Make another try... (Cimberlie)

Han havde advaret Razor om at han ville holde en fest hjemme hos sig selv. Det var den anden i år, to fester mere end han nogensinde plejede at holde hos sig selv. Hvorfor? Mange grunde. Sean havde ting at opnå, at opretholde, at genskabe. Men mest af alt ville det fordrive noget af hans kedsomhed på de lange sommernætter, når der intet bemærkelsesværdigt var at tage sig af med klanen og hverken Lori eller Razor var inden for rækkevidde.
Hans hus lignede et ordentlig hjem. Han havde endelig fået sat det hele - næsten det hele - i stand og pyntet op igen. Haven lignede efterhånden en rigtig have, selv om han skulle vente de næste par år på at hækkene voksede. Hans gartnere, en mand med sin søn, havde arbejdet på haven i flere måneder nu. Før havde den været helt overgroet, at man ikke anede hvilken plante var hvad.
Nej, der var kun et par gæsteværelser der ikke helt var oppe til standarden endnu. De lå ovenpå, bag lukkede døre. Der var altid en risiko for at folk gik på opdagelse og derfor havde Sean låst alle dørene til de steder, hvor folk ikke måtte gå hen. Så som Razors eller hans eget værelse.

Den store entre med det normalt kolde cremefarvede marmorgulv var fuld af folk fra hans sædvanlige rige bekendtskab. Nogle tjenere gik rundt mellem dem med drikkevarer og snacks. I den ene side af rummet stod et tagselvbord af små lækkerier. I et hjørne tæt på den store trappe ovenpå stod et liveband og spillede passende rolig musik. Gæsterne var ankommet for lidt siden, men festens vært havde ikke vist sig endnu. Han ville gøre en storslået entre. Hvad andet var passende?
Efter at have drejet nøglen til sit værelse og gemme nøglen i en af sine lommer, trådte han over til den store trappen. Inden folk kunne se ham trak han vejret dybt og sikrede sig at tøjet sad rigtigt.
De sorte lædersko, finpudset. Jakkesættet af et blødt og fint stof. Nuvasket og med redt hår og finbarberet. Han var uden tvivl et strålende syn og havde virkelig gjort noget ud af sig selv i aften. Han følte sig i sit es. I hans hus var det ham der bestemte. Det var ikke helt det samme som at dominere et helt rum af kriminelle, men tæt på. Han havde ideer til nogle nye projekter og håbede på at nogen ville spæde til med ekstra penge. Hellere det end han stjal dem selv, ikke?

Det var alt sammen et par timer siden nu. Festen var i gang, Sean havde holdt sin lille tale og forsvundet ind i mængden af folk. Småsnak med dem hist og her. En lille dans der.
Det hele gik godt. Måske for godt.

Efter at have blevet transporteret hen til dette fornemme hus, som hun godt vidste tilhørte Sean, og som hun havde hørt holdt fest. Det var tydeligt at høre, de fleste snakkede om det i hele byen, Hun havde slet ikke kunne undgå ikke at høre omkring det, men det var nu fint nok. Hun var spænt på at se Sean igen, og glædede sig til deres møde igen, nu havde der gået lidt tid siden sidst, og hun havde på en måde savnet ham, men om han mon vidste hun ville komme til festen vidste hun ikke. Hun var blevet kørt herhen af hendes butler, og trådte elegant ud ad køretøjet, den lange facon syet sorte blondet kjole foldede sig elegant ned ad hendes ben som hun med et skridt fik sat benene ud ad køretøjet. Nu stod hun op, og kiggede lidt rundt, ja hun var sikker på adressen var rigtig, og tog et kig ned a sig selv, ja fornem påklædning kunne hun godt krydse af, fordi det sad lige i skabet. Det blonde hår bølgede var altid sat i det ene side, så håret bare bølgede ind over brystet en lille smule, og hun fik et smil frem på de bløde kolde læber, hun var spændt på at træde indenfor i Sean s hjem, men hun var ikke sikker på hvad han ville sige til det, men det ville blot blive interessant.


Hun fik sagt farvel til hendes butler, der langsomt fik kørt væk fra stedet, og derefter fik hun øje på nogle enkle gæster der langsomt også var begyndt at ankomme. Cimberlie gik hen mod døren til hans hus, og allerede inden hun var trådt indenfor, blev der kastet blikke i retningen af hende, hvilket ikke gjorde hende noget, men hun tiltrak sikkert også en del opmærksomhed. Hun trådte så indenfor, og lod sit blik glide rundt en smule, blot for at se omgivelserne an, hun var helt forbløffet over hvor smukt det hele ser ud, det var pyntet så fint, og man kunne bare mærke hvor elegant og fornemt det hele var. Hun valgte at træde nogle skridt frem, dog kunne hun ikke se Sean endnu, men hun var sikker på han ville fange hende, eller opdage hende det havde han gjort så mange gange før. Gæsterne til festen var allesammen så smukke, de strålede på hver deres egen måde, og hun følte sig ikke udenfor, hun følte faktisk at hun passede godt ind i det fornemme  og elegante tema. Efter at have kigget rundt, og muligvis se om hun kunne se en tjener og måske få sig en drink, valgte hun at gå en smule rundt fra der hvor hun stod, og så gad hun ikke blive hængende ved entreen, mest også fordi folk jo sikkert gerne ville indenfor, og ikke føle at hun stod i vejen. På den anden side, gjorde Cimberlie jo tit det hun ville, så hvis hun besluttede sig for at stå der hvor hun stod, måtte folkene jo gå udenom, men igen hun ville bre hellere ikke skabe noget drama, eller rod i tingene, festen var lige begyndt og der skulle nødig ske noget  der kunne ødelægge den.

Specielt også fordi Sean holdte festen, og gad vide hvor han enlig var henne, hun prøvede at se om hun kunne få hans duft ind for hendes næse, men det var lidt svært. Så mødte hendes øjne pludselig tjeneren og hun skulle lige til at snuppe et glas på bakken inden hun stødte ind i nogen, hun havde slet ikke set personen, men valgte at vende rundt for at se hvem hun havde stødt ind i, og til hendes overraskelse var det Sean.."Sean"sagde hun helt overrasket over at hun faktisk havde fundet ham og ikke omvendt, eller ja hun var kommet til at støde ind i ham, men nu behøvede han ikke lede efter hende jo. Hun stod i øjeblikket tæt på ham efter at have stødt ind i ham, og trådte et skridt tilbage. Hun sendte ham et bredt smil, og betragtede ham et kort øjeblik, han var som altid klædt stilfuldt og elegant, og han udstrålede som altid. Cimberlie ventede lidt til at se hans reaktion på hun var ankommet til hans fest, og havde kort glemt at få sig den drink hun skulle til at tage.

Sean havde som altid et overblik. Selv fordybet i en samtale om byens økonomi og forretninger, om den forsvundne hersker af byen, om skandaler i en af de adelige familier, var han stadig bevidst om sine omgivelser. En vane, måske. Han havde hele sit liv arbejdet med kriminalitet, med mord og tyverier, med at indsamle og sælge informationer til den der bød højest. Med tiden havde det skaffet ham fjender. Både naturlige, i form af vagter i byen, men også fra andre klaner og enkelt individer. At holde øje med sine omgivelser var blevet et most. At bemærke hvis nogen fulgte efter ham eller nogen virkede truende. De sidste par år havde det ikke været så slemt. Måske fordi han havde brugt mere energi på at skabe sig et offentligt navn end på at være en kriminel. Måske havde Sean bare ikke mange fjender tilbage, måske turde hans fjender ikke gøre noget, måske havde Sean ubevidst gjort nogle af dem ikke-fjender. Og måske så meget andet? Han havde ingen tvangforestillinger omkring det. Fjenderne var der, et eller andet sted...
Men nok ikke til hans egen fest.
Derfor kunne man godt være opmærksom alligevel. Det hele foregik trods alt i Seans eget hus og om noget gemte han jo nogle af sine hemmeligheder blandt husets vægge. Steder og ting folk ikke bør blande sig i.

Visse steder stod folk lidt tæt. Han havde været ved at smyge sig ud af en klump folk han havde snakket med, da han uden at ville det stødte ind i en eller anden. Han trådte til siden for at forhindre sig selv i at falde og samtidig gled hans hånd naturligt ud og greb kvindens arm, for også at undgå hun ville falde.
"Undskyld, jeg så mig ikke for..." undskyldningen kom naturligt og uden han rigtig tænkte over det. Det var født midt i undskyldningen han genkendte kvinden. Også tildels fordi hun netop havde udtalt hans navn.
Han lyste op i et smil og skyndte sig at slippe hende igen.
"Cimberlie! En overraskelse. Åbne invitationer giver en overraskelse i hvem der vil møde op, ikke? Jeg er glad for du kom" bemærkede han, ikke uden noget sandhed i ordene. Cimberlie var en af mest ærlige gæster ved festerne og han nød at tilbringe tid med hende. Også selv om det virkede til at kun at være ved festerne. Som altid var Cimberlie henrivende smuk og tiltrak sig en del øjne fra de andre gæster. Som vampyr udstrålede hun altid noget overnaturligt, noget der nemt tiltrak øjnene fra almindelige dødelige. En magt, en gnist.
Han så sig omkring et øjeblik. Tjeneren var ved at bevæge sig videre, hans fad var snart tomt og han skulle nok snart tilbage for at hente flere glas med boblende væske. Sean tilbød Cimberlie en arm med et skævt smil.
"Jagten på noget at drikke?" foreslog han så. Han vidste hvor glassene blev skænket op og han kunne sikkert guide Cimberlie igennem rummet til vandfaldene af lækkert, køligt alkohol.

Det var tæt på at hun var væltet, og faldet kun fordi der var så mange folk der stod tæt, lige der hvor hun stod. Måske havde hun heller ikke rigtigt holdt øje med det, eller også skete det bare for hurtigt. Men følelsen af at der var noget der nærmest havde taget fat  hende, fik hende til at undre sig en smule, dog forsvandt det hurtigt da hans stemme var bekendt, det var jo Sean, og da han havde sluppet hende igen, smilte hun til ham"Jamen jeg er glad for at være ankommet"svarede hun og skulle nærmest til at bukke elegant for ham. "Og det er godt at se dig igen Sean"sagde hun så med et smil på de bløde læber. Det var dejligt at se ham igen, og hun stod blot overfor ham og betragtede ham i kort øjeblik. Som altid udstrålede han, og han så godt ud som altid. Hans hjem udstrålede også, det var virkelig flot, og pyntet rigtig smukt, selv gæsterne var smukke og elegante. Der var rigtig god stemning, det var noget Cimberlie godt kunne lide, og hendes blik gled væk fra Sean et øjeblik, mest fordi hun ville få sig noget at drikke, det havde hun været igang med før. Men dog så det ud til at han snart ville komme hen til dem igen, så det var meget heldigt, hun lagde hovedet en smule på skrå, og holdte hendes øjne hvilende på Sean. "Er det så tydeligt"svarede hun og slap et venligt grin ud ad læberne, enlig kunne hun ligeså godt også få sig noget at drikke, før hun ville kigge videre rundt, hun var lige ankommet, og der var sikkert rigtig mange ting at se herinde på Sean s hjem.
Ligenu var det mest ham der havde fanget hendes opmærksomhed, der var ikke rigtigt andre der kunne stjæle den, mest også fordi hun kendte Sean en smule, havde set ham nogle gange, og nød altid at være i nærheden af ham, og være i hans selskab. Man kedede sig aldrig når han var i nærheden, der skete tit et eller andet. Dog kunne Cimberlie sikkert hurtigt også finde på noget, men hun ville ikke ødelægge noget, desuden havde hun ingen grund til at gøre noget ved enten ham, eller gæsterne.


"Du ser godt ud som altid Sean"sagde hun så, og trådte et skridt tæt på ham, hvorefter hun gav ham et kram. Mest også fordi hun havde savnet ham, og havde lyst til at kramme ham, mens hun så gjorde det fik hun hans dejlige duft ind foran hendes næse, det var en god duft, en duft som han selvfølgelig tit havde. Hun huskede enlig ikke at hun før havde krammet ham, men så havde hun hvertifald nu, og håbede ikke det ville gøre ham noget. Fra der hvor hun stod, kunne hun høre musik og en masse folk der snakkede, hviskede og fniste, og alle omgivelserne var nogle hun godt kunne lide at kigge på. Imens hun krammede ham, rykkede hun sit ansigt en smule tæt på hans øre"Du har et meget smukt hjem"hviskede hun hvorefter hun drilsk pustede ham i øret.

Flirtede hun med ham? Minsandten. Måske var det fordi han altid havde mødt hende til en eller anden fin fest, at han aldrig rigtig havde givet udtryk for at ville hende, på samme måde som han ville med så mange andre. Det var på ingen måde fordi hun ikke var tiltrækkende, for det var hun og hun var også et underholdende selskab. Men han samlede aldrig kvinder op til de fine fester, hos hans adelige bekendte. Der var kun de adeliges egne koner eller døtre, det ville blot give nogle problemer han gerne ville undgå. De var en indgang til rygter og ressourcer for ham, så han ville ikke ødelægge noget af det for sig selv. Men Cimberlie...Når han tænkte over det, kom og gik hun altid alene. Der ville måske ikke være nogen at komme i konflikt med?
Han var van til at være den der tog skridtet og at hun prøvede så tydeligt overraskede ham et øjeblik. Han havde ikke forventet det. Hans egen flirtering var som regel lidt mere subtil. Eller måske var det fordi han som incubus efterhånden havde set det hele før, at han ikke fandt hendes pludselige nærvær særlig subtilt?
Hans ene arm gled halvvejs rundt om hendes slanke talje. At give sig i lag med en incubus kunne være farligt og Sean var ikke langsom til at reagere på denne slags tilnærmelser. Hvis folk flirtede med ham, men faktisk ikke brød sig om berøringer eller nærværet, burde de slet ikke have gjort noget. Sean tog altid imod den slags åbne tilbud.
"Jeg takker" svarede han lavmælt, lige så mod hendes øre, da han et øjeblik hvilede sin kind mod hendes tinding midt i krammet. Hun duftede af sin parfume. Det var et lidt andet smil der mødte Cimberlie bagefter. Smilet var mindre, mere skævt og i den grad langt mere flirtende. Ingen andre ved festen havde fået det smil i dag eller set glimtet af interesse i hans øjne.
Men Sean var en mand med kontrol. Og han tog hurtigt kontrollen tilbage, da han placerede en hånd på Cimberlies ene skulder, som han vendte hende rundt og de snoede sig ud af den gruppe folk de stod klemt imellem, og over mod buffetten. Ved den ene bordende af buffetten stod en tjener og hældte op i glas og det var herfra at fadene gik rundt, men folk kunne også selv henvende sig, hvis de ikke kunne fange en tjener med et fad. Det var her Sean styrede dem hen imod.
"Meget subtilt, Miss. Er du sikker på at du vil lege den leg? Jeg har hørt..." han lænede sig tættere ind mod hendes øre i et drillesygt humør.
"...At jeg er en formidabel elsker" han drillede hende, men han afprøvede hende også. Hvis ordene var til overraskelse for hende, ville hun måske have gjort tilnærmelser uden at ville det. Hvis ikke, ville Sean have et mere gyldigt bevis for at hun var interesseret. Men hvem var ikke interesseret? Festen havde pludselig taget en interessant drejning og måske skulle han ikke halvkede sig igennem resten af natten.
"Du roser mit hjem. Måske du vil vises rundt?" foreslog han, som de nærmede sig bordet og Sean kunne tilbyde hende en drink.

"Dit hjem er for smukt til at man skal stå og betragte det, uden at kigge sig lidt mere rundt, så det vil jeg meget gerne"svarede hun ham på at han gerne måtte vise hende rundt, hun ville enlig gerne se lidt mere af hans hjem. Nu var det så pænt og elegant udefra, og selv de omgivelser indenfor hun havde set havde givet hende blod på tanden efter at se lidt mere. Da de så stod ved det lange bord kunne Cimberlie ikke undgå at få øje på diverse lækkerier, og hun lænte sig lidt frem for at tage ud efter nogle skønne chokolade overtrukket jordbær der så fint var stablet ovenpå hinanden. Så rettede hun sig op igen, og vendte sig skråt mod Sean, det første bid ad jordbærret blev hurtigt taget, og i samme takt som det gjorde det lod hun hendes øjne fange hans. Måske var det for at drille ham, måske bare for at give lidt igen - desuden kunne hun godt lide at flirte som han selv kunne, og at lade hendes tunge røre og næsten lege med jordbærret som det blev spist, var måske lidt lokkende og drilsk. Chokoladen der var overtrukket udenover smagte fantastisk, og helt klart endnu bedre sammen med jordbærret. Hun havde næsten spist det, men stoppede kort"Vores aften ser ud til at byde på mange interessante ting"sagde hun og spiste det sidste af jordbærret. Hun slikkede sig rundt om munden, dog mens hendes øjne udsendte den vis legende og lokkende hentydning. Cimberlie nød det, og håbede ikke at Sean havde noget imod det.
Hun kiggede så rundt, lyttede til musikken, og fik øje på en gruppe mennesker der så ud til at snakke om netop hende og Sean - stjal de så meget opmærksomhed, men det var umuligt det var Sean der afholdte festen jo
"Jeg elsker at lege, især lege der indeholder tæt kontakt"sagde hun og tog et skridt tættere på ham. Cimberlie havde en flirtende tone der dog også kunne lyde til at hun var sikker på denne aften og fest ville ende ud i noget hedt, og ret spænende.


Sean var god til at fange hende interesse, det havde han altid været, og at være inviteret til denne smukke, hyggelige fest her, var noget hun var glad for. Noglegange ville hun ønske hun havde mødt ham flere gange, eller bare været i nærheden af ham nogle flere gange. Ja Cimberlie ville mere end gerne være i Sean s selskab mere end 1 gang, kun fordi der tit var en særlig nysgerrighed, og lyst der kun skete når hun var i nærheden af ham - dog så igen havde han sikkert tryllebundet flere kvinder, og hygget sig med næsten de fleste. Hun bebrejdede ham ikke, hvis man kiggede på ham og snakkede med ham kunne man godt forstå hvorfor. "Så hvor vil du starte med den rundvisning"spurgte hun så og gjorde tegn med hånden til at blive lagt rundt om hans arm igen, hvis han gad det - medmindre han ville tage fat rundt om livet på hende igen, fordi det kunne han også gøre.

Han fangede elegant et glas mellem sine fingre og han tog glasset til sine læber, mens Cimberlie nød et af jordbærrene. Sean selv spiste ikke menneskelig mad, foretrak at skære modsætningerne mellem almindelige dødelighed og den udødelighed og magt han selv besad, ud i pap for sine omgivelser. Alle de hviskende bemærkninger omkring at folk aldrig så ham spise eller hengive sig til almindelige dødelige forlystelser og folks mystificerede, beundrende eller let skræmte blikke mod hans skikkelse. Måske var det mest i hans klan han havde de virkninger, men det ændrede ikke på at han nød det.
Hans blik hvilede på Cimberlie, som hun så ud til at nyde sit jordbær en hel del. Han kunne ikke lade være med at smile lidt. Ja, han havde mødt Cimberlie et par gange, omend altid kun til disse fester. Han kunne godt lide det, det med at have en hemmelig veninde til de fine fester. En han ikke rigtig kendte privat og derfor ikke helt vidste hvem hun faktisk var. Det gav en mystik og spænding til festerne, der ikke havde været der før. Noget at holde øje med. På sin egen måde var han begyndt at holde øje til disse fester. Ville hun komme?
Og nu, hvor han ikke havde henvendt en invitation til hende, til dels fordi han netop ikke var sikker på hvem eller hvor hun boede, var hun her alligevel. Det passede ham godt. Han kunne spørge hende, han kunne få sin klan til at undersøge det, finde ud af præcis hvem hun var og hvor hun boede. Men han foretrak faktisk at lade være. For nu i det mindste.
Han tog en tår mere af sit glas og nød den lette væske. En smule sød og let perlende, som han foretrak det. Han tog et glas og tilbød Cimberlie det. Med et smil, der ikke afslørede præcis hvor de skulle gå hen, tilbød han hende sin ledige arm og ledte hende væk fra bordet med buffetten igen.
De gik forbi trappen og mod en dør der lå langs væggen et lille stykke bag trappen. Han kunne vise hende opholdsstuen eller køkkenet, men de rum var forbundet med entreen - og dermed festen - og desuden var de heller ikke specielt interessante. De kunne gå ovenpå, selv om hele festen ville opdage deres tur op af trappen. Så for nu ville Sean vise hende om bag i huset. Der var ikke mange værelser der, nogle få der fungerede som lagre eller rum for gartneren. Det var heller ikke interessant at gå den korte tur igennem den gang, de kom til, der førte dem længere væk fra festens larm og varme. Huset var ikke koldt, men man kunne altid mærke når man forlod en stor gruppe aktive folks varme. Sean satte sig glas fra sig på en tilfældig kommode, da han i stedet førte hende ned til en dør, der ville føre dem ud i haven bagved. Fordi folk skulle igennem det meste af huset for at komme om i baghovedet - og takket være roser og tjørnebuske ikke kunne gå langs huset - ville haven være tom for befolkning.
Med et lovende smil åbnede han døren og tilbød hende at gå først. Det var heldigvis en lun sommernat, så der ville næppe være særlig koldt, andet end nattens forventelige kølighed.
Haven var smuk, selv i skærret fra månen. De trådte ud på et stykke terrasse, hvor der stod et bord med en stole til to. En lille krog til at nyde en kop the eller bog. Men derefter, når man gik fordi krukkerne med små træer eller blomster, kom man ud på græsplænen og buskene. Haven var ny istandsat, som huset, så den var ikke helt så smuk som den ellers ville have været. Men der var blomster i fuld flor, der var buske, der kæmpede for at vokse sig større. Græsplænen snoede sig ind og ud mellem blomsterbede og stykker af hæk, der med tiden ville give haven et præg af at være en labyrint.
"Desværre er min have ikke helt optimal lige nu, men jeg sætter stadig pris på den. Du er den eneste i aften der får lov at se den. Vil du med en tur rundt i den?" foreslog han med et svagt og skævt smil, som han så over på sin kvindelige ledsager.