, og bed sig kort i underlæben, dog flyttede hun blikket lidt for at mærke mørket lidt mere sammen med ham. Regnen var rar, den var kold og forfriskende, men hun tænkte ikke så meget over det. Det var ham hendes fokus lå på, og hele hendes opmærksomhed lå på.

//Det gør ikke noget //