Købte et artefakt.... med en slave på...(Katrina/Dust)(XXX)

@Katrina

Det var ved at være nogle uger siden, at Dust var taget afsted fra Dead Mans Rock, efter han havde besøgt øen sammen med Katrina, for at se det sted hun var født og opvokset. Han havde virkelig fået nogle gode minder, sammen med hans elskede engel, især nu hvor de var i et fast forhold sammen, hvilket han ikke havde regnet med, ville ske så hurtigt, men han var glad for det alligevel. Siden da havde han set Katrina et par gange, da han trossalt ikke kunne holde sig fra den kvinde han elskede, men i løbet af de sidste 5 dages tid, havde han ikke haft tid, da han havde været fordybbet i sin søgen efter et artefakt, hvilket havde vist sig at ende med noget, der godt kunne vise sig at være lidt af et problem, alt efter hvordan man så på det.
Som altid, havde Dust sit sædvanlige tøj på, i form af longcoaten, bukserne, handskerne og ringene, men i modsætning til normalt, hvor han plejede at være alene når han gik rundt, var han ikke alene denne gang, da han rejste ind i byen. En ung kvinde gik ved hans side, iført et par tæt siddende bukser der gik til midt på lårene, en top med stropper der dannede et pentagram, over hendes fyldige barm, alt sammen i sort farve med et sirligt mønster i rubin røde farver, og for den med et vågen øje, bar hun et slavehalsbånd med et artefakt i, som nogen af stropperne i hendes top, var forbundet til, så man ikke kunne tage halsbåndet af, uden også at løsne toppen, og blotte hendes barm. Hun var årsag til at Dust ikke brugte sin hules magiske indgang, til hurtigt at rejse til denne by, da han ikke ville tage hende med derind, samtidig med at hun var problemet, da hun nægtede at lade ham gøre hende til en fri kvinde, fordi hun var blevet oplært som en slave, gennem hele hendes liv.

Denne unge slave, gik under navnet Isabella, og hun fulgte lydigt med sin nye herre, mens han rakte ud til Katrina, for at finde ud af, hvor helt præcist hun befandt sig henne. Han var ikke så langt væk fra hende, så han valgte at stoppe op, for at snakke med Isabella, så han var sikker på at hun var indforstået med, hvad der skulle til at ske, når de kom frem til handelshuset, og mødte hans hjertes udkårne.
"Izzy?" sagde han roligt, og vendte sig mod hende.
"Ja herre?" spurgte hun underdanigt, og så op på ham, med et mindst lige så underdanigt blik.
"Når vi møder Katrina, vil jeg gerne have du forholder dig rolig, tier stille medmindre du bliver spurgt, og gør hvad jeg siger!" sagde han roligt.
"Jeg er din loyale slave herre! Det er mit job at gøre alt hvad du siger herre!" sagde hun underdanigt. Dust skulle til at sige noget til dette, men valgte ikke at tage dette op igen, da han allerede havde prøvet at snakke med hende om dette en gang, hvilket ikke var gået så heldigt, og var grunden til at han stadig var hendes herre. Lige præcis på grund af hendes oplæring som slave, var hun noget af det mest loyale væsen, og nu hvor han havde købt hende, havde han bogstavelig talt købt en slave, der nægtede at forlade hans side, og villigt gjorde hvad som helst, på nær lige at tage imod sin frihed, når han ville give hende det.

Han vendte sig mod den retning Katrina befandt sig i, for at gå hen og finde hende, mens Izzy lydigt fuldte med. Hun virkede glad for at kunne følge hans ordre, men hun sagde ikke noget, nu hvor han havde beordret det. Da de nåede til handelshuset, så Dust op på bygningen, mens han følte at Katrina var derinde. Han var nervøs for, hvad hun ville sige til situationen, for Dust havde tænkt sig at beholde Izzy, da han ikke ønskede, at hun løb tilbage til sin sælger, bare for at få en ny herre der ville udnytte hende, og det kunne nemt blive til noget knas, fordi hun var en succubus. Han tog en dyb indånding, før han gik indenfor, med Izzy lige i hældene, og med et hurtigt kig rundt i lokalet, spottede han Katrina og vinkede til hende, med et lidt nervøst smil på læben.

Katrina hjalp til ude på lageret, da de skulle have flyttet lidt tønder og kasser ind i butikken. Hendes røde hår som var sat op i en høj hestehale glinsende stadig lidt vådt efter det bad hun havde taget en halv time tideligere, efter den trænings time hun havde haft med nogle af handelshusets folk.
Hun havde lige sat kassen ned, da hun endelig fornemmede at Dust var lige i nærheden. De små varme jag hjertet afgav når Dust søgte efter hende var ved at drive hende ud hvor hun virkelig skulle koncentrere sig om ikke at løbe ud og finde ham. Nu var fornemmelsen og varmen fra hjertet så meget, at hendes hjerte slog hurtigt og hun følte at hans blik hvilede på hende. Hun snorrede rundt, så ham og nærmest løb hen til ham med et forelsket smil i hele ansigtet. Dog var der noget ved hans nervøse smil, der fik hende til at stoppe op og se undrende på ham et par meter fra ham. Hendes øjne blev store, da hun så den slavekvinde der stod bagved ham. Hun så fra ham til slavekvinden og tilbage, mens en skygge af forvirring og frygt krøb ind over hende, noget han afgjort ville kunne se eller fornemme på hende. Utroligt nok lykkedes det hende at skjule det fra hendes stemme, der var rolig og venlig som om hun snakkede med en kunde. Dog var der en svag undertone der krævede et ærligt svar fra ham.
"Dust. Hvem er hun?"

I et øjeblik havde han lige håbet, at hun i det mindste ville være i et godt humør, nu hvor de var forenet igen, så hun ikke startede ud med et dårligt humør, når han fortalte hvad han var nervøs over, da han så hvor glad hun var for at se ham, men det var vist også lige lidt for meget at bede om, da hendes humør ændrede sig, så snart hun opdagede Izzy, der lydigt stod ved hans side. Han tog et par skridt hen mod hende, så han ikke behøvede at sige det alt for højt, mens hun sikkert kunne mærke på ham, at han heller ikke var glad for den suppedas, han havde placeret sig selv i.
"Øhm... det her er Isabella... hun... hun er min slave, som jeg købte for et par dage siden, og nu er jeg endt i lidt af en suppedas, som jeg gerne ville bringe op med dig!" sagde han nervøst, med en antydning af skam i sin stemme, da han ikke lige frem var stolt af hvad han var endt med, hvilket også kunne ses på den måde, han kiggede ned i gulvet "Jeg tænkte på om vi kunne gå et sted hen, hvor vi lige kunne tale om det, så jeg kan forklare hvad der er sket, uden at folk står og stirre på os, og den slags?"

Han fik sig selv til at kigge op på hende, mest af alt fordi han gerne ville have at hun følte, at han stadig elskede hende meget højt, og fordi han ikke ønskede at hun fik den ide, at han havde været hende utro eller noget, da han ikke engang havde kunne få sig selv til, at fjerne artefaktet fra hende endnu, fordi det kunne føre til at han så hende topløs.

Hun kunne godt fornemme at der var et eller andet galt, særligt da Dust kom tættere på hende og talte lavmeldt. Hun så på ham med øjne der ikke viste hvad hun skulle tænke eller tro over det han fortalte hende. Men hun ønskede ligesom ham, at de kunne snakke om det under mere private omstændigheder. Hun gjorde et lille kast med hovedet mod døren til baglokalerne, hvilket fik rubindråberne i halsbåndet til at danse lystigt mod hendes hals.
Katrina var klædt i en mat rubinrød skjorte og brune bukser, samt brune støvler.
"Vi kan snuppe et af mødelokalerne." Hvorefter hun begyndte at gå roligt som om det var en kunde der ønskede et mere formelt møde. Hun bad en af kvinderne ved disken om en kande vin og krus, samt noget frugt. Kvinden nikkede og gik ud i køkkenet.

Ude i gangen til baglokalerne valgte Katrina den første dør på højre hånd, der førte ind til et mødelokale som var lyst og havde forskellige planter i potter og krukker stående rundt om i rummet. I midten stod et sofabord i egetræ omgivet af en sofa og to lænestole, som stod på hver langside af bordet.
Katrina så roligt på Dust og nikkede mod Isabella.
"Hun bliver her ude, indtil jeg har fået en forklaring." Hun hørte døren blive åbnet ind mod butiken og smilede venligt til kvinden der kom med en bakke fyldt med det Katrina havde bedt om. Katrina tog i mod bakken, bar den ind og satte den på sofabordet. Hvorefter hun skænkede vin i to af krusene og selv snuppede det ene som hun drak lidt af, mens hun stod op og så afventende på Dust.
Inde i hende forgik en kamp om at tage det roligt og om at blive rasende. Dust ville muligvis opdage den utrolig lette skælven ved hendes hænder, men det var ikke sikkert.

Dust nikkede til at de kunne bruge et af mødelokalerne, og fulgte med hende, med Izzy gående efter ham. Han ventede kort, da Katrina bad en kvinde om, at skaffe lidt mad og drikke, før de igen fortsatte om bag ved til det første lokale, de kunne bruge til at snakke sammen i fred. Han så på Katrina, da hun sagde at Izzy skulle blive herude, hvilket var forståeligt nok, det kunne blive lidt knebent, hvis hun skulle være tilstede, mens de snakkede om hele situationen, som omhandlede Izzy.
"Izzy bliv herude og vent, indtil jeg kommer ud igen, eller kalder på dig!" sagde han med et lidt skævt smil til hende.
"Ja herre!" sagde hun lydigt, og stillede sig med ryggen mod væggen, ved siden af den dør Dust gik ind af, og lukkede efter sig, så Katrina og Dust var alene igen.

Han så på hende, mens hun skænkede vin op i 2 krus, og det tog ham ikke lang tid at opdage, at hendes hænder skælvede lidt, hvilket han godt kunne forstå, da han godt kunne huske hvordan hun havde reageret, da han havde lavet sjov med at eje flere slaver, som han kunne nyde som det passede ham. Derfor gik Dust hen til hende, lagge sine hænder over hendes, så hun kunne mærke at han ikke kunne lide, at han gjorde hende andet end lykkelig, mens han så hende i øjnene, med et blik der afslørede at han elskede hende, men at han heller ikke var glad for det han havde rodet sig ud i.
"Jeg har savnet dig min engel, og jeg elsker dig meget højt!" sagde han uden tvivl i sin stemme, mens han nussede hendes hænder lidt "Når det så er sagt, må jeg nok hellere forklare dig præcis hvad der foregår, med Isabella der står derude!" han rømmede sig lidt, og slap hendes hænder igen, så hun havde fri mulighed for at bevæge sig som hun ville, og så han kunne tage det andet krus, som han tog en hurtigt slurk af, før han begyndte at forklare.

"For næsten en uge siden, begyndte jeg at lede efter et artefakt, som jeg undervejs fik sporet til en slave træner, der gør sig i at træne slaver, og undervejs fik jeg nys om at han ville sælge en slave, iført selvsamme artefakt, sikkert fordi han ikke vidste at det var noget værd!" begyndte han sin forklaring, mens han prøvede at være rolig og tydelig, i den måde han forklarede det på "Fordi jeg gerne ville have fat i artefaktet, tog jeg til auktions pladsen for at købe slaven, der bar artefaktet, med den intention at tage artefaktet, og lade slaven gå fri, men efter jeg havde købt slaven, og tog hende med tilbage til det kro værelse jeg havde betalt for, fandt jeg ud af at jeg ikke kunne tage artefaktet af, uden også praktisk talt at tage hendes top af, og det blev så heller ikke bedre af, at Isabella nærmest gik i panik, da jeg snakkede om at give hende frihed! Hun nægtede at være et frit væsen, og tiggede mig om at beholde hende, i bytte for at hun ville gøre alt for at gøre mig tilfreds med hende som min slave!
Man kunne virkelig mærke på ham, at det her var noget som plagede ham, normalt når han købte slaver, var der intet problem i at give dem frihed, men nu hvor han havde en partner i form af Katrina, og lige pludselig stod med en slave, der nægtede at være andet end hans slave, var hans hjerne ved at gå i panik, fordi han ikke kunne finde en logisk vej ud af det her, der ikke ville såre den kvinde han elskede.

"Efter omkring en halv dags tid, hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre, for at løse problemet jeg stod med, gik jeg sådan lidt i panik, for jeg vidste ikke hvad du ville tænke, jeg kunne ikke tage hende med til hulen, jeg kunne ikke befri hende, og jeg nægter at acceptere en situation, hvor jeg kan ende med at såre dig, eller måske endda miste dig!" sagde han mens man kunne høre på ham, at hans egen paniske indre kamp, gjorde at han var ved at gå totalt i selvsving, i hans forsøg på at finde en vej ud af det her, som gjorde at han ikke sårede sin eneste ene.

Hun så på ham, da han lagde sine hænder ovenpå hendes, mens han fortalte hende at han havde savnet hende og elskede hende højt, samt at ville forklare alt omkring Isabellea. Katrina kunne ikke helt holde sig i ro mens hun lyttede da han begyndte at forklare sig, så efter han havde sluppet hendes hænder begyndte hun at gå stille rundt i lokalet. Hun kendte godt til hans jagter på artefakts, og de var begge enige om at der ikke burde være slaver. Hun stoppede dog op, da han forklarede at han ikke kunne fjerne artefaktet uden at tage Isabellas top af. Hun så hen på ham, mens han forsatte omkring at Isabella satte sig imod at blive frigivet. Katrina kunne godt høre hvordan han begyndte at panikke, men sagde stadig intet. Hun forsatte med at lytte til ham uden at hendes ansigt viste nogen særlige følelser.
Indvendig blev kaos'et større og større. Isabella ville ikke frigives og havde tikket ham om at beholde hende. Hun havde endda sagt at hun ville gøre alt for at gøre ham tilfreds.. Katrina måtte synke en gang, selv om hun ikke helt kunne få sig selv til at tro på at Dust overvejede at ligge med Isabella.
Den sidste del af forklaringen, hvor han rent ud sagde at han sådan gik lidt i panik over at han ikke viste hvordan hun ville reagere, fik hende til endnu engang at stoppe sin hvileløse vandring i lokalet. Hun så på ham mens han fortalte hvilke problemer han havde. Og et smil kom frem på hendes læber, da han sagde rent ud at han nægtede at acceptere en situation hvor han ente med at såre eller miste hende. Hun gik hen til ham, kyssede ham blidt og så smilede på ham mens en tåre gled ned over hendes ene kind. Stemmen var en smule rystet, men ellers rolig.
"Dust. Hvad i alverden skal jeg dog gøre ved dig? Jeg kan skaffe hende en anden top, så du kan få din artefakts. Men det med at hun ikke vil frigives, det ved jeg ærligtalt ikke helt hvad jeg skal syndes om. Særligt fordi hun nok på et tidspunkt vil modsætte sig at du kun tager mig med ned i hulen og hun skal efterlades et sted." Hun så på ham med øjne der afslørrede en lille smule af hendes indre konflikt. Hun sank et par gange inden hun forsatte med en smule skælven i stemmen.
"Hvad er hun for en race?" Hun håbede inderligt at Isabella ikke var en succubus eller anden form for dæmon, da de nok var de værste at komme til forståelse med.

Han gengældte instinktivt hendes kys, med en følelse af den kærlighed, som kun hun kunne få frem i ham, før han så hende nervøst i øjnene, mens han forsigtigt lagge sine hænder på hendes hofter, for blidt at nusse lidt om hende, nu hvor de var tæt på hinanden. Han løftede dog en af sine hænder, for kærligt at tørre hendes tåre væk, mens han lyttede til hvad hun sagde, hånden kom derefter tilbage ned på hendes hofte, før han tænkte lidt over hvad han skulle svare, da hans tanker var blevet lidt rodet, af det mindre paniske anfald han var ved at få.
"Problemet er ikke, at jeg skal bruge en ny top til hende, hun virker desideret glad nok, for at gå med den top hun har nu, problemet er at jeg skal bruge et nyt halsbånd til hende, eller et privat sted hun kan være, mens jeg piller ved det hun har nu, så hun ikke står offentligt, med hendes bryster fremme!" han blev ufrivilligt lidt rød i bægret over, at stå og snakke om en anden kvindes bryster, men han lagge ikke selv mærke til det, da hans hjerne var omtrent 50 andre steder lige nu "Jeg har tænkt på, hvordan jeg skulle løse det problem siden i morges, blandt andet ved at spørge hende om forskellige ting, i relation til de ideer jeg fik, og den bedste ide jeg kunne komme op med, var at jeg køber en lejlighed med en stenvæg, så jeg kan få adgang mellem hullen og lejligheden! På den måde kan hun være i lejligheden, mens jeg er i hullen, da det virkede okay med hende!"

Man kunne godt høre på ham, at til trods for det panik han fik over situationen, havde han stadig prøvet at finde løsninger, der fungerede som en mellemvej, så alle måske kunne ende med at være glade, til trods for den suppedas han havde skabt, ved at købe Izzy. Dog da hun spurgte om Izzys race, blev han lidt mere panisk igen, da han var bange for hvordan hun ville have det med, at han ejede en af lige den race.
"Øhm... Izzy er en succubus!" sagde han stille, og så forsigtigt på hende, mens hans hænder begyndte at ryste lidt, fordi han var bange for at hun ville blive sur på ham, eller ikke ville have ham mere "Jeg fandt ud af det i morges, da hun sagde at hun var sulten, hvilket undrede mig fordi hun blev solgt som jomfru! Jeg fandt ud af, at før jeg købte hende, blev hun fodret ved at spise fra nogen andre, som dyrkede sex imens hun spiste, og jeg var heldig nok til at finde nogen, der var villige til at gøre det samme, før jeg fortsatte herover!"

Han gik hen til bordet, for at tage sit krus, så han kunne dulme sine tanker og nervøsitet, ved at tømme kruset hun havde skænket op til ham, før han fyldte det igen og drak lidt af det.

Katrina kunne mærke og høre på ham at hendes tilnærmelse virkede en smule beroligende på ham, selv om han stadig var ved at gå helt i panik. Hun lyttede til alt hvad han sagde, før hun gik hen og tog kruset fra ham mens hun så bestemt på ham.
"Dust. Sæt dig og lad mig føre ordet en stund." Hun satte sig på bordet foran ham og prøvede at fast holde hans blik ved sig, mens hun gav han kruset igen, så han kunne drikke af det.
"For det første, forstår jeg godt din panik og jeg ville have det på samme måde som du har det. Men... Når det er sagt, så lad os prøve i fældesskab at komme frem til en løsning." Hun trak vejret dybt et par gange.
"Hvis du giver besked om hvad du skal bruge for at fjerne artefakten fra hendes halsbånd, så skal jeg nok hjælpe hende med at få det af og sørge for at hun er passende påklædt imens.
Hvad angår med at hun skal efterlades i en lejlighed, så tænker jeg lidt, hvad om vi fik et stykke klippe ind på det værelse som er mit? Så kunne hun få et af gæsteværelserne, samt mulighed for at hjælpe til her i huset." Hun så på ham og håbede at nogle af hendes forslag kunne bruges. Hun legede allerede med tanken om at de på den måde kunne slippe af med slaven, i hvertfald for en stund eller en periode.
Hun sukkede dybt, da hun skulle til at forsætte.
"Hvad angår at hun er succubus, så ved jeg ikke hvad jeg skal sige. Det var en af de racer jeg frygtede. Særligt fordi jeg kender til hvad en incubus kan gøre ved en. Hvorfor skulle en succubus være anderledes på det punkt. Bliver de sultne nok, så er man færdig. Jeg var dog heldig at han bare nøjedes med fornøjelse. Men det var alt sammen før jeg mødte dig." Hendes øjne afslørede en frygt for hvad Isabella kunne finde på, hvis noget ikke gik som hun ønskede det.
"Men de kan lære at styrre deres sult, så de ikke dræber deres offer. Det har jeg ihvertfald hørt. Hvem ved hvad der kan ske i fremtiden. Selv om jeg langt fra er glad for at hun er her, sammen med dig. Du er min drage, og jeg vil ikke dele dig. Bare at se hende ved din side, gør mig utryg og en del jaloux." Hun rødmede lidt ved det sidste, men sådan havde hun det nu en gang.

Ved lyden af hendes stemme, var det som om hun havde tryllebundet ham, da hans øjne fokuserede på hende, og hans krop faldt til ro, mens han lyttede til hvad hun sagde. Han tog imod sit krus, da hun gav ham det tilbage, men fordi han var fokuseret på hende, satte han det fra sig, så han kunne stille sig foran hende, og nusse hende op langs lårene og hofterne, mens hans øjne var fokuseret på hendes. Først da hun var færdig med at snakke, begyndte han at response på det hun sagde, hun havde allerede beroliget ham, hvilket kunne mærkes på ham, mens han snakkede.
"Det ville være dejligt, hvis du kunne hjælpe mig med det problem, jeg skal bruge halsbåndet i et øjeblik, så jeg kan få smykket af den, derefter burde der ikke være noget problem for mig, at lade hende gå i hendes vanlige tøj, hvis det er det hun vil!" sagde han tænkende, mens han lagge hænderne på hendes hofter, så han stod mellem hendes ben, og kunne nusse hende omkring hendes hofte "Hvad angår det med at hun kunne hjælpe til her, og kunne være farlig grundet hendes race, så er der noget jeg gerne vil gøre, som jeg ved du nok ikke vil kunne lide, men som måske er nødvendigt, med hende her! Siden jeg købte hende, har hun nægtet at lytte til andre end mig, hun har været fuldstændigt dedikeret til at tjene mig, og selv da jeg foreslog hun kunne have sex med en, så hun kunne få noget mad, nægtede hun at ville gøre det, fordi hun kun tillader at det er mig der rør hende! Så selvom du måske ikke vil kunne lide ideen, tror jeg det kan blive nødvendigt at jeg tager mig af hende, indtil jeg har lært hende at klare sig, uden at skulle følge mine ordre!"

Dust håbede hun forstod hans tankegang, og opfangede den opførsel han havde, da han prøvede at give hende en følelse af, at han ikke kunne finde på at være hende utro. Han elskede hende for meget til, med vilje at gøre noget, som kunne såre hende, og han ville aldrig kunne leve med sig selv, hvis han gjorde noget af den slags.
"For at være ærlig, er min forståelse af denne pige, at hun er blevet oplært hele sit liv som slave! Hun er bogstaveligt talt blevet hjernevasket, til at tænke at hele hendes liv, handler om at tjene hvem end der ejer hende, og nu hvor jeg har købt hende, er jeg blevet centeret for denne ide om, at jeg er hele hendes verden!" sagde han med en form for medfølelse i sin stemme, da han ærligt talt havde ondt af Isabella, fordi hun var blevet offer for noget, som hun i sidste ende, troede var helt normalt, men i virkeligheden var noget hun ikke kunne indse var slemt.

Fordi Katrina rødmede over, at hun var utryg og jaloux ved synet af Dust, sammen med en lydig slave, eller bare en anden kvinde ved hans side, kunne Dust ikke lade være med at kysse hendes rødmende kinder, før han lagge en blid hånd i hendes nakke, og så hende ind i øjnene, med et blik der var fyldt med den kærlighed, han så dybt følte for hende.
"Kan du huske den første dag vi havde sammen i min hule, da vi kom frem til dead mans rock?" spurgte han mildt, og smilede kærligt til hende, da han selv huskede det som et godt minde "På et tidspunkt prøvede jeg at lave en joke, omkring at købe nogle flere slaver jeg kunne nyde, som du ikke var så glad for, og jeg lovede dig at jeg ikke ville nyde nogen anden kvinde end dig! Jeg har ikke tænkt mig at træde ved siden af på det løfte, fordi mit hjerte tilhøre dig, så den eneste grund til, at jeg ville elske med nogen anden, skulle da kun være hvis vi 2 havde en trekant, sammen med en anden kvinde, så du kan trygt stole på, at jeg ikke vil røre Izzy!" han kyssede hende blidt på munden, for at forsikre hende om hans dedikation til hende, da han gerne ville have at hun vidste, at han intet ville gære med Izzy, hvis Katrina lod ham prøve at hjælpe hende, til at blive et bedre væsen.

Hun mærkede tydeligt da han begyndte at falde til ro, og var glad for at hun havde den effekt på ham. Særligt da han rejste sig og stillede sig tæt på hende for at nusse hende på lår og hofter mens han lyttede og så på hende. Hun smilede roligt til ham, da han begyndte at svare på de ting hun havde talt om. Det med at få halsbåndet af Isabella burde ikke være noget problem, da Katrina havde tænkt sig at låne hende en af sine skjorter. Og muligvis selv stå topløs, hvis Isabella var tilstede, så han kunne hvile sit hoved ved hendes bryster mens han arbejdede med at få artefakten af slavehalsbåndet. Tanken fik mere farve frem i hendes ansigt, der ellers var blevet en smule blegt og den varmede hende op.
Da han forsatte og sagde at han nok var nød til at gøre noget som hun ikke kunne lide, stivnede Katrina lidt og et kort øjeblik kunne hun igen ikke skjule den indre kamp, mens han talte om at han var nød til at tage sig af Isabella, indtil hun selv kunne klare sig. Særligt da han talte om at kvinden nægtede at lade andre røre hende, kunne Katrina ikke lade vær med at rynke øjenbrynene lidt. Dog kunne hun godt mærke at han prøvede på at forsikre hende at han ikke ville være hende utro. Men samtidig var der en følelse af at Isabella kunne risikere at bruge sin evne mod ham, for at gøre ham mere villig. Hun sukkede indvendig, den tid, den sorg. Nu måtte hun koncentrere sig om det der forgik her og nu.
Hun forstod godt hans medfølelse, da han talte om at hans tanker om Isabellas opvækst og oplæring. Hun havde set det før her i byen, hvordan børn og unge blev oplært til at tro hele verden var centrum i deres herre eller frue, og kun ønskede at gøre dem glade og tilfredse, uanset hvad der skete med dem selv. Hun sukkede lydhørt, mens hun nikkede forstående.

Da han kyssede begge hendes kinder og lagde en blid hånd om hendes nakke, så hun roligt på ham. Hendes stemme var noget nær hvisken.
”Ja det kan jeg. Og jeg ved at jeg overreagerede den gang. Men stadig giver det mig en følelse, hvor jeg nærmest har lyst til at tage dig for øjnede af enhver, bare for at markere at du er min.” Hun rødmede lidt igen, men denne gang af lidenskab, hvilket også afspillede sig i hendes øjne. Da han nævnte tanken om at en trekant var den eneste grund til at han ville røre en anden, begyndte forskellige tanker at snige sig ind i hendes kaotiske sind, men blev skubbet lidt væk igen da han sagde et… kælenavn til Isabella.
Det var dråben! Hun greb ham i håret og trak nok til at det var ubehageligt, samtidig med at hun brød kysset. Hendes øjne blev lidt hårde og en mere dominerende side af hende viste sig hurtigt, mens hun talte lavmeldt med en dominerende undertone.
”Det siger jeg dig, min drage. Ingen kælenavne til hende! Ikke før jeg har slået mig til tåls med dit ønske om at hjælpe hende til at kunne klare sig selv. Du er min.” De sidst tre ord blev sagt med en knurren som hun ikke anede at hun kunne udstøde. Hun holdte sit greb omkring et halvt minut, mens hun borde sine øjne ind i hans, for at han skulle forstå alvoren af hendes ord inden hun slap ham.
”Hent hende her ind, så vi kan få overstået den del med artefakten.” Hendes stemme var letter irriteret, mens hun begyndt at knappe sin skjorte op.

"Jeg synes ikke du overreagerede dengang, jeg synes nu mere den her side af dig, blot viser mig at du elsker mig, og vil have mig for dig selv, hvilket jeg synes er sødt!" sagde han mildt, mens han blidt nussede hende op af ryggen. I det øjeblik hun registrerede at han havde et kældenavn til Izzy, og derfor greb ham hårdt i nakke hårene, rykkede Dust sig ikke en millimeter, da smerten var noget han kunne holde ud, men at rykke væk fra hende, var noget han nægtede.
Så snart hun havde sagt at han ikke måtte bruge kældenavne, før hun var slået til tåls med situationen, og at han var hendes, kom han med et kærligt smil, og et blik der strålede af den kærlighed, han nærede så dybt for hende. Da hun slap ham igen, greb han hende blidt om livet, og trak hende ind til sig, så han kunne give hende et intenst kys, da han ikke kunne udtrykke sin kærlighed til hende bedre, end ved at lade hende føle den. Da han slap hendes læber igen, smilede han stadig kærligt, mens han nussede hendes ryg lidt, og så hende i øjnene.

"Jeg elsker også dig min kære engel, det må du aldrig være i tvivl om!" sagde han mildt, og gav hende et sidste hurtigt kys, før han kaldte på Isabella ved at sige hendes fulde navn, mens Katrina åbnede sin skjorte. Isabella kom ind og rødmede lidt, så snart hun så Dust stå foran Katrina, som sad på bordet og var ved at tage sit tøj af, og hurtigt lukkede hun døren efter sig, stilte sig lydigt med ryggen mod døren, for at afvente ordre fra sin herre.
"Jeg har brug for dit halsbånd i et øjeblik, så jeg vil gerne have, at du lader Katrina hjælpe dig af med det! Du skal nok få det på igen, så vær sød at opføre dig pænt okay?" beordrede han i et roligt toneleje.
"Men... ja herre!" svarede hun lydigt. Hun skulle lige til at gøre indvendinger mod, at tage hendes halsbånd af, da det var hendes eneste bevis for, at hun var hendes herres ejendom, men siden hun fik det på igen, var hun villig til at være lydig, og føje hvad hendes herre bad om.

Hele hans måde på at reagere over hendes raseri udbrud, fik hende til at køle en hel del af. Hun var på en måde overrasket over at se alt den kærlighed stråle fra hans øjne og mærke det intense kys, samt høre hans ord. Det var lige før hun smeltede af lettelse og lykke. Hun fik endda selv et smil på læberne igen. Efter at have taget skjorten af, så hendes overkrop kun var dækket af et rubinrødt brystbånd, gik hun hen til Isabella med et venligt smil på læben. Dust havde ret, hun var ikke selv skyld i sin situation som slave.
"Her, du låner min skjorte mens han arbejder med dit halsbånd. Ved du hvordan du knapper den eller skal jeg hjælpe dig?" Katrina var klar på at hjælpe Isabella i skjorten og lukke den højt nok til at hendes bryster var dækket.
"Dust, hvis du sætter dig over i sofaen, så kan Isabella sidde i en af lænestolene."
Efter at Katrina var tilfreds med at skjorten var lukket godt nok, gjorde hun en gestus hen mod en af lænestolene.
"Kunne du tænke dig et krus vin eller noget andet at drikke? Og hvis du ikke har noget imod det, så har jeg nogle spørgsmål som jeg gerne vil have svar på." Hvis Isabella ønskede noget andet at drikke, ville Katrina åbne døren og kalde på en, som kunne skaffe det til dem.
Uanset hvad ville hun selv sætte sig over i sofaen til Dust, så hun kunne kærtegne hans nakke mens han arbejdede på at fjerne artefakten fra halsbåndet. Valgte han at ligge sig ned med hovedet i hendes skød, ville hun nusse ham i håret.
Hun så over på Isabella, mens hun tænkte over sine ord, så de ikke kom til at lyde irritable eller nedværdigende.
"Dust har fortalt mig at du er en succubus. Derfor er jeg blandt andet lidt nysgerrig efter hvor meget du kan bruge dine evner til at forføre andre til din fordel? Og hvis jeg bad dig om noget eller spurgte dig om noget, skulle du så have tilladelse af Dust før du ville gøre det eller svare mig?" Hendes øjne var rolige og venlige. Hun viste at denne måde, hvor hun kunne kærtegene og nusse Dust, kunne virke lidt krænkende på Isabella. Men kvinden kunne ligeså godt først som sidst lære at Katrina var Dust's første og eneste kvinde, når det galt sammenvær.

Dust kunne godt lide, at Katrina var begyndt at gå i rubin rødt tøj, siden de var begyndt at komme sammen. Trossalt var det både hans yndlings farve, og farven på hans skæld og øjne, så han følte sig lidt beæret over, at hun selv havde valgt at gå i den farve. Så da han så at hendes brystbånd også var rubin rødt, kunne han ikke lade være med at kigge lidt nydende på Katrinas bryster, før hun gik hen til Izzy, der så op på Katrina, kiggede kort på Dust, der nikkede som tegn på at hun skulle gøre som Katrina sagde, og så tilbage på Katrina.
"Jeg er bekendt med skjorter frue!" sagde hun pænt, for at vise respekt for sin herres kvinde, før hun begyndte at åbne halsbåndet, og løsne stropperne så hun kunne befri halsbåndet fra hendes tøj. Imens satte Dust sig over i sofaen, og da toppen var løsnet, så den kun blev holdt oppe ved skuldrene, blev hendes bryster fuldt blottet, hvilket fik Izzy til at rødme kraftigt, da dette var første gang hun blottede sin barm for nogen. Hun tog imod skjorten, så hun kunne tage den på, og lukke den, til det kun var hendes kavalergang der var blottet, før hun så på Dust, for at finde ud af om hun havde lov til at sætte sig. Han lavede en gestus mod lænestolen, som hun lydigt gik hen og satte sig i.

"Det ville være dejligt med noget vand, hvis det ikke er til gene for dem frue!" bad hun pænt, mens hun så hen på Dust, for at være sikker på at det var okay med ham "Hvis det er okay med min herre, er det okay med mig?" Dust lavede et nik med hovedet, så hun vidste at det var okay med ham, hvilket fik hende til at slappe lidt mere af, nu hvor hun følte at hendes herre, ikke var streng omkring hele denne situation.
"Jeg er blevet trænet i at bruge mine evner som succubus, til at forføre og få folk til at føje mig, men jeg er også blevet lært, kun at gøre det når min herre vil have det, på hvem end min herre ber mig om at gøre det mod!" svarede hun i en mild tone, mens hun smilede lidt til Dust, da hun nævnte at kun hans ordre, kunne få hende til at bruge sine evner "Jeg følger kun min herres ordre, hans ord er min lov, men hvis herren bad mig lytte til dem frue, ville jeg gøre som de ber mig om, så længe det er okay med herren! Og så længe det er okay med herren, svare jeg gerne på deres spørgsmål!"

Imens de snakkede, tog Dust imod halsbåndet, og nød at blive kærtegnet i nakken. Han lagge sig til rette, med hovedet i hendes skød, så han kunne nyde at blive nusset i håret, mens han pillede ved det smykke, der sad på halsbåndet. Undervejs forvandlede han sin ene hånd til drageform, så han kunne bruge sine klør, til at løsne smykket, uden at skade halsbåndet, da han gik ud fra at det nok var smart, at både hans kæreste og hans slave, kunne forlade rummet, uden at gå rundt topløs eller i det mindste med undertøjet blottet. Nu hvor han lå ned og kunne slappe af, under Katrinas nussende hænder, kunne han godt mærke at han ikke havde sovet, siden han købte Izzy og fandt ud af at hun ville forblive hans ejendom, og det kunne ses på ham at han mærkede trætheden, da han gabte lidt. Izzy så lidt nervøst på ham, da hun ærligt var blevet bekymret for ham, fordi han havde taget sig af hende, uden at tænke på sig selv.
"Frue jeg er bekymret for herren! Han har ikke sovet siden han købte mig, heller ej spist særlig meget! Værrende herrens elskede, håber jeg herren ville lytte til dem, hvis de bad ham spise og sove!" hun var helt klart bekymret for Dust, som så op fra smykket, da han hørte Izzy snakke om ham, men siden han var lidt for træt til at svare på det, lagge han blot sit hoved tilbage i Katrinas skød, med sin kind mod hendes bare mave.

Hun lyttede til Isabellas ord og mærkede sig at kvinden hele tiden blev ved med at søge tilladelse hos Dust, noget der på en måde irriterede hende. Men på den anden side blev hun en lille smule roligere da hun hørte Isabella sige at hun kun ville bruge sine evner hvis Dust gav ordre til det.
Det bankede let på døren og Katrina sagde højt:
"Kom bare ind." Kvinden der kom ind med en kande vand, så lidt forvirret rundt på selskabet, da hun bemærkede at den nye kvinde sad med Katrinas skjorte på. Hun satte kanden med vand på bordet og så på Katrina som smilede til kvinden.
"Det er helt iorden Erna. Dust skulle lige have en artefakts fra det halsbånd Isabella går med. Desuden er det langt fra første gang du og andre her ser mig uden skjorte." Erna grinede lidt og nikkede.
"Det har du ret i, Katrina. Vi plejer gerne at se dig komme igennem lagerhalen med skjorten hængende om skuldrene mens resten af dit tøj driver af vand efter en træningskamp." Erna ginede lidt igen og forlod rummet. Katrina smilede bredt efter Erna, hvorefter hun så på Isabella.
"Tag for dig, både af vandet og af frugten." Katrina fornemmede god at Dust var ved at døse lidt, så da han gabte smilede hun kærligt til ham, inden hun så over på Isabella. Katrina blev ærligt talt overrasket over at høre Isabella være så bekymret over Dust, samt at blive kaldt herrens elsker. Det sidste fik et kærligt smil frem hos Katrina igen. Hun så ned på Dust med kærligheden lysende fra hendes øjne, mens hun talte kærligt i lavmeldt tone til ham. Dog kunne Isabella stadig høre hvad hun sagde.
"Elskede. Hvad skal jeg stille op med dig? Først anskaffer du dig en slave, som ikke vil være fri og nu høre jeg at du ikke har taget dig af dit eget helbred? Skal jeg virkelig til at være efter dig?" Mens hun talte lod hun sin ene hånd glide kærtegnede hen over hans bare overkrop og den anden nussede hans hår. Hun viste at der var en chance for at han ville falde i søvn når hun talte sådan og kærtegnede ham på denne måde.

Dust var nærmest oppe og sidde, med et sekunds varsel, da det bankede på døren, da han efter så mange timer uden søvn, efterfulgt af en blid behandling af Katrina, nærmest kun holdt sig vågen, fordi hans dyriske side var så stærk, og hans dyriske side var som altid beskyttende, tildels over Katrina hans elskede engel, som han altid ville beskytte, men nu også Izzy, som han følte at han havde ansvar for, nu hvor hun var hans slave. Han lagge sig dog ned igen, da Katrina sagde kom ind, og det bare viste sig at være en kvinde, der kom med det vand, som Katrina havde kaldt efter.
"Tak frue, det er virkelig sødt af dem!" sagde Izzy, da hun fik af vide at hun kunne tage for sig. Izzy havde pænt siddet stille, mens Katrina havde snakket med Edna, men nu hvor hun havde lov til at tage lidt for sig, tog hun et glas vand som hun tømte med det samme, da hun var tørstig, så hun kunne hælde et nyt op, før hun tog lidt frugt. Hun var meget forsigtig med, ikke at spilde på Katrinas skjorte, så da hun havde spist lidt frugt, tørrede hun sine hænder i en serviet, så hun ikke kom til at fedte skjorten til, før hun satte sig pænt til rette igen, og foldede sine hænder i sit skød, så hun kunne se på dem, mens herren og hans frue snakkede.

"Det var ikke med vilje, men nu synes jeg ligesom at jeg har et ansvar, som jeg har tænkt mig at leve op til! Og sig ikke til mig, at du gik ind i det her forhold, uden den mindste ide om hvad du gik ind til! Jeg er en omvandrende gang kaos, der bare vendter på at ske, jeg er bogstaveligt afhængig af at du elsker mig, ellers ville kaos virkelig bryde løs!" sagde han i et forsøg på at være lidt drillende, igennem den træthed man kunne mærke på ham, mens det endelig lykkedes ham at få artefaktet af halsbåndet "Izzzzz.......abella vil du tage dit halsbånd på igen, så Katrina kan få sin skjorte tilbage?" i hans træthed, var han lige ved at sige Izzy igen, men han nåede lige at rette sig selv, da han ikke ville gøre Katrina sur.

"Ja herre!" sagde hun lydigt, og kom hen til Dust, for at tage imod halsbåndet. Hun tog et par skridt tilbage og rødmede lidt igen, mens hun åbnede skjorten, da hun nu blottede sig for sin herre igen, mens hun tog skjorten af, og rakte den til Katrina. Hun tog halsbåndet på, og rettede på sin top, så hun kunne sætte stropperne op, spænde dem til halsbåndet, og sætte sig pænt tilbage på hendes plads.
"Skat, jeg tænkte på om du kunne hjælpe mig lidt! Indtil videre ville det være dejligt, hvis jeg kunne låne et gæste værelse til Isabella, i hvert fald for natten over, så hun har et godt sted at sove!" sagde han lidt træt, mens han nød hendes nussen på hans mave og i hans hår "Og så kunne jeg godt bruge dig i min hule, jeg har ikke fået spist så meget, jeg trænger til et bad, og det ville være dejligt hvis du kunne holde mig med selskab i sengen, så du kan bruge dine magiske fingre, til at berolige reptil delen af min hjerne! Hvis altså du har lyst til at hjælpe din drage lidt?" han så op på hende, med et kærligt og bedende drage blik, mens han nussede den hånd hun nussede hans overkrop med.

Hun kunne ikke lade vær med at smile over hans ord, hvor han forsøgte på at lyde drillende. Hun kunne godt mærke på ham at han var noget nær udmattet. Hun løftede det ene øjenbryn, da han var tæt på at bruge Isabellas kælenavn, og smilede skævt da han hurtigt rettede sig selv.
Da Isabella fik sit halsbånd igen, fulde Katrina hendes bevægelser med øjnene. Det var utroligt hvilken selvkontrol hun havde med sine evner. Katrina følte ingen ubevist tiltrækning fra hende. Kun den svage nysgerrighed der vågnede, da Isabella åbnede skjorten og blottede sig for at samle toppens stropper til halsbåndet og tage det på. Det måtte være fordi Isabella rødmede, at Katrinas nysgerrighed vågnede.
Men inden hun nåede at åbne munden, stillede Dust nogle spørgsmål og hun rettede blikket på ham. Hun smilede kærligt til ham.
"Selvfølgelig er Isabella velkommen til at blive her. Og selvfølgelig vil jeg tage med dig til hulen. Jeg tvivler på at du kan holde dig vågen nok til at åbne døren og komme igennem et bad selv." Hun så op på Isabella, stadig smilende.
"Isabella, hvis du kommer til at mangle noget, så må du endelig sige det til folkene her i huset. Du får et gæsteværelse, som bliver dit eget. Hvis du mangler noget ekstra tøj, så kan vi se på det lige om lidt og så får jeg Erna til at vise dig rundt, så du kan klare dig. Skulle du få lyst til at hjælpe til med et eller andet, så siger du bare til og de vil vise dig hvordan tingene gøres, samt hjælpe til hvis du skulle få brug for det. Du har intet at frygte her. Og en anden ting: Vil du være sød bare at kalde mig Katrina? Der er ingen der kalder mig frue, så fin er jeg nemlig ikke." Hun bed sig let i læben, inden hun vinkede Isabella over foran sig og gav tegn til at sætte sig på bordet foran hende.. Derpå tog hun en dyb indåndning og lod den langsomt sive ud inden hun talte roligt og lavmeldt med en nysgerrig stemme.
"Isabella. Det var anden gang jeg har set dig rødme, når du blottede dit bryst. Jeg troede ikke at en succubus var flov over sin krop. Faktisk overrasker du mig en hel del. Men jeg syndes stadig at det er underligt at du ikke vil lade andre røre dig, for jeg er ikke sikker på at jeg vil tillade dig at røre ham på det intime plan. Det kan godt være at jeg er født engel, men jeg kan selv være lidt af en modbydelig kælling, hvis nogen prøver på noget med min elskede." Hun smilede venligt og holde stemmen rolig, for ikke at skræmme Isabella helt.

"Hvis jeg prøver at tage et bad, mens jeg er så træt som jeg tror jeg er nu, ender jeg sikkert ikke med at komme ud af det i live, men heldigvis kender jeg en sød kvinde, der er meget god til at passe på mig, og som efterhånden har lært at omgås mig, når jeg skal vaskes!" sagde han med et kærligt smil på læben, mens han nussede hendes hånd lidt. Izzy fulgte med i, hvad Katrina fortalte hende, mens Dust satte sig op, så han kunne følge med i hvordan Izzy reagerede på det Katrina fortalte hende. Han kunne se på hende, at hun kiggede på ham, for at finde ud af om det var okay med hendes herre, at hun gjorde dette "Du kan bare tage det roligt, det er okay med mig! Jeg vil gerne have du slapper af, imens jeg er i min hule!"
"Tak herre!" sagde hun med et lille smil på læben, da hun var taknemlig for, at han var sødere ved hende, end hun kunne have forventet af nogen herre. Hun vente sit blik mod Katrina igen, med tydelige tegn på taknemlighed i hendes øjne "Tak... Katrina!" man kunne godt mærke på hende, at det var uvant for hende, at tiltale sin herres frue ved navn, men at hun prøvede at efterkomme hendes ønske, når nu hun var så flink ved Izzy.

Da Katrina vinkede hende hen til sig, gik Izzy hen til hende, og satte sig på bordet, lige som hun gav tegn til, så hun kunne lytte til, hvad Katrina havde at sige til hende. Man kunne straks mærke på hende, at hun blev meget genert, for hun begyndte at pille ved sit hår, mens hun rødmende så lidt ned i sit skød, før hun begyndte at svare.
"Øhm... jo ser du... grunden til at jeg rødmer er at... øhm... jeg har aldrig... ligget med en mand... eller nogen som helst!" sagde hun genert, mens hendes kinder blussede mere op, i takt med at hun snakkede "Før vi kom herind... er der ingen mand, der har lagt øjne på min nøgne krop!" hun fik sig selv til at kigge op på Katrina, før Izzy svarede på det sidste, men det var tydeligt at hun var meget genert, efter at have fortalt, at hun stadig var jomfru "Jeg kunne aldrig finde på, at komme mellem min herre og den han elsker, men det ændre ikke på at jeg tilhøre ham! Jeg nægter at lægge med nogen anden end min herre, om han vil nyde mig eller ej!" selvom man ikke skulle tro det var muligt, blev hendes kinder lige 2 grader mere rødmende, da hun nævnte den sidste del med, om hendes herre ville nyde hende eller ej, da Dust indtil videre havde været sød ved hende, sødere end man normalt kunne forvente, af en person der havde slaver.

Katrina nikkede smilende til det Dust sagde om badet.
"Hvad om vi udskyder badet til imorgen og får dig udhvilet først? Vi kan få nogle ekstra skind og tæpper ind på mit værelse, hvis sengen er for lille. For så træt du er, sover du lige om lidt. Særligt hvis jeg ligger ved siden af dig." Hun lænede sig lidt til siden, så hun kunne give ham et kys på kinden. Hun så igen hen på Isabella med et nysgerrigt blik, som om hun overvejede noget. Men hun valgte at gemme sine tanker til et andet tidspunkt.
"Isabella, Jeg kan vise dig hen til det værelse som vil blive dit. Men så er jeg vist også nød til at få puttet en hvis drage." Hun talte mens hun rejste sig og stak den ene arm ind under knægene på Dust og lod den anden støtte hans ryg, mens hun gjorde klar til at løfte ham.
"Det andet kan vi to snakke om når han enten sover tungt eller imorgen." Katrina håbede at Isabella forstod at hun hentydede til det sensuelle og Isabellas situation.

"Så okay, badet bliver imorgen, men så ved du også hvad der kan ske, når jeg er frisk, udhvilet og morgen kælden! Men det skulle ikke undre mig, hvis du du hellere ville have mit morgen humør, end mit trætte humør, når du vasker mig!" sagde han med et træt smil på læben, efter hun havde kysset ham på kinden. Efter hun havde samlet ham op, lagge han armene om hendes nakke, kyssede hende på kinden, og nussede hendes nakke lidt, mens han så på hende.
"Hvis det er, kan du bare sætte mig ned, og vise Isabella hendes værelse, så kan jeg gå ind på dit, og gøre mig klar imens!" sagde han mildt, og ventede til Katrina lod ham komme på benene, før han gik hen til Isabella, og smilede lidt til hende "Mens vi er her, håber jeg du kan slappe af, mens jeg får sovet ud! Når du kommer dertil, må du sove godt, og få hvilet ud til en ny dag!" han uglede Izzys hår lidt, mens han smilede til hende, før han gik hen til døren, så han kunne forlade rummet, og finde Katrinas værelse.

"Jeg skal nok prøve herre! Sov godt!" sagde hun lydigt, med et lidt glad smil på læberne, mens hun så ham gå mod døren, og pillede lidt ved sit hår, efter han havde uglet det. Hun rettede sit blik mod Katrina igen, da han var gået, hoppede ned fra bordet, og smilede lidt forsigtigt til hende "Jeg kan godt vente på værelset, mens de sørge for at herren, kommer i seng! Han virker til at elske dem meget højt!" hun var klar til at følge efter Katrina, og så snart hun havde fået et værelse, ville hun gå derind, lukke døren når Katrina gik, og sætte sig på sengen for at vente på, at Katrina kom tilbage for at snakke med hende.

Hun smilede til ham, men så lidt ud som om hun havde mest lyst til at bede ham om at tie stille og bare lade hende gøre det hun nu ville have gjort. Men hun føjede ham og satte ham ned. Hun fulde med i hver en detalje Dust gjorde og sagde til Isabella. På en måde gjorde det hende jaloux at han uglede, noget han aldrig gjorde ved hende. Men så igen det virkede mere som en venlig gestus til et barn eller en god ven, ikke en elsker. Hun så roligt efter ham og vente sig derefter mod Isabella, som hun vinkede over til sig ved sofaen.
"Sæt dig lidt. Jeg ved godt at dette vil lyde lidt mærkeligt, men hvis du nu fandt en som du virkelig kom til at elske. Ville du så lade ham eller hende røre dig? Og er du ikke det mindste nysgerrig efter hvordan et liv udenfor slavernes tilværelse vil være?" Hendes stemme var rolig og venlig.

Da han kom ind på værelset, lukkede Dust døren, og smed sit tøj til han kun var i sit undertøj, før han kravlede op i sengen, for at sætte sig til at vente på Katrina, da han ikke ville falde i søvn, før hun kom ind til ham. Imens så Isabella kortvarigt lidr forvirret ud, da Katrina vinkede hende hen til sofaen, men hun gik alligevel hen og satte sig, for at høre hvad Katrina havde at sige.
"Jeg har aldrig rigtig tænkt på den slags, men det er vel mest fordi, jeg har lært at min herre er mit et og alt! For at være ærlig, gør det mig heller ikke noget, bare så længe min herre er glad og tilfreds, så er jeg glad!" sagde hun lidt genert, mens hun så ned i sit skød, hvor hun havde foldet sine hænder "Jeg har aldrig tænkt på et liv, som andet end min herres ejendom! Jeg er blevet trænet hele mit liv, til at være den bedst mulige slave, og hvis jeg skal være ærlig, er jeg faktisk glad for, at det var herren der købte mig! Lige siden han købte mig, har han været sød ved mig, og behandlet mig som en ligeværdig, selvom jeg har gjort alt hvad jeg kunne, for at tjene ham som hans slave!" hun så lidt op på Katrina, så man kunne se på Izzy, at hun ærligt talt var glad for, at have mødt en som Dust, lige såvel som at have mødt Katrina, da hun virkede flink over for Izzy.

"Hvis jeg skal være ærlig, har jeg mens jeg var lille, altid været lidt bange for, at den dag jeg ville blive solgt, ville min herre blive en af de onde typer, der slår deres slaver og behandler os som skidt, men da jeg fandt ud af at min nye herre, var så sød ved mig, gjorde det mig ærlig talt lykkelig!" sagde hun først lidt bedrøvet, men hurtigt glad da hun nævnte hvordan hun opfattede Dust "Jeg forstår godt, at slave måske ikke lyder som en sjov ting, men det er alt hvad jeg ønsker at være, især nu hvor min herre er sådan et kærligt væsen! Som sagt, ønsker jeg ikke komme mellem dig og herren, men jeg vil gøre alt for at tjene ham!" Izzy virkede lige frem glad ved tanken om, at tjene Dust som hans lydige slave, samtidig med at hun var ærlig over, ikke at ville være et problem for Katrinas og Dust'es forhold.

Katrina lyttede roligt til Isabella og sukkede til sidst en smule nedtrykt. Hun havde været bange for at Isabella var blevet for glad for Dust, til at hun kunne få Isabella til at ændre mening. Hun begyndte at ryste lidt på hænderne, mens hun talte stille.
"Jeg er ked af at måtte sige, at det netop var hvad jeg var nervøs for. At du skulle blive så glad for at være slave for Dust, til at ville lære om det frie liv." Hun så over på Isabella med et bekymret blik.
"Jeg ved at Dust har lovet mig at han ikke vil røre dig uden at jeg er med, og at du har sagt at du kun vil gøre som han beder dig om. Men jeg kan alligevel ikke lade vær med at frygte, at du på et tidspunkt bliver så sulten efter sex at du manipulere ham til det." Hun knyttede hænderne og borede sine negle ned i sin egne håndflader.
"Hvorfor skulle du også have et artefakt hængende i dit halsbånd? Hvorfor skulle du være optrænet og opdaget som du er? Hvorfor vil du ikke lære om den frihed der kunne blive dit nye liv? Helt ærligt, jeg ved ikke hvad jeg skal tænke og tro på." Hun bed sig i læben, hårdt nok til at efterlade mærker i læben.

"Jeg kunne aldrig finde på at gøre den slags, jeg ville aldrig skade herren, eller bruge mine evner på ham, især hvis han ikke har givet mig lov til det!" udbrød Izzy med en tone der klart tydet rungede af, at bare tanken gjorde hende ked af det, mens hun begyndte at få tåre i øjnene af, at høre de ting Katrina sagde "Hvis jeg nogensinde skulle blive så sulten, ville jeg dø af sult, før jeg kunne få mig selv til at krumme et hår på herrens hoved!" hun rejste sig op, for at gå lidt væk fra Katrina, så hun kunne stå med ryggen til hende, mens hun prøvede at holde tårene tilbage, og tørre dem væk som piblede ned af hendes kinder.
Dog var det for meget for hende, da hun hørte de spørgsmål Katrina kom med, det fik hende først til at græde stille, før hun vente sig mod Katrina, og så på hende med de grådvællede øjne, og tårrende væltende ned af hendes kinder.

"Jeg havde kun den skide tingest på, fordi jeg var den bedste i min årgang!" sagde hun grådvælt, og snøftede lidt, mens hun prøvede at kontrollere sin vejrtrækning, da hun var ved at bryde sammen "Jeg har trænet hårdt hele mit liv, for at blive den bedst mulige slave, for hvem end der købte mig! Hver dag tænkte jeg på, hvordan min fremtidige herre ville være, og jeg arbejdede hårdt for at blive den bedst mulige slave, og nu står jeg her, med en herre der ønsker min frihed, og hans frue der virker til at vil af med mig! Er det virkelig alt hvad jeg er værd? Et smykke på mit halsbånd, og en trussel mod dit kærligheds liv? Hvad har jeg gjort forkert, for at fortjene det modsatte af alt hvad jeg har drømt om, og er blevet trænet til!"

Hun vendte ryggen til Katrina igen, og satte sig hen ved bordet, med ansigtet begravet i hænderne, mens hun hulkede og hakkede sig gennem sin vejrtrækning. Hun var lige så småt begyndt at føle sig uønsket, og knust over tanken om, at alt hvad hun havde lært i sit liv, virkede til at være lige til at smide ud af vinduet.

Hun fulde Isabella med øjnene og fik utrolig dårlig samvittighed over sine ord, da hun så hvordan Isabella bød sammen. Derfor rejste hun sig og krammede blidt Isabella ind til sig, mens hun lod sin aura berolige hende.
"Undskyld, Isabella. Det var ikke min hensigt at gøre dig ked af det på denne måde. Jeg har desværre en tildens til at lade mine tanker flyde ud over mine læber før jeg tænker mig om. Særligt hvis det er noget jeg frygter eller er nervøs for. Men jeg kan fornemme på dig, at du er ærlig omkring dine ord og handlinger." Hun lænede sig en smule tilbage og løftede sin ene hånd så hun kunne tørre Isabellas tåre med et par fingere. Derpå gjorde hun noget hun ikke ville have troet at hun kunne finde på: Hun gav Isabella et blidt kys på panden, smilede næsten kærligt til hende og talte blidt med en lavmeldt stemme.
"Det er ikke din skyld at du er trænet til at være slave og en dag får du måske lyst til at prøve livet uden et halsbånd, hvem ved. Men indtil da, skal jeg gøre hvad jeg kan for at tøjle mine dumme tanker og ord. Du er en sød pige, som kun ønsker det bedste for Dust og mig. Du er meget mere værd end en slave." Katrina overraskede sig selv igen ved at kysse Isabellas våde kinder og igen smile til hende mens hendes hænder blidt nussede hende på ryggen, som hun gjorde ved Dust når hun skulle have ham til at falde til ro. Stemmen blev lidt varmere.
"Hvem ved hvad tiden bringer. Og hvad du ønsker dig om nogle uger eller måneder."

Hendes vejrtrækning blev lige så langsomt mere roligt, i takt med at hun mærkede Katrinas kram, og beroligende auras effekt, mens hendes ord hjalp meget. Da hun så op på Katrina, snøftede hun kun lidt, mens nogle tåre trillede ned af hendes kinder, som hun mærkede at Katrina tørrede væk, før hun gav Izzy en ret god grund til at rødme, da hun kyssede hende på panden. Izzy havde ikke forventet, at Katrina ville gøre den slags, derfor kunne hun ikke lade være med at rødme så meget, især da det var første gang, nogen kyssede hendes hud. Hun rødmede kun mere, da Katrina kyssede begge hendes kinder, mens hun nussede hende på ryggen, hvilket føltes behageligt.
"Jeg er også ked af, hvis jeg bringer dem nogen ubehagelige følelser, jeg vil gøre mit bedste, for ikke at gøre noget, der kan give dig noget at frygte eller være jaloux over!" sagde hun lidt snøftende, mens hun så genert ned af sig selv, efter de kys hun havde fået "Om det skulle ske en dag eller ej, håber jeg at kunne gøre hvad jeg kan, for at tjene herren godt, og måske også gøre dem glad for mig, så længe jeg er hos jer!"

Nu kunne man nemt mærke, at Izzy havde det bedre, det lykkedes hende endda at se op på Katrina, med et lille smil på læberne, da hun var glad for, at Katrina havde krammet og beroliget hende. Hun snøftede en sidste gang, og tørrede en ensom tåre væk fra sin kind, før hun sagde mere.
"Jeg kunne godt snart bruge et sted at sove, så jeg kan være frisk til når herren vågner imorgen! Og hvis jeg kender herren godt nok, fra de sidste par dage, er han lidt af en stædig mand, så han venter sikkert stadig på, at du kommer og putter ham!" sagde hun med et lidt skævt smil, grundet Dust'es stærke men spøjse personlighed "Øhm iøvrigt... nu hvor vi har fået snakket sammen..." man kunne godt høre, at det var uvant for hende at bede nogen om noget, da hun var vant til at være den, der blev bedt om ting "... har du så mulighed for, at blive hos herren i nat, og sørge for han får sovet? Jeg kan ikke lide at han slider sig selv så hårdt, og det virker som om han lytter til dig, og slapper af i dit nærvær!" hun så lidt bedende på Katrina, da hun blot ønskede hans bedste, og ikke selv kunne gøre det, uden at være urolig for, hvordan Katrina ville have det, med situationen.