Sikke en overraskelse - Dust og Katrina

Sted: ombord Resolute
Tid: tæt på middag, 5 dag dag efter (xxx) Artefakt snifferen og handelskvinden (Taliia/Dust)(+Azir) (xxx)
Vejr: Solrigt med få skyer på himmelen, en let sydøstlig vind der er lun

Rækkefølge: Taliia, @Dust og @Katrina


Taliia sad med sin dagbog og skrev, da hun hørte en fløjte der fortalte at nogle nærmede sig. Døren til kahytten stod åben sammen med et vindue, for at skabe lidt gennemtræk i denne varme, hvilket også var årsagen til at hun kun havde en tynd grønskjorte på sammen med tynde grønne bukser, brune læderstøvler og sit læderbælte med sit elviske sværd. Hun rejste sig og gik ud på dækket, hvor hun fik øje på Alan der stod i agterstavnen med en teleskopkikkert. Hun gik hen til ham og fik rakt kikkerten uden at han vente sig.
"Jeg kan skimte Katrina og Beldragon. Men er ikke helt sikker på den tredje som styre båden. Og jeg har ingen ide om hvordan den båd har indhentet os så hurtigt." Taliia så den retning Alan havde set, hvor hun ganske rigtigt så Beldragon og sin datter. Ud fra den måde hendes datter strålede på måtte der være sket noget godt for hende. Og da Beldragon flyttede sig lidt, fik hun syn for hvem den tredje var. Hendes hjerte sprang et slag over samtidig med at hendes krop havde givet et spjæt. Alan så utroligt på hende.
"Hvad er der?" Besætningen var mere eller mindre stoppet op og så op på dem. Taliia sænkede kikkerten og så på Alan.
"Det er Dust, som er med dem." Alan gjorde store øjne, da Taliia gav ham kikkerten igen og vendte rundt.
"Når de kommer ombord, vil jeg se dem i kahytten." Hendes stemme kunne høres over hele skibet. Og Alan sank en gang. Hvad end der nagede hende, så lovede det ikke helt godt for hendes datter og Beldragon. Da Taliia havde smækket døren efter sig, råbte Alan ordre om at slække sejlene, til de næsten lå stille og ventede på de tre gæster. En fløjte gav signalet videre til Sea Hawk, så hun ikke kom for langt forud. Der gik ikke mange sekunder før hun også slækkede sine sejl.
Nu stod Alan ved rælingen og ventede på at de tre indhentede dem, hvorefter han vil kaste en rebstige ned til dem, sammen med et andet reb til at fortøjre deres båd.

Turen fra havnen havde gået relativt gnidnings frit, da det ikke havde regnet på turen, så Dust kunne opretholde den samme hastighed hele vejen, siden han havde opgraderet den båd de sejlede med. Han havde lavet den således, at der hvor han sad, var hans krop i kontakt med lederen til maskinen, så han kunne pumpe lyn ind i maskinen, direkte fra hans egen krop, og derved holde dem igang hele tiden.
Siden Taliia havde mødtes med ham første gang, havde Dust ikke haft muligheden for at skifte tøj, eller stil for den sags skyld, og det var ikke fordi han ville have gjort det alligevel, da han som regel altid brugte det samme tøj, medmindre det lige skulle vaskes.

Da Taliias skib endelig kom inden for deres rækkevidde, smilede Dust glad til Beldragon og Katrina, mens han nærmest satte farten op på båden, så de nærmede sig hurtigere, da han opdagede at Taliia sikkert havde spottet dem nærme sig, og havde fået mandskabet til at slække sejlene. Han tilpassede dog farten og sænkede den, da de kom nærmere, indtil de var kommet op på siden af skibet, hvor båden kom til et komplet holdt. Når nu Dust sad bagerst, måtte Katrina eller Beldragon gribe rebet og få dem tøjlet, og siden han var blevet ret udkørt efter at have holdt båden igang så længe, måtte han lige blive siddende lidt.
"Gå i bare i forvejen, så kommer jeg lige om lidt! Jeg bliver lige nød til at komme mig et øjeblik, før jeg kommer op" sagde han med et mildt smil på læben, mens han strakte sine ben lidt, fra hans siddende position, da han var blevet lidt stiv i kroppen af at sidde i den samme position så længe. Det tog ham dog ikke længe, efter de var taget op på skibs dækket, da han brugte den samme lyn massage, som han havde brugt på Katrina, til at få gang i sin egen krop igen. Han spredte sine dragevinger, og så op langs siden af skibet, før han satte af og baskede hårdt med vingerne, så han hurtigt kom op over rællingen, og landede lidt kejtet på dækket, da hans ben lige skulle vende sig til at stå igen.

Beldragon nikkede og sørgede for at båden var fortøjret forsvarligt inden han kravlede op som den første. Katrina grindede til Dust, da hun begyndte at kravle op samtidig med at hun løftede en lille smule i kjolen, så en smule vind vivlede op under den og bredte den ud, så han kunne få et godt syn til hendes ben og muligvis skimte hendes lændeklæde, når hun kravlede op. Da hun kom op fortalte Alan at Taliia ventede i kaptajns kahytten. Katrina lagde en hånd på Beldragons arm.
"Lad mig får lov til at snakke med mor først." Beldragon nikkede imens han gik med hen til døren. Her stillede han sig foran den som en vagt og lod Katrina gå ind.

Inde i kahytten gik Katrina hen og satte sig på kanten af bordet, sukkede kort og så på sin mor.
"Inden du siger noget, så har jeg en hel del at fortælde." Derpå gav hun sig i kast med alt hvad der var sket lige fra Doomsville til Aquerne for nogle dage siden. Hun fortalte om hvad hun følte for Dust og hvad han havde fortalt hende. Hun kunne mærke hvordan hun blev rød i kinderne, men det var der ikke noget at gøre ved. Hun sluttede af med at sige:
"Jeg ved ikke om det jeg føgler er kærlighed eller elskovsrus. Men jeg vil helst ikke undvære ham, da han får mig til at føle mig som noget helt specielt." Hun håbede at hendes mor kunne forstå tingene fra hendes side.

Taliia så op da Katrina kom ind. Hun rynkede først brynene over at hun kom alene og skulle til at åbne munden, da hendes datter tog ordet.
Hun satte sig tilbage i stolen og lyttede til sin datters fortælling, med overraskelsen malet i hele ansigtet. Aldrig i sit liv havde hun regnet med at Katrina ville have startet sit liv som kvinde på denne måde. Og da Katrina fortalte hvad Dust havde fortalt hende, blev Taliia selv kokrød i hovedet. Den nat var ikke noget hun var videre stolt af.
Men da Katrina fortalte om den måde hun følte for Dust på, kunne Taliia ikke lade være med at smile.
"Min kære pige. Jeg ved heller ikke om det er kærlighed, eller som du siger elskovsrus. Men uanset hvad, så hold fast på ham så længe i begge ønsker det. Jeg kan godt huske min egen ungdom, som også var fyldt med forskellige fyre. Man får lyst til at afprøve ting, for at finde frem til det der er vær at beholde. Dog skal du passe på dig selv. Nogle mænd ser kun kvinder som fornøjelse, der eksistere for deres skyld. Og man skal passe på med ikke at få ry som en skøge, da nogle folk så ikke vil have noget med en at gøre." Hun rejste sig og krammede sin datter, inden hun så på hende igen.
"Så kan jeg også bedre forstå den glød der omgiver dig. Kom, lad os gå ud til de to og finde noget mad. I er sikkert godt sultne."
Som sagt så gjort. Taliia gik ud på dækket, smilede til Beldragon og gav ham et knus.
"Hvor er jeg glad for at se jer to. OG på tros af hvad du tror gamle ven, så har du passet godt på hende. Jeg bebrejder dig intet. Hun ligner mig, da jeg var i hendes alder. Lysten og ønsket om at udforske alt det ukendte." Hun slap ham igen og vente sig mod Dust, som hun gav venskabeligt rakte hånden frem imod.
"Dust. En glæde at møde dig igen. Denne gang under ædru omstændigheder. Og jeg forstår at du har hjulpet min datter, hvilket jeg sådan set er glad for. Men jeg har et ønske til dig: Glem alt om mig og fokuser på hende." Hun så hen på Katina med et smil.
"Jeg tror mit hjerte har fundet en anden." Hun klappede kort Dust på skulderen inden hun flyttede sig så hun kunne se på dem alle tre, og nikkede mod trappen som førte nedenunder.
"I er sikkert sultne, så lad os gå ned og få noget at spise. Alan, du har komandoen." Derpå bevægede hun sig ned til kanon dækket, hvor der også stod et par borde. Skibskokken kom smilende ud og talte dem, inden han gik ind efter mad og drikke til dem. Taliia satte sig og smilede til kokken, som bare nikkede til svar.
"Sæt jer og fortæl mig hvordan jeres rejser er gået. Og Dust, hvad bringer dig ombord, ud over min datter."

Dust havde smilet lidt af Katrina, da hun havde løftet lidt op i kjolen, så vinden gjorde at han kunne se op under, mens hun kravlede op. Hun var nu et kært væsen, og det var nok en af grundene til, at han kunne lide hendes selskab så meget.
Efter Dust var kommet op på dækket, og han havde tid til at lave hvad han nu kunne finde på, mens Katrina og Taliia snakkede sammen, var han begyndt at lede efter et godt sted at spendere turen på, hvis han skulle have tid til at slappe af. Han var startet med at kravle lodret op af masten, for at se hvordan det var deroppe, men hverken flag stængerne eller krage redden (hvis skibet har sådan en) var noget for ham, selvom krage redden måske ville være hans yndlingssted, hvis han ikke kunne finde andre. Han kom hurtigt ned igen, ved at holde om masten og glide ned, så han kunne komme hen til styrbord, hvor han fandt et sted, hvor han helt sikkert ville kunne lide at slappe af, nemlig spidsen af skibet.

Dog fik han ikke tid til at teste sin mulige yndlings plads ud, for han registrerede at Taliia og Katrina kom ud, så han gik hen imod dem for at hilse på Taliia, til de stod overfor hinanden, og hun rakte hånden frem mod ham, for at hilse ordentligt på ham. Han greb hendes hånd, og trak hende ind i et kram med sin frie arm.
"Du var da ikke fuld til at starte med, da vi mødtes sidste gang!" sagde han mildt, efter han havde sluppet hende, så han kunne se hende i øjnene igen "Og jeg har ikke tænkt mig, at glemme alt om dig unge dame, vi lavede en aftale omkring artefakter, som jeg har tænkt mig at holde dig op på! Men i mellem tiden, kan jeg da godt tage mig af din datter, hun er trossalt et kærligt væsen, og hun får mig til at glemme om ensomheden, jeg har levet med i alt for lang tid!" det var vist meget godt, at basisk fortolkning af følelser, og forståelsen for hvad hun helt præcist mente, strøg lidt henover hovedet på ham, med hans ensomme sjæls manglende læring, af den slags.

Ved lyden af mad, kunne man se på Dust at det var som magiske ord for ham, da han var blevet sulten af at få deres båd til at sejle, og det var ved at være en god rum tid siden at de havde spist de rationer, som de havde bragt med til turen. Derfor fulgte Dust gladeligt med de andre, ned til kanon dækket, hvor han satte sig til bords, med god plads ved siden af ham, da han tænkte at Katrina måske gerne ville sidde ved siden af ham, og hvis hun gjorde, ville han smile mildt til hende, og kort nusse hende på benet under bordet, for at lade hende vide at han var glad for, at hun havde valgt at sidde her, sammen med ham. Ved lyden af Taliias stemme, rettede han sit blik mod hende, og rynkede lidt med panden.
"Burde der da være andre grunde, end det faktum at din datter spurgte mig, om jeg ville komme med?" spurgte han midt, og smilede lidt til Katrina "Jeg har efterhånden vandret i denne verden i meget lang tid, og i løbet af de sidste 5-6 årtier, har jeg været alene, ensom og har betragtet verdenen omkring mig på afstand! Det var først da jeg mødte dig, og senere Katrina, at jeg begyndte at huske hvordan det føltes, ikke at være alene! Så man kan vel sige at jeg fulgte med din datter, fordi jeg forfulgte hendes kærlige selskab, eller fordi jeg flygtede fra ensomheden, alt efter hvordan man ser på det!" da han fortalte om sin ensomhed, kunne man tydeligt se i de rubin røde øjne, at den følelse var hårdt indgraverede i hans sind, men da han nævnte hvorfor han var fuldt med Katrina, var det som om det ensomme blik fortrængte sig igen, og matchede bedre med det milde smil, der kom på hans læber.

Katrina kunne ikke lade vær med at smile bredt, da Dust trak hendes mor ind i et kram og fuldstændig overhørte hendes ønske. Hun kunne godt forstå hvad hendes mor mente og glædede sig over at høre at Taliia muligvis havde fundet kærligheden igen.

Da de kom nedenunder, satte hun sig gladeligt ved siden af Dust og nød at han nussede hende på benet. Selv begyndte hun at nusse ham i nakken og det nederste af hans hår, som hun huskede at han nød.
Beldragon satte sig på den anden side ved siden af Taliia og så sig lidt om, imens de lyttede til Dust's fortælling. Katrina så smilede på Dust med kærlighed i øjnene.
"Intet under at du var så ivrig, min smukke drage."
Beldragon smilede over Katrinas ord og så på Taliia.
"Hvor er Azir? Han plejer at være i nærheden af dig." Katrina så nysgerrigt på sin mor, da både hun og Beldragon fornemmede et let ubehag fra hende. Men hun sagde intet, da hun fornemmede at det ikke ville være passnde.

Hun rødmede en lille smule, men fattede sig hurtigt, da han trak hende ind i et kram. Hun fattede hurtigt at han misforstod hende, men valgte at lade det ligge. Hun frygtede lidt at Azir var et sted i luften over eller omkring dem og så Dust kramme hende. Men det kunne også være at han bare holdte sig ombord Sea Hawk, nu hvor de var ude på åben hav.

Efter de havde sat sig, smilede hun ved Dust's fortælling og sin datters ord. Der var vist ingen tvivl om at det virkelig var kærlighed som fyldte Katrina. Men da Beldragon spurgte ind til Azir, så Taliia ned i bordet og blev igen rød i hovedet. Hendes stemme var lav, men alligevel høj nok til at de tre kunne høre hendes ord.
"Han holder sig lidt på afstand for tiden. Formodentlig er han ombord på Sea Hawk. Men jeg ved det ikke." Hun huskede hvordan natten i handelshuset var gået og rødmede lidt mere.
Kokken kom ind sammen med en hjælper, de satte skåle med en varm kødstuvning, fuldkornsbrød og krus med en mild rom på bordet, hvorefter de lod de fire få fred til at tale og spise. Taliia skyndte sig at tage en mundfuld stuvning efter at have pustet på den, så hun forhåbentlig blev fri for flere spørgsmål.

Dust smilede mildt til Katrina, da hun nussede ham i nakken, hvilket hun huskede rigtigt, at han godt kunne lide, og ved lyden af hendes ord, lagge han blidt en arm om livet på hende, og lod sin hånd hvile på hendes hofte, som han nussede blidt. Han så dog over på Beldragon, da han spurgte Taliia hvor Azir var henne, hvilket han hurtigt huskede hvem var, nu da han kom i tanker om, at det var den knægt der var kommet ind, mens han havde været i gang med Taliia. Han undlod dog at nævne noget om den episode, da han ikke lige syntes det var noget værd at bringe op ved bordet, nu når mindst 3 ud af 4 ved dette bord kendte til den episode, og ikke behøvede en genopfriskning på det.
Imens Taliia svarede på spørgsmålet, strøg han blidt Katrina lidt på ryggen, indtil maden kom ind, hvor han udnyttede at de andre alligevel fokuserede på hvad der skete omkring dem, til at lægge sin hånd i hendes skød, og nusse hende drillende på maven lige over kanten af hendes lændeklæde, på samme måde som han plejede at nusse hende, når han førte sin hånd ned til hendes underliv i sengen, som gengældelse af da hun blottede sig for ham tidligere, på vej op af skibets side. Han smilede mildt til hende, som en uskyldig drage der intet havde gjort forkert, mens hans hænder kom op på bordet, så han kunne tage noget brød i den ene hånd, og sin ske i den anden.

"Taliia, mens jeg alligevel er her på jeres skib, tænkte jeg på om i har en skibs musikant, eller i det mindste nogle instrumenter her på skibet?" spurgte han nærmest ud af det blå, hvilket blot var endnu en god måde at se på ham, at det at skifte emne i en konversation, på en mere diskret måde, ikke lige var hans stærke side "Jeg tænkte nemlig på, hvis altså besætningen ville kunne lide det, at jeg kunne spille noget musik på et tidspunkt, for at holde humøret i top på turen!" han smilede lidt skævt til Taliia, da han ikke vidste om det var noget der var stemning for på hendes skib, før han spiste lidt af sin mad.
"Jeg er også lidt nysgerrig om vi kan få båden, som vi indhentede jer i, hævet op så jeg kan arbejde på maskineriet, jeg vil nemlig gerne have den bygget om igen, så jeg kan få sat mit board sammen igen, i tilfælde af jeg får brug for det!" tilføjede han mildt, og håbede at han ikke var for krævende, når nu han egentlig var en gæst her på båden.

En behagelig gysen løb igennem kroppen på hende, da Dust drillende nussede hende ovenover lændeklædet. Hun så skælmsk på ham og kunne ikke lade vær med at smile over hans uskyldige smil. Hun tog også en mundfuld mad imens hun lyttede til hvordan Dust ændrede samtaleemnet, hvilket hun enlig var glad for.
Hun nikkede til en fra besætningen, som kom ned og hentede en tallerken mad. Og det var ham som svarede Dust's sidste spørgsmål.
"Den hænger allerede ved ralingen, da folkene var nysgerrige efter hvordan du fik den til at virke, så de ville have den op og se på den. Hvad angår musik, så skal du være velkommen til at slutte dig til os i aften." Han smilede til Dust og nikkede til hilsen.
"Mit navn er Jako og jeg er First Mate her ombord. Alan som du snakkede med i Aquerne er Quatermaster, og Taliias højre hånd. Hvis jeg må spørge, vil du så vise os hvordan båden virker når du har spist?"

Taliia var glad da Dust ændrede samtalen og endnu mere glad da Jako blandede sig i samtalen. På den måde kunne hun få lov til at spise lidt inden nogle forventede noget af hende. Hun måtte tage sig lidt sammen. Det kunne ikke være rigtigt at hun ikke kunne holde sammen på sig selv bare på grund af minderne fra den nat.
Hun lyttede til det Jako fortalte og hans spørgsmål til Dust, hvor hun måtte trække på smilebåndet. Det var rigtigt at folk var begyndt at hviske rundt omkring efter at de havde samlet dem op. Hun var enlig også selv lidt nysgerrig.

Beldragron sendte Katrina et kort blik, inden han så undrende på Taliia. Han havde ikke ventet at hun ville være så nem at slå ud af kurs. Men han valgte ikke at spørge nærmere ind til det, da han ikke ønskede at gøre hende mere forlegen end hun var.
Han spiste lidt imens Jako talte til Dust, og han kunne ikke lade være med at smile, da det blev snakket om Dust's maskineri.

Dust så op på Jako, mens hans krop nærmest kørte på automatik, hvad angik hans indtagelse af mad, og han lyttede til hvad Jako svarede til hans spørgsmål. Han virkede næsten beæret over, at besætningen var nysgerrig omkring hans maskineri, mere end nok til at det fik ham til at smile stort, især da Jako sagde at han var mere end velkommen til, at deltage i noget med musik den følgende aften. Fordi han nærmest spiste så effektivt, hvis man kunne sige det på den måde, var han hurtigt færdig med det mad, der var blevet serveret for ham, og nu hvor der var noget han kunne lave, havde han glemt alt om hvorvidt han havde brug for mere mad eller ej, da han var opstemt på at vise besætningen hans maskineri, når nu de var nysgerrige.
"Tak for spise, det ramte lige på et tørt sted! Taliia jeg håber ikke det gør noget, hvis jeg kommer til at distrahere noget af mandskabet! Hvis i har en mekaniker på skibet, kommer jeg måske til at låne ham lidt, i bytte for lidt mekanisk info udveksling!" sagde han i en glad tone til Taliia, mens han rejste sig op med et smil på læben. Han lagge sine hænder på Katrinas skuldre, og kyssede hende på kinden, som et dække for at han kunne hviske i hendes øre, så de andre ikke hørte noget "Så snart vi kan være alene, er jeg kun din drage!" før han rettede sig op igen, og gik op på dækket til det monstrum han kaldte sin maskine.

Oppe på dækket, gik Dust direkte hen til båden, og dem der nu stod og kiggede på den, han var allerede i sit es, da han greb sit værktøj fra bunden af båden, og begyndte at snakke med dem der ville vide mere om maskinen. Han startede med at vise dem, hvordan han aktiverede maskinen, ved at generere en kontrolleret mængde af strøm med sin lyn evne, og sende det ind i en blottet modtager i båden, som sendte strømmen videre til hoved motoren, som ved brug af strømmen genererede fremdrift. Jo mere strøm han tilføjede, jo stærkere fremdrift skabte maskinen, og for dem der havde lyst til at se hvordan maskinen var sat sammen, var de velkomne til at blive, da han begyndte at skilde maskinen ad. Dust havde forstørret maskinen, da han konverterede den fra sit sædvanlige bræt til denne båd, så da han skulle konvertere den tilbage igen, var der faktisk nok dele til at lave et bræt mere. Det eneste problem var dog, at uden Dust ville disse tingester være ubrugelige, da hans lyn evne fungerede som energi kilde for brættet, så hvis der var nogen som var interesseret i at få det andet bræt, var de nød til at skaffe delene der skulle til, for at han kunne tilsætte en energikilde.

//jeg håber ikke det gør noget, jeg tilføjede noget der kunne brænde nogle timer XD

Katrina spiste roligt videre imens Jako talte med Dust. Hun blev lidt overrasket, da Dust takkede for maden efter den ene tallerken, da hun havde regnet med at han ville have bedt om både anden og muligvis tredje opfyldning.
Hun smilede da han lagde sine hænder på hendes skuldre og kyssede hende på kinden. Da han så valgte at hviske hende i øret, måtte hun kæmpe for at undertrykke den lidenskabelig bølge som det sendte igennem hende. Dog nåede hun ikke at sige eller gøre noget før han var gået videre, så hun nøjedes med at skule efter ham og overveje hvordan hun kunne tage ’hævn’ når de blev alene.

Beldragon kunne ikke tilbageholde en lille klukken, da han mærkede Katrinas følelser efter at Dust havde hvisket til hende og han gjorde det ikke bedre ved at blinke til Taliia, som om han bekræftede noget de to havde talt om. Han spiste færdig, hvorefter han rejste sig.
”Jeg vil smutte op og se om Alan skal bruge noget hjælp til at holde styr på besætningen, nu hvor Dust piller ved sin maskine. Så kan i to få lov til at snakke lidt mere sammen.”
Katrina så lidt undrende på Beldragon over det han sagde. Men hun var alligevel lidt taknemlig for at få sin mor på to mands hånd igen. Hun tog en dyb indånding inden hun så på sin mor.
”Mor, er det muligt at Dust og jeg må låne din kahyt i nogle timer?” Hun ventede spændt på hvad Taliia ville sige. Hun var også klar på at følge med sin mor, hvis Taliia heller vile tale et andet sted.

Efter at være kommet op på dækket, så Beldragon at Alan havde godt styr på besætningen, som ikke fik lov til at omringe Dust mere end omkring en halvtime af gangen. Efter et par timers tidgalerede Alans stemme ud over skibet.
”Der bliver tid nok til at snakke om alt dette, når vi er hjemme. Se så at komme tilbage til jeres poster, inden jeg lader jer klynge op i riggen.” Mere skulle der ikke til før mængden spredte sig for alle vinde. Alan og Beldragon var de eneste to der blev ved siden af Dust med få undtagelser, når nogle af besætningsmedlemmerne havde løst en opgave og til Alan gav dem en ny. Alan så ned på Dust.
”Jeg beklager, men vi er nød til at have folk på deres poster. Hvis nu nogen skulle prøve på at overfalde os. Du skal nok få masser af tid til at vise folk din maskine, når vi kommer frem.” Han nikkede til Beldragon og Dust, imens han gik hen af dækket og råbte ordre der omgående blev udført. Sejlene blev spændt til bristepunktet for at samle mest mulig vind.
Man kunne se at det samme blev gjort over på Sea Hawk, så begge skibe nærmest sejlede side om side med nogle favne vand imellem sig.

Taliia så op, da Dust takkede for mad. Hun nikkede til ham og fuldte ham med øjnene da han kyssede hendes datter på kinden. Det var tydeligt for Taliia at han havde hvisket et eller andet til Katrina, sådan som hun kæmpede for at undertrykke et eller andet. Da Beldragon klukkede og blinkede til hende, havde Taliia en ide om hvad det drejede sig om. Så da Beldragon valgte at gå ovenpå og Katrina kom med spørgsmålet, rejste Taliia sig op og vinkede Katrina med sig ned til det nederste dæk, hvor de havde stuvet lasten af vejen. Aller bagerst i agterenden, var der et lille kammer. Taliia så hurtigt på den plade der hang på døren og smilede da pladen hang med den grønne side ud af, hvorpå hun åbnede døren og vinkede Katrina med ind.
kammeret var ikke ret stort, men fyldt med forskellige bløde skind og tæpper, hvilket var lyst op af det bløde skær fra den lampe der han ved siden af døren.
"Dette er skibets lille elskovshule, som folk kalder den. Jake fik lavet sådan et rum på alle skibene, efter som nogle af besætningsmedlemmerne har det med at udvælge hinanden til at lette deres tryk under rejserne. Og som en sikring har vi skiltet på døren. Hvis den grønne side er vendt ud, er hulen ledig som nu og er skiltet rødt, så holder vi os væk. Hulen er rimelig lyd sikker, men det sker at man kan høre nogle oppe på kanondækket." Da hun var sikker på at Katrina havde forstået meningen, gik hun oven dæk igen, da hun stadig havde noget arbejde som hun skulle have ordnet. Hun smilede for sig selv og var overbevist om at hendes datter nok skulle finde ud af, hvad hulen angik.

Dust havde haft det sjovt med, at vise de besætnings medlemmer der var interesseret, hvordan hans mekanik virkede, men når det egentlig kom til stykket, var han jo originalt gået i gang med at skille den ad, fordi han skulle have den bygget tilbage, til dens sædvanlige udseende og størrelse, så da Alan kom hen, og bad folk om at komme tilbage til deres poster, smilede han roligt op til Alan, mens han slappede lidt af med sin maskine.
"Det er helt okay, jeg arbejder også hurtigere, når jeg ikke skal forklare hvordan det hele virker, og hvad det er jeg laver, så på den her måde, kan jeg også blive færdig og få flyttet tingene hurtigere, så det ikke er i vejen, hvis der nu skulle ske noget!" sagde han mildt, og fortsatte med at arbejde på sin maskine, mens han snakkede med Alan "Hvis der bliver brug for mig, må du endelig råbe mig an, så skal jeg nok hjælpe til!" tilføjede han til Alan, før han gik videre hen af dækket. Dust smilede til Beldragon, der stadig stod der, mens han nu var nået til at samle det første af hans "surfbrædder", hvilket man kunne se, han nærmest kunne gøre med lukkede øjne, hvilket nok kom af at han selv havde bygget den, og havde haft med denne maskine at gøre i meget lang tid.

"Jeg tænker lidt på at spørge Taliia, om hun er interesseret i et mere moderne skib!" sagde han mildt til Beldragon, for at starte lidt samtale med ham, nu hvor han syntes de havde været nok i nærheden af hinanden til, at de burde kunne starte et venskab sammen "Jeg har eksperimenteret med en maskine der ligner den her, bare i en meget større skala, så den kan bygges ind i et skib, og med 2 selvstændige energi kilder, så man kan bruge den ene af dem, eller dem begge sammen, for at skabe fremdrift på skibet! På den måde, kan skibet sejle med sejl når vinden er til det, eller med maskine hvis man har brug for mere fart, eller oplever vindstille dage på turen! Tror du hun ville være interesseret i sådan et skib?" han så nysgerrigt op på Beldragon, for at høre hans svar, og ventede til han havde svaret, før han så på maskinen igen, og fik det første bræt bygget færdigt, og tjekket igennem så han var sikker på, at det virkede som det skulle, før han gik i gang med det næste.

Katrina var fuldt med sin mor ned i lastrummet. Hun var først overrasket, da hendes mor viste hende hulen og fortalte hvad den blev brugt til. Derefter smilede hun for sig selv. Dette kunne gå hen og blive en hyggelig sejltur. Hun takkede sin mor i sit stille sind, da hun blev overladt til sig selv. Hun stod stadig inde i hulen og fandt på lidt af hvert hun kunne drille Dust med.
Efter nogle minutter gik hun op for at se hvad han lavede og et drilsk smil kom frem på hendes læber.

Alan havde nikket smilende inden han var gået videre. Beldragon stod og tænkte lidt over Dust's sprøgsmål.
"Jeg tror det er bedre du forslår det til klanens leder, som også bestemmer over skibene. Men jeg vil nærmest tro at Jake vil tage imod dit forslag." Han havde godt fornemmet Katrina var kommet op, da hendes følelser var aktive. Han så hen mod hende og smilede. Han var allerede ved at lukke af for en hvis del af hendes følelser.
Katrina smilede til Beldragon og så derefter på Dust. Hendes stemme var lokkende og letter forførende.
"Dust, vil du lige komme med mig? Der er noget jeg gerne vil vise dig." Derpå gik hun igen nedenunder men blev stående ved trappen nede i lastrummet, mens hun ventede på ham.

Beldragon smilede og trak sig vær fra de to unge. Han bestemte sig for at se hvordan Taliia havde det.

Taliia havde igen sat sig og havde genoptaget sit skriveri i sin dagbog. Da hun var færdig med den, fandt hun skibets logbog frem og bladrede lidt rundt i den, inden hun gav sig til at skrive det sidste nyt i den.
Hun så op da der lød en banken på døren, og Beldragon stak hovedet indenfor. Hun smilede og vinkede ham ind.
"Ud fra dit smil, antyder jeg at Katrina har lokket Dust med under dæk." Beldragon kom ind og lukkede døren, inden han gik hen og satte sig ved vinduerne i katyttens endevæg.
"Ja, hun har i værtfald gjort et forsøg på det, og det skulle under mig meget hvis Dust ikke gætter hentydningen, sådan som hun lokkede med både stemme og det skæve smil." Taliia begyndte at grine og Beldragon sluttede sig til hende. De næste par timer brugte de på at snakke om hvordan det var gået med at få oprettet handlen med opalerne i Sunfury og i Doomsville.

"Hmm Jake, det lyder som en jeg ikke har mødt før! Måske han er villig til at handle, hvis jeg kan levere resultater, for hvis jeg gør, tror jeg at jeg kan levere det hurtigste skib til dato!" sagde han lidt tænkende, mens hans hænder var godt i gang med at samle det andet bræt. Han kom dog ud af sine tanker, og stoppede med at bygge på sin maskine, da han hørte Katrinas stemme, han kunne godt høre på hende, at hun snakkede forførende og lokkende til ham, og det var ikke svært for ham at regne ud hvad det betød, så han pakkede hurtigt sine ting sammen, lagge dem op i båden så de ikke lå og flød på dækket, før han kom hen til hende.
"Hvad har du tænkt dig at vise mig, min kære lille engel?" spurgte han mildt, og lagge en arm om livet på hende, så han kunne give hende et kærligt kys på kinden. Så snart hun begyndte at vise vej, ville Dust med glæde følge med hende ned under dækket, og så snart han kom ind i hygge rummet, snussede han nysgerrigt rundt, for at se stedet lidt an. Han kunne hurtigt regne ud, hvad dette rum normalt blev brugt til, hvillet fik et drilagtigt smil frem på hans læber, mens han tog sine handsker og ringe af.

"Hvad har du af skumle tanker, min kære lille engel? Kunne du mon ikke vente til i aften, med at have mig helt for dig selv, efter de 3 dages tid i båden, eller vil du bare have en lille forsmag på, hvad vi skal lave?" spurgte han tirrende, mens han gik hen til hende, og lagge armene om livet på hende, så han kunne holde hende kærligt ind til sig, stryge hende kærligt op af ryggen, og se dybt ind i hendes øjne, så hun vidste at hun havde hans fulde og udelte opmærksomhed.

Hun vente skiltet rundt, så den røde side var ud af og lukkede døren efter dem. Hun grinede lidt, da Dust begyndte at tirre hende med sin stemme og da han lagde armene omkring hende. Hun så drillende på ham og skubbede ham blidt ned i skindene og tæpperne, hvor efter hun knælede ned ved ham. Hendes stemme var lidenskabelig og letter tirrende, da hun talte.
"Jeg havde tænkt mig at du skulle forkæles lidt. Så hvis du vil være sød at holde hænderne for dig selv, indtil jeg siger andet, så vil det være lækkert. Ellers må jeg jo binde dig."
Hvis han kunne holde hænderne fra hende, fik han lov til at have hænderne frie. Hvis ikke ville hun binde hans hænder omme på ryggen af ham, inden hun tog sig kærligt af ham.
Derefter brugte hun lidt over en time på at forkæle ham på måder som ikke kunne høres uden for hulen. Derefter ville hun tillade ham at gøre som han lystede med hende.

//Tænkte at vi holder dette til læserens fantasi og vi springer Taliia over denne omgang.

"Du ved jeg elsker at røre ved dig, men siden du spørg så pænt, så holder jeg dem for mig selv!" sagde han med et mildt smil på læberne, og lod sig føre af hende, som hun nu gerne ville have det. Dust nød at lade hende forkælde ham, og efter en dejlig times nydelse, syntes han hun fortjente lidt forkældelse af samme skuffe, så da hun tillod ham at gøre med hende som han lystede, sørgede han for at gengælde forkælelsen af samme mønt, men for at tirre hende valgte han kun at forkælde hende, og ikke lægge sig med hende, til dels for at hun kunne gå normalt, men også så hun havde noget at glæde sig til, til når de havde bedre tid til at lege. Da han var færdig med at forkælde hende, lagge han sig blidt ved siden af hende, og kyssede hende kærligt.
"Jeg håber du nød det lige så meget, som jeg nød din forkældelse!" sagde han mildt, og nussede hende blidt op af maven, mens det var tydeligt at han havde nyt denne lille overraskelse fra hende af "Jeg håber ikke det er sidste gang, vi kan hygge os sådan! Men jeg tror vist hellere vi må komme lidt op på dækket igen, så folk ikke tror det er det eneste vi kan finde ud af at lave!" tilføjede han drillende, og kyssede hende en sidste gang, før han rejste sig op for at tage det tøj på, han nu havde fået smidt under hendes forkældelse.

"Jeg håber også vi kan dele køje, når vi engang skal sove? Jeg er vist blevet lidt for glad for dit nærvær når jeg skal sove, og det var ikke meget jeg fik af den slags, på vej her til din mors skib!" han så på hende med et blik der vist sagde mere end nok. Han var blevet meget glad for at være sammen med hende, og han kunne godt lide at have hende for sig selv, når endelig han fik muligheden for det "Jeg tror også lige jeg vil snakke med din mor og dig, hvis jeg kunne få mulighed for det! Jeg vil nemlig gerne vide mere om dit hjemsted, da jeg ikke lige frem har været der før, bare så jeg er lidt forberedt på, hvad det er for et sted!"
Så snart hun var klar til at komme med ham, gik han med hende ud af lokalet, han vendte skiltet om så den grønne side pegede fremad, da han godt havde regnet ud hvad det var til for. Han håbede hun gerne ville tage med ham, så han kunne høre lidt om de ting han gerne ville vide, fra dem begge 2.

Hun elskede hver sekund de var her i hulen. Alt hvad hun gjorde ved ham og alt hvad han gjorde ved hende. Jo mere hun var sammen med ham, jo stærkere blev følelsen af at guderne havde velsignet hende da hun mødte ham. Hun sukkede da han snakkede om at de nok var nød til at komme op på dækket igen. Hun gengældte kysset og kunne ikke lade være med at klukke, imens hun tog kjolen på igen, da han nævnte det med at dele køje.
”Jeg tror desværre ikke at køjerne er store nok til at man kan være to i dem. Men vi kan nok finde et andet sted, hvis hulen her er optaget.” Hun forstod udmærket det blik han sendte hende og sendte ham et af samme slags. Hvis det stod til hende, kunne hun godt finde på at have ham for sig selv under hele rejsen, men hun viste ikke om besætningen kunne undvære hulen så længe.
Hun smilede forstående til ham, da han snakkede om at han gerne ville høre noget om Dead Mans Rock inden de ankom. Hun nikkede og tog hans ene hånd i sin, mens de gik op på dækket.
”Jeg er sikker på at Beldragon sidder og snakker med mor. De snakker sikkert om hvordan vores rejse gik og om de handelshuse vi har fået opstartet.” Hun gik direkte over til kahytten og bankede på.
Da døren åbnede var det Beldragon, der stod i den. Han smilede til dem og vinkede dem ind, samtidig med at han åbnede døren mere.
”Jeg skulle lige til at se om i var klar til at snakke lidt. Vi har besluttet os for at fortælle Dust lidt om øen.”
Katrina gik roligt over til den lange bænk ved vinduerne i agterenden, og satte sig. Hun klappede pladsen ved siden af sig, som en invitation til at Dust kunne sætte sig.
Beldragon lukkede døren efter dem og gik hen til den plads ved vinduerne, som han havde forladt for at åbne døren.

//Taliia er med igen

Taliia stod over ved skabet hvor hun opbevarede sine flasker med rom, whisky, vin og frisk vand. Hun drejede sig en smule og smilede til de to unge, da de kom ind.
”Hvad har i lyst til at drikke? Vin, rom, whisky eller vand?” Hun fandt fire krus frem og fyldte to af dem med rom, imens hun ventede på svar fra Dust og sin datter.
Da de havde givet deres svar, fyldte hun krusene med det de havde valgt, gik hen og afleverede krusene til dem, hvorefter hun satte sig på sin stol og tog en slurk, inden hun begyndte at tale.
”Dead Mans Rock er en ø, som er beboet af hovedsageligt pirater af alle racer. Byen er bygget op omkring lagunen hvor havnen er. Og når hele klanflåden er hjemme er vi oppe omkring otte til ti skibe. Men for det meste er omkring fire til seks skibe hjemme. Imellem byen og skoven, ligger bjergene hvor vi finder de sorte opaler. Åh ja, hvad angår din søgen efter artefakts, så vil jeg næsten tro at vi har et par stykker i handelshuset. Mener at kunne huske at der var nogle ting som føltes anderledes end andre, men da jeg ikke viste hvad det var, tænkte jeg ikke nærmer over det.” Hun smilede og tog endnu en slurk af sit krus, mens hun ventede på om Dust havde nogle spørgsmål ud fra det hun havde fortalt.

Dust smilede mildt til Katrina, nussede hendes hånd mens de gik hen til Taliias gemakker, og da de kom ind, var han ikke sen til at sætte sig ned ved siden af hende, da hun havde sat sig og klappede på pladsen, ved siden af hende. Han bad om rom, da Taliia spurgte hvad de ville have at drikke, tog imod sit krus da hun gav ham det, og lænede sig lidt tilbage, så han kunne lægge en arm om Katrina, mens han lyttede til hvad Taliia fortalte ham, omkring øen og dens område.
"Med din tilladelse, vil jeg gerne se jeres beholdning igennem personligt, gerne med en der holder øje, hvis du ønsker det, så jeg kan se med egne øjne, hvad der gemmer sig af skatte, imellem jeres skatte! Jeg er selvfølgelig villig til at betale den pris i ønsker, for de ting jeg nu engang finder, i henhold til den aftale vi lavede, tilbage i Aqueners havn!" sagde han mildt, mens han blidt nussede Katrinas hofte, til dels som en vane, men også lidt for at lade hende vide, at han nød hendes nærvær.

"Jeg har også en interesse i, at se nærmere på terrænet, i forbindelse med nogle lidt mere sjældne objekter, der så vidt jeg har fundet frem til, måske kunne befinde sig henholdsvis i bjerg områderne og skov området, så derfor ville det være rart, hvis du kunne optegne et kort over øen, med de områder i normalt færdes i, samt områder hvor i oplever enten mærkelige forsvindinger, eller observere en mærkelig følelse af nogen art, måske sågar hvor i har set noget, som ikke virker normalt, såsom skrift tegn eller mærkværdig dyre adfærd!" sagde han mildt, og tillod sig en kort pause, så Taliia kunne svare på hans efterspørgsel, mens han tog en tår af sit krus.
"Nu er det også lidt af nysgerrighed, men har du egentlig dit eget sted?" spurgte han Katrina, og så på hende med blide øjne "Det er mere af praktiske årsager, for jeg kan godt lide lidt fred omkring mig, når endelig jeg har mulighed for at slappe af, og hvor godt jeg end kan lide jer..." han lavede en gestus mod Taliia og Beldragon, og smilede mildt til dem, da han mente det han sagde på en god måde "... så ville det være rart, hvis det bare kunne være os 2, når endelig det kommer dertil!"

Katrina bad ligeledes om rom og tog imod kruset, da hendes mor rakte det til hende. Hun nød at Dust havde lagt armen om hende og nussede hende på hoften. Hun lænede sig ind imod ham, som tegn på at hun nød hans nærhed og hans behandling. Hun lyttede roligt til alt hvad der blev sagt og lod hendes mor om at have ordet, indtil han stillede hende et spørgsmål. Om hun havde sit eget sted. Hun så lidt forlegent på ham.
”Desværre ikke endnu. Jeg har boet sammen med mor og Beldragon, siden far døde. Men jeg havde tænkt på om mor og stedfarfar ville give lov til at jeg fik bygget en hytte imellem skoven og bjergene, særligt hvis du blev en tid.” En rødme farvede hendes kinder, da hun tænkte på hvor megen tid de kunne få for dem selv. Hun kunne lige forstille sig hvor meget de to kunne udforske hinanden, hvis de var uforstyrret nogle dage eller uger. Hendes øjne skinnede på den særlige måde når hun så på ham og fokuserede på hans rubin røde øjne. Hun lagde en hånd på hans kind og smilede kærligt til ham, mens hun hviskede så kun han kunne høre hende.
”Min smukke drage. Jeg føler ikke at jeg kan få tid nok sammen med dig.”

Taliia smilede venligt ved hans ord om at se deres beholdning igennem med hendes tilladelse. Hun kunne ikke tilbageholde en lille latter, da han snakkede om skatte imellem deres skatte, og at han selvfølgelig ville betale for det han fandt.
”Jeg tror på dig, Dust. Så jeg behøver ikke at have nogen særlig til at holde øje med at du ser vores vare igennem. Der er masser af folk i handelshuset, som nok skal sige til hvis de ønsker at man skal være lidt mere formel omkring håndteringen af varene.” Hun blinkede til ham, da hun forsatte.
”Og for mig at se, så har du allerede fundet en af mine skatte. Så længe i to kan få det til at fungere på en god måde, så skal i ikke høre noget fra mig om det.” Hun tænkte lidt over hans anden forsørgelse og så smilende fra Dust til Karina, men det var Beldragon der lage ord på Taliias tanker.
”Det med at undersøge øen, der behøver du ingen kort. Jeg har set at du har vinger, ligesom Katrina har. Og jeg er sikker på at hun vil nyde at vise dig rundt, til lands og i luften. Hun kan også finde rundt imellem de forskellige rev som er rundt om øen, hvis det skulle være nødvendigt.” Taliia nikkede bekræftende til Beldragons ord.
Da Dust spurgte Katrina om hun havde sit eget sted, så Taliia hurtigt på Beldragon, som nikkede. Taliia så smilede på sin datter, da hun snakkede om at få bygget en hytte til sig selv.
”Hvis det er, så kan vi nemt finde ud af at Beldragon og jeg bliver indkvarteret i handelshuset eller kroen som en start. Så kan i to bruge hytten i skoven, indtil vi får bygget en til Katrina, så hun får sit eget sted.” Beldragon nikkede bekræftende. Han kunne ikke se noget problem i at de to unge, fik så megen tid sammen som muligt. Taliia så godt det blik som Katirna sendte Dust. Det mindede hende om sig selv, den gang hun og Seuzan fik fortalt hinanden om deres følelser.

Dust gav et forstående nik fra sig, som respons på at Taliia tillod ham, at kigge deres lager igennem, uden nødvendigvis at skulle have en stående, til at holde øje med ham. Han kunne ikke lade vær med at smile lidt over Taliias kommentar, angående at han allerede havde fundet en af hendes skatte, og lagge blidt sin kind mod Katrinas hoved, nu hvor hun havde lænet sig ind mod ham.
"Jeg håber ikke du kommer efter mig, nu hvor jeg teknisk set, har stjålet den her skat fra dig! På den anden side, ville det at kræve penge for din egen datter, bare få dig til at lyde som en ond person, så det er vist meget godt du har det okay med situationen, ellers ville vi begge få problemer!" sagde han lidt drillende, mens han flyttede sin hånd op til Katrinas hår, så han kunne nusse hendes hoved kærligt, mens han snakkede med alle i lokalet. Da Beldragon svarede på hans ønske om et kort, kunne han ikke lade vær med at grine lidt, og smile lidt til ham og Taliia.

"Jeg er ikke i tvivl om, at Katrina kan vise mig rundt på øen, men det er ikke så meget kortet over øen jeg mente, men mere et kort over øen, hvor i havde markeret steder, med mistænkelige hændelser på!" sagde han mildt. Han tog en slurk af sit krus, mens han lyttede til hvad Katrina og Taliia fortalte ham, i forbindelse med hans spørgsmål til Katrina, og han virkede taknemlig for, at Beldragon og Taliia var villige til, at lade ham og Katrina have hytten for sig selv, mens han var hos dem "Det er virkelig sødt af jer, at lade os få lidt privat liv, men hvis det er, så har min hule en magisk indgang, der kan åbnes fra overalt, så længe der er en sten overflade, og man har den rigtige magiske sten til det! Så hvis det er, kan vi også bruge mit sted, så i kan sove i jeres egne senge! På den måde kan Katrina også se mit sted, nu hvor jeg ser jeres hjem!"
Det sidste sagde han mest til Katrina, i tilfælde af at hun gerne ville se det sted han kaldte hjem, og var interesseret i at være sammen med ham der, hvorefter han havde sagt det, gav han hende et let kys på hovedet, mens han strøg hende ned af armen, for at lade hende føle, at han holdt af hende.