Hey, jeg skal altså også spise!(Katrina og Dust)

"Jeg har oplevet for mange mærkelige ting, til at kunne genkende den slags mere, det er efterhånden mere blevet til daglig dags ting for mig, på det her tidspunkt!" svarede Dust med et mildt smil i retning af Genevira. Det var trossalt heller ikke helt forkert i hans tilfælde, et af hans mest nylige præstationer ud i mærkelige oplevelser, var da han havde været nede i tunnellerne under ørkenen, der var at finde ud for Sunfury, for at finde nogle ruiner, der gemte på nok det mest sjældne artefakt, han havde i sin besiddelse til dato. Den tur havde givet ham et par oplevelser, der var både kaotiske og mærkelige, til et punkt hvor det var desideret farligt.
Da Kat begyndte at svare på nogle af Gens spørgsmål, lod Dust hende forklare, mens han sad og smilede lidt. Den dag han havde haft Izzy med hjem, havde godt nok skabt ged i deres forhold, men det havde ikke varet længe, før de havde fundet ud af det sammen, og nu var han glad for, at han både havde sin elskede mage, samt deres elskerinde/slave. Da hun nævnte at hun havde fundet den, hun ønskede at leve resten af sit liv med, nussede Dust blidt hendes hånd, mens han smilede til hende, nærmest for at sige uden ord, at han havde det på samme måde som hende. Han grinede også lidt over hendes efterfølgende kommentar, da hun ikke var helt galt på den.

"Artefakter og magiske genstande, kan jeg finde en helt masse af, men intet jeg ejer er lige så værdigfuldt og unikt, som de 2 skatte jeg rent faktisk sover med! Men så bliver det vist ikke mere eventyr agtig drage end det!" sagde han med et lille grin, før han lænede sig ind mod Kat, og gav hende et kys på kinden. Trossalt havde han kun en af hende og en Izzy, som han ikke kunne finde noget andet sted, så selvfølgelig gav han dem mere værdig "Desuden har du ret Genevira, de ting jeg finder, er ikke lige frem noget man bare finder, på det nærmeste gade hjørne! Størstedelen af de ting jeg finder, er som regel på forskellige sorte markeder, eller er glemt af tiden, indtil jeg genfinder dem! Og så er der selvfølgelig min stående aftale, med de blinde syerske søstre, de kvinder kan skabe alt muligt!"
Da Kat begyndte at forklare det med børnene, som han havde kigget undrene på, lagge Dust nysgerrigt hovedet på skrå, mens han lyttede til hende. Da hun havde forklaret situationen, så han ud til at tænke lidt over det, mens han kiggede på sin knogle han havde haft med, og som han havde spist færdig siden han kom "Jeg er sulten, så jeg går lige ud og stjæler noget!" sagde han i et drillende toneleje, mens han begyndte at rejse sig, som om han havde tænkt sig at gøre det, men i virkeligheden gav han hende mulighed for, at reagere på hans drillerier.

"I er i et forhold med en...slave?" spurgte hun og rynkede panden. Tydeligvis ukomfortabel, forvirret. Der var et eller andet ved det, der for hende fremstod...forkert. Var vedkommende blevet tvunget ind i noget? Selv hvis der ikke forelå tvang som sådan, var der så ikke noget forkert ved ubalancen? Hun rystede det af sig. Katrina og Dust virkede som gode og ordentlige mennesker, så hun kunne ikke forestille sig, at de ville noget ondt. I hvert fald ville hun ikke umiddelbart dømme dem for det. Hun håbede bare at denne....Izzy var okay.
"Er det fordi I også er sammen med Izzy, at folk regner med, at du har et åbent forhold? For det virker som en ret underlig ting bare sådan at formode om andre mennesker uden at spørger reelt ind til deres livssituation," funderede hun og trommede let i bordpladen foran sig.
Hun havde svært ved at forestille sig et liv sammen med et menneske sådan romantisk set. Hendes liv i Rotten Root District havde lært hende at ægteskaber og generelt samliv var et praktisk spørgsmål, om hvordan man kunne få vævet sig ind i en familie højere oppe, så man både selv, men også resten af ens familie kunne være så komfortable så muligt. Eller i hvert fald havde mere regelmæssig adgang til mad. Så den meget tydelige romantiske energi mellem Katrina og Dust efterlod hende....forvirret. Det var ikke som sådan fordi hun følte sig ukomfortabel, men samtidig kunne den del af hende, der nok mest kom fra hendes mor ikke lade være med at spørger, hvad de to fik ud af hinanden andet end kærlighed. Måske havde de ikke brug for andet overhovedet, men med sin opvækst forekom tanken Genevira noget nær absurd.
Hun vendte sin opmærksomhed mod Dust. "Er din samling af artefakter noget folk ved noget om? For jeg kan ikke lade være med at forestille mig, at det er noget, der må kunne give jer en del problemer. Med folk der søger magt eller bare rigdom altså?" Hun lagde spørgende hovedet en smule på skrå.

Kat trak roligt på skuldrene ved Geneviras spørgsmål omkring deres forhold til en slave.
”Hun ser måske stadig sig selv som slave, men det er hun ikke i vores øjne. Stod det til os blev hun frigivet, men det vil hun ikke, da hun siger at hun er optrænet fra barn. Og nej… Der er ikke mange der ved at jeg har et forhold med andre end Dust. Og sådan skulle det helst også forblive. Jeg har ikke meget lyst til at blive slæbt ud til en gabestok og mærket som forræder-mod-mit-køn eller hva de nu kalder det. Og det vil også blive utroligt besværligt at skulle være overhoved her i huset, hvis jeg ikke må komme ind i byen.” Kat smilede roligt mens hun snakkede og forsøgte drillende at spænde ben for Dust, da han rejste sig. Hun kunne godt høre på ham at han drillede, så det blik hun sendte ham var også drillende, mens stemmen lød meget rolig og fornuftig.
”Go’ fornøjelse min skat. Du får nok ikke andet end problemer ud af det. Hvis du ønsker mad, så gør du nok nærmer klogt i at snakke med køkkenet inde i fattighuset. Jeg tror faktisk at dagens ret har noget at gøre med lammesteg.” Hun havde tilføjet det sidste, da døren ind til fattighuset blev åbnet og en duft af lammesteg sneg sig med ind i handelshuset.

//Beklager det har taget mig så lang tid at få gejsten tilbage…
Men nu skulle der være en god chance for at jeg får svaret løbende//