We train together, we stay together(Katrina/Dust)

Tid: eftermiddag
Sted: the forest
Omgivelser: fredelige
Vejr: solskin

Det var en dejlig dag i the forest, solen skinnede på en næsten skyfri himmel, og kun et par enkelte dovne skyer, kunne finde på at lave lidt skygge, når de bevægede sig ind foran solen. På grund af dette herlige vejr, havde Dust valgt lige denne dag til at invitere Kat ud på en dag i skoven, med det formål at de kunne træne hendes evne, nu hvor hun havde haft den i et stykke tid, og derfor havde haft mulighed for, at blive lidt bedre med den på egen hånd. Da Kat havde sagt ja til, at komme med ham ud og træne, var Dust også blevet meget glad, tildels fordi han godt kunne lide at træne dem, som han valgte at give en evne, men mest af alt blev han glad fordi han elskede, at lave ting sammen med hans elskede mage. Hun var trossalt hans et og alt, så hvorfor skulle han ikke være glad for, at lave ting sammen med hende?
I dagens anledning havde Dust valgt at tage sine trænings bukser på, der blot var et par afslappede, korte bukser, som han nemt kunne bevæge sig i, han havde ladet hans ringe og handsker ligge, men han havde dog taget sin long coat på, bare til når de skulle ud til det sted, han havde udvalgt til, at være der hvor de skulle træne. Desuden havde Dust også inviteret Izzy med, da han godt havde lagt mærke til, hvor nysgerrig hun havde været, omkring alt det med magiske evner, og hvordan de fungerede, så han syntes det var en god mulighed for hende, at lære mere om den slags, hvis hun kom med og så, hvordan han trænede Kat, og lærte hende at bruge hendes evne.

På grund af det gode vejr, og det faktum at de alle 3 skulle ud i skoven sammen, havde Dust også valgt at forberede en madkurv, så de udover at komme ud og træne, kunne få en hyggelig tur ud af det. Han havde på forhånd lavet, en god sjat af de musli bare, som han havde introduceret Kat for, da hun lige havde fået hendes evne, hvilket han pakkede ned i kurven, sammen med en masse andre lækre sager såsom kød, frugt, brød, nogle søde sager og den slags. Da han havde pakket kurven færdig, kom han ud af køkkenet, greb et tæppe de kunne bruge til at sidde på, som han rullede pænt sammen, og lagge på kurven så det var nemt at transportere med, før han smilede til Izzy, der også havde gjort sig klar, og nu kom hen til ham, så hun kunne kysse ham, før hun smilede kærligt til ham.

"Du ser godt ud min kære! Er du klar til at tage afsted?" sagde han mildt, mens han lagge en arm om livet på Izzy, så han kunne nusse hende på hoften.
"Tak min herre, og ja jeg er klar! Jeg er virkelig glad for, at jeg også måtte komme med!" svarede hun med et glad smil, mens hun puttede sig lidt ind til ham, nu hvor han lagge en arm om hende. Izzy havde taget en pæn top på, og en matchende nederdel, da hun godt kunne lide at se pæn ud, for sin herre og frue.
"Hvad med dig min elskede engel, er du klar til at komme ud og få brugt den dejlige krop, til en god gang træning?" spurgte han kærligt, og smilede lettere drillende i hendes retning, mens han satte kurven på sengen, så han kunne holde sin arm ud, i en invitation til at komme hen til ham, og få lidt kærlighed af hendes helt egen drage.

Kat var i et lidt tænksomt humør denne dag, eftersom hun havde været hjemme og hjælpe sin mor dagen før. Der var i og for sig ikke sket det store, men alligevel havde der være en form for nagende gru i byen. Mange af de unge viste stadig ikke hvordan de skulle tage nyheden om at deres anden konge stadig var i live og nu var kommet frem fra skyggerne igen. Mange af de voksne havde jublet og festet til ære for Raco, da Taliia endelig havde fået taget sig sammen og med Kat ved sin side havde fortalt det til byens borger. Dette var nu uger siden, hvis det ikke nærmede sig et par måneder? Kat havde mistet tidsfornemmelsen, eftersom hun havde tænkt meget siden festen på Dragons Peak. Det havde stået klart at Raf, effektivt som en økse, havde kappet rebet der var mellem hendes bedstefædre. Og som bevis havde Jake holdt sig fra at opsøge Raco igen. Hun trak lidt på smilebåndet da hun mindes sit sidste besøg på borgen. Der havde hun set sin stedfarfar i et af sine mange rolige forsøg på at genvinde sin nye mages tillid. Hun havde afholdt sig fra at afbryde det og var stille og roligt smuttet igen uden at blive set af andre end tjenstefolkene.

Siden da havde hun koncentreret sig om sin mor og sin træning. Og Dust havde sagt at de skulle ud i en skov for at træne, var hun blevet utrolig glad. Mens Dust havde haft ’travlt’ med at pakke madkurven, havde Kat samlet sit lange livlige hår i en fletning og var trukket i et par bløde tæt siddende brune bukser, brune lædersko, samt en rubinrød ærmeløs skjorte. Selv om hun havde vasket tøjet et par dage før, efter at hun havde trænet nærkamp med nogle af klanfolkene på øen, så bar tøjet stadig præ af være brugt til træning.

Ved Dust’s ord om hun var klar, trådte hun ud af soveværelset og smilede til sine to elskede. Hun måtte tage sig selv i at have lyst til at trække dem ind i soveværelset, bare for at aflede hendes tanker. Izzy så fantastisk ud i det tøj. Og Dust… Ja, de der korte bukser. De kunne hurtigt sætte griller i hendes hoved.
Da han havde sat kurven og holdte armen ud mod hende, gik hun smilende hen til dem og kyssede dem blidt på skift.
”Jeg er klar på træning, og måske en smule nærkamp.” Det sidste sagde hun med et lille drillende glimt i øjnene. Hun var udmærket klarover at hun ville tabe til ham, når det kom til udholdenhed. Men hun tog det altid roligt, fordi hun følte at hun hver gang fik nye tips og trick til at gøre sig bedre.

Izzy og Dust gengældte hendes kys, da Kat kom ind og kyssede dem på skift. Dust nussede blidt Kat på ryggen, nu hvor han holdt om hende, mens Izzy lignede en der var bare var glad for, at være sammen med hendes herre og frue. Med et lille grin over hvad Kat svarede, kyssede han sin elskede mage på kinden, mens han knugede hende kærligt ind til sig.
"Når nu det er dig, kan vi træne lige den form for nærkamp du ønsker, men det skulle ikke undre mig, hvis du har mindst en slags nærkamp i tankerne, som vist kun virker sammen med vores kære dæmon og mig!" sagde Dust i et drillende toneleje, efterfulgt af et drillende lille kys, som han placerede bag hendes øre, før han trak sine arme til sig, så han kunne samle picnic kurven op, blinke drillende til sine dejlige piger, og gå mod udgangen så snart de var klar, til at følges med ham, til den skov Dust havde tænkt sig, at de skulle træne i.

Med lette bevægelser, lavede han de tegn på væggen der skulle til, for at åbne porten ud til et smukt område af the forest of mother nature. Det så ud til at dette var et sted han specifikt havde tænkt på, når det kom til at træne sammen med Kat, for det sted porten åbnede, var næsten lige ved siden af en sø, med god plads rundt om hvor de kom ud, fordi træerne var vokset på en måde, der havde efterladt en fornuftigt åben plads ved siden af søen, hvor de kunne træne nærkamp. På den måde kunne de også lægge tæppet ud nær træerne, og stadig være relativt tæt på, fordi de havde adgang til søen og det åbne område. Med et varmt smil sendt i retning af Kat og Izzy, gik han hen til et godt spot, hvor han satte kurven ned, spredte tæppet ud på jorden ved siden af, og rettede sig op.
"Med sådan et fantastisk vejr, skal vi nok få en god trænings dag og picnic, ud af den her tur!" sagde han med et glad toneleje, og et stort smil på læben. Izzy der var i et godt humør over, at være ude i det dejlige vejr, samt i disse smukke omgivelser, tog en dyb indånding mens hun gik hen til tæppet, og åndede ud mens hun satte sig ned. Dust bøjede sig ned, og gav hende et kærligt kys som hun gengældte, efterfulgt af et kærligt smil, der slet ikke kunne skjule, hvor spændt hun var på at se dem, når de gik i gang med at træne. Man kunne nærmest se den barnlige nysgerrighed, skinde ud af hendes øjne, sammen med den brændene glæde hun havde, for at være sammen med så dejlige væsner som Dust og Kat.

Kat fuldte roligt med ud af hulen og så sig nysgerrigt omkring, da de kom op i skoven. Der var noget bekendt ved den, men hun kunne ikke helt sige hvad det var. Hun gik med hen til det sted, hvor Dust lagde tæppet og startede med at lave nogle strækøvelser. Hendes muskler var dejlige smidige, hvilket hun som altid kunne takke sin elskede mage for. Hun nød virkelig når han brugte sin lynmassage på hende og særligt efter træning, hvor hun som regel var blevet godt øm. Hun smilede mens hun lyttede til hvad han sagde og nikkede i enighed.
”Ja, det er jeg også sikker på.”

Så snart hun var færdig med strækøvelserne og han var klar, gik hun ud midt i lysningen for at være klar til træningen. Men der var endnu et spørgsmål som trængte sig på.
”Dust, hvor tæt på Forestina er vi?” Hun begyndte roligt på en af øvelserne med vandet, som hun trak fra søen i nærheden. Hun formede det som en lille kugle på størrelse med et kirsebær og begyndte at få den til at bevæge sig lidt rundt, mens hun afventede ham og hvad han havde i tankerne med deres træning. Nogle gange var det den magiske træning og andre gange var det den fysiske.

Efter Dust havde gjort picnic pladsen klar, satte Izzy sig til rette på tæppet, så hun kunne se på mens Dust gik ud i lysningen til Kat. Hendes spørgsmål omkring deres afstand til Forestina, fik ham til at kigge sig tænkende omkring, før han rørte jorden og lavede en sitrende lyd, da han brugte sin evne.
"Jeg gætter på, at vi er cirka 30 eller 40 km stik nord fra Forestina, men det er kun et estimeret gæt, så det kan godt være jeg har ramt en smule ved siden af, på afstanden eller retningen! Hvorfor da?" svarede han tænkende, efterfulgt af et varmt smil, alt imens han så på hende lave en lille kugle af vand. Han knipsede med fingrene i retning af hendes vand kugle, så en lille gnist fløj ind i kuglen og sitrede rundt i vandet under hans kontrol, uden at gøre nogen skade. Da han stoppede med at bevæge sine fingre, ebbede gnisten ud kort efter, hvorefter Dust tog sin long coat af, gik hen til Izzy og lagge den om hendes skuldre. Han bad hende passe på den mens de trænede, kyssede hende på kinden, og kom så tilbage til Kat.

"I dag vil jeg gerne lære dig at blive mere et med din evne, så du har nemmere ved at bruge den som en forlængelse af dig selv, lidt på samme måde som din krop er en forlængelse af dit sind!" startede han med et varmt smil på læben, imens han stoppede foran hende, så han kunne vise hvad han mente "Lige som du kan bevæge din krop med tankens kræft, kan du forme vandet efter dit eget behov! Kun din fantasi sætter grænser for, hvad du kan bruge din evne til, og med lidt nysgerrighed i sindet kan man gøre meget til virkelighed, når man har en evne som din og min!"
Imens han snakkede om det, viste han hende forskellige kreative måder, som han kunne bruge sin evne på, ting som hun faktisk også kunne bruge hendes evne, til at efterligne. Han lavede en lille slange af lyn, der snoede sig om hans arm hen til hans hånd, hvor den blev til klør på hans fingre. Ved at samle hans lyn klør og gøre det stærkere, formede han en klinge på hans hånd, ved at gøre det stærkere kunne han forme et mindre sværd, som han ændrede tilbage til et lyn, før han skød det afsted mod et træ der stod lidt væk fra dem. Hans evne var god til at forme våben med, da han nemt kunne presse lyn sammen, og forme skarpe genstande, men Kats evne kunne gøre det samme og mere til, da vand var et fysisk objekt, mens lyn var langt mere flygtigt og krævede konstant fornyelse.

"Som et første skridt i dagens træning, giver jeg dig frit leje til at skabe op til 3 ting på egen hånd, som du helt selv må bestemme hvad er, så længe det er noget kreativt og udfordrende! Hvad end du så vælger at skabe, hjælper jeg gerne med at perfektionere det, og når du føler dig klar til at bruge det i kamp, kan vi prøve en trænings kamp hvor du bruger det!" sagde han mildt.

Hun smilede varmt til ham, da han svarede hende på hvor langt der var til skovelverbyen. Hun blev overrasket da han lod en gnist indtage hendes vandkugle, men fortsatte sin øvelse.
"Fordi min mors kusine bor der eller i nærgeden af byen. Og fordi jeg var nysgerrig." Da han lod gnisten forsvinde og tog sin long coat af, stoppede hun med lege med vandkuglen.

Da han kom hen til hende og begyndte at give hende instrukser, fokuserede hun fuldstændig på ham. Hun så hvordan han gjorde og prøvede at efterligne ham. Det lykkedes hende en smule, men endte altid med at gå fra hinanden, fordi hun mistede fokusset.
Hun prøvede at skabe en dolk og en kastekniv, men et eller andet drillede hende, så hun kunne ikke få det til at fungere når hun bevægede armene. Eksperimentet fortsatte hun på i nogle timer, og først da hun mærkede hvordan hendes arme sitrede af træthed, stoppede hun. Hun fornemmede det også i sine ben, men knap så slemt da hun havde fokuseret sin magi ud gennem armene.

//sorry hvis det er for kort//

"Din mors kusine? Det skulle vel aldrig være hende..." sagde han tænkende, da han prøvede at huske hvem der boede i Forestina området "... skovelveren! Hvad er det nu hun hedder?" Han kløede sig lidt i nakken, da han ikke kunne komme i tanker om, hvad denne kvindes navn var. Omend Dust sikkert udtrykte sin kærlighed til Kat ret ofte, gennem den måde han opførte sig på, når han var sammen med hende, så var der stadig en del af ham, der bevidst prøvede at gøre en indsats, for at vise hende sin kærlighed. I dette tilfælde, prøvede han at lære hendes familie at kende, så godt som han nu kunne, da han gerne ville komme godt ud af det med hendes familie, om han havde mødt dem endnu eller ej, da han håbede at det kunne gøre Kat mere glad, fordi hendes mage og hendes familie, var på god fod med hinanden.
Hvorend han havde fået den ide fra, havde han dog ikke tænkt så meget over, han vidste bare at Kat gjorde ham lykkelig, og det gav ham lyst til at gøre en ekstra indsats, for at gøre hende lykkelig.

Efter han havde sat hende ind i dagens trænings opgave, og hun var gået i gang med at træne, begyndte Dust at lave en lignende træning, hvor han prøvede at forme sine lyn, og styre den når han skød den afsted mod træerne. Engang imellem kom han hen til Kat, for at vise hende nogle tips og tricks til, hvordan hun kunne perfektionere hendes teknik, såsom ved at vise hende, at hun skulle lave mere flydende bevægelser, når hun prøvede at styre vandet, da flydende bevægelses mønstre, harmonerede bedre med vand elementet.
Da Dust opdagede at hun havde stoppet sin træning, stoppede han selv og kom over til hende. Han gav hende et kærligt kys, mens han lagge armene om livet på hende, og så hende så i øjnene "Du ligner en der har brug for en pause, og det ser ud som om vores yndlings slave, har gjort den mad vi tog med klar!" sagde han mildt, med et nik i retning af Izzy, der sad og ventede på dem henne på tæppet. Hun havde fulgt med i deres træning, alt imens hun havde hygget sig og nydt det gode vejr, lige ind til hun kunne se på Kat, at hun snart var ved at være udmattet "Så hvad siger du til at komme med mig derhen, så du kan hvile dig lidt, mens Izzy og jeg udnytter at du er udmattet, ved at gramse på dig og fylde mad i dit fjæs?" hans milde stemme, fik en drillende undertone da han sagde den sidste del, selvom han i virkeligheden mente at nusse hendes hår, og massere hendes arme, da han sagde at han ville gramse på hende.

Hun smilede bredt og venligt til ham, da han prøvede at komme i tanke om hvad Larlii hed.
"Larlii." Kat kunne mere eller mindre kun huske det, fordi hendes mor altid havde snakket om hende på en måde, der nærmest lød som om de var søskende. Plus Kat havde mødt hende, da hun og Beldragon afleverede hendes mor hos hende.
Men lige nu var hun mest optaget af at lære mere om sin evne end om at tale om familie.

Da han selv stoppede sin træning og kom hen til hende, samt lagde armene om livet på hende, kunne hun ikke lade vær med at smile stort. Han var og blev den beskyttende drage, hun elskede. Hun nikkede til ham og klukkede da han snakkede om at gramse på hende og fylde hendes fjæs med mad.
Hvis han var med på det, ville hun dreje sig rundt i hans arme og bevæge sig hen til Izzy, uden at lade ham slippe hende.

Så snart de var henne ved Izzy, sank Kat ned på tæppet med et behageligt suk, kyssede Izzy kærligt og tog imod det Izzy rakte hende at spise. Den sædvanlige hyggelige ro faldt over stedet, ligesom den gjorde hjemme når de spiste og hyggesludrede ved bordet. Hun og Izzy kunne altid få en samtale i gang omkring et eller andet.
"Det føles som utrolig længe siden, at vi har gjort dette sidst. Altså at tage på picnic. Hvilket minder mig om... Min stedfarfar har spurgt mig om jeg kunne tænke mig at overtage hans plads som en af klanens leder. Men jeg ville høre jer to om hvad I syndes om det? Det kommer til at betyde at jeg er mere hjemme fra end jeg er nu. Og muligvis også i længere tid af gangen, alt efter hvor meget arbejde der er med klanen hjemme på øen." Hun tog endnu en bid og tyggede eftertænksomt på den inden hun fortsatte.
"Farfar ved intet endnu. Men hvis jeg siger ja, skal han også havde det at vide." Hun så på dem begge og ønskede virkelig deres mening omkring dette. Hun følte sig så meget i vildrede omkring denne beslutning.

"Ja det var det hun hed!" sagde han mildt, da Kat mindede ham om Larliis navn. Da han så stod med armene om hende, og hun vendte sig om, fulgte han med hende over til Izzy, hvor han satte sig ned bag Kat, så hun kunne læne sig op af ham, hvis hun havde lyst. Med et varmt smil på læberne, strøg han blidt Izzy igennem håret, imens han lagge sin frie arm om livet på Kat, så han kunne nusse hende kærligt på maven.
"Jeg tror vist også det er ret lang tid siden, at vi har været ude på en picnic, men det er dejligt bare at kunne slappe af ude i det fri, sammen med mine dejlige piger!" sagde Dust mildt, hvorefter han lyttede til hvad hans kære engel havde at sige, angående hendes stedfarfars forslag om, at overtage en leder plads, i den klan han havde. Dust var ikke lige frem typen der brød sig om klaner, de indbefattede alt for mange væsner, følelser, politik lignende ting, og han tænkte for det meste på klaner, som mere besvær end hvad godt var.

"Jeg er ikke lige frem den store fan af klaner, de har som regel for mange problemer, som jeg hellere vil undgå, og du kender mig, jeg foretrækker ensomheden mere end de fleste væsners selskab, med undtagelse af jer 2 dejlige kvinder!" sagde han mildt, mens han begyndte at stryge en hånd over Kats arm, så han kunne bruge lidt lyn massage på hende, mens de sad og snakkede "Men bare fordi jeg ikke bryder mig om klaner og den slags, ændre det ikke på at jeg elsker min kære engel! Omend jeg ville foretrække at fortsætte, med det dejlige liv vi har nu, skal du vide at hvis du tager den leder plads, så støtter jeg dig!"
Han pladserede er kærligt kys på hendes kind, efter han havde sagt det, for at minde hende om hvor meget han elskede hende, og for at understrege at han virkelig mente det, når han sagde han støttede hende, lige meget hvilket valg hun nu engang ville tage.

"Altså jeg er glad for at have dem som min frue, og som deres slave ønsker jeg at støtte dem, så godt som jeg nu kan! Men jeg kommer nu til at savne deres selskab i hulen, hvis de vælger at tage jobbet!" sagde Izzy mildt, mens hun tog noget brød frem, lagge kød og ost på det, og gav Kat og Dust hver deres at spise. Hun skænkede dem også noget at drikke, før hun tog noget til sig selv.

Hun elskede tiden sammen med de to, og var glad for at hun var taget med herud. Enlig havde hun haft planer om at tage hjem og besøge sin mor, men det havde hun ændret da Dust havde foreslået denne tur.
Et stort smil bredte sig ved hans ord om sine to piger, inden hun fortalte om sin situation med klanen. Det var med blandet følelser og let nervøsitet at hun indviede dem i det, men hun faldt mere til ro, da hun hørte hvad de begge havde at sige.

”Tak, min elskede drage.”
Hun nød hvordan Dust brugte sin lynmassage på hendes anspændte muskler. Alligevel lænede hun sig frem og tog blidt fat om den ene af Izzys hænder, da Izzy havde talt.
”Jeg tænkte på om du kunne tænke dig at komme med og se byen, samt møde andre af din race? Der bor mindst to på øen. Ligeledes vil jeg være glad for dit selskab, men det er kun hvis du har eller får lyst.” Hun drejede sig en smule så hun kunne se på dem begge, inden hun fortsatte.
”Jeg tænker også at vi kan bruge mine forældres hytte i skoven som et form for ekstra hjem. Jeg ved at mor ikke bruger den efter far døde, så den står tom. Og vi kan indrette den som vi ønsker… Men selvfølgelig skal jeg ikke bestemme noget endnu. Stedfarfar sagde at jeg havde alt den tid jeg havde brug for, til at tage en beslutning. Så det betyder at vi kan snakke om tingene i god ro og orden.” Hun var selv i tvivl om hun ville have pladsen, da det betød en hel del mere arbejde. Og at det mere eller mindre låste hende fast på øen. Ligeledes ville hun ikke tage posten, hvis Dust og Izzy ikke var glade for det. Og noget tydede på at de helst ville have at hun afslog tilbudet.