Livet i den rige familie// Panthera

Vejr: Det regnede og der var helt mørke skyer
Tid 23:36
Dag: Søndag nat
Udklædning: En lang sort kappe, inden under har hun sorte stramme bukser med en sort stram T-Shirt.



Mich var datteren i den store rige familie, og havde en stor betydning i familien. Familien var nemlig meget truet af morder der vil af med hele familien, og det var der Mich var en rigtig god hjælp, Mich havde været snigmorder, det var hun selvfølgelig ikke mere. Nu havde hun bestemt sig for at hjælpe andre, og det startede med at hun ville hjælpe hendes familie.

Mich sad hver aften og beskyttede familien fra morder, og der var mange.
Men ingen var kommet fordi Mich.
Hun havde kæmpet mod 44 morder og de allesammen var endte på kirkegården.

En aften kom der en ny morder Mich stod klar...

Pan havde fået en opgave, hun skulle dræbe en eller anden rigsmand familie, hun skar svagt en grimasse hun hadede rige folk de tænkte altid de var meget bedre end, det var ligesom hendes dumme familie som ingen gang var hende desuden var de også bedre end de fleste, de var jo også vampyre, hun skukkede svagt før, hun forsatte, hun vidste ikke meget om denne familie, hun havde ikke fået mange oplysninger om dem andet end adressen. Hun lod svagt hovedet på skrå kiggede op imod huset, hun overvejede hvordan skulle komme ind, hun smilede svagt hun elskede udfordinger, hun løftede svagt op på hatten så hun kunne bedre kunne se bygnigens former højde og alt muligt andet. Hun trak den sorte trenchcoat lidt længere op omkring før hun forsatte hen imod huset.

Mich ventede, hun viste der ville ske noget nyt idag. Noget der gav mere modstand end hun plejede at få. Hun ventede med en lille skræk for at det måske skulle gå galt denne gang, og hun ente på kirkegården med alle de andre..
Men hun ville gøre sit bedste for at vinde.
Døren brød op og ind kom der..

En kvinde?.. Mich havde kun været oppe imod mænd, og aldrig kvinder, men der var også noget specielt ved denne kvinde. Hun lignede en bekendt, en hun havde kendt engang, men hun kunne ikke se hvem det skulle være og hvorfor hun ville dræbe hendes rige familie..

Hendes sko gav genlyd idet hun gik hen af gulvet, hun kunne dufte færten af blodet af både de sovende, men også nærværet af en hun havde måske kendt. Hun rynkede svagt brynene " kom frem" sagde hun og afslørede en mørk hadfuld stemme. Hun var sikker på vedkommende var en hun havde arbejdet med, men kunne ikke huske hvem hun, blodet genkendte hun. Hun forsatte ind rummet og håbede den anden snart ville komme frem.

Det var første mod alle morderne, Mich ikke vidste hvad hun skulle gøre..
Hun vidste ihvertfald, det var en hun kendte, men hun kunne ikke se hvem det var.
Det var nemlig meget svært og hendes ansigt i mørket. Mich valgte at hun ikke ville vise sig før hun vidste hvem det var, men hvis hun fik muligheden for at dræbe hende ville hun gøre det uanset og hun var en bekendt eller ej. Personen var kommet for at dræbe hendes familie og det skulle hun ikke få lov til...

Hun trak svagt skulderen, den fremmede skulle tids nok komme frem, når hun gjorde ville hun være parat. Hun forsatte imod den anden fært af hvad der måtte være familien hun skulle dræbe. Folk havde det med at undervudere hende og et var en fejl fra deres side, hun grinede svagt over den fremmedes forsøg på gemme sig, hvis Pan bare fulgte færten imod skulle nok finde gemmestedet. Hun smilede svagt, Paqn var den fødte dræber, hun blevet trænet til fødte dræber siden hun havde været menneske.

Nu så hun hvem det var, det var Pan fra High School. Mich var BFF med Pan den gang også lige pludselig lod hun vær med at snakke med hende, og deres venskab slap faktisk bare op..
"Hvad vil du her?" Råbte Mich med en dyb klang..

Pan kunne ikke huske hende, det sikkert de havde været sammen det eneste hun huskede var fangskab, måske de havde hjernevasket hende til at tro de var gode venner. Pan sank svagt en klump. Hun kunne ikke huske noget. Et arrigt gisp slap hendes læber denne lugt af den fremmede virkede så bekendt, men alligevel sagde det hende intet. Da Mich spurgte hende hvad hun ville rullede hun svagt med øjenene var det ikke indlysende hvad hun ville. Pan skulle dræbe som hun var blevet trænet til hele sit liv af hendes stedfar. Hun kaldte ham stedfar fordi hun ikke så ham som hendes far. Hun kunne svagt erinder nogle der taget hende ud på strand, men mere kunne hun ikke huske. Hun vendte sig om iod lyden " jeg ved ikke hvem du, men er det ikke indlysnede?" spurgte hun efte hun havder spurgt åbende. Sovtreværelset åbenbarede sig og inde rummetrt kunne hun høre lyden af de sovende. Hun sukkede svagt mennesker havde troen på de stærkest i verden, men de var så tydeligt svage.
Hun fik det bekræftet af denne ting af datter måtte det jo beskyttede dem, men det var bare endnu en udfording som tage imod med åbende arme. Havde man først udfordret pan var det ikke sikkert at man overlevede. Pan flere måder at få lide på, end andre kunne. Pan brugte også disse måder flittigt.