Meeting of leaders

Tid: 14.27
Vejr: Solen varmer, men ellers er det ret koldt. Der er et løfte om regn.
Sted: Manor de Prussia
Omgivelser: Enkelte af hans søskende er på herregården og hjælper med at gøre klar til et møde. Huset er varmt og rent, børn løber rundt og leger med hinanden.

@Natalie.


Det var et par uger siden at hans raceleder havde skrevet et brev som Gabriello havde modtaget. Hun havde ønsket et møde med ham og selvfølgelig havde Gabriello accepteret. Han havde brugt tiden på at gøre klar. Begge hans herregårde var gjort ren. Gabriello havde holdt flere møder med hans søskende. Ligenu sad han på sin sorte hingst, hans ørn sad på hans skulder og så sig omkring. Gabriello sad havde hans blik rettet mod vejen foran dem.

Gabriello vidste at det første indtryk var vigtigt. Han var dog ikke sikker på om det ville være godt eller skidt for den alliance han havde med Fenrer. I sidste ende var det hele op til ham, men ofte havde hans søskende henover ugerne, rådet ham til at forblive loyal mod Fenrer. Det kan godt være at Natalie var hans raceleder, men Fenrer kom først og handlen med Sunfury, var meget vigtigt for hans kongerige. "Hvornår kommer hun." Gabriello vendte sig blik mod hans yngste af søstre. "Vær tålmodig." sagde han blot og hun sænkede blikket. "Ja, my lord."

Outfit med kappe + Outfit uden kappe

Turen var lang. Tanken slog endnu engang den lille dæmon, imens hun betragtede, hvordan verden gled dovent forbi igennem vinduet på kareten. Englen som sad overfor hende lod til at have bemærket det kedede udtryk, og forsøgte derfor at berolige dæmonen med sit sædvanlige, lettere skælvende toneleje.

” We’ll be there soon, miss.”

Dette var ikke noget nyt. Natalie var skam klar over, at de ikke havde langt igen. Derfor valgte hun fortsat at ignorere Poppy imens, at hun betragtede herregården vokse i distancen. Det havde været Natalie bekendt, at det ville blive til et par dages rejse, hvis hun valgte at gennemføre aftalen med Pruss-familiens overhoveder, men forhåbentlig ville besøget ende med at være hele turen værd. For selvom hun efterhånden havde trænet sig selv til en god portion tålmodighed, så kriblede den lille krop efter flere dage lukket inde i den mørke karet. Hun behøvede heldigvis ikke normale måltider som mange andre væsner, og søvnen var også blevet skåret ned på. Turen skulle gerne overstås så hurtigt som muligt. De var kun stoppet en enkelt gang således, at alle lige kunne blive frisket op inden mødet endelig, fandt sted.

Grunden til mødet var egentlig simpel. Natalie havde alt for længe siddet fastlåst i sit hjem i Doomsville. Det var efterhånden længe siden, men et ’møde’ med Sean havde ændret tingenes gang. Intet var gået som planlagt, og i de efterfølgende måneder var det efterhånden gået op for hende, at det hele måske havde været en kende… forhastet… fra hendes side. Kontakten mellem de to dæmoner havde været absolut minimal siden da, og Natalie følte, at det var vigtigt, at hun anskaffede sig en kende stabilitet inden, at kontakten atter blev genoptaget. Det var så her, at Gabriello Pruss kom ind i billedet.

Kareten som gled ind på gårdspladsen var af smukt, mørkt træ og med sirlige små mønstre gemt flere steder. Kareten var ikke den største af sin slags, men til dagens møde, havde Natalie alligevel ikke følt behovet for et større følge end, hvad der trak op på gårdspladsen. Udover hende selv var der følgende: Poppy, hendes englelegetøj, inde i selve kareten, Thrax hendes bodyguard som sad ved siden af kusken, og desuden to dæmoniske vagter på hesteryg, som red bag ved kareten. Da kareten endelig holdt stille, sukkede Natalie lettet en enkelt gang, imens at Poppy fik rettet hendes frisure og kjolen, så det hele sad pænt. Thrax hoppede ned fra kareten, og gik derefter om for at åbne døren for Natalie. Den lille barneskikkelse trådte let og elegant ud fra kareten, og landede næsten lydløst på jorden. De mørkeblå øjne tog et hurtigt kig rundt på forsamlingen inden, at de fæstnede sig ved, hvem hun formodede måtte være Gabriello. Et høfligt smil voksede sig frem, og Natalie nejede ganske let.

”Goodafternoon, Lord Pruss. Thank you for agreeing to meet.”

Gabriello så på kareten mens den gled op langs hans herregård. Han lagde hurtigt sin ansigt i neutrale folder. Han så på den lille skikkelse som trådte ud af kareten. Han svang sig selv ned fra sin hingst. Kalin sad stadig på hans skulder. Den klaprede med næbet til hilsen og Gabriello selv bukkede dybt. “Welcome to Aquener, Lady Tenebris. I hope you had a safe journey.” Sagde han med sin dybe stemme. Bag ham nejede og bukkede hans søskende. Han rettede sig op igen. “If you would follow me, we can take inside and if you would freshen up first I got rooms ready for you.” Gabriello slog ud med hånden mod sin store herregård.

Gabriellos søskende trådte frem for at hjælpe med kareten. Ludwig blev dog stående bag Gabriello, men havde blikket hvilende på sin brors nakke. De var alle bekymret over dette møde. Specielt fordi Gabriello havde en alliance med Kong Fenrer. De yngste af hans søskende flok frygtede at Gabriello ville lede dem ind i kaos, men ofte beordrede de ældre dem til at se på det. Gabriello ville altid gøre hvad der var bedst for dem, men han kunne ikke sige nej til dette møde da det var hans racelder.

Natalie bemærkede hurtigt, at deres møde næppe ville blive et privat et af slagsen. Hun havde allerede skaffet sig informationer om, at bag lederen af Aquener gemte der sig en endnu større familie. Noget de åbenlyst vægtede højt – meget modsat hende selv. Familie havde aldrig haft den store betydning i hendes verden andet end, at hun havde haft nemt til penge og titlen som ærkedæmon. Dog havde faren valgt at forlade hende i et svagt øjeblik, og det var nok egentlig noget, som hun aldrig havde tilgivet manden for. Natalie rev sig fri af fortidens kvaler, da hun blev opmærksom på en dyb stemme, samt de røde øjne rettet imod hendes lille skikkelse.

” The journey went smoothly, thank you. I have no need for a room, but I would love to see some of the house while we talk.”

Selvom tanken om et ordentligt badeværelse og en blød seng et øjeblik lød vældigt fristende, så måtte Natalie hurtigt minde sig selv om, at dette udelukkende var et arbejdsrelateret møde. Længere besøg kunne man altid overveje senere i tiden, hvis det overhovedet blev aktuelt. Hun var ikke uforberedt, og havde godt en idé om, at en hvis sydligt placeret konge muligvis allerede var kommet hende i forkøbet. Den tanke havde været det mest frustrerende ved turen. Idéen om, at hun nok allerede var for sent på den.

Som ønsket valgte Natalie at følge efter den hvidhårede dæmon, samt det der virkede til at være størstedelen af hans søskendeflok. Selv medbragt hun Poppy og Thrax, som begge holdt sig på behørig afstand af gruppen. Det sidste hun ønskede var at genere Gabriello med deres tilstedeværelse. Poppy var som regel med som en slags hushjælp, hvor Thrax mere var af personlig sikkerheds årsager. Resten af hendes folk blev ved kareten, og arbejdede sammen med Gabriellos folk.

” This is not your only home if I’m correct?”

“No madam. I got bigger one a little further away from theheart of my city. Most of my family is there at the moment. My sisters and youngest brother will leave for there soon. My family can be quite overwhelming so I try to keep a few around me.” Svarede han og et par vagter åbnede døren ind til den store herregård. “This manor is for meetings and official affairs. But we can house guests here, so they don’t have to rent in the inn or get overrun by my family.” Den sidste del ud med en let klukken.


Herregårdens entre var åbent og højt til loftet. Gabriello knipsede og straks kom et flok tjenere hen for at byde dem på drikke eller noget at spise. “I am happy that you have decided to meet me. My distant cousin lives in your city, tells me alot you and a certain other demon.” Gabriello foldede hænderne bag ryggen mens han skridtede langsomt ned af en lang korridor. “That despite your small stature you are a force to be reckon with.” Han så på hende med et venligt smil. “Wanna take a wake in the garden? Or shall we roam the corridors?”


Ludwig og Rick holdte sig i respektfuld afstand. På Ludwigs skulder sad Kalin og pillede sin fjer. De andre brødre havde travlt med at bærer tasker ind for deres gæster og se til hestene. De vidste at det kunne været ret overvældende at være omgivet af dem hele tiden og når de var så mange. Gabriello havde sendt en del væk og givet andre opgaver som ville holde dem på afstand. Ludwig var Gabriellos livvagt og Rick var med til at dysse ned på problemer, hvis der kom nogen.


“But how are things going back in the big city? I have been planning on traveling and visit the bigger cities, but I got a few problems with a pirat-clan there raids and wounds my people and traders.” Han fnøs og rystede på hovedet. “Dracoianer, sometimes I can’t stand them.”

Natalie havde med svært ved at forestille sig, hvordan det måtte være med en familie rendende omkring sig hele tiden. Hun havde ikke selv haft den ’fornøjelse’ i langt over 500 år efterhånden, og hun savnede mildest talt ikke tanken om nogen, som følte retten til at bestemme over hende, eller ændre hendes allerede planlagte skemaer… som forældre nu engang gjorde. Hun kunne dog ikke vove at påstå, at følelsen var aldeles ukendt, da hun trods alt havde lidt fjerne slægtninge, som stadigvæk hang ved.

” Seems like a good plan. Some things are preferably best discussed in private.”

Hendes kommentar var overfladisk, men hun gjorde alligevel noget ud af at sende et høfligt smil i Gabriellos retning. Egentlig interesserede hun sig ikke for familien, som vimsede omkring dem. Hun var der udelukkende med ét eneste formål i hovedet, og det var en alliance – en alliance som måske allerede var dødsdømt på forhånd. En smuttur rundt i byen havde da også været tiltænkt, men det kom i høj grad an på hendes humør efter deres møde. Natalie rakte op, og tog imod et glas saft, som en tjener tilbød hende i forbifarten. Dog nåede hun kun at tage en enkelt slurk før, at handlingen blev standset. Havde han familie i Doomsville?

”Oh?”

Hun lo kort. En barnlig og klokkeklar latter, som døde lige så stille ud, imens hun lyttede til, hvad dette fjerne medlem af familien havde opsnappet. En anden dæmon. Der måtte næsten være tale om Sean. Hvem ellers? Natalie havde kontakt med mange forskellige dæmoner, men ingen der kunne være værd at nævne i forhold til herskeren af Doomsville. Hun var glad for at høre, at man tog hende seriøst… knap så meget delen omkring hendes lille skikkelse. Den del bed hun dog i sig, og vendte i stedet de store blå øjne imod Gabriellos røde blik.

” I don’t think I’ve ever had the chance to meet anyone from your family before. No one has ever presented themselves. What is their occupation in Doomsville?” Et øjeblik standsede hun op, og så tænkende rundt. ”Let’s take a stroll in the garden.” Tanken om lidt frisk luft virkede yderst tiltalende efter den lange rejse.

Natalie havde bemærket fuglen, men ikke kommenteret det yderligere. Hun vidste, at han medbragte den alle steder. Selv havde hun efterladt Tempus derhjemme af flere grunde. Bæstet virkede fremragende imod nysgerrige sjæle, som kunne finde på at snige sig over de ellers talrige forhindringer, som omringede palæet.

” Oh, things are going well. Though, I’m sorry to hear about your pirate problems. I you ever visit, feel free to stop by my house. Perhaps we could discuss this problem further, if the proper arrangements are in order by then.”

Dracoinar-delen sagde hende ikke meget. Det eneste, som hun kunne tænke på var, at deres leder måske var værd en snak efter dette besøg.

// Dette emne er AFSLUTTET efter aftale med @Gabriello. En alliance mellem Natalie (dæmonerne) og Gabriello (Aquener) aftales ved mødet. Aftalen bekræftes via en underskrevet kontrakt. Gabriello dropper desuden sin alliance / venskab med @Fenrer //